1985 BSF 117 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STANDSNING AF POLITIETS VÅBENSALG

Bilag

Justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 551 fra

folketingsmedlem Lenger (VS)

Spørgsmål

»Vil ministeren oplyse, hvad der bliver af de våben, som med

mellemrum indsamles under løfte om frit lejde, eller som

beslaglægges af politiet?»

Svar

Ved den i 1970 gennemførte frit lejde-aktion blev der indleveret ca.

12.000 våben. Langt størstedelen (ca. 75 pct.) blev destrueret

umiddelbart efter indsamlingen. Et mindre antal våben blev

overdraget til museumsbrug, til forsvaret, til brug for De Danske

Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger samt til politiet.

Justitsministeriet har ved gennemførelsen af det frie lejde i januar

1986 tilkendegivet, at de våben, som kommer ind ved aktionen, som

altovervejende hovedregel vil blive destrueret.

Med hensyn til inddragelse af andre våben end dem, der frivilligt

afleveres under frit lejde-aktionen, kan jeg oplyse, at politiet

som et led i sit almindelige arbejde årligt medvirker ved

konfiskation af et betydeligt antal våben. Rigspolitichefen har

oplyst, at der også for så vidt angår konfiskerede våben for

hovedpartens vedkommende sker destruktion. Et antal

funktionsdygtige våben bortsælges dog ved auktionssalg til

godkendte våbenhandlere. Indtægterne ved dette salg - der har

fundet sted siden 1976 - andrager for tiden årligt 400.000-500.000

kr. Der er ikke ved rigspolitichefembedet i den nævnte periode

registreret tilfælde, hvor sådanne solgte våben på ny er blevet

anvendt til gennemførelse af en overtrædelse af straffeloven. En

væsentlig del af de bortsolgte våben videresælges til udlandet.

Rigspolitichefen har supplerende bemærket, at han ud fra et

politimæssigt synspunkt finder det ubetænkeligt at fortsætte den

beskrevne procedure for så vidt angår destruktion og salg af

konfiskerede våben, som årligt indbringer staten et ikke helt

ubetydeligt beløb. Jeg er enig med rigspolitichefen heri.

Folketinget opfordrer justitsministeren til at foranledige, at

politiet ophører med at drive våbensalg.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Baggrunden for forslaget er, at en del af de våben, som politiet

beslaglægger, videresælges til våbenhandlere, hvorefter de på ny

bringes i omløb.

Forslagsstillerne finder det af principielle grunde uacceptabelt, at

politiet optræder i rollen som våbensælger, og det må antages at

mindske tilbøjeligheden til at aflevere våben under frit

lejde-aktionerne, at en sådan handel finder sted. I denne

forbindelse er det underordnet, om det kun er egentlig beslaglagte

våben, der på ny bringes i omløb, ligesom det også er af mindre

betydning, at de solgte våben er langt færre end dem, der

destrueres eller afleveres på museer og lignende.

Selv om de solgte våben via godkendte våbenhandlere ender hos

personer, som lovligt kan besidde dem, vil de altid repræsentere

en fare for før eller siden at ende i forkerte hænder enten ved

tyveri, eller fordi de overtages af andre i forbindelse med

dødsfald. Det er derfor en tilfældighed, at der ikke er

registreret straffelovsovertrædelser vedrørende våben, der er

solgt af politiet. Ifølge Aarhuus Stiftstidende den 15. januar

1986 er det faktisk forekommet, at politiet har beslaglagt våben,

som det selv har solgt. Disse våben kunne være brugt til

straffelovsovertrædelser, hvis de ikke var blevet beslaglagt

forinden. Også våben, der besiddes lovligt, bruges mellem år og

dag til straffelovsovertrædelser, fordi de tilfældigvis er i

nærheden, når en person tilfældigvis handler i affekt. Af denne

grund bliver affekthandlingen pludselig alvorligere, end den ville

være blevet, hvis der ikke var et våben i nærheden.

Som kriminalkommissær Anton Sørensen fra Københavns politis tyveri-

og røveriafdeling udtaler til Berlingske Tidende den 30. januar

1986 (ganske vist om våben, der besiddes illegalt, men efter

forslagsstillernes opfattelse med samme gyldighed, som hvis

våbnene besiddes legalt)

»Folk må huske, at hvis de undlader at aflevere våben, som har

affektionsværdi, måske fordi en pårørende deltog i

modstandsbevægelsen, så risikerer de, at våbenet bliver stjålet

fra dem og senere anvendt ved et væbnet røveri. Eller at deres

børn eller børnebørn kommer til skade ved et vådeskud.«

Efter forslagsstillernes opfattelse er det derfor vigtigt at begrænse

den samlede våbenmængde, der er i omløb i samfundet. Dette vil

ikke nødvendigvis være konsekvensen af nærværende

beslutningsforslag, idet reglerne for lovlig våbenbesiddelse ikke

ændres; men muligheden for at nedbringe den samlede våbenmængde i

samfundet gennem vedtagelse af nærværende beslutningsforslag er

alligevel til stede, fordi det modvirker de negative psykologiske

virkninger af politiets våbensalg.

En vedtagelse af forslaget vil føre til en mindreindtægt på

400.000-500.000 kr. pr. år, jfr. justitsministerens besvarelse af

spørgsmål S 551 (folketingsåret 1985-86), der er optrykt som

bilag. Selv om ministeren karakteriserer dette beløb som »ikke

helt ubetydeligt«, finder forslagsstillerne, at det offentlige vil

kunne klare sig alligevel uden mærkbare problemer.

Ingen

Nr BSF 117

Forslag til folketingsbeslutning om standsning af politiets våbensalg

Fremsat af Lenger (VS) Elisabeth Bruun Olesen (VS) Tinning (VS)

den 14. februar 1986