1985 BTL 272 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BORTFALD AF AUTOMATISK REGULERING AF ARBEJDSVEDERLAG M.V. PÅ GRUNDLAG AF REGULERINGSPRISTALLET NR L 272 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1076

§ 3. Loven træder i kraft den 15. oktober 1986.'

BEMÆRKNINGER

Forslagsstillerne finder, at der bør ske en afklaring af, om

regeringens handlemåde i denne sag har været i overensstemmelse

med ILOs konventioner og regler, som Danmark har påtaget sig en

folkeretlig forpligtelse til at overholde.

Det vil formentlig være ILOs styrelsesråd, der skal tage stilling

til, om de foreløbige henstillinger, man har givet til den danske

regering, er blevet respekteret.

Datoen den 15. oktober er valgt, fordi folketinget til den tid er

samlet og vil kunne vurdere, om denne lovgivning er i

overensstemmelse med vore folkeretlige forpligtelser.

Den 15. oktober vil også være, inden overenskomstforhandlingerne er

kommet i gang for alvor.

Houe (KF) Henning Andersen (KF) Bo Kristensen (KF) fmd. Jette

Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V) Bollmann (CD)

Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Andersen (S) Ole Vagn Christensen

(S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Kaj Poulsen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF) Elisabeth Bruun

Olesen (VS) Estrup (RV)

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Skriftlige og/ eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Centralforeningen for kontraktansat Stampersonel (CS),

Danmarks Kommunistiske Parti,

Dansk El-Forbund,

Dansk Journalistforbund og

Socialarbejdernes Fællesudvalg.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Flertallet kan ikke tilslutte sig det stillede ændringsforslag, som

ifølge bemærkningerne har til formål at opnå en stillingtagen fra

ILO til spørgsmålet om lovforslagets overensstemmelse med

ILO-konventionerne. Flertallet kan tilslutte sig

arbejdsministerens udtalelser, hvorefter lovforslaget er i fuld

overensstemmelse med de principper, der er indeholdt i

konventionerne nr. 87 og 98.

I øvrigt kan flertallet tilslutte sig arbejdsministerens udtalelse

om, at det vil være et brud med ILOs almindelige arbejdsmåde at

anmode ILOs organer om en stillingtagen til et lovforslags

forenelighed med bestemte ILO-konventioner.

Flertallet gør opmærksom på, at det ville være urimeligt at stille

ILO over for en stillingtagen til et spørgsmål, som er genstand

for aktuel indenrigspolitisk debat.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) tager skarpt

afstand fra lovforslaget. Det sker af flere grunde.

Lovforslaget er ensidigt til gunst for arbejdsgiverparten i de

kommende overenskomstforhandlinger. Ophævelsen af de eksisterende

dyrtidsreguleringsbestemmelser har længe været et ønske fra

arbejdsgiverne. Man har fra deres side stillet forskellige

indrømmelser i udsigt, hvis arbejderparten ville opgive

dyrtidsbestemmelserne. Nu er de afskaffet uden nogen form for

modydelser fra arbejdsgivernes side.

Lovforslaget er ensidigt til ugunst for personer på arbejdsmarkedet

med lav, fast løn, herunder mange offentligt ansatte. Det rammer

også de dårligst stillede grupper på bistandshjælp og dagpenge.

Derved bidrager lovforslaget til at trække Danmark endnu mere

skævt.

Lovforslaget gennemføres uden nogen form for forhandlinger med

lønmodtagernes organisationer. Derved krænker regeringen alle

hævdvundne principper om samarbejde på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget er i modstrid med Danmarks internationale

forpligtelser i henhold til ILOs konventioner. Mindretallet har i

sit ændringsforslag foreslået, at lovforslaget tidligst kan træde

i kraft den 15. oktober i år for at give ILOs styrelsesråd

mulighed for endeligt at tage stilling til spørgsmålet om

lovforslagets forenelighed med ILOs regler.

Regeringen har i lovforslagets skriftlige fremsættelsestale bebudet,

at man også vil fjerne dyrtidsregulering for dagpenge,

boligstøtte, kontanthjælp m.v. Derimod er det karakteristisk, at

regeringen ikke ønsker at ophæve dyrtidsreguleringen af

erhvervslivets afskrivningsgrundlag i forbindelse med

afskrivningsreglerne.

Mindretallet konstaterer, at man yderligere har forgiftet

forhandlingsklimaet på det danske arbejdsmarked og bekræftet

mistanken om, at regeringen sætter øget uro på arbejdsmarkedet som

et mål i sig selv.

Mindretallet indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis og venstresocialisternes

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved

3. behandling.

