1985 BTL 254 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED M.V. (TV 2) NR L254- 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1043 (tv2)

Bilag 1

To af udvalgets spørgsmål til ministeren for kulturelle anliggender

og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 13

Ad § 15 r samt bemærkningerne hertil

»Hvad er begrundelsen for, at programrådet ikke skal udøve

efterkritik, og hvorledes forestiller ministeren sig afgrænsningen

mellem en programdebat og efterkritik?»

Svar

I en generel programdebat vil det være naturligt at drøfte enkelte

programmer, og det er da heller ikke forudsat, at en sådan

drøftelse ikke kan finde sted som basis for den mere generelle

programdebat.

Med formuleringen er tilkendegivet, at programrådet ikke skal have de

samme funktioner, som radiorådet har over for Danmarks Radios

programmer. Det vil være bestyrelsen, der lægger de

programprincipielle retningslinjer inden for lovens rammer, og det

vil være direktionen, der har det daglige programansvar. Klager

over programmer behandles af direktionen og vil kunne ankes til

det særlige radionævn, der også behandler klager over programmer i

Danmarks Radio, som er afgjort i radiorådet.

Spørgsmål nr. 19

»Falder f.eks. Frelsens Hær, Folkekirkens Nødhjælp o.lign.

organisationer ind under begrebet »religiøse bevægelser«?»

Svar

Begrebet »religiøse bevægelser« anvendes ikke i lovforslaget.

Spørgsmålet om reklame for velgørende formål, herunder for

velgørende virksomhed, der udfoldes af foreninger, eventuelt med

religiøs baggrund, må gøres til genstand for overvejelse i det

arbejde, som er nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 17.

Bilag 2

MINISTERIET FOR KULTURELLE ANLIGGENDER

København, den 21. maj 1986

Hermed fremsendes til kulturudvalgets orientering en henvendelse af

21. maj 1986 fra Danmarks Radio, som radiorådet har ønsket at

folketingets kulturudvalg blev gjort bekendt med.

H. P. Clausen

Bente Vejlesby

Folketingets kulturudvalg

DR

DANMARKS RADIO

Formanden for radiorådet

Den 21. maj 1986

Radiorådet har gjort sig bekendt med lovforslag nr. 245 af 23. april

1986 om oprettelse af TV 2 og ønsker at knytte nedenstående

bemærkninger til forslagets § 3, stk. 2 og stk. 3, idet radiorådet

henstiller, at folketingets kulturudvalg orienteres om denne

henvendelse, således at den kan indgå i udvalgets overvejelser.

De pågældende bestemmelser er sålydende

»Stk. 2. Indtil de i § 1, nr. 3, nævnte fjernsynsstationer er i

drift, bemyndiges ministeren for kulturelle anliggender til, efter

forhandling med ministeren for offentlige arbejder, at tillade, at

TV 2-virksomheden anvender de fjernsynsstationer, der anvendes af

Danmarks Radio, på nærmere fastsatte tidspunkter. Ministeren for

offentlige arbejder fastsætter efter forhandling med ministeren

for kulturelle anliggender betalingen herfor.

Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggender kan, indtil der

opkræves fuld afgift efter § 15 v i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, med

tilslutning fra folketingets finansudvalg anvende midler fra den i

Bilag 3

FORBRUGERRÅDET

Udgiver af Tænk

Den 2. maj 1986

Folketingets kulturudvalg

Hoslagt fremsendes kopi af pressemeddelelse af 22. april 1986

vedrørende reklameskat til forbrugeroplysning, samt kopi af

pressemeddelelse af 30. april 1986 vedrørende Forbrugerrådets

kritik af TV 2-forslaget.

Med venlig hilsen

Jørn Ravn

afdelingsleder

FORBRUGERRÅDET

Udgiver af Tænk

Den 22. april 1986

Til pressen

Reklameskat til forbrugeroplysning

Forbrugeroplysningen bør styrkes væsentligt som modvægt til de

TV-reklamer, der følger af TV 2 forliget mellem regeringen og det

radikale venstre. Det mener Forbrugerrådet, der især peger på, at

misforholdet mellem et årligt dansk reklameforbrug på ca. 8 mia

kr. og de få mill. kr. til forbrugerarbejdet bliver endnu mere

grelt, når reklamerne indtager TV-mediet. Derfor bør der nu lægges

en generel afgift på al reklame, så der kan ydes væsentligt større

beløb til forbrugerarbejdet og anden saglig oplysning.

TV 2 forliget drejer sig ikke kun om at få mere fjernsyn. Med

TV-reklamer åbnes der også for en stærkere påvirkning af

forbrugerne. Da TV-reklamer giver forbrugerne færre oplysninger

end annoncer i trykte medier, og da de samtidig virker særdeles

stærkt, bør der også her afsættes særlige midler til

forbrugeroplysning.

I øvrigt mener Forbrugerrådet, at markedsføringsloven bør skærpes, så

reklamer skal give et vist minimum af oplysninger. For varer bør

man kræve information om indhold, anvendelse, opbevaring,

producent og evt. importør. For tjenesteydelser f.eks. pris,

omfang og indhold.

