1985 BTL 228 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD HANDEL MED DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK NR L 228 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 914

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes

besvarelse heraf

Spørgsmål 7

Udvalget anmoder om ministerens kommentar til artiklen fra The Times

den 5. april 1986 med titlen »The bishop and the Chief«.

Svar

I den ledende artikel af 5. april 1986 refererer The Times Sydafrikas

anglikanske ærkebiskop Desmond Tutus nylige opfordring til det

internationale samfund om at indføre økonomiske sanktioner mod

Sydafrika. Desuden omtales afholdelsen af en konference med

deltagelse af en række sorte og hvide politiske grupperinger, der

siden begyndelsen af april 1986 drøfter mulighederne for

oprettelsen af en demokratisk valgt fælles lovgivende forsamling

for provinsen Natal og det sorte »hjemland« Kwa-Zulu. The Times

synes ikke om biskop Tutus opfordring til sanktioner, som bladet

mener kan føre til mere vold. Derimod nærer bladet forhåbning til,

at den i Sydafrika omtalte »KwaNatal Indaba« (indaba betyder

konference på zuluernes sprog) kan danne model for magtdeling i

fremtidens Sydafrika.

Min kommentar er den, at biskop Tutu, der hører til blandt de sortes

moderate ledere, for over et år siden erklærede, at han ville

opfordre til indførelse af internationale sanktioner mod

Sydafrika, hvis regeringen i Pretoria inden udgangen af marts 1986

ikke havde taget klare og afgørende skridt i retning af at

afskaffe apartheid-systemet. Som det fremgår af mit svar på

spørgsmål nr. 6, deler jeg biskoppens vurdering, at Pretoria ikke

har taget de nødvendige skridt i så henseende.

The Times' leder ser øget vold som konsekvens af internationale

økonomiske sanktioner. Dette er efter min mening at vende tingene

på hovedet. Den indre vold, der har præget Sydafrika i snart to

år, er fremkaldt af apartheid-systemets systematiske

undertrykkelse af befolkningens store flertal på grundlag af det

enkelte menneskes hudfarve. Når Danmark støtter indførelse af

internationale sanktioner, er det tværtimod for at undgå en mere

voldelig udvikling i Sydafrika og for at fremme en fredelig

overgang til flertalsstyre. Flere og flere lande slutter sig til

den linie, som Danmark følger.

Under omtalen af »KwaNatal Indaba« nævner The Times, at tidligere

initiativer med hensyn til magtdeling mellem Sydafrikas

befolkningsgrupper blev afvist af regeringen i Pretoria. Hvis

Pretoria har ændret opfattelse, er det kun glædeligt, men er det

ikke rimeligt at antage, at den ændrede opfattelse i vid

udstrækning netop kan tilskrives det ydre pres mod

apartheid-styret?

Jeg er enig med The Times i, at »KwaNatal Indaba« er et interessant

og godt initiativ. Det er det første organiserede forsøg på at

udmønte en ny politisk struktur. Konferencen kan vare adskillige

måneder, hvorfor det er for tidligt at spå om dens udfald. Og selv

om det lykkes at finde en løsning for »KwaNatal«, er det langtfra

givet, at modellen kan benyttes i det øvrige Sydafrika. Men hvis

en løsning kan tiltrædes af et flertal i Sydafrika, bør den

naturligvis tillige være god nok for os. Jeg ønsker deltagerne i

konferencen lykke med arbejdet.

Spørgsmål 15

Ministeren bedes kommentere henvendelsen til udvalget fra firmaet J.

C. Hempels Skibsfarve-Fabrik A/ S.

Svar

Oplagring på frilager i Sydafrika er ikke omfattet af lovforslagets

målsætning og er et klart eksempel på de negative og tilfældige

konsekvenser, som forslagets gennemførelse vil få for dansk

industri.

Da det administrativt og af kontrolmæssige grunde er umuligt at

sondre mellem eksport til oplagring på frilager i Sydafrika og

eksport til Sydafrika, er der alene mulighed for at tage hensyn

til det af firmaet Hempels Skibsfarve-Fabrik A/ S rejste problem,

såfremt eksport af skibsmalinger tilføjes på lovens

undtagelsesliste.

Spørgsmål 16

Ministeren bedes kommentere henvendelsen til udvalget fra Superfos A/

S.

Svar

Den af Superfos A/ S ønskede undtagelse er indarbejdet i

lovforslaget. Der henvises endvidere til mine svar på udvalgets

spørgsmål nr. 4 og 5. Henvendelsen giver i øvrigt ikke anledning

til bemærkninger.

Spørgsmål 25

Ministeren bedes kommentere henvendelsen til udvalget fra C. E.

Westergaard, Marshalltown, Sydafrika.

Svar

Jeg henviser til mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 21 og 22.

Spørgsmål 26

Ministeren bedes kommentere henvendelsen til udvalget fra Dansk

Høreapparat Handels og Industri Forbund.

Svar

I henvendelsen til udvalget fra Dansk Høreapparat Handels og Industri

Forbund anmodes der om, at høreapparater og reservedele til

høreapparater må blive undtaget fra lovens forbud mod handel med

Sydafrika under henvisning til den humanitære betydning for den

sydafrikanske befolkning.

Høreapparater og dele til høreapparater under toldpositionerne

90.19.310 og 90.19.350 hører efter min opfattelse klart hjemme i

gruppen af produkter til sygdomsbekæmpelse. (Der henvises i øvrigt

til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 24, hvor de pågældende

produkter er omtalt).

Imødekommelse af de af Dansk Høreapparat Handels og Industri Forbund

fremsatte ønsker vil kunne ske ved at optage høreapparater og dele

til høreapparater på listen over undtagelser fra forbudet mod

eksport til Sydafrika.

Henvendelsen giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

Spørgsmål 27

Ministeren bedes kommentere henvendelsen til udvalget fra

Radiotelegrafistforeningen af 1917 m.fl.

Svar

Regeringen kan fuldt ud tilslutte sig de omhandlede

søfartsorganisationers påpegning af, at vedtagelse af lovforslaget

om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik ikke vil

medføre en begrænsning af sejladsen på Sydafrika, samt at en

stillingtagen til en udvidet boykot bør ske i en større

international sammenhæng, herunder især FN.

For så vidt angår henvisningen til at lovforslagets vedtagelse kan

medføre udflagning af danske skibe, henviser jeg til mit svar på

udvalgets spørgsmål nr. 14.

Spørgsmål 28

Ministeren bedes kommentere henvendelsen til udvalget fra Brueel og

Kiær.

Svar

I henvendelsen til udvalget fra firmaet Brueel og Kiær anmodes der om

undtagelse fra eksportforbudet for en række produkter, som

anvendes på arbejdspladser til forebyggelse af ulykker og skader

på personer.

Af administrative og kontrolmæssige grunde er der alene mulighed for

at tage hensyn til de af firmaet fremsatte ønsker, såfremt de

relevante produktkategorier med angivelse af toldpositionsnummer

optages på lovens undtagelsesliste.

Henvendelsen giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

Spørgsmål 29

Ministeren bedes kommentere henvendelsen til udvalget fra Superfos A/

S, SiD klubben Skjold.

Svar

Jeg henviser til mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 16.

Henvendelsen giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

Spørgsmål 32

Ministeren bedes kommentere henvendelsen til udvalget fra Danske

Læderfabrikanter.

Svar

På grundlag af informationer, indhentet af Industrirådet fra

garveribranchen og fra Garverforsøgsstationen Teknologisk Institut

i Tåstrup kan følgende oplyses

Danske garverier anvender enten vegetabilsk garvning eller

kromgarvning i deres processer ved garvning af læder.

