1985 BSF 78 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN SAMMENHÆNGENDE DANSK ALKOHOLPOLITIK

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativer, herunder at

fremsætte nødvendige lovforslag, til at fremme folkesundheden ved

at begrænse befolkningens alkoholforbrug og leve op til WHOs mål

om sundhed for alle år 2000.

Sådanne initiativer bør omfatte

1. Regulering af giftskatterne, således at prisen på øl, vin og

spiritus justeres i overensstemmelse med den almindelige

prisudvikling i samfundet.

Skatteministeren bemyndiges til at gennemføre sådanne reguleringer.

2. Alkohol- og narkotikarådenes alkoholudvalg pålægges

a. at udarbejde konkrete forslag, der kan medvirke til effektivt at

nedsætte alkoholforbruget i skoler og i miljøer, hvor unge færdes,

b. at tage initiativer til en virkelig dialog mellem LO, DA og de

offentligt ansattes organisationer om foranstaltninger, der kan

begrænse alkoholforbruget på arbejdspladser,

c. at målrette den oplysende indsats vedrøende alkohol og dens

skadevirkninger over for særlige grupper som f.eks.

samarbejdsudvalg, idrætsledere, jordemødre, skolelæger m.v.,

d. at holde beslutningstagere løbende orienteret om

forskningsresultater på området, således at alkoholpolitiske

initiativer kan justeres i henhold hertil.

3. Konkrete forslag med henblik på at styrke behandlingstilbud til

den enkelte alkoholmisbruger. Særlige behandlingsmuligheder for

kvinder bør tilgodeses.

4. Tilbud om behandling til alkoholmisbrugere som alternativ til

frihedsberøvelse i forbindelse med spirituskørsel.

5. Stramning af reglerne for markedsføring af alkoholholdige drikke.

6. Sikring af private organisationers placering i det samlede

oplysnings- og behandlingsarbejde bl.a. ved tilvejebringelse af

midler til konsulentarbejde, efterbehandling og oprettelse af

alkoholfrie miljøer.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Formålet med beslutningsforslaget er at nedsætte befolkningens

alkoholforbrug og dermed de alkoholrelaterede skader. De

samfundsøkonomiske og menneskelige omkostninger som følge af

befolkningens alkoholforbrug og -misbrug er massive. Ca. 25 pct.

af patienter på psykiatriske afdelinger har alkoholproblemer, og

ca. 20 pct. af patienter på andre hospitalsafdelinger har

alkoholproblemer. Der er udgifter i forbindelse med tildeling af

førtidspension, udgifter til sygedagpenge, institutionsanbringelse

af børn og unge på grund af forældres alkoholmisbrug, forsorg for

børn med intellektuelle handicap på grund af moderens

alkoholmisbrug under graviditet, voldsforbrydelser, spirituskørsel

og detentionsanbringelse.

Indenrigsministeriet har for nylig foretaget beregninger af »De

økonomiske konsekvenser af alkoholforbruget«

(Indenrigsministeriet, januar 1986). Beregningerne viser, at det

offentliges udgifter på grund af befolkningens alkoholforbrug

beløber sig til skønsmæssigt 5 mia kr. om året. Det fremhæves, at

dette skøn ikke »afspejler alle de sociale og sundhedsmæssige

problemer, der rammer de familier, der på en eller anden måde

kender til alkoholisme.«

De rent menneskelige omkostninger er det umuligt at opgøre i kroner

og øre.

Forslagsstillerne finder, at skadevirkningerne som følge af

befolkningens alkoholforbrug er af et sådant omfang, at en

forstærket indsats med henblik på at sænke alkoholforbruget er

påkrævet.

Indsatsen bør omfatte befolkningens alkoholforbrug i bredeste

forstand. Jo større en befolknings totalforbrug er, jo større er

antallet af misbrugere, idet alkohol er afhængighedsskabende. Der

er ingen reelle behandlingsmuligheder over for de kroniske

sygdomme som følge af alkoholmisbrug, og behandlingseffekten over

for den enkelte misbruger er ligeledes yderst begrænset. Indsatsen

bør således primært koncentrere sig om at reducere rekrutteringen

til misbrugergruppen (jfr. indenrigsministeriets rapport).