Venlig hilsen

Jesper Balslev,

informationsmedarbejder

FORBRUGERRÅDET

Udgiver af Tænk

Den 30. april 1986

Til pressen

Forbrugerrådet kritiserer TV 2 forslaget

Forbrugerrådet kritiserer, at mange beslutninger er overladt til

kulturministeren i forbindelse med TV 2 forslaget. F.eks. står der

i loven, at reklamer kun må sendes i blokke imellem udsendelserne,

men de nærmere regler for placeringen fastsættes af

kulturministeren. Det er også kulturministeren der fastsætter

vedtægterne for den samlede TV 2 virksomhed, herunder bestemmelser

om programpolitiske principper, procedure og tidsfrister, samt

fordeling af sendetid. Ganske vist skal bestyrelsen, hvis

sammensætning skal drøftes med folketingets præsidium, udarbejde

forslaget til vedtægterne, men der står udtrykkeligt, at

kulturministeren kan foretage ændringer i vedtægterne, uanset det

der er foreslået af styrelsen. En række af disse ting er så

vigtige, at folketinget må tage endelig stilling til dem allerede

i selve loven.

Ifølge lovforslaget må der ikke reklameres for lægemidler, øl, vin,

spiritus og tobak, men det er igen kulturministeren, der

fastsætter de nærmere regler for indholdet af reklamerne. Desuden

nævnes det kun i bemærkningerne, at reklamer, der retter sig til

børn og unge, vil blive undergivet særlige begrænsninger.

Forbrugerrådet mener, at reklamer, der henvender sig til børn, og

reklamer, hvori børn medvirker, overhovedet ikke bør være tilladt.

Forbrugerrådet mener, at det også bør være forbudt at reklamere

for naturlægemidler, samt chokolade og slik. Erfaringerne har

vist, at en stor del af reklamerne netop går på dette område,

hvilket vil blive i strid med folketingets erklærede

ernæringspolitik.

Forbrugerrådet mener også, at det direkte bør forbydes, at elementer

fra TV-programmer indgår i reklamerne, ligesom personer eller

figurer med tilknytning til TV-programmer heller ikke må

anvendes.

Lovforslaget siger, at TV-reklamen skal virke på baggrund af

markedsføringslovens almindelige regler. Det siger naturligvis sig

selv. Forbrugerrådet mener imidlertid, at markedsføringsloven bør

skærpes udover de nævnte særregler vedrørende reklamer overfor

børn. Vi finder, det er nødvendigt, at der er et vist

minimumsindhold af information i reklamen. Undersøgelser har vist,

at TV-reklame har endnu mindre og dårligere informationsindhold

end trykt reklame.

Med TV-reklamer åbnes der for en meget stærk påvirkning af

forbrugerne. Forbrugerrådet mener derfor, at der gennem en afgift

på alle reklamer skal skaffes midler til at styrke

forbrugerarbejdet og anden saglig oplysning. Forbrugerrådet mener

også, at der allerede nu må tages beslutning om at styrke

forbrugerudsendelser i TV.

Forbrugerrådet har bemærket de udtalelser, der har været fremme om,

at den skitserede indtjening i form af reklameindtægter ikke er

tilstrækkelig, og er bekymret for, at dette vil føre til, at man -

for at få flere reklameindtægter - vil slække på kravene til

reklamen, herunder dens placering.

Med venlig hilsen

Benedicte Federspiel

sekretariatschef

Bilag 4

DANSKE LYTTERES OG FJERNSEERES FÆLLESFORBUND

OG TIDSSKRIFT FOR RADIO OG FJERNSYN

Danske Lytteres og Fjernseeres Fællesforbunds formandskab udtaler den

20. maj 1986

Det 45-årige fællesforbund med dets over 300.000 medlemmer af

forskellig politisk og kulturel observans udtaler sin dybe

misbilligelse og skuffelse over forløbet af de langtrukne

politiske forhandlinger vedrørende TV 2.

Den almindelige licensbetaler føler sig utryg ved mangelen på såvel

økonomiske konsekvensberegninger som på en koncis begrundelse/

vurdering af nødvendigheden af et uafhængigt TV 2.

Det foreliggende forslag er i sin udformning både programmæssigt og

styringsmæssigt udansk, ufolkeligt og udemokratisk.

Udansk fordi en enkelt person (en kulturminister) får for store

beføjelser.

Ufolkeligt fordi et ekspertstyre ikke har den direkte folkelige

kontakt, og det vil programmerne uvægerligt bære præg af.

Udemokratisk fordi den organiserede lytter/ seerbevægelse ikke får en

direkte repræsentation i styringen.

Vi ser det foreliggende forslag som en provokation og tilsidesættelse

af lytter/ seerbevægelsen, at den kort og brutalt bliver set over

hovedet, når det gælder en besluttende medvirkende indflydelse på

et eventuelt TV 2.

