1985 BTL 264 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (YDERLIGERE NEDBRINGELSE AF ARBEJDSLØSHEDSKASSERNES FEJLUDBETALINGER M.V.) NR L 264 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1053

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har modtaget mundtlige og/ eller skriftlige henvendelser fra

Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund og Statsanerkendte

Arbejdsløshedskasse i Danmark samt Landssammenslutningen af

Hospitalslaboranter.

Herefter indstiller et mindretal (det konservative folkepartis,

venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse. Vedrørende

ændringsforslag vil mindretallet redegøre for sin stilling ved 2.

behandling.

Et andet mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) finder,

at lovforslaget, som det er udarbejdet på baggrund af

Bonnerup-udvalgets indstillinger, er afbalanceret på en sådan

måde, at det vil give de størst mulige administrative

forenklinger, som vil betyde en nedgang i fejludbetalingerne, uden

at medlemmernes rettigheder og pligter berøres voldsomt.

Mindretallet er opmærksomt på, at mindre grupper vil føle, at der

er tale om indre stramninger i forhold til den praksis, de har

kendt til tidligere. Mindretallet er af den opfattelse, at skal

der indføres lette og gennemskuelige regler, som det vil være

muligt for A-kasserne at administrere, må ønsket om at opnå

millimeterretfærdighed i nogen grad fraviges. Dette gælder ikke

alene på denne lovs område, men også på alle øvrige områder, hvor

der administreres store midler.

Det er endvidere mindretallets opfattelse, at de ændringer, der her

er tale om, indebærer, at man i stedet for de hidtidige skøn, som

A-kasserne har måttet foretage ved administration af loven, nu

skal anvende egentlige retsprincipper. Også denne ændring vil være

en lettelse for A-kasserne og medvirke til en mindskning af

fejludbetalingerne.

Mindretallet vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de

stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (socialistisk folkepartis og

venstresocialisternes medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, ikke fordi

mindretallet er uenigt i ønsket om regelforenklinger, men fordi

regelforenklinger ikke må forringe vilkårene for

A-kassemedlemmerne, hverken for gruppen under et eller for

afgrænsede grupper. Dette krav lever lovforslaget ikke op til.

Tværtimod.

Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund og A-kasse samt

Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter har over for udvalget

dokumenteret, at ændringerne af optagelsesbetingelserne betyder,

at en række grupper for fremtiden vil få vanskeligere ved at blive

optaget i en A-kasse; f.eks. medlemmer, der arbejder 32 timer om

ugen, hvilket er en meget almindelig arbejdstid, eksempelvis inden

for sundhedssektoren.

Et eksempel

En lønmodtager påbegynder et arbejde i uge 21. Hun arbejder i 40

timer de første 7 uger fra uge 21 til og med uge 27. Derefter

holder virksomheden ferielukket i ugerne 28, 29 og 30. Efter 10

ugers uafbrudt beskæftigelse har lønmodtageren kun opnået 280

arbejdstimer.

Den sammenhængende periode på 3 uger uden arbejdstimer er

ensbetydende med, at hun må påbegynde en ny 10 ugers periode til

opfyldelse af arbejdskravet. Er der blot 21/2 uge sammenlagt uden

arbejdstimer inden for de 10 uger, så vil hun ikke kunne optages,

uanset at hun har uafbrudt beskæftigelse.

Efter virksomhedens ferielukning genoptager lønmodtageren arbejdet.

Fra midten af uge 37 bliver hun ramt af sygdom, som varer 2 uger.

I perioden efter virksomhedslukningen har der været overarbejde,

der afspadseres, da hun er blevet raskmeldt. Igen opfyldes

arbejdskravet ikke inden for de 10 uger. En ny periode er

nødvendig. På dette tidspunkt kan der forventes at gå ca. 30 uger,

før medlemskabet kan blive en realitet. Efter ca. 20 ugers

uafbrudt beskæftigelse har lønmodtageren haft i alt 540

arbejdstimer, uden at de har kunnet give grundlag for optagelse

efter Bonnerup-udvalgets forslag. Efter gældende

optagelseskriterier ville der have været grundlag for optagelse

ikke mindre end 3 gange.

Bonnerup-udvalgets forslag er således i strid med egne forudsætninger

om, at optagelseskriterierne ikke må indebære tekniske hindringer

for, at lønmodtagere med en vis fastere tilknytning til

arbejdsmarkedet kan optages i arbejdsløshedsforsikringen.