Dette kan ske ved at sænke befolkningens totalforbrug af alkohol. Af

menneskelige hensyn er det nødvendigt samtidig at styrke

behandlingsapparatet.

En samlet og sammenhængende alkoholpolitik, der skal føre til en

ændring af befolkningens alkoholforbrug, skal gennemføres uden

fordømmende eller moraliserende undertoner og bygge på en

velorienteret befolknings muligheder for at træffe sunde valg.

»Sygdomsforebyggelse drejer sig om at gøre det let at træffe sunde

valg.« (Citat af embedslæge Vagn Christensen).

Øvrige initiativer

Forslagsstillerne har med tilfredshed noteret sig, at

industriministeren agter at foreslå landsbevillingsnævnet nedlagt.

Sigtet må være, at afslag på bevillingsansøgninger, der bygger på

lokale afgørelser, ikke skal kunne omgøres af en central myndighed

uden kendskab til lokale forhold og ønsker.

Socialministeren har i folketingets socialudvalg oplyst, at man intet

overblik har over det lokale ressourceforbrug vedrørende

forebyggelse af alkoholmisbrug i amter og kommuner, men at

stikprøver har vist, at der er meget store forskelle fra amt til

amt.

Dette understreger betydningen af at tilvejebringe forbedrede

statistikker som grundlag for en sundhedspolitisk indsats.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Den relative pris på øl, vin og spiritus er faldet stærkt gennem de

sidste 20 år. I samme periode er befolkningens alkoholforbrug

fordoblet fra 6 liter til over 12 liter ren alkohol pr. år pr.

voksen over 15 år; heri er ikke medregnet forbruget af toldfri

varer, der formentlig har været stærkt stigende.

Det er de mennesker, der tjener mest, der har det største

alkoholforbrug, og en regulering af giftskatterne rammer således i

høj grad den bedre stillede del af befolkningen (jfr.

Egmontfondens fremtidsstudie »De grimme ællinger«, maj 1984). Men

det er lavindkomstgrupperne, der får de største økonomiske

problemer som følge af deres alkoholforbrug.

Forslaget om regulering og indeksering af giftskatter har primært et

sundhedspolitisk sigte. Oftest har forhøjelse af giftskatterne

haft til formål at øge statens indtægter. Når alkoholforbruget

falder som følge af højere priser, vil der være samfundsøkonomiske

gevinster i form af besparelser inden for sundheds- og

socialsektoren, børne- og ungdomsforsorgen samt kriminalforsorgen.

Erfaringerne viser, at regulering og indeksering har øjeblikkelig

virkning på forbruget og har således et direkte forebyggende

sigte.

Skatteministeren bør have bemyndigelse til med vekslende mellemrum og

uden varsel at regulere giftskatterne inden for rammerne af den

almindelige prisudvikling. Hensigten hermed er dels at hindre

konkurrenceforvridning mellem de store butikskæder og den mindre

detailhandel, dels at hindre hamstring.

Ad 2 b

I det langsigtede arbejde må der tillægges indsatsen mod

alkoholforbruget på arbejdspladser den allerstørste betydning.

Mange misbrug etableres på arbejdspladsen. Alkoholforbruget på

arbejdspladsen medfører dårlig ledelse, produktionstab og

arbejdsulykker. Som konsekvens heraf har en række førende

virksomheder i verden (eksempelvis IBM) en klar alkoholpolitik,

der omfatter ansatte på alle planer. Denne politik har hverken

gjort IBM til en ikke-attraktiv arbejdsplads eller skadet

regnskabet.

Der skal i langt højere grad, end det sker i dag, oplyses om

alkoholens additive virkninger i forbindelse med andre farlige

stoffer.