Villy Mølgaard

næstformand

Børge E. Nielsen

næstformand

Eigil Jørgensen

formand

Bilag 5

København, den 23. maj 1986

Folketingets kulturudvalg

Hermed fremsendes til orientering korrespondancen mellem

kulturministeren og folketingets formand vedrørende præsidiets

eventuelle rolle i forbindelse med valg af bestyrelse til TV 2.

Med venlig hilsen

H. P. Clausen

København, den 1. maj 1986

Folketingets formand

Kære Svend Jakobsen!

Jeg henviser til vor samtale forleden om det just fremsatte forslag

til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

(TV 2) samt til den kontakt, som du har haft med min forgænger om

sagen. Som det fremgår af forslaget § 15 l, er det for så vidt

angår udpegning af medlemmer af den centrale bestyrelse foreslået,

at medlemmerne udpeges af kulturministeren efter forhandling med

folketingets præsidium.

I bemærkningerne til den pågældende bestemmelse hedder det, at

bestyrelsen forudsættes sammensat under hensyntagen til

medlemmernes personlige og faglige kvalifikationer, således at den

samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel og

ledelsesmæssig indsigt. Det foreslås derfor, at kulturministeren

udpeger alle medlemmer af bestyrelsen, således at medlemmernes

kvalifikationer kan afvejes i en samlet helhed. Folketingets

medvirken sikres ved, at kulturministeren forud for udpegningen

drøfter sammensætningen med folketingets præsidium.

Under de politiske forhandlinger, som gik forud for lovforslagets

fremsættelse, var spørgsmålet om proceduren ved sammensætningen af

bestyrelsen genstand for indgående overvejelser. Man var i denne

forbindelse inde på de tanker, som havde været fremme i

mediekommissionen under dennes drøftelse af spørgsmålet om

sammensætningen af en styrelse for Danmarks Radio ved en revision

af lovgivningen herom. Nogle medlemmer af mediekommissionen

foreslog, at folketingets præsidium skulle foretage valget til en

bestyrelse for Danmarks Radio, idet man på denne måde kunne lægge

valget uden for den almindelige folketingspolitik og understrege,

at udpegningen skulle foregå på samme grundlag som andre af de

opgaver, partierne løser i fællesskab. Man bevarede en politisk

baggrund for valgene, men på et andet niveau end det traditionelt

partipolitiske. Andre medlemmer af kommissionen kunne ikke gå ind

for denne løsning, idet man mente, at kompetencen rettelig burde

henlægges til kulturministeren. Derved blev det understreget, at

sagen var et regeringsanliggende, og udpegningen blev placeret på

linje med udnævnelse af medlemmer af andre offentlige organer i

kulturlivet.

Det forslag, der nu fremlægges vedrørende ledelsen af TV 2, indebærer

en afvejning af de ovennævnte synspunkter, idet man foreslår

kompetencen henlagt til kulturministeren, men således at en bred

politisk kontaktflade formidles gennem en drøftelse med præsidiet

som folketingets administrative ledelsesorgan.

På denne baggrund beder jeg om præsidiets tilkendegivelse vedrørende

dets muligheder for at medvirke til en sådan ordning.

Med venlig hilsen

H. P. Clausen

FOLKETINGETS FORMAND

Christiansborg, den 13. maj 1986

Ministeren for kulturelle anliggender,

hr. H. P. Clausen

Kære H. P. Clausen!

Tak for dit brev af 1. maj 1986 vedrørende forslag til lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed m.v. (TV 2). Lad mig først slå fast, at den

eneste kontakt, jeg havde med din forgænger om denne sag, var en

kort og foreløbig ordveksling i folketingssalen.

Jeg hørte ikke mere til sagen, før lovforslaget lå på folketingets

bord og havde derfor heller ikke haft anledning til at drøfte

sagen med mine kolleger i præsidiet.

Foranlediget af dit brev har præsidiet nu overvejet tanken om, at

»folketingets medvirken sikres ved, at kulturministeren forud for

udpegningen drøfter sammensætningen med folketingets præsidium«.

Det fremgår ikke ganske klart - hverken af lovforslagets tekst og

bemærkninger eller af dit brev hvilket formål der søges opnået med

den omtalte drøftelse.

Hvis formålet er en bestræbelse på at sikre politisk dækning for

udpegningen af bestyrelsen, er præsidiet parat til at formidle

kontakten til folketingets politiske grupper, men dette må efter

gældende praksis foregå ved, at præsidiet forelægger ministeriets

indstillinger for udvalget for forretningsordenen eller i et

gruppeformandsmøde.

Hvis formålet er at opnå en neutral vurdering af den indstillede

personkreds, er det ikke på forhånd givet, at det til enhver tid

siddende præsidium er et egnet forum, hvorfor det vil være

betænkeligt at koble præsidiet ind i den fremtidige procedure ved

valg af bestyrelse.

Den mest afgørende grund til, at præsidiet har fundet at måtte

fraråde fremgangsmåden ud fra dette formål er imidlertid, at det

ikke kan undgås, at en sådan deltagelse vil blive opfattet som en

politisk godkendelse eller tiltrædelse. Herved vil præsidiets

opgave - og på længere sigt selve valget af præsidium - blive

politiseret i en grad, der ikke er ønskelig for en fortsat neutral

varetagelse af formandens og præsidiets arbejdsopgaver, herunder

ledelsen af folketingets arbejde.

