Legislator Case Law & Legislation
19851BA00052 DK

1985 BSF 52 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DETENTIONSANBRINGELSER

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1985 52 Valid

Regeringen opfordres til med virkning fra 1. januar 1987 at ændre

reglerne for detentionsanbringelser i overensstemmelse med

nedenstående retningslinjer

1. I de største byer oprettes centraldetentioner med lægelig og

plejemæssig bistand tilknyttet.

2. I andre byer indrettes detentionsfaciliteter i tilknytning til de

lokale sygehuse.

3. Politiet foretager fortsat indbringelse til detentionerne.

Ansvaret for detentionsanbringelsen samt for tilsynet under

opholdet påhviler sundhedsmyndighederne.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Med meget jævne mellemrum, særligt hver gang der sker et nyt

ulykkeligt dødsfald i en detention, blusser debatten om

detentionen som anbringelsesform op igen.

Beslutningsforslaget er fremsat ud fra et ønske om at omsætte den

positive holdning til at løse dette problem til konkrete

regelændringer, som kan forbedre forholdene.

Når en tilsyneladende stærkt beruset person indbringes på

politistationen, er det vagthavende på stationen, som har til

opgave at afgøre, om vedkommende kan indsættes i detentionen eller

der er behov for lægeundersøgelser eller hospitalsindlæggelse.

Skønner vagthavende, at detentionsanbringelse er forsvarlig, har han

tillige ansvaret for, at der føres et effektivt tilsyn med den

indsatte - det vil sige så hyppigt, som indsattes tilstand gør det

nødvendigt, og så vidt muligt mindst en gang hver halve time. Der

henvises i det hele til rigspolitichefens kundgørelse II, nr. 55

af 20. august 1980 om detentionsanbringelse af spirituspåvirkede

personer.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at politiet på bedst mulig måde

har søgt at løse denne opgave, men at reglerne i virkeligheden

pålægger den vagthavende en helt umulig opgave. Politiet kan ikke

være i besiddelse af den fornødne lægelige indsigt.

Det er naturligvis kun en læge, som kan afgøre, om der er behov for

lægelig behandling, ligesom kun en læge eller et uddannet

plejepersonale kan foretage en kvalificeret overvågning og løbende

vurdere, om den indsattes tilstand udvikler sig, så yderligere

hjælp er nødvendig.

Behovet for at overføre ansvaret til lægerne forstærkes yderligere

af, at man dels ved, at mange detentionsanbragtes helbred er meget

nedslidt. Det er ofte ikke en enkelt aftens spiritusindtagelse,

som fører den pågældende i detentionen, men et udslag af et

langvarigt misbrug i forbindelse med en fortvivlet menneskelig og

almen tilstand for den pågældende.

Dels ved man, at der ofte er tale om et livsfarligt, sammensat

misbrug, som ud over spiritus består af narko og/eller medicin.

Behovet for ændringer er veldokumenteret.

Forslagsstillerne lægger betydelig vægt på, at der som led i et

socialt og sundhedsforebyggende arbejde tilbydes

detentionsanbragte en social og familiemæssig rådgivning.

Såfremt der måtte vise sig et behov herfor, bør der være mulighed for

at tilknytte sikkerhedsmæssigt personale til de fremtidige

foranstaltninger.

Beslutningsforslag som fremsat 1985 52 Valid

Nr BSF 52

Forslag til folketingsbeslutning om detentionsanbringelser

Fremsat af Torben Lund (S) Jytte Andersen (S) Ole Espersen (S) Lissa Mathiasen (S) Erik B. Smith (S) Jimmy Stahr (S)

den 28. november 1985

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →