1985 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET FORHANDLINGSBEREDSKAB VEDRØRENDE NORDEN SOM ATOMVÅBENFRI ZONE

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at pålægge

udenrigsministeriet at etablere et forhandlingsberedskab

vedrørende Norden som atomvåbenfri zone.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Den frihed for atomvåben, som vi allerede har i dag i de nordiske

lande, er værdifuld, ikke blot for disse lande selv, men for hele

stabiliteten i det nordeuropæiske område. I de sidste 10 år har

tankerne om en traktatfæstet nordisk atomvåbenfri zone undergået

en bemærkelsesværdig udvikling. Dels er der tale om en meget stor

folkelig forståelse for tanken, dels har ledende politikere i alle

de berørte lande taget denne tanke meget alvorligt.

To store konferencer i København - den 24.-25. november 1984 og den

29.-30. november 1985 - for bl.a. nordiske parlamentarikere har

rykket det tidspunkt nærmere, hvor man må forvente, at de nordiske

lande optager kontakter med hinanden med henblik på nærmere

drøftelser vedrørende en realisering af den nordiske atomvåbenfri

zone.

Dette vil være i overensstemmelse med slutdokumentet fra FNs 10.

ekstraordinære generalforsamling vedrørende nedrustning i 1978,

hvor det i art. 60-62 hedder

»60. Oprettelse af kernevåbenfri zoner på basis af arrangementer, der

frit er indgået blandt staterne i den pågældende region, udgør en

betydningsfuld nedrustningsforanstaltning.

61. Processen til oprettelse af sådanne zoner i forskellige dele af

verden bør opmuntres med det endelige mål at nå frem til en

verden, der er fuldstændig fri for nukleare våben. Under processen

til oprettelse af sådanne zoner bør hver enkelt regions

karakteristiske forhold tages i betragtning. De stater, der

deltager i sådanne zoner, bør forpligte sig til fuldt ud at

efterleve alle de målsætninger, formål, principper, som opstilles

i de aftaler eller arrangementer, hvorved zonerne oprettes, og

således sikre, at de er reelt fri for nukleare våben.

62. Med hensyn til sådanne zoner opfordres de stater, der besidder

nukleare våben, til på deres side at påtage sig forpligtelser,

hvis modaliteter skal gøres til genstand for forhandling med den

kompetente myndighed i hver zone, i særdeleshed

(a) til nøje at respektere den kernevåbenfri zones status;

(b) til at afholde sig fra anvendelsen af nukleare våben eller

trussel herom mod staterne i zonen.«

Eftersom alle FNs medlemslande stillede sig bag dette slutdokument,

kan det siges at udgøre en alment accepteret opfattelse af, hvad

en atomvåbenfri zone har som målsætning, og hvad en sådan zone

indebærer af forpligtelser for zonestaterne og atommagterne.

Den svenske rigsdags udenrigsudvalg anførte allerede i maj 1981, at

det for Sveriges vedkommende var af stor betydning, at man

opretholdt et forhandlingsberedskab med henblik på løbende at

udrede og analysere spørgsmål vedrørende en nordisk zone. Denne

opfattelse blev igen understreget i efteråret 1983, og den svenske

rigsdag tilsluttede sig udenrigsudvalgets henstilling.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er på høje tid, at også

Danmark opretter et forhandlingsberedskab, gerne konkret etableret

gennem et særligt kontor i udenrigsministeriet. Behovet for en

dansk klarlæggelse af problemer i forbindelse med en nordisk

atomvåbenfri zone er på ingen måde mindre end Sveriges, snarere

tværtimod. Vor geografiske placering og vort NATO-medlemskab

skaber et sæt af problemer, som nøje må undersøges, før vi kan

være velforberedte på seriøse forhandlinger med de andre nordiske

lande.