Ad 2 c

Oplysning i bred almindelighed har til dato haft meget begrænset

virkning på alkoholforbruget. Målrettet oplysning gennem radio og

især TV kan medvirke til at skabe forståelse i befolkningen for

nødvendigheden af at føre en egentlig sundhedspolitik på dette

område.

Oplysningsarbejdet skal koncentrere sig om bestemte målgrupper som

f.eks. børn og unge, gravide, trafikanter og arbejdspladser,

herunder også arbejdspladser inden for kontor- og

administrationssektoren.

Ad 3

Den tilsyneladende velfungerende storforbruger såvel som den

egentlige alkoholiker fornægter sædvanligvis sit misbrug og

erkender sjældent spontant sit behandlingsbehov. Han eller hun

tvinges som regel ind i behandlingsapparatet i en krisesituation

som f.eks. truslen om at miste sit arbejde, truslen om skilsmisse

og lignende sanktioner af social art. Under disse omstændigheder

frastøder behandlingsapparatets primitivitet den

behandlingstrængende. En vellykket, attraktiv behandling kan

tiltrække nye behandlingstrængende.

Der findes langt flere mandlige end kvindelige alkoholmisbrugere, men

kvinder bliver hurtigere mere medtagne af alkoholmisbrug end mænd.

Mænds alkoholmisbrug begynder oftere end kvinders som socialt

drikkeri (som regel på arbejdspladsen). Kvinders alkoholmisbrug

starter som regel som en problemløsningsmodel. Der er større

fordømmelse over for kvindelige end over for mandlige

alkoholmisbrugere. Den kvindelige alkoholiker forlades hurtigere

af ægtefællen og bliver herved socialt udstødt og isoleret. Den

mandlige alkoholikers hustru forbliver ofte i ægteskabet i kraft

af traditionelle kvindelige egenskaber i »hjælpe- og

omsorgsfunktionen«.

Der skal tilbydes specielle alkoholambulatorier for kvinder, idet

erfaringerne har vist, at kvinder i høj grad er modtagelige for

gruppe- og samtaleterapi, såfremt behandlingen foregår i rene

kvindegrupper.

Kvinder med små børn bør i forbindelse med dag-/ døgnindlæggelse have

mulighed for at have børnene hos sig under indlæggelsen.

Der indsættes hvert år 30.000 mennesker i detentioner i Danmark

(nyeste tal 1978). Hvert år optræder der dødsfald i forbindelse

med detentionsanbringelserne. De detentionsanbragte er dels

berusere, dels alkoholmisbrugere. Derfor må der etableres en

nærmere tilknytning mellem behandlingsklinik og afrusningsklinik,

således at behandlingstilbuddet kan udvides og flere kan tilbydes

behandling. Forslagsstillerne anbefaler, at de to forslag, som

folketinget allerede har under behandling, snarest fører til en

ændring af de eksisterende, uacceptable forhold.

Ad 4

En stor del af de bilister, der dømmes for spirituskørsel, har et

misbrugsproblem. Frihedsberøvelse har ingen behandlingsmæssig

effekt. Som alternativ til frihedsberøvelse kan den dømte vælge at

indgå i et ca. 2-årigt behandlingsforløb, hvori indgår

kontrolleret antabusbehandling. Ved manglende overholdelse af

behandlingsbetingelserne konverteres straffen automatisk til den

berammede frihedsberøvelse.

Ad 5

Den eksisterende kodeks for markedsføring af alkoholiske drikke bør

tages op til fornyet forhandling med producenterne.

Såfremt man ikke ad frivillighedens vej kan opnå en stramning af

reglerne, bør der lovgives herom. Samtidig bør det overvejes at

begrænse reklameringens omfang, eventuelt gennem en afgift på det

samlede reklame- og markedsføringsbudget.

Ingen

Nr BSF 78

Forslag til folketingsbeslutning om en sammenhængende dansk alkoholpolitik

Fremsat af Aase Olesen (RV) Bernhard Baunsgaard (RV) Dagmar Mørk Jensen (RV) Niels Helveg Petersen (RV)