Med venlig hilsen

Svend Jakobsen

§ 14 nævnte radiofond til TV 2-virksomheden.«

I bemærkningene til stk. 2 hedder det bl.a.: »Det forudsættes, at der

ikke på afgørende vis gribes ind i Danmarks Radios muligheder for

at tilrettelægge en sædvanlig sendeflade.«

I forbindelse med stk. 2 finder radiorådet anledning til at henlede

opmærksomheden på, at fjernsynsstationerne ejes af Danmarks Radio

og dermed hører under radiorådets kompetenceområde ligesom

følgelig spørgsmålet om betaling for anvendelsen af disse, og at

en anvendelse af Danmarks Radios sendenet uanset bemærkningerne

til lovforslaget er en indgribende foranstaltning i relation til

den programvirksomhed, som radiorådet er ansvarligt for. Det må

anses for påkrævet, at der i loven indsættes en bestemmelse om, at

noget sådant må ske efter forhandling med radiorådet, idet kun

radiorådet kan afgøre, hvad der »på afgørende vis« griber ind i

Danmarks Radios muligheder for at tilrettelægge en sædvanlig

sendeflade. Dette vil efter radiorådets opfattelse betyde, at nye

regionale stationer i reglen kun vil kunne få tilladelse til at

benytte Danmarks Radios sendenet på tidspunkter, hvor Danmarks

Radio ikke sender.

I forbindelse med stk. 3 finder radiorådet anledning til at bemærke,

at det i radiolovens § 14, stk. 2, udtrykkeligt er fastsat, at

radiofonden »bestyres af radiorådet«, og at fondens størrelse er

af væsentlig betydning for stabiliteten af Danmarks Radios

budgetter, som radiorådet er ansvarlig for (herunder er det nok så

væsentligt at oplyse om, at radiofonden også er en garanti for

Danmarks Radios forpligtelser over for pensionsfonden for Danmarks

Radios tjenestemænd). Derfor er det påkrævet, at der i loven

indsættes en bestemmelse om, at der skal forhandles med radiorådet

herom. Radiorådet skal allerede nu gøre opmærksom på, at

holdningen er, at Danmarks Radios formue forbliver i Danmarks

Radio.

På radiorådets vegne

Per Stig Møller

Ministeriet for kulturelle anliggender

§§ 15 g-15 j bliver herefter §§ 15 h-15 k.'

4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer: »03. Efter § 15 j, der

bliver § 15 k, indsættes som ny paragraf

»§ 15 l. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter regler for

brugerindflydelse ved programlægningen i anlæg, som ikke ejes

direkte af brugerne.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter endvidere

regler, der sikrer mindretalsbeskyttelse i alle fællesantenneanlæg

med over 25 tilslutninger.«»

5) I den under nr. 4 foreslåede § 15 k udgår stk. 3.

6) I den under nr. 4 foreslåede § 15 l affattes stk. 1 således

»TV 2 ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer (den centrale styrelse),

som beskikkes af ministeren for kulturelle anliggender.

Ministeren for kulturelle anliggender udpeger formand og

næstformand. Medarbejderne ved TV 2 og de regionale stationer

udpeger 1 repræsentant hver. Programrådet, jfr. § 15 r, udpeger af

sin midte de øvrige 5 repræsentanter.«

Af

ministeren for kulturelle anliggender, tiltrådt af et mindretal (KF,

V, RV og KrF)

7) I det under nr. 4 foreslåede § 15 l, stk. 1, udgår ordene »efter

forhandling med folketingets præsidium«.

Af

et mindretal (S og SF)

8) I den under nr. 4 foreslåede § 15 l udgår stk. 3.

9) I den under nr. 4 foreslåede § 15 l indsættes efter stk. 5 som nyt

stykke

»Stk. 6. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter nærmere

regler for valg af den centrale bestyrelse og skal herunder sikre

en ligelig repræsentation af mænd og kvinder.«

Af

et mindretal (SF)

10) I den under nr. 4 foreslåede § 15 n affattes stk. 1 således

»Der kan oprettes 4-5 regionale virksomheder.«

Af

et mindretal (S og SF)

11) I det under nr. 4 foreslåede § 15 n, stk. 2, indsættes efter 1.

pkt.

»Repræsentantskabet fungerer i en 4-årig periode. Ved samensætningen

af repræsentantskabet skal der sikres en ligelig repræsentation af

mænd og kvinder.«

Af

et mindretal (SF)

12) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 15 n, stk. 4, udgår

i 2. pkt. ordene »gennem det eller de pågældende amtsråd«.

Af

et mindretal (S og SF)

13) I det under nr. 4 foreslåede § 15 r, stk. 1, udgår ordet

»programråd«, og i stedet indsættes: »repræsentantskab

(programråd)».

14) I den under nr. 4 foreslåede § 15 r indsættes i stk. 3 som nyt 2.

og 3. pkt.

