1985 BTL 271 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (ÆNDREDE LEJEVÆRDIREGLER FOR 1987) NR L 271 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1038

Bilag

Udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Hvor stor er den foreslåede skattelettelse for ejere af huse vurderet

til over 1,2 mill. kr. i forhold til de nugældende regler?

Svar

En forhøjelse af progressionsgrænsen fra 851.200 kr. til 1,2 mill.

kr. vil for ejendomme med ejendomsværdi ved 18. alm. vurdering på

1,2 mill.kr. eller derover betyde, at lejeværdien reduceres med 5

pct. (7,5 pct. ¬ 2,5 pct.) af 348.800 kr., lig 17.440 kr., hvis

ejeren er under 67 år. Hvis ejeren er 67 år eller derover, bliver

lejeværdien reduceret med 6,3 pct. (7,5 pct. ¬ 1,2 pct.) af

348.800 kr., lig 21.974 kr.

Efter skattereformens regler vil lejeværdien indgå ved opgørelsen af

personernes kapitalindkomst.

Kapitalindkomsten indgår som al anden indkomst ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, og som sådan beskattes den proprotionalt

med ca. 50 pct. i en gennemsnitskommune.

Herudover indgår kapitalindkomst, hvis den samlede opgjorte

nettokapitalindkomst er positiv, i grundlaget for beregningen af

6 pct.-skatten.

Reduktionen af lejeværdien vil således typisk udløse en

skattelettelse på 50 pct./ 56 pct.

Som følge af skattereformens overgangsregler for positiv og negativ

nettokapitalindkomst kan skattelettelsen som følge af den lavere

lejeværdi dog i nogle tilfælde blive på op til 68 pct. Det vil ske

i de tilfælde, hvor den positive eller negative (netto)

kapitalindkomst i overgangsperioden indgår ved opgørelsen af den

personlige indkomst.

Med en beskatning på 50 pct. vil en reduktion af lejeværdien på

17.440 kr. for den under 67 år give en skattelettelse på 8.720 kr.

En reduktion af lejeværdien på 21.974 kr. for personer på 67 år

eller derover vil tilsvarende give en skattelettelse på 10.987 kr.

De anførte skattelettelser vil imidlertid først udløses i løbet af

nogle år. Dette skyldes, at de berørte ejendomme i 1987 vil få

lejeværdien fastsat som 1986-lejeværdien med tillæg af den

maksimalt tilladte lejeværdistigning, uanset om den gældende eller

den foreslåede progressionsgrænse anvendes ved

lejeværdiberegningen. Først efterhånden som ejendommene når op på

den »slutlejeværdi«, som resultatet ved 18. alm. vurdering

betinger, vil skattelettelserne ved forhøjelse af

progressionsgrænsen komme op på de ovenfor anførte størrelser.

Spørgsmål 2

Hvad er den kapitaliserede værdi af den i foregående spørgsmål nævnte

årlige lettelse?

Svar

Tages der udgangspunkt i en årlig skattelettelse på 8.700 kr., en

diskonteringsrentefod på 5 pct. og anvender man en tidshorisont på

20 år, er den kapitaliserede værdi af skattelettelsen ca. 88.000

kr.

Der er skønsmæssigt taget hensyn til, at skattelettelserne først

bliver aktuelle i takt med, at begrænsningsreglernes virkning

udtømmes. Det er endvidere forudsat, at ejendomsvurderingen ikke

ændres i perioden.

Det understreges, at den anførte kapitaliserede værdi ikke er udtryk

for en forventet forøgelse af huspriserne som følge af forhøjelsen

af progressionsgrænsen, jfr. besvarelsen af spørgsmål 11.

Spørgsmål 3

Hvad er slutprovenuvirkningen af forhøjelsen af progressionsgrænsen

for lejeværdien forstået som 1987-virkningen uden hensyntagen til

overgangsregler?

Spørgsmål 4

Hvad er provenuvirkningen i 1988, 1989 og 1990 under forudsætning af

uændrede vurderingspriser i forhold til 18. alm. vurdering i de

tre år?

Svar

Som anført i lovforslagets bemærkninger skønnes den foreslåede

forhøjelse af progressionsgrænsen fra 851.200 kr. til 1.200.000

kr. ikke at få provenumæssige konsekvenser i 1987. Dette skyldes,

at de berørte ejendomme i 1987 vil få lejeværdien fastsat som

1986-lejeværdien med tillæg af den maksimalt tilladte

lejeværdistigning, uanset om den gældende eller den foreslåede

progressionsgrænse anvendes ved lejeværdiberegningen.