Som anført af Flach & Knudsens Garverier, Ebeltoft, der anvender

vegetabilsk garvning, er alene den sydafrikanske

mimosebarkekstrakt egnet til garvning af lyst læder, medens de

sydamerikanske typer mimosebarkekstrakt og andre ekstrakter som

quebrachoekstrakt giver mørkere læder, der rødfarves ved sollys og

derfor ikke kan anvendes, hvor der stilles særlige krav til

læderets udseende. Læderet benyttes til møbel-, taske- og

skoproduktion.

Mimosebarkekstrakt benyttes imidlertid også af kromgarverierne som

efterfølgende led i garvningsprocessen, og disse garverier er

således også afhængige af tilførsel af mimosebarkekstrakt.

Stop for import af sydafrikansk mimosebarkekstrakt vil kunne medføre

lukning af virksomheden i Ebeltoft med 40-50 ansatte, samt risiko

for yderligere tab af arbejdspladser i branchen, der tæller i alt

knap 300 medarbejdere.

Spørgsmål 36

Kan ministeren bekræfte, at frontliniestaterne helt eller delvis er

afhængige af sydafrikanske havne ved indførsel af varer?

Svar

I foreliggende statistikker fra SADCC-landene, der foruden

frontliniestaterne omfatter Lesotho, Malawi og Swaziland findes en

oversigt over den totale oversøiske trafik til og fra havne i det

sydlige Afrika. Der gives ingen oplysninger om, hvor stor en del

heraf der hidrører fra indførsel af varer.

Det fremgår, at den oversøiske trafik til og fra de kystløse stater

var på i alt 5,9 mill. tons i 1984.

Af denne godsmængde transporteredes ca. 3 mill. tons (altså mere end

50 pct.) via de sydafrikanske havne til og fra Botswana (0,3 mill.

t), Malawi (0,58 mill. t), Swaziland (0,23 mill. t), Zambia (0,58

mill. t) og Zimbabwe (1,33 mill. t).

Ifølge SADCC's prognoser forventes SADCC's afhængighed af

sydafrikanske havne at være reduceret til ca. 1,5 mill. t i 1990.

Dette forudsætter især en udbygning af havnefaciliteter og

tilhørende transportinfrastruktur for Dar Es Salaam i Tanzania og

Beira i Mozambique.

Nordiske transportøkonomer, som har beskæftiget sig med SADCC's

transportkorridorer (her især Dar Es Salaam og Beira), anser det

ikke for muligt, at disse korridorer i de nærmeste år vil kunne

påtage sig en øget godsmængde svarende til den, som i 1984

transporteredes til og fra sydafrikanske havnebyer. Som omtalt i

besvarelsen af det foregående spørgsmål er grunden hertil, at

havnene i SADCC-området ikke fungerer tilfredsstillende som følge

af utilstrækkelige eller nedslidte faciliteter, mangelfuld ledelse

og for nogle landes vedkommende på grund af sikkerhedsmæssige

forhold. Hertil kommer, at der er mangel på jernbanevogne og

lokomotiver i SADCC-landene. Langt hovedparten af gods, der nu

transporteres til og fra sydafrikanske havne, befordres med

sydafrikansk jernbanemateriel.

Det kan således bekræftes, at de omtalte lande i flere år frem i

tiden i betydeligt omfang vil være afhængige af sydafrikanske

havne.

Spørgsmål 37

Ministeren bedes indgående kommentere pkt. 2 a, 1. og 2. afsnit, i

henvendelsen fra Danmarks Rederiforening, omdelt på bilag 33 her

optrykt som bilag 9.

Svar

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 14 kan det ikke udelukkes,

at et eventuelt transportforbud til/ fra Sydafrika vil medføre

lukning af sydafrikanske havne for danske skibe. Sydafrikanske

havnes centrale placering for trafikken syd om Afrika og mangelen

på alternative servicehavne bevirker, at danske skibe i området

vil kunne blive tvunget til tids- og omkostningskrævende

ruteændringer for at få tilgodeset elementære servicebehov.

Sådanne konsekvenser vil selvsagt i en tidsalder, hvor præcision

og omkostningsniveau i øvrigt er af vital betydning for

skibsfartserhvervets konkurrenceevne, indebære øgede

vanskeligheder for dansk skibsfart generelt.

Bilag 2

Industrirådet

H. C. Andersens Boulevard 18

1596 København V

Den 16. april 1986

Folketingets udenrigsudvalg

Vedrørende: Lovforslaget om forbud mod handel med Den Sydafrikanske

Republik (L 228)

Lovforslagets eksportforbud vil umiddelbart betyde et tab på ca.

2.000 arbejdspladser i Danmark. Hertil kommer en række afledede

tab, der omtales nærmere nedenfor.

Industriens tab skyldes ikke kun det mistede salg, men også

erstatningskrav og forringet omdømme hos forretningsforbindelser

som følge af kontraktbrud m.v. Danske virksomheders investeringer

i markedsopbygning i Sydafrika (og de nabolande, der er afhængige

af handelen herfra) vil gå tabt, hvis lovforslaget vedtages, mens

udenlandske konkurrenters marked forøges tilsvarende.

Forslaget om forbud mod handel med Sydafrika udgør et radikalt brud

med de principper, der hidtil har været gældende for dansk

deltagelse i begrænsninger af international handel

Tidligere danske handelsforbud er enten blevet gennemført med hjemmel

i de internationale GATT-aftalers artikel XXI (som led i en boykot

vedtaget af FNs sikkerhedsråd) eller som et led i en fælles

EF-boykot. Dette lovforslag skaber imidlertid et farligt præcedens

for vilkårlige nationale indgreb i den frie internationale handel,

stik imod Danmarks traditionelle frihandelssynspunkter.

Dette har desværre allerede medført negative konsekvenser for

adskillige af Industrirådets medlemsvirksomheder på andre markeder

- også virksomheder, der ikke handler med Sydafrika - idet

udenlandske konkurrenters sælgere er begyndt at argumentere for,

at danske virksomheder vil være upålidelige leverandører, som ikke

vil kunne leve op til f.eks. forpligtelser til at opretholde

leverancer af reservedele, teknisk dokumentationsmateriale m.v.

Andre virksomheder meddeler, at de af deres kunder, der har

datterselskaber i Sydafrika, selv er begyndt at se sig om efter

andre leverandører, også ved leverancer til selskaber i andre

lande.

Det er en udvikling, som det kan synes overordentlig mærkværdig at et

lille land med stor udenrigshandel og med behov for yderligere

eksport kan ønske at sætte i gang.

Lovforslaget henviser til de vedtagelser, der er sket i nordisk og i

EF-regie med henblik på at begrænse samhandelen med Sydafrika.

Forslaget går imidlertid langt videre end disse vedtagelser og

også videre end f.eks. handelsboykotten af Sydrhodesia.

Det er således værd at mærke sig, at de øvrige nordiske lande og de

øvrige EF-lande i deres mere begrænsede handelspolitiske indgreb

har lagt vægt på, at deres foranstaltninger er GATT-medholdelige

og uden alvorlige bivirkninger for deres europæiske

handelspartnere.

Det foreliggende lovforslag vil klart give vanskeligheder for det

indre EF-markeds funktion, idet der er tale om en ensidig dansk

foranstaltning. Resultatet af de drøftelser, som man må formode

har fundet sted i medfør af EØF-traktatens artikel 224, fremgår

ikke af lovforslagets bemærkninger.