»Ministeren skal herved sikre en ligelig repræsentation af mænd og

kvinder. Medlemmer af folketinget kan ikke være medlem af

programrådet.«

Af

et mindretal (FP)

15) De under nr. 4 foreslåede §§ 15 v, 15 w, 15 x, 15 y og 15 z

udgår, og i stedet indsættes

»§ 15 v. TV 2 finansieres ved reklamering.«

Af

et mindretal (S og SF)

16) I den under nr. 4 foreslåede § 15 v udgår stk. 2, nr. 2.

17) I den under nr. 4 foreslåede § 15 v udgår stk. 4.

18) De under nr. 4 foreslåede §§ 15 x, 15 y og 15 z udgår.

19) Den under nr. 5 foreslåede § 19 b og overskriften udgår.

20) I den under nr. 6 foreslåede § 23 a udgår », henholdsvis for det

aktieselskab, der er nævnt i § 15 x«.

21) Den under nr. 6 foreslåede § 23 b udgår.

Til § 2

22) Paragraffen udgår.

Til § 3

23) Stk. 2 og 3 udgår.

Af

ministeren for kulturelle anliggender, tiltrådt af et mindretal (KF,

V, RV og KrF)

24) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Forinden der træffes beslutninger i henhold til stk. 2 og 3,

gennemføres forhandling med Danmarks Radio.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 2

Forslagsstillerne ønsker at sikre spredning af lokale

fjernsynsprogrammer i alle fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg

i lighed med den eksisterende regel om, at Danmarks Radio og et

kommende dansk TV 2 skal spredes via disse anlæg. Da nogle anlæg

er dimensioneret til 8 kanaler er en grænse på 6 kanaler passende

for at opnå formålet.

Til nr. 3

For at give de nye lokale medier rimelige økonomiske vilkår foreslås

en offentlig støtteordning baseret på en rimelig grad af

selvfinansiering.

Forudsætningen for at opnå offentlig støtte er, at stationen selv

tilvejebringer 1/3 af driftsudgifterne. Det kan ske gennem salg af

sendetid til informationsudsendelser, gennem tilskud fra

støtteforening, ved bankospil eller lignende.

Såfremt denne forudsætning er opfyldt, kan stationen opnå en støtte,

der i princippet modsvarer de resterende 2/3 af driftsudgifterne.

Stat og kommune deler omkostningerne ved tilskuddet ligeligt.

Hvis en lokal radiostation sender i flere kommuners område, skal

kommunerne dele tilskudsudgiften.

I stk. 2 er angivet betingelserne for tilskuddet samt begrænsningerne

for dette. Der ydes kun tilskud op til et bestemt beløb pr.

sendetime og kun inden for et bestemt antal sendetimer årligt.

De årlige udgifter for staten anslås til ca. 15 mill. kr. Denne

beregning er foretaget under den forudsætning, at ca. 100

radiostationer vil søge støtte, og at alle søger den maksimale

støtte. Naturligvis er dette kun et skøn. Flere stationer kan

tænkes at søge om tilskud, men ikke alle kan opnå det fulde

tilskudsbeløb, hvorfor skønnet forudsættes rimeligt.

Med denne offentlige tilskudsordning sikres, at økonomiske årsager

ikke begrænser den udvidelse af nærdemokratiet, som de nye

mediemuligheder er udtryk for, samt at reklamefinansiering kan

undgås, hvilket styrker stationernes uafhængighed.

Til nr. 4

Den samlede programflade i et kabelanlæg bør sikre brugerne et

alsidigt programtilbud, som også dækker ønskerne hos større eller

mindre minoritetsgrupper. Brugerne bør derfor have indflydelse på

programlægningen i anlæg, der ikke er direkte brugerejede, nemlig

kommunale anlæg, anlæg ejet af koncessionerede telefonselskaber

eller post- og telegrafvæsenet.

Ved ethvert fællesantenneanlæg med over 25 tilslutninger foreslås

derfor fastsat regler, der sikrer mindretal indflydelse på

programlægningen, f.eks. ved fastsættelse af regler om

kvalificeret flertal.

Til nr. 5, 16, 17, 18, 19, 20, 21 og 22

Forslagsstillerne vil ikke på nuværende tidspunkt modsætte sig

oprettelse af en TV 2 fond, men vil alene modsætte sig

reklamefinansieringen, som vi konsekvent har vendt os imod hele

tiden.

Forslagsstillerne ønsker et TV 2 finansieret ved en kombination af

licensbetaling og statstilskud.

Danmarks Radio betaler moms af sin licens, hvilket giver staten en

årlig indtægt på 350 mill. kr. Samtidig er f.eks. dagspressen

begunstiget gennem momsfritagelse og endvidere gennem statstilskud

og billige distributionsomkostninger.

Forslagsstillerne finder det kulturpolitisk velbegrundet at lade TV 2

finansiere gennem en kombination af tilskud og licens for at sikre

et kvalitativt dansk TV-modspil til de mange udenlandske

TV-tilbud.

