1985 BSF 15 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM GARANTI MOD ATOMVÅBEN OG KEMISKE VÅBEN PÅ DANSK TERRITORIUM

Folketinget opfordrer regeringen til i fredstid at sikre, at Danmarks

atomvåbenfrihed respekteres ved at afkræve alle fremmede magters

militære enheder, der ankommer til dansk territorium, en erklæring

om, at de ikke medfører atomvåben og/eller kemiske våben, her dog

undtaget internationalt gennemsejlingsfarvand.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Spørgsmålet om sikring af overholdelsen af Danmarks atomvåbenfrihed

har ofte været rejst, også i folketinget, bl.a. i form af et

beslutningsforslag i folketingsåret 1984-85 om kontrol med

overholdelsen af Danmarks atomvåbenfrihed, jfr. Folketingstidende,

forhandlingerne sp. 490 og 1577 og tillæg A sp. 681 samt tillæg B

sp. 1369.

Dette beslutningsforslag kom til 1. behandling i folketinget den 7.

november 1984, men nåede ikke til 2. behandling, idet et flertal i

forsvarsudvalget, hvortil forslaget var henvist, ikke fandt tiden

moden til at afgive betænkning.

Ordførerne fra det radikale venstre, socialistisk folkeparti og

venstresocialisterne gav tilslutning til nævnte

beslutningsforslag, mens socialdemokratiets ordfører, Knud

Damgaard, fastslog, at alle bør kunne have tillid til, at Danmarks

atomvåbenfrihed respekteres, og at der under udvalgsarbejdet burde

findes muligheder for at øge denne tillid og fjerne den

usikkerhed, som hersker hos mange om overholdelsen af

atomvåbenfriheden.

Forslagsstillerne mener med herværende beslutningsforslag at have

fundet en rimelig form, der kan sikre denne tillid.

Forslaget indebærer, at alle atommagter, hvis militære enheder

besøger Danmark - og det gælder naturligvis såvel vestlige som

østlige atommagter - skal garantere, at disse enheder ikke

medbringer atomvåben eller kemiske våben.

Forslagsstillerne har fundet det rigtigt at medtage kemiske våben,

idet det er gældende dansk politik, at der ikke i fredstid må

befinde sig kemiske våben på dansk territorium. Efter

forslagsstillernes mening burde den danske politik gå ud på at

opfylde Danmarks folkeretlige forpligtelser, dvs. sikre, at der

aldrig med den danske stats tilslutning anvendes kemiske våben i

Danmark. Men desværre har regeringen ikke villet fraskrive sig

denne mulighed, idet regeringen forbeholder sig adgang til at

modtage kemiske våben i krise- eller krigstid.

Der findes af indlysende årsager kun få håndgribelige beviser på at

Danmarks atomvåbenfrihed ikke respekteres. De fremmede enheder er

aldrig blevet afkrævet et svar på spørgsmålet, om de medbringer

atomvåben, og har derfor ej heller svaret. Og direkte kontrol har

jo ikke været mulig. Kun i enkelte tilfælde - nemlig B

52-flystyrtet ved Thule i 1968 - kunne tilstedeværelsen af 4

brintbomber påvises.

Men indicierne og holdepunkterne for at antage, at atomvåbenfriheden

ikke respekteres, er mange. En række udtalelser og vurderinger

peger i den retning

1. Den tidligere USA-udenrigsminister Alexander Haigs udtalelser om,

at USA-flådestyrker altid medbringer deres atomvåben.

2. Den norske kommandørkaptajn Hans Ingvold Hansens udtalelser om, at

det er naivt at tro, at de allieredes skibe har lagt våbnene fra

sig hjemme.

3. General Rye-Andersens udtalelse (til Fredsavisen nr. 7, 1984) om,

at . . . »vi ved ikke noget om, hvorvidt de britiske skibe har

atomvåben med« - en udtalelse i anledning af de engelske

krigsskibes deltagelse i BOLD GANNET-øvelsen september 1984, hvor

skibene besøgte København.

4. Den vesttyske flådeofficer K. D. Schwabes svar på spørgsmålet, om

hans NATO-flådestyrker, der besøgte Århus august 1984 (med bl.a.

de britiske fregatter »Aubrey Fitch« og »Arethusa«), havde

atomvåben om bord: »Jeg er ikke i stand til at besvare dette

stærkt politiske spørgsmål«.