En dansk enegang i handelspolitiske sanktioner har som nævnt ovenfor

allerede betydet, at der internationalt rejses tvivl om Danmarks

evne og vilje til at respektere internationale aftaler om

frihandel eller i det mindste at føre en politik, der i rimelig

grad harmonerer med vilkårene i sammenlignelige lande.

Industrirådet har således også modtaget henvendelser fra

virksomheder, hvis produktion er opdelt i enheder beliggende i

flere lande, herunder Danmark. For disse virksomheder betyder den

korte afviklingsfrist væsentlige ekstraomkostninger til afvikling

af deres produktion i Danmark (fuldstændigt eller delvis) med

henblik på overflytning til andre lande.

Da de pågældende virksomheders overvejelser selvsagt er betinget af

lovforslagets videre skæbne, er det ikke muligt at give præcise

skøn for virkningerne, men en fuldstændig overflytning af

produktionen til udlandet ville betyde eksporttab i

milliardklassen.

En dansk handelspolitisk enegang vil således også underminere det

arbejde, der udfoldes for at få fremmet etablering i Danmark.

Det er Industrirådets opfattelse, at folketinget nøje bør afveje,

hvilken effekt en isoleret dansk boykot vil have over for

Sydafrika, i forhold til de hjemlige omkostninger og de

skadevirkninger, Danmark vil påføre sin egen handels- og

markedspolitiske troværdighed.

Industrirådet ønsker i øvrigt ikke med denne udtalelse at blive taget

til indtægt for nogen form for sympati med apartheidsystemet i

Sydafrika, som alle må være imod.

Ove Munch

/ Søren Krohn

Bilag 3

I. C. Hempels Skibsfarve-Fabrik A/ S Bilag 3

Lundtoftevej 150

Den 17. april 1986

Udenrigsudvalget

Vedrørende: Lovforslag om forbud mod danske firmaers samhandel med

Sydafrika

I forbindelse med ovennævnte lovforslag, som er til behandling i

folketinget i øjeblikket, er det os magtpåliggende at gøre

opmærksom på et forhold, som vi er overbevist om ikke alene

berører vort selskab.

J. C. Hempels Skibsfarve-Fabrik A/ S (Hempel's Marine Paints A/ S)

har i mangfoldige år haft maling liggende i to sydafrikanske

havne, nemlig Capetown og Durban på toldfrit lager i frizone med

henblik på leverance til udenlandske skibe, som anløber

sydafriknske havne. Dette har vi gjort som led i vort servicenet

over for rederier i hele verden. Da der vitterlig er mange skibe,

som anløber sydafrikanske havne, har det været meget vigtigt for

os at have disse to lagre, da vi ellers ikke ville have været i

stand til at yde den nødvendige leveringsservice, som er en del af

hele vor kundepleje. I den forbindelse skal det bemærkes, at flere

af vore største konkurrenter har lokale fabrikker i Sydafrika, og

de kan uden vanskelighed levere til de anløbende skibe.

Det er vigtigt at understrege, at vi overhovedet ikke leverer maling

til sydafrikanske kunder, idet dette er umuligt i henhold til

lokale sydafrikanske restriktioner. Dels kan der ikke opnås

importlicens, dels findes der en toldbarriere på 35 pct., og vi er

således helt og aldeles udelukket fra at eksportere til Sydafrika.

I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at vi ved udfyldelsen

af udførselsangivelserne under »bestemmelsessted« skal anføre

Sydafrika, selv om malingen aldrig bliver leveret til

sydafrikanske kunder, men til kunder i tredje land.

Vi betragter, som det vil fremgå af ovenstående, udelukkende vore to

lagre i Sydafrika som servicepunkter til understøttelse af vort

salg til ikke-sydafrikanske rederier, og det vil være

overordentlig skadeligt for os, hvis vi på grund af ovennævnte

lovforslag vil være tvunget til at lukke ned for vore aktiviteter

i Capetown og Durban. Det vil helt klart føre til tab af kunder,

når vi ikke på sædvanlig vis vil være i stand til at yde den

service, som der forventes af os.

Det er måske ikke almindeligt kendt, at man ikke uden videre kan

skifte fra den ene malingsleverandør til den anden uden at

risikere alvorlige problemer med malingssystemerne. Kan vi derfor

ikke yde service i Sydafrika, vil det udelukke os fra for visse

rederiers vedkommende at få lov til at levere til deres skibe

andre steder.

For at give Dem et indtryk af vor verdensomspændende virksomhed,

vedlægger vi en »Hempel Guide«.

Vi appellerer derfor på det kraftigste til Udenrigsudvalget, at der

på en eller anden måde indføjes i loven en undtagelsesbestemmelse,

som vil gøre det muligt at fortsætte vore hidtidige aktiviteter i

Sydafrika.

Med venlig hilsen

J. C. Hempels Skibsfarve-Fabrik A/ S

J. Stehr

Adm. dir.

/ E. Højbjerg

Exportchef

Bilag 4

Specialarbejderforbundet i Danmark

Morsø Afdeling

Havnen 14

7900 Nykøbing Mors

Nykøbing Mors, den 21. april 1986

Til Folketingets Udenrigsudvalg

SiD Morsø afdeling har ved tidligere lejlighed over for udvalget

fremført en anmodning om, at der i forbindelse med gennemførelsen

af en lovgivning om importforbud mod varer fra den Sydafrikanske

Republik blev dispenseret for stoffet vermikulits vedkommende.

Anmodningen begrundes med, at det har været særdeles vanskeligt at

finde andre leverancemuligheder inden for en kort tidshorisont, og

at et stop for importen på nuværende tidspunkt vil medføre

arbejdsløshed for 25 af afdelingens medlemmer beskæftiget på

virksomheden Skamol A/ S på Mors.

Som dokumentation for de bestræbelser, som der er udøvet for at finde

andre importmuligheder, vedlægges bilag, som virksomhedens

teknikere har udarbejdet, og som specificerer de enkelte landes

kvalitets- og leveranceforhold.

Vi skal med henvisning til dette anmode om, at der i lovgivningen

gives virksomheden en dispensation på 3 år til at afvikle

importen fra Sydafrika.

I øvrigt vil afdelingen gerne erklære sin uforbeholdne støtte til

målsætningen om at fjerne det sydafrikanske apartheidstyre ved

hjælp af økonomiske sanktioner.

Med venlig hilsen

P. a. v.

Egon Pleidrup Poulsen

Underbilag til bilag 4

15. april 1986

Alternative muligheder for import af rå vermikulit til Skamols

produktion af isoleringsplader

Resume

Skamol har i mange år produceret høj-temperaturisoleringsplader,

baseret på vermikulit fra Sydafrika. Årsomsætning ca. 20 mill. kr.

med en nettovalutaindtjening på 15 mill. kr. og beskæftigelse på

25-30 medarbejdere. I det sidste år har vi undersøgt 7 alternative

leverandører, se bilag. Konklusionen heraf er, at kun Kina kan

levere en tilfredsstillende kvalitet, men desværre er der ikke

tilstrækkelig produktionskapacitet før om 2-3 år, ligesom

prisforholdene ikke er afklarede.

Det er derfor afgørende nødvendigt for Skamol, at vi får en

dispensation på 3 år fra det fremlagte lovforslag om forbud mod

handel med Den Sydafrikanske Republik. Et produktionsstop på 1

eller 2 år, inden vi har en ny kvalitet klar, er ensbetydende med,

at vi er ude af det internationale marked i lang tid, og det vil

give vanskeligheder med kundebearbejdning og introduktion af et

nyt produkt på fjerne eksportmarkeder.