Det er skandaløst, at regeringen ønsker at lovgive om fjernelse af

dyrtidsreguleringen. Regeringen kalder det at vaske tavlen ren.

Mindretallet kalder det at give arbejdsgiverne en uhørt fordel før

overenskomstforhandlingerne. Regeringen mener, at det er op til

arbejdsmarkedets parter selv at finde ud af, om den automatiske

dyrtidsregulering skal genindføres. Regeringen har så sørget for

at stille arbejdsgiverne i den stærkest tænkelige

forhandlingsposition, hvorved det kommer til at koste

arbejdersiden så meget som muligt at få reguleringen genindført.

Mindretallet skal her pege på, at Dansk Beklædnings- og

Textilarbejderforbund i 1981 solgte dyrtidsreguleringen. På det

tidspunkt blev timelønnen til gengæld forhøjet med i alt 7 kr. i

løbet af en 2-årig periode. Gaven til arbejdsgiverne er altså

stor.

Mindretallet mener ikke, at den automatiske dyrtidsregulering skal

sælges overhovedet. Dyrtidsreguleringen er og bliver den mest

solidariske form for lønpolitik, der findes. Den sikrer de

lavestlønnede relativt mest, idet den udbetales med et ens beløb

til alle og således har en lønudjævnende effekt, selv om den

dyrtidsregulering, der nu fjernes, er blevet stærkt udhulet på

grund af indefrysninger, nulstillinger af beregningsgrundlaget

osv.

Hvis suspensionen af dyrtidsreguleringen ikke havde fundet sted,

ville der være blevet udløst 9 portioner svarende til 324 kr. om

ugen. Reallønnen er i suspensionsperioden ifølge regeringens egne

tal faldet, jfr. nedenstående oversigt: 1983 1984 1985 1986*) pct.vis stigning i forhold til året før

Lønudvikling

Rengøringsarbejder, kvinde 7,4 5,0 2,8 4,0

Jern og metal, kvinde 7,1 4,6 3,9 4,0

SiD-fabrik, mand 6,8 5,0 4,6 4,0

Postarbejder 7,2 3,8 3,5 2,5

Kontorassistent 7,0 3,8 3,4 2,5

Folkeskolelærer 6,3 3,7 3,4 2,5

Prisudvikling: 6,9 6,3 4,7 2,5

Reallønsudvikling

Rengøringsarbejder, kvinde 0,5 -1,2 -1,8 1,5

Jern og metal, kvinde 0,2 -1,6 -0,8 1,5

SiD-fabrik, mand -0,1 -1,2 -0,1 1,5

Postarbejder 0,3 -2,4 -1,1 0,0

Kontorassistent 0,1 -2,4 -1,2 0,0

Folkeskolelærer -0,6 -2,5 -1,2 0,0

*) Skøn.

En arbejdsløs' disponible realløn er i samme periode faldet med ca.

16 pct. Regeringen har i lovforslaget bebudet, at man senere vil

fremsætte forslag til den fremtidige regulering af bl.a.

arbejdsløsheds- og sygedagpenge, boligstøtte osv. Dette vil med

den politik, regeringen fører, betyde, at svælget mellem

arbejdende og arbejdsløs, mellem A- og B-holdet i Danmark, bliver

endnu større. Denne udvikling tager mindretallet afstand fra.

De offentligt ansattes realløn er faldet mest. De er på grund af

deres stive lønsystemer ikke i stand til at forhandle løn i

overenskomstperioden. Et system uden dyrtids- og taktregulering er

derfor mest til skade for offentligt ansatte. Med den politik,

regeringen fører, vil finansministeren være den, der vil kræve de

største modydelser fra de offentligt ansattes side for at få

reguleringen forhandlet ind i overenskomsterne igen.

Socialdemokratiets medlemmer har stillet ændringsforslag om, at loven

først skal træde i kraft den 15. oktober 1986 for at give tid til

en afklaring af, om regeringen har handlet i overensstemmelse med

ILOs konventioner eller ej. Mindretallet er imod fjernelsen af

dyrtidsreguleringen, hvad enten der er handlet i overensstemmelse

eller i strid med ILO-henstillinger og vil derfor ved 2.

behandling redegøre nærmere for sin stilling til

ændringsforslaget.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 3

Af et mindretal (S)

Paragraffen affattes således

Ingen

Nr BTL 272

Betænkning over Forslag til lov om bortfald af automatisk regulering af arbejdsvederlag m.v. på grundlag af reguleringspristallet

Nr L 272 1985-86, 1. samling Blad nr 1076

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19860526