Mindretallet erkender, at en lille gruppe af løsarbejdere kan komme i

klemme med de nuværende optagelsesbetingelser, som under alle

omstændigheder burde forenkles ved, at kravet om arbejde på

første og sidste dag i 5-ugersperioden blev slettet. Men

alternativet burde så være at fremkomme med ændringer, der kom

disse til gode uden at skade andre grupper.

Bestemmelsen i § 67 om »merarbejde af tilfældig karakter« i

forbindelse med overgang fra deltids- til fuldtidsforsikring giver

kasserne administrative besværligheder. Men det er på grundlag af

en forkert fortolkning af bestemmelsen.

Bonnerup-udvalget påstår, at begrundelsen for begrebet »merarbejde af

tilfældig karakter« skulle være at forhindre »de

misbrugsmuligheder, der kan ligge i, at et medlem skaffer sig

præcis 5 ugers fuldtidsarbejde for derefter at overgå til

fuldtidsforsikring«. I dag tolkes bestemmelsen altså som et værn

mod for mange overflytninger fra deltids- til fuldtidsforsikring,

medens meningen oprindelig var at beskytte de deltidsforsikrede,

som ønskede at bevare status som deltidsforsikrede, men som i en

kortere periode hjalp arbejdsgiveren ved at arbejde på fuld tid.

Mindretallet kan ikke acceptere, at tingene vendes på hovedet, og

at det nu gøres mere besværligt for deltidsforsikrede at overgå

til fuldtidsforsikring ved, at perioden forlænges til 13 uger.

En administrativ lettelse, der ikke ville skade medlemmerne, kunne gå

ud på at afskaffe begrebet »merarbejde af tilfældig karakter« og

slå fast, at personer, der har haft fuldtidsarbejde i mere end 5

uger, har ret, men ikke pligt til at blive overflyttet til

fuldtidsforsikring.

Mindretallet har bemærket, at Bonnerup-udvalget har overvejet

muligheden af helt af afskære personer med social pension fra

dagpenge. Dette er selvfølgelig en regelforenkling. Det medgiver

mindretallet. Men mindretallet er helt imod en sådan tankegang.

Disse personer med social pension er blevet optaget i en A-kasse

på helt normale vilkår, de har arbejdet på helt normale vilkår, og

de har derfor krav på »normal« behandling i tilfælde af

arbejdsløshed.

Venstresocialisterne og socialistisk folkeparti mener, at de

særregler (78 dages reglen), som personer med social pension er

underlagt, helt burde fjernes, jfr. det af venstresocialisterne

fremsatte beslutningsforslag nr. B 108 om handicappedes

dagpengeret og efterløn. Derfor tager mindretallet afstand fra, at

denne gruppe foreslås omfattet af det skærpede arbejdskrav om 26

ugers arbejde inden for 18 måneder. Med hensyn til den

eksisterende 78 dages begrænsning er mindretallet enigt i, at

dagpenge i de sidste 3 måneder, før pensionen begynder at løbe,

ikke skal medtages ved beregningen af, om retten til dagpenge er

opbrugt.

Mindretallet stiller derfor ændringsforslag om, at den foreslåede §

1, nr. 5, ændres, således at den i dag efter mindretallets mening

- forfejlede særregler ikke strammes endnu mere, samt at den

foreslåede § 1, nr. 18 og 19, ligeledes ændres (samme bestemmelse

for deltidsforsikrede).

Mindretallet er uenigt i ændringen af reglerne om opgørelse af døde

perioder, en ændring, som skal ske administrativt. Forslaget

indebærer, at nogle medlemmer vil få et arbejdstilbud hurtigere.

Efter endt arbejdstilbud kan mange medlemmer forvente fornyet

arbejdsløshed, og med eller uden et uddannelsestilbud vil de nærme

sig tidspunktet, hvor de overgår til forlænget dagpengeret med

væsentligt lavere sats.

Mindretallet stiller derfor ændringsforslag om, at der ikke kan ske

indskrænkning i medlemmernes adgang til at få dagpengeretten

forlænget med døde perioder. Forkastes dette ændringsforslag, vil

mindretallet bede ministeren om under alle omstændigheder at

overveje de problemer, som gravide kvinder kan komme i, f.eks. i

forbindelse med orlov på sygedagpenge grundet på fare for fosteret

med efterfølgende barselorlov, og administrativt sørge for, at

ændringen af døde perioder ikke kommer denne gruppe til skade.

Mindretallet skal sluttelig endnu en gang pointere, at det finder det

politisk forfejlet at lovgive i etaper på dette område. Det er

netop en sådan etapevis lovgivning, der gør området svært at

administrere. Mindretallet mener derfor, at ny lovgivning burde

afvente en større revision af hele systemet.