Underbilag 2 til bilag 4

Alternative leverandører af vermikulit

Vi har fået foretaget analyser på eget laboratorium og også i England

af rå vermikulit, som vi har fremskaffet fra de lande, hvor der

forefindes vermikulit. Desuden er der foretaget prøveproduktion

med det vermikulit, som vi har fået leveret fra Brasilien og USA.

Efter ovenstående aktiviteter er vi kommet frem til følgende

USSR: Vi har haft kontakt både til de normale afsætningskanaler, som

russerne benytter, og også henvendt os til den Russiske Ambassade.

Svaret har været negativt, da russerne p.t. ikke kan eller ønsker

at levere.

Kenya: Ubrugelig kvalitet for vores produktion (alt for urent),

mængden er heller ikke til stede til at dække vort forbrug.

Indien: Kvaliteten er ubrugelig.

USA/ Montana: Kvaliteten er ubrugelig. (Asbest).

USA/ Carolina: Her har vi foretaget en prøveproduktion, som havde den

for os meget uheldige egenskab, at pladerne efter produktion

efterekspanderer og dermed gør det umuligt for os at anvende denne

vermikulit, da vi leverer plader med meget små tolerancer.

Vermien kan eventuelt bruges til løs exfolieret, som kun sælges i

meget begrænsede mængder her i Danmark.

Brasilien: Vi har foretaget prøveproduktion. Rumvægten ligger i

overkanten, men det helt afgørende er prisen og

leveringssikkerheden. Prisen er det dobbelte af, hvad vi betaler i

øjeblikket, og det gør, at vi ikke vil kunne konkurrere i Tyskland

og England, som køber deres vermikulit fra Sydafrika. Desuden er

der ikke garanti for, at vi kan købe de mængder, som er nødvendige

for os.

Kina: Vi har foretaget analyser af rå vermikulit og exfolieret

vermikulit fra 3 forskellige miner. Disse prøver ser lovende ud

med hensyn til kvalitet, dog skal det nævnes, at analysen kun er

foretaget på små prøver. Der er imidlertid 2 tons på vej til

forsøg med en produktion af vermikulitplader, og først når denne

produktion er foretaget, har vi et klart billede af vore

muligheder for at anvende vermikulit fra Kina.

Desværre er det et stort problem at få leveret de mængder, vi har

behov for i øjeblikket, da minedriften i Kina er meget spredt over

landet, og vi kan ikke regne med leverancer før om 2-3 år. I den

forbindelse kan nævnes, at vi arbejder sammen med store europæiske

importører, som har mange års erfaring med handel med Kina.

Bilag 5

Radiotelegrafistforeningen af 1917 (RAF) Bilag 5

Dansk Sø-Restaurations Forening (SØREST)

Danmarks Skibsførerforening (DASK)

Maskinmestrenes Forening (MMF)

Dansk Styrmandsforening (DAST)

Den 2. maj 1986

Folketingets udenrigsudvalg

I forbindelse med forslag om forbud mod handel med den Sydafrikanske

Republik (L 228) skal organisationerne udtale følgende.

Et sådant forbud vil ikke have den virkning, at færre skibe vil sejle

på Sydafrika, idet sejladsen vil blive udført af skibe under andre

flag.

Erfaringerne viser, at også nordiske rederier omregistrerer

(udflager) skibe i fornødent omfang med henblik på at kunne

opretholde sådan trafik.

Organisationerne er af den opfattelse, at politiske beslutninger af

den omhandlede karakter kun har virkning, såfremt et væsentligt

flertal af de implicerede parter er omfattet.

Dette er baggrunden for, at organisationerne har henvist beslutning

om indstilling til Sydafrikaspørgsmålet til behandling på

hovedorganisationsplan.

På tilsvarende måde bør folketinget henvise en stillingtagen til

udvidet boykot af sejlads på et eller flere andre lande til

afgørelse i de dertil oprettede internationale sammenslutninger

som f.eks. EF og FN.

På organisationernes vegne

S. Bøje Larsen Arne Bruun RAF SØREST

Arne Fischer A.C. Hansen

DASK MMF P. Funch DAST

Bilag 6

Fredericia, den 2. maj 1986

Folketingets udenrigsudvalg

Undertegnede tillidsmænd der repræsenterer SiDs faglige klub »Skjold«

på Superfosfabrikken i Fredericia ønsker i tilslutning til brevet

af 21. april 1986 fra Superfos' direktion til udvalget at

fremsætte følgende bemærkninger.

Da vi gennem flere kanaler har erfaret, at det ikke mere er muligt at

købe Kola fosfat fra Rusland, er vi meget bekymrede over den

trussel mod vore arbejdspladser, som vil være en følge af, at der

kommer et totalt stop for samhandel med Syd Afrika uden at lave en

overgangsordning, så firmaet kan få tid til at omstille

produktionsapparatet til andre råstoffer. Hvis dette ikke er

tilfældet, vil det svække Superfos' konkurrencedygtighed på

eksportmarkederne, da det ikke kan forhindres, at vore

konkurrenter fortsat kan bruge fosfat fra Syd Afrika.

Vi tager fortsat afstand fra apartheidstyret i Syd Afrika, men af

hensyn til beskæftigelsen ser vi gerne en tidsansat dispensation

for fosfaten.

Vi anmoder om at få foretræde for udvalget for at uddybe vore

synspunkter.

Poul Andersen

Erik Schmidt

Tonny Jensen

Superfos A/ S

SiD klubben Skjold

v/ formand Poul Andersen

Tillidsmandskontoret

Kongensgade 107

7000 Fredericia

Tlf. 05 92 33 66 lok. 267

Bilag 7

Folketingets udenrigsudvalg

Christiansborg, den 7. maj 1986

Til udenrigsministeren

I fortsættelse af tidligere stillede spørgsmål udbeder udvalget sig -

i 80 eksemplarer ministerens besvarelse af følgende yderligere

spørgsmål

ad L 228 Forslag til lov om forbud mod handel med Den Sydafrikanske

Republik.

38.

Kan ministeren bekræfte, således som angivet i vedlagte artikel fra

Dagens Nyheter den 26. februar 1986, at det svenske firma Nitra

Nobel er i færd med at opføre en dynamitfabrik i Sydafrika?

39.

Kan ministeren give nærmere oplysninger om fremtidsudviklingen for

det pågældende svenske firma?

P. u. v.

Stetter

formand

Underbilag til bilag 7

Dagens Nyheter

Onsdagen den 26. februari 1986

Nitro Nobel hjaelper Sydafrika

Av Ingemar Loefgren

Sydafrikanska affaersmaen besoeker naesta vecka Nitro Nobel i Gyttorp

foer att diskutera en dynamitfabrik som svenskarna bygger i

Sydafrika. Besoeket sker trots att de nordiska laenderna kommit

oeverens om hårdare visumregler och trots regeringens

rekommendationer att inte goera affaerer med sydafrikaner.

Sydafrikanerna, som aer fyra till antalet och som vaentas till

Sverige någon gång under naesta vecka, har redan fått klartecken

från de svenska myndigheterna att de kan komma.

Syftet med deras besoek aer att slutfoerhandla med ledningen foer

svenska Nitro Nobel i Gyttorp i Vaestmanland om den

spraengaemnesfabrik som foeretaget just nu håller på att bygga upp

i Sydafrika. Parterna ska diskutera frågor av ekonomisk och

teknisk art, saeger man på Nitro Nobel.

