1985 BSF 29 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NEDSÆTTELSE AF ET FOLKETINGSUDVALG VEDRØRENDE TEKNOLOGI
Statutory Text (3 Articles)
1. Der nedsættes et udvalg på 17 medlemmer og stedfortrædere til
behandling af emner inden for det teknologiske område, herunder
til behandling af eventuelle lovforslag og beslutningsforslag, der
henvises til udvalget.
2. Udvalget ophører efter folketingsvalg, eller hvis det på et
tidligere tidspunkt i meddelelse til folketinget erklærer sit
arbejde for afsluttet.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Der foreslås nedsat et teknologiudvalg som et nyt stående
folketingsudvalg for tiden frem til næste folketingsvalg.
Ud over at behandle eventuelle forslag, som folketinget måtte
beslutte at henvise til udvalget, skal udvalget behandle emner
inden for det teknologiske område.
Såfremt udvalget allerede inden næste folketingsvalg måtte anse
udvalgets arbejde for afsluttet, f.eks. fordi der ikke er henvist
konkrete forslag til udvalget, og man finder, at de almindelige
opgaver bedre kan varetages i andre af folketingets udvalg, kan
udvalget i en beretning til folketinget give meddelelse herom,
hvorefter udvalget bortfalder.
Ingen
Nr BSF 29
Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et folketingsudvalg vedrørende teknologi
Fremsat af Lone Dybkjær (RV) Korneliusen (S) Svend Åge Petersen (KF) Helge Sander (V) Gade (SF) Nør Christensen (CD) Tinning (VS) Kofod-Svendsen (KrF)
den 29. oktober 1985