5. I forbindelse med det britiske hangarskib »Invincible's besøg i

København i juni 1985 erkendte vagthavende ved forsvarskommandoen

i Vedbæk, at man ikke konkret vidste, om »Invincible« bar

atomvåben.

Forsvarsminister Hans Engell afviste en anmodning fra overborgmester

Egon Weidekamp om at sikre garanti for, at der ikke var atomvåben

om bord og afviste også at spørge englænderne, om de havde

atomvåben med (se svaret på spørgsmål S 1353, Folketingstidende

1984-85, forhandlingerne sp. 11630.

6. I forbindelse med destroyeren USS-Buchanans planlagte besøg i New

Zealand ville USA ikke garantere, at destroyeren ikke havde

kernevåben om bord (se Information den 12. februar 1985). Som

bekendt har USAs holdning medført, at New Zealand har nægtet

USA-krigsskibe adgang til New Zealand, så længe en garanti ikke

gives. New Zealands regering forbereder i øjeblikket en

lovgivning, der skal stadfæste forbuddet mod atomdrevne og

atomvåbenbærende skibe og krigsskibe.

7. I forbindelse med Buchanan-affæren udtalte amerikanske embedsmænd,

ifølge Information den 12. februar 1985, at Danmark og Norge ikke

stiller specielle krav til de amerikanske skibe, der anløber de to

lande, og den amerikanske forsker William Arkin bekræftede, at

ifølge hans undersøgelser giver USA ikke Danmark nogen garantier

eller meddelelser om eventuelle atomvåben.

Disse meldinger kan kun fortolkes således, at US-Navy ikke er klar

over, at Danmark har en klar atomvåbenpolitik, der skal

respekteres.

Indførelsen af kravet om garanti, som det foreslås i nærværende

beslutningsforslag, vil i meget høj grad være med til at øge

troværdigheden i den danske politik.

Problemet er, at Danmark i dag jo i realiteten af alle fremmede

magter må betragtes som en atombevæbnet stat, idet der med korte

mellemrum ankommer - og til hver en tid øjeblikkelig kan ankomme -

britiske og amerikanske fly- og flådeenheder til Danmark (blandt

de fly, som kan bære atomvåben, kan nævnes F 16, F 104, F 111,

Buccaneer, F 4, Jaguar, Tornado, P-3, Nimrod, Atlantic og B 52).

Enhver fremmed magt må altså regne med, at der til hver en tid kan

være atomvåben på dansk område, og vil naturligvis indrette sig

herpå. Dette forhold må antages at være kraftigt medvirkende til

at gøre danske flådehavne og flybaser til prioriterede

atommissilmål.

Derfor vil det afgørende medvirke til afspændingen i vores del af

verden, hvis det fremover kan garanteres, at der ikke kommer

atomvåben på dansk jord i fredstid. Der tages ikke med dette

forslag stilling til betimeligheden af den danske politik,

hvorefter Danmark ikke har fraskrevet sig adgangen til at modtage

atomvåben i krise- eller krigssituationer. Ligeledes tages heller

ikke stilling til definitionen af begreberne »fredstid« og

»krise«.

Afslutningsvis skal bemærkes, at forslagsstillerne er villige til at

overveje mulige skridt, som kan bringe atomvåbnene yderligere på

afstand af dansk område, idet der naturligvis fortsat vil være det

problem, at der vil være atomvåben meget nær Danmarks, Færøernes

og Grønlands grænser, ikke mindst i de internationale

gennemsejlingsfarvande, i Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten.

F.eks. kan nævnes atommagternes atomvåbenbærende u-både. Nævnes

bør også atomvåbnene i Kellinghusen i Slesvig-Holsten. En løsning

af disse problemer vil måske i et omfang kunne indgå i

etableringen af en nordisk atomvåbenfri zone.

Ingen

Nr BSF 15

Forslag til folketingsbeslutning om garanti mod atomvåben og kemiske våben på dansk territorium

Fremsat af Albrechtsen (VS) Pernille Falcon (VS) Lenger (VS) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Ebba Strange (SF) Thoft (SF)

den 8. oktober 1985