De fyra sydafrikanerna representerar kemikoncernen Sasol som aegs af

den sydafrikanska staten och privata intressen. Bolaget aeger

bland annat kolgruvor och raffinaderier i Sydafrika.

Inleddes 1983

Affaeren, att saelja och leverera en hel spraengaemnesfabrik plus

tekniskt kunnande till sydafrikanerna, inleddes redan 1983. Då

skrev Nitro Nobel och Sasol under ett preliminaert kontrakt.

Hoesten 1984 boerjade de foersta svenska leveranserna och i sommar

aer det taenkt att dynamitfabriken, eller raettare sagt

emulitfabriken, ska stå klar.

Fabriksklubben på foeretaget i Gyttorp har protesterat mot det

kommande besoeket. Man anser att det aer onoedigt och att det

strider mot regeringens rekommendationer om att isolera

appartheidregimen så mycket som moejligt.

- Vi staeller oss mycket frågande till besoeket. Vi tror inte att det

behoevs oever huvud taget, saeger Jouko Jokikari, fabriksklubbens

ordfoerande, till DN.

Jokikari vågar dock inte på stående fot foereslå att affaeren ska

avbrytas eftersom han aennu inte vet hur det i så fall skulle

drabba Gyttorp.

Rekommendation

Både affaeren och besoeket sker trots att de nordiska laenderna i

januari besluttade att man skulle skaerpa visumreglerna foer

sydafrikaner, och trots att utrikeshandelsminister Mats Hellstroem

i hoestas gick ut med rekommendationen att naeringslivet i

moejligaste mån skulle avstå från affaerer med Sydafrika. Om det

inte hjaelpte kunde regeringen oevervaega ytterligare åtgaerder,

menade Mats Hellstroem.

- Det aer vaeldigt laett foer en utrikeshandelsminister att komma med

rekommendationer. Men vi opererar inom de regler och lagar som

finns. Om regeringen anser att vi goer fel får man aendra på

lagen helt enkelt saeger Ulf Mossberg, VD på Nitro Nobel, til DN.

Mossberg kan inte se att Nitro Nobels affaer med Sasol skulle vara

omoralisk på något saett.

- Jag tror inte att det finns någon affaersman som tycker att

apartheid aer bra. Men moral aer något som politikerna får skoeta,

saeger Mossberg och tillaegger att det i alla fall finns en liten

»minimoral« i foeretagets affaer med Sydafrika.

- Vi bygger en fabrik foer emulit, alltså en saekrare och finare

variant av dynamit. Det innebaer att de svarta gruvarbetarna kan

kaenna sig saekrare.

De fyra sydafrikaner som vaentas till Sverige har redan fått sina

visumhandlingar beviljade. Detta trots allt tal om att bojkotta

sydafrikaner som på något saett representerar Sydafrika.

Orsaken aer att de om ska foelja lagarna, invandrarverket och UD,

befinner sig i et något knepig situation foer tillfaellet.

Enligt den gamla foerfattningen från 1982, som fortfarande gaeller,

kan sydafrikaner som representerar offentliga organ nekas visum -

om besoeket inte gaeller affaerskontakter. Sydafrikanska

affaersmaen som inte repræsenterar offentliga organ skal ges visum

om inte »saerskilda skael« talar emot.

På arbetsmarknadsdepartementet sitter man just nu och skriver om

foerfattningen. Den ska bli hårdare och man utgår från de

riktlinjer som de nordiska regeringarna beslutade om den 17.

januari i år.

Den nya foerfattningen vaentas traeda i kraft i april. Men det

raecker inte foer att i dag stoppa sydafrikanska affaersmaen som

vill till Sverige. Inte ens andemeningen i den nordiska

oeverenskommelse raecker.

- Att det numera har skett en foeraendrad syn på sydafrikaner och att

man avser att utoeka restriktionerna, raecker inte som »saerskilda

skael«. Vi måste foelja den lag som faktiskt existerar och det aer

foerfattningen från 1982, saeger Goeran Larsson, byrådirektoer på

invandrarverket, till DN.

Bilag 8

Superfos A/ S

Direktionen

Frydenlundsvej 30

Postboks 39

2950 Vedbæk

Vedbæk, den 13. maj 1986

Folketingets udenrigsudvalg

Superfos A/ S har den 22. april 1986 haft lejlighed til at forelægge

sine synspunkter for Folketingets Udenrigsudvalg efter de

retningslinier, der fremgår af vor skrivelse til udvalget af 21.

april 1986. Vi skal hermed fremkomme med følgende supplerende

bemærkninger

Som det vil være udvalget bekendt har Superfos A/ S vitale interesser

på spil i forbindelse med det forestående lovindgreb over for

Danmarks samhandel med Sydafrika.

Vi noterede derfor med stor tilfredshed, at vor råfosfatimport var

med på den undtagelsesliste, som er bilagt Regeringens lovforslag

om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik (L 228).

Vi har imidlertid efterfølgende erfaret, at der skulle være tanker

fremme om at anbefale en meget kortvarig dispensation på for

eksempel 3 år for fosfatimporten til trods for, at vor

langtidsaftale med Sydafrika er 10-årig og først udløber pr. 31.

marts 1994. En sådan løsning ville være overordentlig ulykkelig og

bringe hele grundlaget for opretholdelse af en konkurrencedygtig

dansk gødningsproduktion i fare i en i forvejen betrængt

situation, internationalt såvel som i det hjemlige regie, med

forslag om afgifter på handelsgødning m.v.

En tidsbegrænset dispensation på f.eks. 3 år ville - dersom denne

explicit fremgår af loven utvivlsomt af vor sydafrikanske

leverandør blive opfattet som kontraktbrud og dermed med meget

kort varsel stille os i en uoverskuelig forsyningssituation med

risiko for erstatningskrav m.v. Hertil kommer, at 3 år under alle

omstændigheder ville være for kort en periode til at omstille vor

produktion til andre fosfattyper end den sydafrikanske uden

betydelige meromkostninger såvel økonomisk som i form af tabte

arbejdspladser.

På ovenstående baggrund må Superfos A/ S på det mest indtrængende

henstille, at lovgivningsindgrebet over for samhandel med

Sydafrika udformes på en sådan måde, at vor eksisterende

langtidsaftale respekteres i de tilbageværende knap 8 år af

kontraktperioden.

Med venlig hilsen

Superfos A/ S

A. Hoffmann

Bilag 9

Danmarks Rederiforening

Den 6. maj 1986

Dansk skibsfart og Sydafrika

1. Generelt

Dansk skibsfart er for mere end 90 pct.s vedkommende beskæftiget med

transport mellem udenlandske havne, hvilket i 1985 betød

valutaindsejling på over 22 mia kr.

For dansk skibsfart er det derfor vigtigt, at de enkelte lande ikke

introducerer begrænsninger med hensyn til hvem der skal

transportere laster. Det er imidlertid lige så vigtigt, at dansk

skibsfart internationalt fremstår som neutral og fleksibel. Vælger

man i Danmark at bruge skibsfart som spydspids i internationale

politiske konflikter, sættes denne neutralitet over styr, hvilket

vil have uoverskuelige økonomiske følger på både kort og lang sigt

- virkninger som vil blive forstærket i det nuværende dårlige

fragtmarked.

Dansk skibsfart er derfor i almindelighed skeptisk over for boykots,

og må i hvert fald kræve, at eventuelle begrænsninger koordineres

internationalt.

