1985 BTL 249 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL FOLKETINGET (OM FOLKETINGSVEDERLAGET, PENSION M.V.) NR L 249 + B 144 1985-86, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet forslagene i 3 møder.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag til det under I

anførte lovforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialistisk folkepartis og fremskridtspartiets medlemmer)

forslagene til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller det under I anførte lovforslag til vedtagelse med de af

mindretallet stillede ændringsforslag og det under II anførte

beslutngsforslag til vedtagelse uændret.

Mindretallet finder ikke, at tiden er inde til en lønforhøjelse til

folketingets medlemmer på 70.000 kr. årligt. Lønmodtagerne i

landet må for tiden leve under en lovgivet overenskomst, der kun

giver mulighed for lønstigninger på indtil 2 pct. Der er endvidere

grupper ikke mindst inden for det offentlige, der er sakket endnu

mere bagud i lønninger end folketingsmedlemmerne, for slet ikke at

tale om arbejdsløse, syge og bistandsmodtagere, som har fået

forringet levevilkårene drastisk siden 1982.

At almindelige prisstigninger er løbet hurtigere end forhøjelser på

omkostningstillægget er uomtvisteligt. Derfor kan mindretallet

støtte de forholdsvis beskedne forhøjelser på

omkostningstillægget. Efter mindretallets opfattelse er det

rigtigt at lægge en forholdsvis større stigning på

Københavnertillægget, som har været en hel del lavere hidtil.

Omkostningstillægget dækker som bekendt hotelophold eller

lejlighed, taxakørsel, mad og telefon m.m.

At der sker en forbedring for efterlønnede folketingsmedlemmer, er

mindretallet ligeledes enig i er en nødvendig forbedring. Det er

ikke ligetil for et folketingsmedlem at komme ud på

arbejdsmarkedet og skaffe sig arbejde lige med det samme efter at

have forladt folketinget, så en støtte her er på sin plads.

Udviklingen uden for folketinget er løbet fra det tidligere

pensionssystem, og det er derfor rigtigt at gennemføre de

foreslåede forbedringer på det område.

Da ændringerne skal ses i sammenhæng med øvrige forbedringer i

arbejdsgange, indførelse af EDB og den forbedrede sekretærordning,

som er gennemført, skal det påpeges, at disse forbedringer

ligeledes støttes af mindretallet. At der nu gennemføres støtte

til de politiske partier, støtter mindretallet ligeledes. De

lande, vi ellers plejer at sammenligne os med, har i mange år haft

partistøtte, og dette betyder selvfølgelig forbedrede

arbejdsmuligheder. At denne støtte fordeles både på partierne

centralt, regionalt og kommunalt, finder mindretallet rigtigt. Det

er meget vigtigt, at det kommunale og regionale politiske arbejde

får forbedrede vilkår, og ikke mindst de små partier og nye

partier vil have gavn heraf.

Som det ses, er mindretallet enig i hovedparten af de tiltag, der

foreslås, og er blot imod selve lønforhøjelsen. Dette betyder, at

der stilles ændringsforslag til det under I anførte lovforslag om,

at forslaget om lønforhøjelsen udgår (ændringsforslag nr. 1) med

heraf følgende konsekvensændringer for pensionsberegningen

(ændringsforslag nr. 2 og 3).

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller begge forslagene til forkastelse, men har tiltrådt de

af socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget stillede

ændringsforslag til lovforslaget under I.

Mindretallet udtaler, at det er uanstændigt, i en tid, hvor man

pålægger befolkningen en lønforhøjelse på maksimalt 2 pct. samt

øgede skatter og afgifter på 19 milliarder kroner i form af jule-

og påskepakker, at folketingets medlemmer bevilger sig selv en

lønforhøjelse på 37 pct.

Mindretallet indstiller alle delene i forslagene til forkastelse,

herunder også nedsættelsen af pensionsalder, fuld løn i mindst 6

måneder efter at man træder ud af folketinget m.m.

Mindretallet mener, det er flovt, at en regering og de såkaldte

arbejderpartier vil stemme for den slags selvforherligelse.

Mindretallet udtaler endvidere, at økonomisk støtte til politiske

partier udelukkende burde opnås ved privat støtte og absolut ikke

er noget, de hårdt plagede skatteydere skal blandes ind i.

ÆNDRINGSFORSLAG

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om valg til folketinget

(Om folketingsvederlaget, pension m.v.)

(af Svend Jakobsen (S), Knud Østergaard (KF), Povl Brøndsted (V) og

Ole Vig Jensen (RV))

Af

et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (FP)

Til § 1

1) Nr. 1 udgår.

2) Nr 8 affattes således

»8. I § 85, stk. 2, ændres »1/ 25« til: »5 pct.« og »25« til: »20«.'

3) I nr. 10 ændres »49« til: »40«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 13

Ved ændringsforslagene fastholdes grundvederlaget (og dermed også

eftervederlaget) på det nuværende niveau svarende til lønnen for

en statstjenestemand på skalatrin 40 (ændringsforslag nr. 1). Som

konsekvens heraf fastholdes en beregning af egenpensionen

(ændringsforslag nr. 2) og ægtefællepensionen (ændringsforslag nr.

3) på grundlag af skalatrin 40.

Svend Jakobsen (S) fmd. Knud Østergaard (KF) nfmd. Povl Brøndsted

(V) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Vig Jensen (RV) Jytte Andersen

(S) J. K. Hansen (S) Anker Jørgensen (S) Ole Espersen (S)

Hjortnæs (S) Agerschou (SF) Ebba Strange (SF) Lone Dybkjær

(RV) Annelise Gotfredsen (KF) Hagen Hagensen (KF) Karen

Thurøe Hansen (KF) Bjørn Elmquist (V) Elsebeth Kock-Petersen

(V) Bollmann (CD) Dohrmann (FP) Steffensen (KrF)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 249

Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om valg til folketinget (Om folketingsvederlaget, pension m.v.)

Nr L 249 + B 144 1985-86, 1. samling

Afgivet af udvalget for forretningsordenen

Afgivet: 19860516