Stigningen i skatteprovenuet af lejeværdien som følge af

ejendomsværdistigningerne ved 18. alm. vurdering bliver i 1987

således den samme, uanset hvilken af progressionsgrænserne der

anvendes.

Derimod vil den »restlejeværdi«, der som følge af reglerne om

begrænsning af de årlige lejeværdistigninger udsættes til de

følgende år, være mindre med den foreslåede grænse på 1.200.000

kr. end med den gældende grænse på 851.200 kr. Provenustigningen i

de følgende år bliver dermed mindre med en grænse på 1.200.000 kr.

Hvis det forudsættes, at beregningsgrundlag (ejendomsværdier) og

progressionsgrænse ikke ændres i årene efter 1987, vil grænsen på

1.200.000 kr. bevirke, at det samlede skatteprovenu af lejeværdien

i løbet af nogle år vil ende på et niveau der ligger ca. 930 mill.

kr. lavere på årsbasis end med en grænse på 851.200 kr. Dette

provenutab - eller mindre provenustigning - vil man gradvis nå op

på, efterhånden som ejendommene når den »slutlejeværdi«, som

resultatet ved 18. alm. vurdering betinger, når

begrænsningsreglerne med hensyn til lejeværdistigning fra år til

år har udtømt deres virkning.

Under de nævnte forudsætninger om uændrede ejendomsværdier skønnes

forhøjelsen af progressionsgrænsen fra 851.200 kr. til 1.200.000

kr. i 1987 at medføre følgende provenutab i årene 1987 til 1991

samt i slutvirkning

1987 0 mill. kr. 1988 140 mill. kr. 1989 430 mill. kr. 1990 630 mill. kr. 1991 750 mill. kr. Slutvirkning 930 mill. kr.

Provenutabet vil være fordelt nogenlunde ligeligt mellem stat og

kommuner.

De angivne skøn er udarbejdet på baggrund af foreløbige oplysninger

vedrørende resultatet ved 18. alm. vurdering og er derfor behæftet

med usikkerhed.

Spørgsmål 5

De ca. 200.000 ejendomme, der ifølge bemærkningerne til lovforslaget

vil blive vurderet til over 851.200 kr., bedes fordelt på

intervallerne

851.200 kr.- 900.000 kr.

900.000 kr.-1,0 mill. kr.

1,0 mill. kr.-1,1 mill. kr.

1,1 mill. kr.-1,2 mill. kr.

over 1,2 mill. kr.

Svar

På baggrund af foreløbige skøn vil ca. 200.000 ejendomme ved 18. alm.

vurdering få en ejendomsværdi, der overstiger 851.200 kr.

De ca. 200.000 ejendomme fordeler sig på følgende måde

Kontant ejendomsværdi ved 18. alm. vurdering Antal ejendomme 851.200 kr.- 900.000 kr. 35.000 900.000 kr.-1.000.000 kr. 64.000 1.000.000 kr.-1.100.000 kr. 41.000 1.100.000 kr.-1.200.000 kr. 20.000 over 1.200.000 kr. 40.000 I alt over 851.200 kr. 200.000

Spørgsmål 6

Hvilke provenumæssige og administrative konsekvenser ville det have,

såfremt der indføres en regel om, at ejendomsværdierne lægges

sammen, når en person har 2 eller flere ejendomme?

Svar

De nugældende regler for beregning af lejeværdi for enfamilieshuse,

sommerhuse, ejerlejligheder m.v. bygger på det princip, at

lejeværdien beregnes separat for hver enkelt ejendom. Kun hvis

ejendomsværdien for den enkelte ejendom overstiger

progressionsgrænsen for beregning af lejeværdi, bliver der tale om

at beregne lejeværdien med 7,5 pct. af det overskydende beløb.

En regel om at ejendomsværdierne skal lægges sammen for at forstærke

progressionen i beregningen af lejeværdi, når en person har 2

eller flere ejendomme, vil være et grundliggende brud på de

nugældende regler. En sådan ordning indebærer, at lejeværdien må

beregnes samlet på grundlag af summen af ejendomsværdierne for

ejendomme, der tjener den skattepligtige til bolig. For ejendomme

i sameje kan det i så fald kun være den skattepligtiges andel af

ejendommens beregningsgrundlag, der indgår i det samlede

beregningsgrundlag.