FN er i denne sammenhæng et naturligt forum, men det kan dog heller

ikke udelukkes, at andre mere snævre fora kunne benyttes. I denne

sammenhæng må det imidlertid understreges, at FN ikke på noget

tidspunkt har vedtaget resolutioner, hverken i Sikkerhedsrådet

eller på Generalforsamlingen, hvor al transport kræves boykottet.

Der er alene vedtaget en resolution i 1983 om at forbyde transport

i forbindelse med en olieembargo. Med bl.a. den henstilling

Udenrigsministeren fremsendte i 1984 har Danmark som et af de

eneste lande allerede levet op til FNs beslutning.

2. Afledede økonomiske konsekvenser

Gennemføres der alligevel et ensidigt dansk forbud, vil det få

alvorlige økonomiske virkninger. Disse virkninger knytter sig dels

til de direkte økonomiske konsekvenser for danske rederier i form

af indskrænkning af det potentielle marked, men i endnu højere

grad til en række uoverskuelige afledede virkninger.

Konsekvenserne skyldes både Sydafrikas rolle som eksportland, men

også den geografiske placering og den måde, der indgås kontrakter

på i det internationale fragtmarked.

a. Problemer vedrørende langtidskontrakter

En meget væsentlig del af internationale søtransporter foregår under

såkaldte tidscertepartier, der er en kontrakt mellem rederen og

befragteren om, at befragteren i en given periode kan bestemme,

hvor skibet skal sejle hen. Som følge af meget dårlige rater på

tankmarkedet er sådanne kontrakter p.t. ikke så udbredte i dette

marked, men derimod er tidskontrakter stadig dominerende inden for

bulkmarkedet - et forhold der understreges af at danske rederier i

1984 havde timecharterindtægter vedr. bulk på godt 1 mia kr.

Et forbud mod anløb af sydafrikanske havne vil betyde, at danske

rederier i deres kontrakter må kræve, at der ikke sejles på

Sydafrika. I det nuværende marked, hvor befragtere som følge af

betydelig overskudskapacitet kan vælge og vrage mellem et stort

antal skibe, er det givet, at et sådant krav fra dansk side vil

betyde, at befragtere ikke vil have interesse i dansk tonnage.

Dette er ikke en mekanisk reaktion mod politiske klausuler, men

begrundet i konkrete økonomiske betragtninger. Befragtere vil ved

indgåelse af certepartier ofte ikke have planlagt, hvorledes

skibet skal endelig disponeres. Afskæring af Sydafrika vil betyde

en voldsom indskrænkning i flexibiliteten, således at det ikke

blot er et spørgsmål om at tage laster i Sydafrika, men også at

tage laster i Sydafrika for at minimere de strækninger hvor et

skib sejler uden laster. Dette kan belyses ved nogle eksempler.

For bulk carriers vil eksklusion af Sydafrika betyde, at et

møjsommeligt oparbejdet know-how for deltagelse i

transportkontrakter fra bl.a. Europa til Rødehavet og den Arabiske

Gulf med efterfølgende genpositionering via Sydafrika med kul til

f.eks. Italien og Spanien ikke længere kan bruges til noget. Der

vil simpelt hen ske det, at andre nationers skibe vil være mere

konkurrencedygtige, idet de stadig væk vil være i stand til at

genpositionere eller at returnere til Kontinentet via Sydafrika,

hvorimod danske skibe i de fleste tilfælde må sejle tomme tilbage

gennem Suezkanalen.

Store bulk carriers, såkaldte Cape-size bulkers, generelt fra 100.000

tons dødvægt og opefter, kan ikke passere Panamakanalen og må

derfor bl.a. sejle rundt om det sydlige Afrika på deres rejser

mellem USA og Østen/ Australien. De anløber i stort antal

Sydafrika for lastning af kul og jernmalm. Dette er en del af

disse store skibes nødvendige fartmønster, hvorfor et forbud mod

anløb af Sydafrika definitivt vil betyde, at danske rederier ikke

vil være i stand til at erhverve sådanne skibe. Bortset fra Elsams

skibe findes der ikke i dag sådanne skibe under dansk flag, meget

tyder på at dette bliver den eneste rentable størrelse i mange

vigtige farter fremover. Flere danske rederier har givetvis mere

eller mindre veludviklede skuffeprojekter klar for sådanne skibe,

men det vil der ikke komme noget ud af, og danske skibsværfter,

som traditionelt har levet højt på danske rederes gode ideer/

byggelyst, vil ikke kunne bruge deres good-will fra danske redere

til kontrahering af store bulk carriers.

Hertil kommer helt konkrete problemmer for rederier der allerede har

indgået tidskontrakter. Indføres der et forbud betyder det, at

befragtere vil være berettiget til at hæve kontrakten.

I forbindelse med langtidskontrakter har det været anført, at man på

det internationale fragtmarked, herunder inden for tankfart er

bekendt med inskrænkende klausuler. Dette er korrekt, men der er

den afgørende forskel, at sådanne klausuler oftest vedrører langt

mindre betydende markeder og i øvrigt er gældende for alle

rederier. Et eksempel herpå er den boykot Den Arabiske Liga har

iværksat over for skibe, der har anløbet Israel, og som typisk

alle tankskibsrederier må tage højde for i deres kontrakter.

b. Problemer som følge af Sydafrikas geografiske placering

For både befragtere og rederier spiller Sydafrika også en stor rolle

som serviceknudepunkt.

Ud over anløb i forbindelse med lastning og losning anløber danske

skibe Sydafrika ved bunkring, tekniske eftersyn/ reparationer,

udskiftning af besætningen, levering af post/ afregninger etc.

Det er navnlig skibe som opererer i farter mellem USAs østkyst,

Europa og Østen samt det Indiske Ocean. For dansk skibsfarts

vedkommende var der i 1985 i alt omkring 50 anløb af Sydafrika,

hvoraf en del har været serviceanløb.

Et forbud vil betyde at danske skibe afskæres fra sådanne anløb.

Dette indebærer en afgørende forringelse af både konkurrenceevne

og flexibilitet for danske skibe, idet der ikke i umiddelbar

nærhed er havne, som er så velfungerende som de sydafrikanske.

Det har i den forbindelse været fremme at man kunne indskrænke et

dansk forbud til kun at omfatte lastning og losning.

Rederiforeningen finder det imidlertid sandsynligt, at et dansk

forbud mod transporter vil blive fulgt op af en sydafrikansk

boykot af danske skibe.

c. Vil troværdigheden omkring danske skibe svækkes?

Som et andet eksempel på konsekvensen af en Sydafrika-boykot skal

nævnes, at man kan frygte, at en dansk enegang m.h.t. anløbsforbud

kan betyde at befragtere - både i forbindelse med slutning af

enkeltrejser og periodekontrakter - begynder at nære mistillid til

danske rederier. Befragtere kan således med god ret stille

spørgsmålstegn ved om danske skibe i tilfælde af en anden

storpolitisk konflikt vil blive brugt som politisk redskab i en

sådan konflikt.

3. Dansk skibsfarts indtjening på Sydafrika

Præcise tal for 1985 foreligger endnu ikke, men i henhold til

oplysninger fra Danmarks Statistik så indsejlingen for tidligere

år således ud, idet materialet vedrører enkeltrejser.

Besejling af Sydafrika med danske skibe 1980-1984

bulkfart tankfart liniefart total mill. kr. 1980 39 137 10 186 1981 20 18 10 48 1982 56 11 8 74 1983 138 23 2 163 1984 156 22 0 178

Vedrørende olietransporter er der sket et drastisk fald. De 22 mill.

kr. i 1984 svarer til transport af ca. 30.000 tons og vedrører

efter Rederiforeningens informationer laster transporteret til

Sydafrika, inden udenrigsministeren i sommeren 1984 henstillede,

at danske rederier afstod fra transport af olie til Sydafrika.