Forslagsstillerne ønsker endvidere at styrke regionalt TV som en

integreret del af TV 2. I det tempo den regionale interesse er til

stede, bør regionalt TV oprettes, men det er samtidig

forslagsstillernes opfattelse, at der må følge en grad af regional

selvfinansiering med i takt med oprettelsen af de regionale

stationer.

Det er således forslagsstillernes opfattelse, at TV 2 både centralt

og regionalt kan finansieres gennem en blanding af direkte tilskud

og licens, hvorved reklamefinansieringens uheldige konsekvenser

undgås.

Til nr. 6, 8, 9, 13 og 14

Et TV 2 bør opbygges i tæt samspil med de folkelige organisationer og

i samspil med de medarbejdere, der skal arbejde i den centrale

administration. Derfor bør modellen for den centrale del og de

regionale dele være ens.

Til nr. 7

Folketingets præsidium har frarådet den fremgangsmåde, som er

foreslået i lovforslaget, hvorefter kulturministeren udpeger

medlemmer af TV 2s bestyrelse efter forhandling med præsidiet.

Det foreslås derfor, at kulturministeren udpeger bestyrelsens

medlemmer uden en formel høring af folketinget. Det er en

forudsætning, at ministeren forud for udpegningen tager sådanne

politiske kontakter, at der sikres en rimelig bred accept af

beslutningen.

Til nr. 10

Danmark er for lille til at bære mere end 4-5 professionelle

regionale TV-stationer. Det øvrige TV-tilbud må overlades til

lokal-TV-stationerne, som må betragtes som vigtige indslag i det

danske TV-tilbud, og hvis eksistens vil blive truet af et alt for

tæt og lokalt fikseret regionalt TV.

Til nr. 11

Repræsentantskabet for de regionale selskaber bør nyvælges med visse

mellemrum.

Til nr. 12

Amtsrådene skal efter forslagsstillernes opfattelse ikke have

indflydelse på de regionale TV-selskaber.

Til nr. 15

Ved ændringsforslaget ønskes indført et egentligt reklamefinansieret

TV 2. Mindretallet finder, det er forkert, at TV 2 finansieres

gennem licensforhøjelse, som i virkeligheden er en slags skat.

Til nr. 23

Efter forslagsstillernes opfattelse bør Danmarks Radio og TV 2 være

uafhængige af hinanden økonomisk og teknisk.

I overensstemmelse med den næsten enstemmige tilkendegivelse fra

radiorådet finder forslagsstillerne, at nye regionale stationer

kun bør have tilladelse til at anvende eksisterende sendenet i det

omfang, Danmarks Radio ikke bruger dette, og efter forhandling med

Danmarks Radios bestyrelse, radiorådet, om sagen.

Forslagsstillerne er modstandere af, at midler fra radiofonden skal

anvendes til TV 2-virksomhed.

Der må ikke ske nogen overføring af midler fra Danmarks Radio til TV

2 og ske nogen aftale om teknisk samarbejde uden forudgående

aftale med Danmarks Radios bestyrelse.

Forslagsstillerne er således enige med radiorådets overvejende

flertal i, at indgreb, der overfører økonomi fra Danmarks Radios

radiofond til TV 2 og pålægger aftaler om at tillade udnyttelse af

eksisterende sendenet, er klart i strid med forudsætningerne for

Danmarks Radios virksomhed, og forslagsstillerne tager derfor

skarp afstand fra disse tanker. Kun radiorådet selv kan give lov

til teknisk udnyttelse af eksisterende sendenet.

Til nr. 24

Med ændringsforslaget præciseres, at der forud for beslutning om

fordeling af sendetid mellem Danmarks Radio og TV 2 og om

overførsel af midler fra Danmarks Radio til TV 2 vil blive

forhandlet med Danmarks Radio.

Forhandling forudsættes primært ført mellem bestyrelsen for TV 2 og

radiorådet.

Per Stig Møller (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Connie Hedegaard

(KF) Flemming Jensen (KF) Helge Sander (V) Hanne Severinsen

(V) nfmd. Dohrmann (FP) Inger Stilling Pedersen (KrF) Ole

Espersen (S) Søren Hansen (S) Jytte Hilden (S) Qvist

Jørgensen (S) Jimmy Stahr (S) Tastesen (S) Birthe Hansen

(SF) Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Bilgrav-Nielsen (RV)

Partierne CD, VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for kulturelle anliggender, som

denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Danmarks Radio, radiorådet,

Dansk Annoncørforening,

Danske Lytteres og Fjernseeres Fællesforbund og Tidsskrift for Radio

og Fjernsyn,

Det Danske Fjernsynsselskab af 1984 A/ S,

Filmbranchens TV 2 Udvalg og

Forbrugerrådet.

Som bilag til betænkningen er optrykt tre henvendelser samt to af

udvalgets spørgsmål tillige med ministeren for kulturelle

anliggenders svar herpå.

Endvidere er optrykt korrespondance mellem ministeren for kulturelle

anliggender og folketingets formand vedrørende præsidiets rolle i

forbindelse med valg af bestyrelse til TV 2.