Siden sundtoldens ophævelse i 1857 har det været klar dansk politik

at respektere den frie sejlads på havene og derunder også den frie

gennemfart af de danske stræder. Hvordan forenes dette grundsyn

f.eks. med krav om, at atommagterne skal respektere en nordisk

atomvåbenfri zones status, herunder gennemsejlingen af de

internordiske farvande?

For den civile skibsfart giver det ikke anledning til anfægtelser af

den frie sejlads på havene, at der trods alt er visse

begrænsninger. Der er f.eks. visse begrænsninger vedrørende

fiskeri og dumpning af giftstoffer, råstofudvinding på havbunden

samt de internationale søfartsregler, der pålægger visse

begrænsninger, når det drejer sig om særlig farlige ladninger. Det

bør heller ikke give anledning til anfægtelser af den

internationale havret, at krigsskibe fra atommagterne skal

respektere en eventuel nordisk atomvåbenfri zones status ved

gennemsejlingen af de internordiske farvande.

Et forhandlingsberedskab må nøje klarlægge disse forhold, da en

nordisk atomvåbenfri zone uden troværdighed er værre end slet

ingen ting, idet den i så fald vil forfladige hele

nedrustningsbegrebet.

Et andet forhold, som må klarlægges, er den rolle, vort medlemskab af

NATO spiller i forbindelse med spørgsmålet om Norden som en

atomvåbenfri zone og her i særlig grad forhold vedrørende

forstærkningsaftalerne. For Danmarks vedkommende er det aktuelle

standpunkt, at der ikke under de nuværende forudsætninger ønskes

atomvåben til danske styrker eller på dansk område. Om der under

andre forudsætninger ønskes atomvåben til forsvar af dansk

territorium, afgøres af den danske regering. Det er vigtigt at

undersøge, om denne tilsyneladende sikre parlamentariske kontrol

med tilførsel af atomvåben i en given situation også er sikret

fuldt ud. Man kan f.eks. tænke sig, at der simpelt hen ikke er tid

til at gennemføre de forudsatte konsultationer, eller den

situation, at regeringen ikke er i stand til at tilkendegive et

standpunkt.

Selv om det almindelige kommandosystem ikke umiddelbart finder

anvendelse på brugen af atomvåben, er det dog heller ikke uden

betydning. Chefen for enhedskommandoen har under sig styrker, som

ikke er underlagt noget forbehold om forberedelse i anvendelse af

atomvåben også i fredstid. Integrationen af sådanne styrker med

danske styrker kan vanskeliggøre opretholdelsen af regeringens

kontrol med de våben, som disse styrker er i besiddelse af.

En særlig analyse kræver den bilaterale aftale mellem Danmark og USA

vedrørende brug af fire jyske flyvepladser. De samme

betænkeligheder som oven for anført vedrørende NATO-forstærkninger

med atomvåben vil her være endnu mere aktuelle.

Forslagsstillerne kunne forestille sig, at denne aftale med USA burde

genforhandles på samme måde, som Finland må genforhandle sin

venskabs- og bistandspagt med Sovjetunionen, såfremt

atomvåbenfriheden skal være sikret fuldt ud.

Endelig skal nævnes problemer vedrørende en eventuel udtyndingszone.

I hvilket omfang og i hvilket tempo kan og skal vi forlange

mindre, kortrækkende atomvåben, som er placeret uden for den

nordiske zone, men rettet mod mål i zonen, fjernet? Et godt

arbejdsgrundlag vil her være den rapport, som det sikkerheds- og

nedrustningspolitiske udvalg har offentliggjort om netop dette

emne.

En nordisk atomvåbenfri zone kræver et grundigt forarbejde med klare

analyser af muligheder og begrænsninger, hvis en sådan zone skal

tjene sit formål: at bidrage til at mindske spændingerne og dermed

nedsætte faren for en atomkrig i vor del af verden.

Ingen

Nr BSF 95

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et forhandlingsberedskab vedrørende Norden som atomvåbenfri zone

Fremsat af Stinus (RV) Bilgrav-Nielsen (RV) Estrup (RV) Aase Olesen (RV)