Den foreslåede regel vil medføre visse problemer, bl.a. af

administrativ art.

a) Der må tages stilling til, hvorledes lejeværdien for ægtefæller

skal beregnes. Ægtefæller kan omgå reglen om sammenlægning af

ejendomsværdier ved at dele ejendommene mellem sig. En samlet

lejeværdiberegning for ægtefæller for at forhindre omgåelse vil

være i strid med ønsket om så vidt muligt at opnå en skattemæssig

ligestilling mellem ægtepar og papirløst samlevende.

b) Der kan opstå utilsigtede konsekvenser i flyttesituationer. Det er

ikke usædvanligt, at der går nogen tid fra man har købt en ny

ejendom til man får solgt den gamle. Denne periode vil belaste

skatteyderen kraftigt, hvis det samlede beregningsgrundlag kommer

op over progressionsgrænsen. Det er næppe muligt at skille de

tilfælde ud, hvor »dobbeltrådigheden« er utilsigtet, hvorfor den

foreslåede regel kan opfattes som en ekstra skat på flytning.

c) Sammenlægning af ejendomsværdierne for flere ejendomme kan medføre

en lempeligere lejeværdiberegning for skattepligtige, der ejer en

bolig i sameje med andre. Som ovenfor anført må det være en

konsekvens af den foreslåede regel, at lejeværdien for en

skattepligtig, der ejer en ejendom i sameje med andre, alene skal

beregnes på grundlag af den forholdsmæssige andel af

ejendomsværdien, der kan henføres til den skattepligtige. Efter de

gældende regler beregnes lejeværdien for en ejendom i sameje først

for hele ejendommen, hvorefter den beregnede lejeværdi fordeles

forholdsmæssigt efter de skattepligtiges andele. Hvis værdien for

hele ejendommen er over progressionsgrænsen, kommer de

skattepligtige derfor ind under den progressive

lejeværdiberegning, selv om deres andel af ejendomsværdien ligger

under progressionsgrænsen.

Ordningen vil derfor medføre, at en ejendom, der omfattes af den

progressive lejeværdiberegning efter de gældende regler, kan få en

lavere samlet lejeværdi, hvis den er i sameje mellem to eller

flere ejere.

d) De gældende regler om, at lejeværdien normalt højst kan stige med

3.500 kr. - dog altid 20 pct. vil kun med vanskelighed kunne

tilpasses en regel om sammenlægning af ejendomsværdien. Den

absolutte grænse på 3.500 kr. må i så fald reguleres efter, hvor

mange ejendomme der er tale om. Endvidere vil det være kompliceret

at beregne en eventuel nedsættelse af lejeværdien, hvis den

skattepligtige i indkomstårets løb køber eller sælger en ejendom,

da lejeværdien beregnet samlet for alle ejendomme ikke umiddelbart

kan sammenlignes med den samlede lejeværdi for det forudgående år.

Det er ikke muligt at udarbejde et egentligt skøn over de

provenumæssige konsekvenser ved etablering af et system, hvorefter

lejeværdien beregnes på grundlag af den samlede værdi af

skatteyderens ejerboliger. Skønnet ville bl.a. kræve fastlæggelse

af regler om, hvorledes begrænsningen af lejeværdistigning fra år

til år skal udformes i forbindelse med dette system.

Man kan imidlertid få et indtryk af, hvad sammenlægningen vil betyde

på længere sigt ved at sammenligne lejeværdierne opgjort efter

gældende regler med de lejeværdier, der vil fremkomme ved den

skitserede sammenlægning, når der i begge tilfælde ses helt bort

fra begrænsningerne i lejeværdiernes stigning fra år til år.

En sådan foreløbig og noget usikker beregning tyder på, at der kan

blive tale om et merprovenu på omkring 500 mill. kr., men det

merprovenu vil fremkomme gradvis i løbet af en årrække. Ved

beregningen er der forudsat en progressionsgrænse på 1,2 mill. kr.

Spørgsmål 7

Hvorledes forventer ministeren, at udviklingen i ejendomspriserne vil

blive fra 17. til 18. alm. vurdering? Oversigten bedes opdelt på

de årlige årsomvurderinger, geografiske områder og følgende

ejendomstyper

landbrugsejendomme,

parcelhuse,

erhvervsejendomme og

boligejendomme.