Der er af ministeren for kulturelle anliggender og tre mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Under samråd med udvalget har ministeren for kulturelle anliggender i

forbindelse med drøftelsen af udpegning af bestyrelse udtalt, at

der forud for beslutning om sammensætning af bestyrelse vil blive

foretaget sådanne politiske konsultationer, at der sikres en

rimelig bred accept af beslutningen.

For så vidt angår § 15 r om programrådet og dets funktioner har

ministeren i fortsættelse af besvarelse af spørgsmål 13

præciseret, at programrådet som led i sin rådgivende virksomhed

også vil kunne drøfte enkelte programmer.

I forbindelse med besvarelse af spørgsmål 19 har ministeren ønsket at

præcisere, at der ved bedømmelsen af spørgsmålet om reklame for

velgørende foreningers virksomhed skal lægges vægt på det

velgørende formål og ikke på foreningens eventuelle religiøse

baggrund.

Ministeren for kulturelle anliggender har endvidere oplyst, at der

ved udpegning af medlemmer til TV 2s centrale bestyrelse og

programrådet vil blive tilstræbt en ligelig repræsentation af

kvinder og mænd.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale

venstres og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) er enig

om, at TV 2-virksomheden skal have de bedst mulige arbejdsvilkår.

Man er enig om, at TV 2s hjemsted placeres vest for Store Bælt,

medmindre det under den nye bestyrelses arbejde med fastlæggelsen

af den endelige placering skulle vise sig, at helt afgørende

forhold taler herimod.

Der er ligeledes enighed om, at der under alle forhold bliver behov

for etablering af en nyhedsredaktion m.v. i Københavnsområdet.

Mindretallet indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse med de

af ministeren for kulturelle anliggender stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med

de af mindretallet stillede ændringsforslag og med følgende

bemærkninger

I Politikens kronik »Kultur eller tomme kalorier« den 18. maj 1986

skriver skuespilleren Søren Thomsen bl.a.: »Jeg er ikke modstander

af TV 2, jeg er faktisk tilhænger. Det jeg ikke kan holde ud at se

på er, hvordan ideen tilpasses den økonomiske »virkelighed«. Det

er simpelthen for dårligt, at landets kulturminister bruger sin

sparsomme tid på at få lavet nogle »færdselsregler«, der skal

bilde os ind, at de, der har penge, vil afstå fra at dominere både

form og indhold af en sådan TV-kanal. For hvem er det, der

kommercielt vil styrkes af en sådan TV-kanal? . . . de store

firmaer, de rige, monopolerne.'

Et andet sted i samme kronik står der: »Reklamen i dansk TV skal

betales af folk, hvis hovedinteresse er, hvor mange købedygtige og

påvirkelige mennesker, der ser med. Den eneste seerbevægelse, der

rager reklamefolkene, er bevægelsen på kanalvælgeren, så hvis TV 2

ikke koger løs med sport, shows og musik, vil man ikke, selv med

øjne i nakken, kunne få øje på en reklamedirektion, der hoster op

med 100.000 kr. for et halvt minut fra kulturministeriets TV 2.«

Bortset fra, at det sidste beløb nok er anslået lidt højt, kan

mindretallet dele Søren Thomsens undren over, at det TV 2, der

skulle være en mediepolitisk og kulturel nyskabelse og et

kvalitativt dansk alternativ til det meget udenlandske TV, som

snart vil kunne modtages her i landet, skal være afhængigt af

reklamefinansiering og kommercielle interesser. Så meget desto

mærkeligere er det, fordi der indtil for mindre end et år siden i

folketinget var flertal for et licensfinansieret TV 2 efter

entreprisemodellen og med et vist antal regionale TV-stationer.

Dengang blev forslaget ikke gennemført, fordi medlemmer af det

radikale venstre ønskede et bredt forlig om TV 2. Nu vil samme

parti gennemføre et reklamefinansieret TV 2 med det mindst

tænkelige flertal. Er de radikale siden blevet lige så

overbeviste om, at programpolitik og reklamefinansiering kan køre

uafhængigt af hinanden, som de for et års tid siden var om, at de

to ting ikke vil kunne adskilles, og om, at den, der af

kulturpolitiske grunde ønsker et udvidet dansk TV-tilbud, skal

holde finansieringen uden for erhvervsinteresser?

Om lovforslaget i øvrigt må det siges, at det indeholder tendenser

til en kulturministeriel og politisk styring, som er helt i

uoverensstemmelse med alle ideer om at skabe et folkeligt og

kvalitativt alsidigt TV 2 som en vigtig udbygning og uddybning af

det nuværende danske TV.

Mindretallet søger med sine ændringsforslag at ændre

kulturministerens forslag til den lov om TV 2, som der var skabt

flertal om i folketinget for et års tid siden.

Mindretallet stiller samtidig nogle ændringsforslag, som mindretallet

oprindeligt søgte gennemført i sammenhæng med lovforslaget om

lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, som imidlertid ikke

gennemføres i denne folketingssamling.

Mindretallet finder det vigtigt at sikre en fornuftig udvikling af

den lokale radio- og fjernsynsvirksomhed og herunder at sikre

disse lokale mediers finansieringsmuligheder.