Rederiforeningen er ikke bekendt med, at der efterfølgende skulle

være transporteret olielaster til Sydafrika på danske skibe - og i

øvrigt heller ikke på udenlandske tankskibe kontrolleret af danske

rederier.

Med hensyn til såkaldte bulktransporter hænger stigningen i 1983 og

1984 sammen med betydelige danske kulindkøb i Sydafrika, samt at

disse kulindkøb er transporteret på ELSAMs egne skibe. Af de

foreliggende tal udgjorde disse transporter henholdsvis 100 og 125

mill. kr. i 1983 og 1984.

Da disse transporter må antages at stoppe efter forbudet mod indkøb

af kul, vil indtjeningen ved bulktransporter i almindelighed

antagelig reduceres til et niveau svarende til niveauet i

begyndelsen af 1980erne, dvs. 20-50 mill. kr. om året. Målt i

lastmængder svarer dette ligeledes til i størrelsesorden af 30.000

tons om året, altså ofte laster på såkaldte coastere.

Hertil kommer imidlertid at danske rederier som nævnt udchartrer

tonnage for kortere eller længere tidsrum. Charterne er i enkelte

tilfælde sydafrikanske interesser, men oftest andre udenlandske

befragtere, der benytter de udchartrede skibe til besejling af

bl.a. Sydafrika. I 1984 udgjorde charterindtægten fra

sydafrikanske interesser ca. 20 mill. kr. Derimod kan der intet

præcis siges om i hvilket omfang danske skibe i udenlandsk

timecharter har transporteret laster til og fra Sydafrika.

Rederiforeningen er dog bekendt med at navnlig flere bulkcarriers

fra ØK, Skou og Norden har anløbet Sydafrika i 1985. Det skal i

øvrigt understreges, at udchartring af bulkcarriers og coastere i

1984 androg ca. 1 mia kr., hvilket afspejler at dette er alm.

praksis. For 1985 må tallet skønnes at være endnu højere.

Det vil af tabellen fremgå, at indtjeningen ved liniefart, det vil

typisk sige transport af stykgodslaster eller laster i containere,

helt er ophørt. Det bemærkes dog, at et enkelt dansk rederi er

medejer af et konsortium, som har sejlet på Sydafrika i en

årrække, men som siden september 1985 ikke har betjent Sydafrika.

På det seneste havde det danske rederi imidlertid ingen skibe med

i dette konsortium, hvor de øvrige medlemmer er norske og svenske

- således at transport til Sydafrika er sket på skibe fra nævnte

lande.

4. Samlede økonomiske konsekvenser

På ovennævnte baggrund er det Rederiforeningens opfattelse, at et

forbud omfattende al transport til og fra Sydafrika vil kunne

opgøres til et indtægtstab på flere hundrede mill. kr.

Virkningen vil blive forskellig for de enkelte rederier, men på basis

af strukturen i de forskellige rederier kan det vurderes, at

navnlig mellemstore rederier vil blive særdeles hårdt ramt.

For enkelte rederiers vedkommende vil den eneste løsning være at

flytte hele rederiaktiviteten til udlandet med dertil hørende tab

af danske arbejdspladser både på skibene og på rederikontorerne.

Andre rederier vil muligvis vælge at afhænde tonnage med et

tilsvarende tab af arbejdspladser til følge.

5. Konsekvenser i Sydafrika

Overfor disse alvorlige konsekvenser for dansk skibsfart står, at et

ensidigt dansk forbud ingen effekt vil have i Sydafrika. Sydafrika

søger af politiske grunde at sløre, hvor afhængig man er af

olieimport. Skønsmæssigt andrager importen dog kun ca. 10-15 mill.

tons, idet Sydafrika på forskellig måde har formået at opbygge en

betydelig selvforsyningsgrad. Trods vedtagelse af en olieembargo

fra Mellemøsten har det ikke voldt problemer at få dækket dette

behov og endog opbygge lagre til flere års forbrug.

Transportmæssigt er problemerne imidlertid endnu mere beskedne.

Der skal alene bruges 10-15 olietankskibe på årsbasis for at sikre

disse forsyninger - og i et marked hvor der er ca. 500 enheder af

denne skibstype, vil den fornødne tonnage altid kunne findes. Det

bemærkes her, at Danmark har 5 af disse skibe. Skulle det

alligevel vise sig vanskeligt, har Sydafrika i øvrigt altid den

mulighed selv at anskaffe tonnage og lade skibene registrere under

mere venligtsindede flag.

Til illustration kan i øvrigt nævnes, at olieforsyningen i Sydafrika

er så rigelig, at Sydafrika kan eksportere raffinerede produkter.

M.h.t. bulklaster vil forholdet være endnu mere udtalt. FN har som

nævnt ikke på noget tidspunkt vedtaget resolutioner, hvori der

opfordres til en generel økonomisk boykot. Et flertal af verdens

lande finder det derfor fuldt legitimt - og økonomisk - at købe

sydafrikanske varer. Samme lande vil derfor heller ikke se nogen

problemer ved at lade sine egne skibe operere på Sydafrika. I et

marked hvor der er godt 5.000 bulkcarriers, hvoraf 13 er danske

forekommer det derfor helt meningsløst at gennemføre et forbud.

Rederiforeningen har ikke informationer om, hvem der transporterer

sydafrikanske laster. Det ligger dog klart, at skibe fra alle

verdens betydende skibsfartsnationer anløber Sydafrika, også

Østeuropa. Vedr. sidstnævnte har Rederiforeningen således fået

oplyst, at ca. 30 russiske, østtyske og polske skibe anløb

Sydafrika i 1985, herunder også tanskskibe.

Man kan derfor konkludere, at en dansk boykot, uanset hvilken form

den får, ikke vil have nogen effekt i Sydafrika. Ydermere vil man

kunne konkludere, at en dansk boykot heller ikke vil øge

Sydafrikas samlede transportomkostninger.

6. Konsekvenser for Sydafrikas nabolande

Ved en vurdering af konsekvenserne af et anløbsforbud af Sydafrika

skal man i øvrigt også være opmærksom på virkningen for Sydafrikas

nabolande.

Det er her et faktum, at både lande uden egne havne, dvs. lande som

Botswana, Zambia og Zimbabwe, og lande med egne havne som Congo,

Tanzania og Mozambique i vid udstrækning benytter sydafrikanske

havne.

Anvendelsen af sydafrikanske havne kan knytte sig til de enkelte

landes eksport, men i høj grad også til deres import, og der er

næppe tvivl om, at muligheden for at benytte sydafrikanske havne

letter disse landes transportomkostninger.

Det kan i denne sammenhæng nævnes, at flere danske skibe er

beskæftiget i denne »interne« afrikanske trafik.

7. Konklusion

På ovennævnte baggrund må det konkluderes, at medens en ensidig dansk

boykot ikke vil have mærkbar betydning i Sydafrika overhovedet,

vil dansk skibsfart blive ramt hårdt.

Direkte vil dansk indtjening på Sydafrika reduceres med ca. 100 mill.

kr., men hertil kommer yderligere indtægter der vedrører danske

bulkcarriers, som er timechartret til udenlandske interesser.