Specielt for Københavns kommune ønskes en oversigt over udviklingen i

ejendomspriserne for erhvervsejendomme og boligejendomme.

Svar

På baggrund af skøn fra statsskattedirektoratet over de procentuelle

stigninger i ejendomsværdiniveauet ved 18. alm. vurdering pr. 1.

januar 1986 er udarbejdet vedlagte 4 tabeller.

I tabel 1 er kommunerne uden for hovedstadsområdet fordelt efter

antal indbyggere i største bymæssige bebyggelse pr. november 1970.

Tabel 1

Enfamiliehuse

Forventede procentuelle stigninger i de kontante ejendomsværdier ved

18. alm. vurdering i forhold til 17. alm. vurdering og i forhold

til årsreguleringen pr. 1. april 1985

17. til 18. alm. Årsreg. 1985 til 18. vurdering alm. vurdering pct. Københavns og Frederiksberg kommuner 105 30 Københavns amt 105 30 Frederiksborg og Roskilde amter 85 30 50.000 indbyggere og derover 75 24 20.000-50.000 indbyggere 75 24 10.000-20.000 indbyggere 71 24 5.000-10.000 indbyggere 71 24 Under 5.000 indbyggere 66 20 Hele landet 74 24

Tabel 2

Landbrugsejendomme

Forventede procentuelle stigninger i de kontante ejendomsværdier ved

18. alm. vurdering i forhold til 17. alm. vurdering og i forhold

til årsreguleringen pr. 1. april 1985

17. til 18. alm Årsreg. 1985 til 18. vurdering alm. vurdering 5-15 ka Over 15 ha 5-15 ha over 15 ha pct. Nordøstsjælland 110 95 45 45 Øvrige Sjælland 75 70 25 20 Øerne udenfor Sjælland 70 85 30 40 Sønderjylland 55 55 20 25 Østjylland 80 75 25 30 Vestjylland 80 65 25 25 Nordjylland 80 70 25 35 Hele landet 75 70 25 30

Tabel 3

Udlejningsejendomme

Forventede procentuelle stigninger i de kontante ejendomsværdier ved

18. alm. vurdering i forhold til 17. alm. vurdering og i forhold

til årsreguleringen pr. 1. april 1985

17. til 18. alm. Årsreg. 1985 til 18. vurdering alm. vurdering pct København og Frederiksberg 100 35 Øvrige hovedstadsområde 100 35 Landet i øvrigt 85 25 Hele landet 90 27

Tabel 4

Forretningsejendomme

Forventede procentuelle stigninger i de kontante ejendomsværdier ved

18. alm. vurdering i forhold til 17. alm. vurdering og i forhold

til årsreguleringen pr. 1. april 1985

17. til 18. alm. Årsreg. 1985 til 18. vurdering alm. vurdering pct. København og Frederiksberg 150 65 Øvrige hovedstadsområde 75 35 Landet i øvrigt 55 25 Hele landet 70 35

Spørgsmål 8

Hvor mange parcelhuse betaler lejeværdi med den høje sats ved den

seneste årsomvurdering? Hvad er skønnet for det tilsvarende tal

efter den 18. alm. vurdering, såfremt der ikke sker ændringer i

beregningsgrundlaget?

Svar

Ejerboligernes skattemæssige lejeværdi beregnes af den ejendomsværdi,

der senest er fastsat forud for indkomstårets begyndelse. Den

udgør 2,5 pct. af ejendomsværdien for skatteydere under 67 år, og

1,2 pct. for skatteydere, der er fyldt 67 år inden indkomstårets

udløb. Hvis ejendomsværdien overstiger en beløbsgrænse, den

såkaldte progressionsgrænse, der i 1984 var fastsat til 802.100

kr., beregnes lejeværdien af den del af ejendomsværdien, der

overstiger beløbsgrænsen, dog med 7,5 pct. Dette gælder uanset

skatteyderens alder.

Sammen med en række andre beløbsgrænser i skattelovgivningen

bestemmes lejeværdiberegningens progressionsgrænse ud fra et

reguleringstal, hvis værdi hvert år fastsættes ved lov.

For perioden 1984 til 1987 er progressionsgrænsen forhøjet med 2 pct.

hvert år til følgende beløb

1984: 802.100 kr.

1985: 818.300 kr.

1986: 834.400 kr.

1987: 851.200 kr.