Mindretallet stiller derfor ændringsforslag, der vil sikre

placeringen af den lokale medievirksomhed i lokalområdet, give

nærradioerne bedre finansieringsmuligheder samt sikre

brugerindflydelse ved tilrettelæggelsen af programudbud i

kabelanlæg. Disse ændringer bør gennemføres allerede nu for at

tilvejebringe det rette grundlag for den videre udbygning af den

lokale medievirksomhed, indtil det endelige permanente

lovgrundlag, også omfattende den lokale fjernsynsvirksomhed, er

vedtaget.

Et mindretal inden for mindretallet (socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) har herudover stillet 2 ændringsforslag,

herunder om bl.a. at begrænse antallet af regionale

TV-virksomheder.

Et tredje mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Mindretallets ændringsforslag har til formål at rette op på

ministerens lovforslag, idet mindretallet finder, at

reklamefinansiering er den eneste rigtige måde at finansiere TV 2

på.

Hvis mindretallets ændringsforslag vedtages, vil mindretallet stille

de ændringsforslag, som er nødvendige konsekvenser heraf, til 3.

behandling.

For alle tilhængere af et frit og uafhængigt TV 2, finansieret ved

reklamer, er det en stor skuffelse, at regeringspartierne nu igen

har holdt udsalg og indgået forlig med dele af det radikale

venstre, hvorefter monopolbruddet og reklamefinansieringen igen er

skudt langt ud i fremtiden.

Det indgåede forlig, hvis nærmere indhold udelukkende er dikteret af

en splittet radikal folketingsgruppe, vil kort beskrevet få

følgende negative virkninger

For de første vil licensen stige kraftigt, også for dem, der ikke får

mulighed for at se det nye program.

For det andet bliver indkomstskatten forhøjet, fordi staten skal

dække underskuddet.

For det tredje bliver gælden til udlandet større, idet

investeringsudgifterne ifølge det fremsatte lovforslag skal dækkes

ind ved optagelse af nye lån.

For det fjerde vil den politiske indflydelse på programmerne,

sammenlignet med det bestående statsmonopol, blive yderligere

forstærket, fordi næsten samtlige paragraffer i lovforslaget

indeholder politiske beføjelser til kulturministeren.

Endelig vil en vedtagelse af det fremsatte lovforslag effektivt kvæle

alle frie, alternative TV-stationer som f.eks. Kanal 2.

De positive områder af lovforslaget er straks sværere at få øje på.

Det skal indrømmes, at for dem, der bor i områder, hvor der for

øjeblikket kun kan modtages et program, vil det måske være en

afveksling at kunne skifte til noget andet. At der gives mulighed

for reklamer, bør da også nævnes som et gode. Her skal man

imidlertid lægge mærke til, at ikke alene er flere varegrupper på

forhånd ulovlige at reklamere for, men kulturministeren får også

bemyndigelse til at forbyde endnu flere.

Flere partier har allerede meddelt, at spegepølser, cola og chokolade

må anses for sundhedsfarlige og som følge deraf udelukkes fra

reklamerne. Retfærdigvis skal det nævnes, at mindretallet ikke

tror, at den nuværende kulturminister vil forbyde at reklamere for

spegepølser. Enhver minister må imidlertid bøje sig for et flertal

i folketinget. Og hvad siger de radikale, socialdemokratiet, SF og

VS?

Kort og godt må det konstateres, at det vil være en ulykke, hvis

lovforslaget vedtages.

Tænk også på, hvilket instrument Gert Petersen og Anker Jørgensen får

i hænde, hvis de vinder næste folketingsvalg.

Ændringsforslag

Af

et mindretal (S og SF)

Til undertitlen

1) Efter »TV 2« indsættes: »og tilskud til lokal radiovirksomhed«.

Til § 1

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 3 b indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg

til lokaler, der anvendes til privatbeboelse, og som indeholder

mere end 6 kanaler, at stille en kanal til rådighed for lokale

fjernsynsprogrammer, der spredes eller fordeles i det pågældende

område i henhold til tilladelse efter kapitel 2 a.«

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer: »02. Efter § 15 f indsættes

som ny paragraf

»§ 15 g. Tilskud til lokal radiovirksomhed ydes, såfremt

sendetilladelsens indehaver tilvejebringer mindst 1/3 af

driftsudgifterne ved radiovirksomheden. Staten og den kommune, i

hvis område radiovirksomheden foregår, yder hver et lige stort

tilskud, der tilsammen modsvarer op til 2/3 af driftsudgifterne,

efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Tilskud til lokal radiovirksomhed ydes med et beløb pr.

sendetime, der svarer til 2/3 af driftsudgifterne, dog højst 450

kr. pr. sendetime. Der ydes tilskud til maksimalt 1000 sendetimer

årligt.

Stk. 3. Det i stk. 2 angivne beløb forhøjes eller nedsættes årligt

med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet

for juli i forhold til januar 1980 (= 100).«

Ingen

Nr BTL 254

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. (TV 2)

Nr L254- 1985-86, 1. samling Blad nr 1043

Afgivet af kulturudvalget

Afgivet: 19860523