De afledede virkninger vil være endnu større, idet Sydafrika indgår i

transportkæder, således at et dansk forbud vil hindre danske

rederier og/ eller udenlandske befragtere i at operere med

dellaster eller returlaster. Tabet kan ikke præcis opgøres, men

tab i størrelsesordenen 300 mill. er yderst sandsynlige.

Tillægges yderligere konsekvenserne af at danske skibe ikke kan

benytte sydafrikanske havne til serviceformål, andrager det

samlede indtjeningstab let i størrelsesordenen 500 mill. kr.

Tabet vil være fordelt på et begrænset antal rederier og kan

resultere i at enkelte af disse rederier må flytte til andre lande

- eller opgive aktiviterne med tab af arbejdspladser til følge.

Det forekommer imidlertid særdeles vanskeligt præcist at

kvantificere de beskæftigelsesmæssige virkninger.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder.

Udvalget har desuden stillet en række spørgsmål til

udenrigsministeren, industriministeren og miljøministeren, som

ministrene har besvaret skriftligt. Nogle af disse spørgsmål samt

svarene herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Ambu International,

Ankerfjer A/ S,

Brueel Kjær,

Carl Flach og A. Knudsens Garverier,

Danmarks Rederiforening,

Danmarks Skibsførerforening,

Dansk Høreapparat Handels og Industri Forbund,

Dansk Styrmandsforening,

Dansk Sø-Restaurations Forening,

Foreningen af Danske Læderfabrikanter,

H. Lundbeck A/ S,

Industrirådet,

J. C. Hempels Skibsfarve-Fabrik A/ S,

Landskomiteen Sydafrika Aktion,

Maskinmestrenes Forening,

MEFA,

Nielsen, Frank, Søborg,

Novo Industri A/ S,

Otzen, Peter, Sydafrika,

Parning, Jørgen, Randers,

Radiotelegrafistforeningen af 1917,

SiD-klubben Skjold, Fredericia,

SiD - Morsø afdeling,

Superfos A/ S,

S W Medico Teknik A/ S,

Sømændenes Forbund og

Westergaard, C. E., Sydafrika.

En række af de skriftlige henvendelser er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, socialistisk

folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de af flertallet stillede

ændringsforslag.

Flertallet finder det vigtigt at understrege, at der med vedtagelsen

af dette lovforslag sker en udbygning og skærpelse af Danmarks

sanktionspolitik over for Sydafrika.

Flertallet vil nøje bedømme virkningerne af loven med henblik på

fremtidige overvejelser om, hvorvidt der er behov for en

yderligere skærpelse af Danmarks sanktionspolitik over for

Sydafrika.

Flertallet er bekendt med, at venstresocialisterne, der ikke er

repræsenteret med medlemmer i udvalget, kan tilslutte sig

flertallets indstilling.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Mindretallet finder, at Danmark med det foreliggende lovforslag

bryder med enigheden bag det fælles nordiske handlingsprogram og

distancerer sig fra de øvrige 11 EF-landes Sydafrikapolitik.

Lovforslaget er udtryk for dansk enegang, der ikke har udsigt til

at blive fulgt af andre, hvorfor Danmark ikke med forslaget får

fjernet apartheidsystemet, men tværtimod ved at isolere sig fra

sine traditionelle samarbejdspartnere risikerer at svække den

internationale indsats mod apartheid.

Mindretallet finder endvidere, at lovforslagets vedtagelse vil betyde

tabet af et stort antal arbejdspladser, og for et antal danske

virksomheder vil lovforslaget medføre betragtelige økonomiske tab

efter mindretallets opfattelse uden nogen effekt over for

apartheidsystemet.

Mindretallet beklager endelig, at det trods et meget omfattende

udvalgsarbejde ikke er lykkedes at opnå en egentlig forhandling

med flertallet, hvilket medfører, at den danske holdning til

Sydafrikaproblemerne gennemgår en unødvendig politisering, der

ikke gavner dansk indflydelse eller anseelse internationalt.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af et flertal (S, SF og RV)

Til titlen

1) titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik og Namibia«

Til § 1

2) I stk. 1 indsættes efter »Den Sydafrikanske Republik« ordene

»eller Namibia« (2 steder).

3) Stk. 2, nr. 2, og det dertil hørende bilag udgår, og i stedet

indsættes følgende nr. 2

»2) udførsel af produkter til rent lægelige formål, og«.

4) I stk. 2, nr. 3, indsættes efter »Den Sydafrikanske Republik«

ordene: »og Namibia«.

5) Stk. 3. affattes således

»Stk. 3. Industriministeren kan, efter at sagen har været forelagt

folketingets udenrigsudvalg, dispensere fra forbuddet i stk. 1.

Dispensation kan gives for en periode på indtil 2 år.«

Ny paragraf

6) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01. Forbuddet mod handel med Den Sydafrikanske Republik og Namibia

omfatter tillige transporter af olie og olieprodukter på

danskejede skibe til og fra Den Sydafrikanske Republik og

Namibia.«

Til § 2

7) I stk. 1 indsættes efter »overtræder § 1« ordene: »og § 01«.

Til § 3

8) I stk. 2 indsættes efter »Lovens gyldighed kan« ordene: »begrænses

eller«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1 og 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring

under nr. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af stk. 1 indebærer, at lovforslaget også

omfatter Namibia.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at produkter til rent lægelige formål

ikke er omfattet af forbuddet mod handel med Den Sydafrikanske

Republik og Namibia.

I den forbindelse henvises til, at den kongelige anordning af 18.

september 1968 om forholdsregler mod Sydrhodesia ligeledes undtog

produkter til rent lægelige formål fra forbuddet mod samhandel med

Sydrhodesia. Flertallet henviser i øvrigt til administrationen af

denne undtagelsesbestemmelse.

Til nr. 5

Gennem dette ændringsforslag åbnes der mulighed for, at virksomheder,

der vil blive ramt af forbuddet mod samhandel med Sydafrika og

Namibia, kan søge dispensation fra forbuddet. Dispensation kan

gives i en omstillingsperiode på maksimalt 2 år ud over den i

loven indeholdte afviklingsperiode på 6 måneder til omlægning af

produktionen.

Til nr. 6

Ændringsforslaget tager sigte på at forbyde enhver form for dansk

medvirken til olietransporter til og fra Sydafrika og Namibia i

overensstemmelse med vedtagelserne i FNs generalforsamling.

Der kan i denne forbindelse henvises til, at den kongelige anordning

af 3. februar 1978 om visse forholdsregler imod Sydafrika, der

blev udstedt til opfyldelse af FNs sikkerhedsråds resolution af 4.

november 1977 om våbenembargo mod Sydafrika, forbyder enhver form

for dansk medvirken til våbentransporter til Sydafrika.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring

under nr. 6.

Til nr. 8

Ændringsforslaget om, at lovens gyldighed kan begrænses, er indsat

med henblik på, at Namibia kan udgå af loven, når Sydafrikas

administration af Namibia ophører.

Stetter (KF) fmd. Fischer (KF) Connie Hedegaard (KF) Arentoft

(KF) Bjørn Elmquist (V) Sønderby (V) Kofod-Svendsen (KrF)

Bollmann (CD) Lasse Budtz (S) Helle Degn (S) Qvist Jørgensen

(S) Kelm-Hansen (S) Lykketoft (S) Robert Pedersen (S)

Riishøj (SF) Pelle Voigt (SF) Stinus (RV) nfmd.

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 228

Betænkning over Forslag til lov om forbud mod handel med Den Sydafrikanske Republik

Nr L 228 1985-86, 1. samling Blad nr 914

Afgivet af udenrigsudvalget

Afgivet: 19860515