Den senest foreliggende årsregulering pr. 1. april 1985 skal benyttes

som beregningsgrundlag ved lejeværdiberegningen for 1986. Det

skønnes, at ca. 55.000 ejendomme - heraf ca. 50.000 enfamiliehuse

- vil have beregningsgrundlag i 1986, der overstiger

progressionsgrænsen på 834.400 kr.

Ejendomsværdierne ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 skal

benyttes ved lejeværdiberegningen for 1987. Skønnene over

ejendomsværdiernes stigning ved vurderingen er endnu ikke nærmere

specificeret på geografiske områder eller på forskellige

ejendomsstørrelser.

På baggrund af foreløbige oplysninger skønnes det, at ca. 200.000

ejendomme - heraf ca. 180.000 enfamiliehuse - vil få

ejendomsværdier, der overstiger progressionsgrænsen i 1987 på

851.200 kr.

Det er dog ikke alle de henholdsvis 55.000 og 200.000 ejendomme, der

vil få en del af lejeværdien beregnet med 7,5 pct. i 1986 og 1987.

Det hænger sammen med, at der i ligningslovens § 15 G er fastsat

grænser for, hvor meget lejeværdien kan stige fra det ene år til

det andet. Disse regler vil antagelig bevirke, at mange af de

ejendomme, hvis ejendomsværdi nu kommer op over

progressionsgrænsen, først vil få en del af deres lejeværdi

beregnet med 7,5 pct. i et af de følgende år.

Spørgsmål 9

Hvilke muligheder har man for at indføre et geografisk bestemt

lejeværdiknæk, altså f.eks. 950.000 i Københavns kommune, 850.000

i Århus og 550.000 kr. på Bornholm? Vil en sådan geografisk

differentiering være mulig, og vil den være lovlig?

Svar

I ligningslovens § 15 G, stk. 1, er progressionsgrænsen for

lejeværdiberegning fastsat ved et grundbeløb gældende for alle

ejerboligtyper uanset geografisk placering. Dette grundbeløb

reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Det vil teknisk være muligt at differentiere lejeværdiberegningens

progressionsgrænse efter geografisk placering, således at der

kommune- eller amtsvis fastsættes grundbeløb for grænsen.

Et lejeværdiberegningssystem, hvorefter grundbeløbet differentieres

efter ejerboligernes geografiske placering, vil kræve lovændring.

Spørgsmål 10 og 13

Ministeren bedes ajourføre besvarelserne af spørgsmål 28, 29 og 30

vedrørende stigninger i lejeværdi, ejendomsværdi, husleje og

lønninger under alm. del 1984-85, jfr. bilag 124.

(Spørgsmål 10 er identisk med spørgsmål 60, alm. del - bilag 154).

Svar

De nævnte spørgsmål 28, 29 og 30 var følgende

Spørgsmål 28

Det ønskes oplyst, hvor meget lejeværdien henholdsvis lønningerne er

steget i årene 1980-84 samt et skøn over de forventede stigninger

i 1985.

Spørgsmål 29

På hvilke kategorier af huse er de største stigninger sket?

Spørgsmål 30

Det ønskes oplyst, hvor meget huslejerne i det sociale boligbyggeri

er steget i årene 1980-84 såvel i procent som i absolutte tal. I

denne forbindelse ønskes påvirkningen på boligsikring og

boligydelse oplyst.

I det følgende er foretaget ajourføringer af den tidligere besvarelse

af de 3 spørgsmål.

ad spørgsmål 28

Udviklingen i lejeværdien for et gennemsnitsparcelhus er nedenfor

anført for perioden 1980 til 1987. For 1986 og 1987 er der tale om

et skøn.

Som et udtryk for lønudviklingen er for perioden 1980 til 1985 for

hvert år anført den gennemsnitlige timefortjeneste for arbejdere i

industri og håndværk m.v. Der kan på indeværende tidspunkt ikke

mere eksakt skønnes over lønudviklingen i 1986 og 1987.