Et fjerde mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de ændringsforslag, som

mindretallet er medforslagsstiller til.

Mindretallet kan fuldt ud støtte lovforslagets hovedsigte

administrativ forenkling med henblik på at fjerne kilder til

fejludbetaling fra arbejdsløshedskasserne. Mindretallet finder

ligeledes, at det er et rigtigt princip, at regler, som

forudsætter skøn udøvet af A-kasserne, søges udskiftet med

bestemmelser, som hviler på objektivt konstaterbare forhold. Alle

erfaringer tyder på, at det er de skønsmæssige afgørelser, som har

overbelastet A-kassernes administration og dermed været en

hovedkilde til fejludbetalinger.

På et punkt finder mindretallet imidlertid, at lovforslaget går ud

over, hvad hensynet til administrativ forenkling og rimelige

kontrolmuligheder kan begrunde. Det gælder forslaget til ændring

af § 64, som indebærer, at dagpengemodtagere, der samtidig får

social pension, underkastes et »skærpet arbejdskrav«. De

pågældendes dagpengeret er i forvejen begrænset af reglen om, at

der højst kan udbetales dagpenge i 78 dage inden for et år. En

yderligere stramning må nødvendigvis få karakter af

diskrimination over for den pågældende gruppe.

Samtidig ønsker mindretallet at gøre opmærksom på arbejdsministerens

udtalelse i folketinget den 10. april 1986 vedrørende 78 dages

reglen ved 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 108 om

handicappedes dagpengeret og efterløn: »Om der bør ske ændring i

denne bestemmelse, indgår allerede i de overvejelser, der foregår

i Bonnerup-udvalget, som forventes at afgive betænkning meget

snart. Problemerne er også nævnt i den betænkning, som er på

trapperne fra udvalget om de handicappede og arbejdsmarkedet, det

såkaldte Svend Jensen-udvalg. Jeg vil derfor med disse to

betænkninger i hånden se nærmere på, om der er grund til at

gennemføre ændringer i reglerne vedrørende dagpengeretten.«

(Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 9526).

På denne baggrund forekommer det overraskende, at arbejdsministeren

på nuværende tidspunkt foreslår regelændringer, som indebærer

stramninger for dagpengemodtagere med social pension, uden at

resultatet af ministerens omtalte overvejelser foreligger.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et mindretal (SF og VS)

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»01) I § 56, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Reglerne kan dog ikke indebære indskrænkning i medlemmers adgang til

at få dagpengeretten forlænget i de pågældende perioder uden

arbejde.«»

Af

et mindretal (SF, RV og VS)

2) Nr. 5 affattes således

»5. I § 64 udgår stk. 1 og 2, og som nyt stk. 1 indsættes

»Til et medlem, som modtager pension efter lov om social pension

eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan dagpenge inden for et

kalenderår højst udbetales med beløb, der svarer til dagpenge for

sammenlagt 78 dage.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.'

3) Nr. 18 affattes således

»18. I § 74 udgår stk. 1 og 2, og som nyt stk. 1 indsættes

»Til et deltidsforsikret medlem, der er omfattet af § 64, kan

dagpenge inden for et kalenderår højst udbetales med beløb, der

svarer til dagpenge for sammenlagt 78 dage.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.'

4) Nr. 19 affattes således

»19. I § 74, stk. 3, som bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således

»For et deltidsforsikret medlem, som ansøger om pension, men som

fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen,

gælder reglen i stk. 1.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

En vedtagelse af ændringsforslaget indebærer, at arbejdsministeren må

opgive den bebudede administrative ændring i reglerne om opgørelse

af døde perioder, som er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget

under administrative ændringer.

Til nr. 2-4

Det er uacceptabelt, at personer, der modtager social pension, ud

over at være omfattet af særbestemmelsen om sammenlagt 78 dages

dagpenge inden for et kalenderår også skal omfattes af et skærpet

arbejdskrav. Det kan ikke opfattes som andet end diskrimination.

Såfremt ændringsforslagene vedtages, vil der til lovforslagets 3.

behandling blive stillet de eventuelt nødvendige

konsekvensændringsforslag.

Houe (KF) Henning Andersen (KF) Bo Kristensen (KF) fmd. Jette

Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V) Bollmann (CD)

Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Andersen (S) Ole Vagn Christensen

(S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Kaj Poulsen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF) Elisabeth Bruun

Olesen (VS) Estrup (RV)

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 264

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Yderligere nedbringelse af arbejdsløshedskassernes fejludbetalinger m.v.)

Nr L 264 1985-86, 1. samling Blad nr 1053

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19860523