Timefortjeneste for Lejeværdi arbejdere i industri (gennemsnitlig) og håndværk (gennemsnitlig) kr. 1980=100 kr. 1980=100 1980 8.130 100 59,28 100 1981 8.130 100 64,52 108,8 1982 8.140 100,1 71,26 120,2 1983 7.770 95,6 75,98 128,2 1984 8.180 100,6 79,66 134,3 1985 10.150 124,8 83,25 140,4 1986 11.170 137,4 1987 13.850 170,4

ad spørgsmål 29

Den procentuelle stigning i de ansatte ejendomsværdier fra 17. alm.

vurdering pr. 1. april 1981 til 18. alm. vurdering pr. 1. januar

1986 er nedenfor vist for de ejendomskategorier, der får beregnet

lejeværdi. De anførte stigninger er baseret på udviklingen i

ansættelserne for identiske ejendomme, d.v.s. ejendome, på hvilke

der ikke er foretaget bygningsforandringer i perioden efter 17.

alm. vurdering. Ejendomsværdierne ved 18. alm. vurdering pr. 1.

januar 1986 er endnu ikke nærmere specificeret for forskellige

ejendomskategorier. Der er derfor tale om et foreløbigt skøn.

Stigning i de gennemsnitlige kontante ejendomsværdier for ejerboliger

fra 17. alm. vurdering pr. 1. april 1981 til 18. alm. vurdering

pr. 1. januar 1986

Pct. Beboelse, 1 lejlighed 74 Beboelse, 2 lejligheder 98 Beboelse og forretning 86 Landbrug, stuehusværdi 47 Sommerhus 66 Ejerlejlighed til beboelse, fri 99

ad spørgsmål 30

Spørgsmålet har været forelagt boligministeriet, der oplyser

følgende

»Udviklingen i huslejen i det almennyttige byggeri fremgår af tabel

1

Tabel 1

Årlig gennemsnitlig husleje i kr. pr. m2 i det almennyttige byggeri

(ekskl. varme, varmt vand, el- og gasforbrug) samt den

gennemsnitlige procentvise, årlige stigning

Årlig husleje Stigning i pr. m2 pct. 1. januar 1980 170 1. januar 1981 186 9,4 1. januar 1982 208 11,8 1. januar 1983 236 13,5 1. januar 1984 266 12,7 1. januar 1985 285 7,1 1. januar 1986 294 3,2 1. januar 1987 306 4,1 Stigning fra 1. januar 1980 til 1. januar 1987 80,0

Note: Grundlaget for udviklingen i den gennemsnitlige husleje frem

til 1987 bygger på prisoplysninger fra de tilsagn til

almennyttigt byggeri, som boligstyrelsen har givet.

Huslejestigningernes påvirkning af boligydelse og boligsikring

afhænger af udviklingen i beboernes indkomster, regulering af

satserne i boligstøtteloven samt af, hvilke typer husstande der

flytter ind i de forskellige typer lejligheder. Lejlighedernes

leje varierer betydeligt med opførelsesår, størrelse og

beliggenhed.

Det er ikke muligt at skønne præcist over de ovennævnte samlede

virkninger på individuel boligstøtte for det sociale boligbyggeri,

men som en illustration af mekanismerne kan anføres følgende

beregningseksempel vedrørende en husstand med 1 barn med en

husstandsindkomst i 1984 på 90.000 kr. og en årlig husleje på

21.280 kr. (80 m2).

Hvis såvel indkomst som husleje stiger 5 pct. fra 1984 til 1985, vil

husstandens boligsikring stige ca. 5 pct.

Hvis husstandens indkomst stiger 5 pct. og huslejen 8 pct., vil

boligsikringen stige knap 12 pct.

Hvis husstandens indkomst stiger 5 pct. og huslejen kun 3 pct., vil

boligsikringen de to år ligge på tilnærmelsesvis samme niveau.«

Spørgsmål 11

Ministerens kommentarer udbedes til artiklen i Aktuelt den 29. april

1986, »Whisky-bæltet scorer gevinsten«, jfr. bilag 2.

Svar

I artiklen advarer direktør Verner Jørgensen fra Boligselskabernes

Landsforening mod en forhøjelse af progressionsgrænsen for

beregning af lejeværdi af egen bolig. En forhøjelse af

progressionsgrænsen vil efter Verner Jørgensens opfattelse blot

føre til en stigning i priserne på de huse, der berøres af

forhøjelsen.

Endelig påpeges det, at lempelse alene vil komme whiskybæltets

millionvillaer til gode.

Det er ikke korrekt, at forhøjelse af progressionsgrænsen alene

kommer villaejere i det såkaldte whiskybælte til gode. Uden en

forhøjelse af progressionsgrænsen ville tusinder af ganske

almindelige parcel- og rækkehuse i det storkøbenhavnske område og

omkring de større provinsbyer blive omfattet af progressionen i

lejeværdien.

Det er endvide næppe sandsynligt, at forhøjelsen af

progressionsgrænsen i sig selv vil føre til, at huspriserne

stiger. Dette skyldes, at det nuværende prisniveau nok væsentligst

er påvirket af de nærmeste års lejeværdi. På grund af

begrænsningsreglerne for stigningen i lejeværdi fra år til år, er

det nok langt fra den fulde lejeværdi - beregnet uden forhøjelse

af progressionsgrænse og uden hensyntagen til begrænsningsreglerne

- der har indgået som element i prisfastsættelsen på huse.

Der er derfor snarere tale om, at forhøjelse af progressionsgrænsen

isoleret set lægger en vis dæmper på et ellers forventeligt fald i

huspriserne på grund af den voldsomme lejeværdistigning, der ville

fremkomme uden en regulering af progressionsgrænsen.

Spørgsmål 12

Hvor meget forventes lejeværdi i egen bolig at stige fra indkomståret

1982 til og med 1986 i et gennemsnitsparcelhus på 100 m2?

Hvor meget forventes en gennemsnitsbolig på 100 m2 i almennyttigt

boligbyggeri at stige i samme periode (altså 1. januar 1982 til

31. december 1986)?

Såfremt stigningerne i privat boligbyggeri forventes at afvige fra

stigningerne i det almennyttige byggeri, bedes tilsvarende tal som

ovenfor angivet.

(Spørgsmålet er identisk med spørgsmål 46 i udvalgets skrivelse af 6.

februar 1986 (alm. del - bilag 97).

Svar

Udviklingen i lejeværdien for et gennemsnitsparcelhus samt den årlige

husleje pr. m2 i en gennemsnitsbolig i det almennyttige byggeri er

nedenfor anført for perioden 1982 til 1986. For 1986 er der tale

om de forventede stigninger i lejeværdi og husleje.

Boligministeriet har bidraget med oplysningerne vedrørende

huslejen i almennyttigt byggeri. Det er samtidig oplyst, at der

ikke foreligger oplysninger vedrørende huslejen i privat

boligbyggeri.

Årlig Lejeværdi Stigning husleje pr. Stigning kr. i pct. 1. januar i pct. kr./m2. 1982 8.140 208 1983 7.770 -4,5 236 13,5 1984 8.180 5,3 266 12,7 1985 10.150 24,1 285 7,1 1986 11.170 10,0 294 3,2 1987 13.850 24,0 306 4,1 Stigning 1982-87 70,1 47,1

Anm.: Grundlaget for udviklingen i den gennemsnitlige husleje bygger

på prisoplysninger fra de tilsagn til almennyttigt byggeri, som

boligstyrelsen har givet.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Besvarelserne er optrykt i et bilag

til denne betænkning. Udvalget har modtaget en skriftlig

henvendelse fra Folkepensionistforeningernes og

Invalideorganisationernes Kontaktudvalg.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialistisk folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal inden for flertallet (fremskridtspartiets medlem af

udvalget) udtaler, at problemerne med de stærkt stigende

boligudgifter på grund af den 18. almindelige vurdering ikke er

løst gennem vedtagelsen af dette lovforslag. Det ville de være med

en vedtagelse af fremskridtspartiets beslutningsforslag om

beskyttelse mod skatteplyndring som følge af den 18. almindelige

vurdering af landets faste ejendomme (B 128), som alle øvrige

partier i udvalget har indstillet til forkastelse.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

udtaler følgende

Som det fremgår af ministerens svar på de stillede spørgsmål, der er

optrykt som bilag til betænkningen, er den vigtigste virkning af

lovforslaget, at landets 40.000 mest velhavende husejere får en

årlig skattelettelse på 8.700 kr. med en kapitaliseret værdi på

88.000 kr. i forhold til de nugældende regler. Det fremgår

endvidere, at det samlede provenutab er 930 mill. kr. årligt, når

virkningen er slået helt igennem. Endelig fremgår det, at

forslaget overhovedet ingen virkning har i 1987, så der er god tid

til at undersøge, om der skulle opstå skæve sociale virkninger,

som prismekanismen ikke kan klare. Der er derfor intet behov for

denne panikagtige milliardforæring til de mest velhavende

husejere.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Stetter (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Hilden (S) Poul

Nielson (S) Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard

Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 271

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Ændrede lejeværdiregler for 1987)

Nr L 271 1985-86, 1. samling Blad nr 1038

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19860523