1985 BTL 227 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (ÆNDRING AF TILSKUDSNEDSÆTTELSE VEDRØRENDE ANLÆGSUDGIFTER) NR L 227 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 693

Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde.

Der er stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Et flertal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale

venstres, kristeligt folkepartis og de frie demokraters medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet henviser til, at regeringen snarest vil udarbejde en

redegørelse om løsningen af asbestproblemet i kommunale

institutioner, og at regeringen, bl.a. på dette grundlag, vil

forhandle med de kommunale organisationer om de kommunaløkonomiske

virkninger heraf. Det er flertallets opfattelse, at folketingets

stillingtagen til dette spørgsmål bør afvente disse forhandlinger.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, da det indebærer en

beskeden lempelse af statsafgiften på kommunale og amtskommunale

anlægsarbejder for industrihuse, der opføres med

egnsudviklingsstøtte. Lempelsen er dog kun af en størrelsesorden

på ca. 7 mill. kr.

Også udskydelsen for indsendelse af reviderede budgetter og

indbetaling af a conto-beløb for statsafgiften med en måned kan

socialdemokratiet støtte.

Baggrunden for denne udskydelse er ikke den i bemærkningerne angivne,

men derimod, at kommuner og amtskommuner endnu ikke har modtaget

besked om dispensation for energiinvesteringer. Det er et helt

urimeligt smøleri fra energiministerens side over for kommunerne

og må betegnes som ganske uacceptabelt.

Mindretallet har stillet ændringsforslag om, at

arbejdsmiljøforanstaltninger fritages fra strafafgiften, uanset om

den kan betegnes som en anlægs- eller en driftsomkostning.

Mindretallet vil, indtil det modsatte er bevist, nægte at tro på,

at partier vil kræve en strafafgift af amtskommuner og kommuner

for at fjerne en kræftrisiko. Forkastes ændringsforslaget, skal

der også betales afgift for udskiftning af asbest- og

karlitlofter.

Bliver de af mindretallet stillede ændringsforslag forkastet, vil

mindretallet støtte socialistisk folkepartis ændringsforslag, der

er mindre vidtgående, da det kun omhandler udskiftning af asbest-

og karlitlofter, men ikke andre arbejdsmiljøforanstaltninger.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for

socialdemokratiets ændringsforslag, hvis gennemførelse ville

betyde, at kommunale arbejdsmiljøforanstaltninger i almindelighed

ville blive fritaget for diverse statsbøder. Men af realistiske

grunde har mindretallet imidlertid valgt at stille mindre

vidtgående ændringsforslag, som helt præcist fritager kommunale

udgifter til arbejder, der er iværksat som følge af myndighedskrav

om fjernelse af karlitlofter samt plader og andre materialer, der

indeholder asbest, for de nævnte statsbøder. Når mindretallet

anser disse ændringsforslag for mere realistiske, hænger det

sammen med en tiltro til, at selv det radikale venstre vil

medvirke til, at kommunerne ikke økonomisk straffes, fordi man

forsøger at standse en konstateret kræftrisiko ved at fjerne de

omtalte materialer. Mindretallet er naturligvis enig med

socialdemokratiet i, at alle arbejdsmiljøforanstaltninger burde

fritages for afgifter, men de radikales manglende generelle

forståelse for arbejdsmiljøproblemer taget i betragtning mener

mindretallet, at dets mindre vidtgående forslag vil have større

chancer for at samle et flertal i folketinget.

Om ministerens lovforslag vil mindretallet bemærke, at der med

friholdelsen for statsafgiften af kommunale investeringer i

industrihuse, der støttes efter egnsudviklingsloven, kun er taget

fat på et mindre hjørne af alle de absurditeter, som indgrebet i

kommunernes økonomi, der blev vedtaget af folketingets flertal

kort før jul, har medført. Mindretallet er stadig af den

opfattelse, at det pågældende indgreb generelt var og er

urimeligt, men vil ikke afvise at medvirke til at rette på

urimelighederne, hvor det er muligt at samle et flertal.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et mindretal (S)

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 10, stk. 15, og § 17, stk. 15, indsættes efter

»forsyningsvirksomheder« ordene: »samt udgifter til

arbejdsmiljøforanstaltninger«.'

Af et mindretal (SF)

2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»02. I § 10, stk. 15, og § 17, stk. 15, indsættes efter

»forsyningsvirksomheder« ordene: »samt udgifter til arbejde

iværksat som følge af myndighedskrav om fjernelse m.v. af

karlitlofter samt plader og andre materialer, der indeholder

asbest«.'

Af et mindretal (S)

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 10 a, stk. 1,

indsættes efter »miljøforanstaltninger,» ordet

»arbejdsmiljøforanstaltninger,».

Af et mindretal (SF)

4) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 10 a, stk. 1,

indsættes efter »bindende kontrakt« ordene: », samt anlægsudgifter

som følge af myndighedskrav om fjernelse m.v. af karlitlofter samt

plader og andre materialer, der indeholder asbest«.

Af et mindretal (S)

5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 10 a, stk. 2,

indsættes efter »anlægsudgift« ordene: », bortset fra

anlægsudgifter vedrørende arbejdsmiljøforanstaltninger«.

Af et mindretal (SF)

6) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 10 a, stk. 2,

indsættes efter »anlægsudgift« ordene: », bortset fra

anlægsudgifter som følge af myndighedskrav om fjernelse m.v. af

karlitlofter samt plader og andre materialer, der indeholder

asbest«.

Af et mindretal (S)

7) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 1,

indsættes efter »miljøforanstaltninger,» ordet

»arbejdsmiljøforanstaltninger,».

Af et mindretal (SF)

8) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 1,

indsættes efter »bindende kontrakt« ordene: », samt anlægsudgifter

som følge af myndighedskrav om fjernelse m.v. af karlitlofter samt

plader og andre materialer, der indeholder asbest«.

Af et mindretal (S)

9) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 2,

indsættes efter »anlægsudgift« ordene: », bortset fra

anlægsudgifter vedrørende arbejdsmiljøforanstaltninger«.

Af et mindretal (SF)

10) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 17 a, stk. 2,

indsættes efter »anlægsudgift« ordene: », bortset fra

anlægsudgifter som følge af myndighedskrav om fjernelse m.v. af

karlitlofter samt plader og andre materialer, der indeholder

asbest«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1, 3, 5, 7 og 9

Ændringsforslagene vil friholde arbejdsmiljøinvesteringer for 20

pct.s-afgiften, der pålægges anlægsinvesteringer, for hvilke der

ikke inden 4. december 1985 er indgået bindende kontrakt.

Da der også kan forekomme situationer, hvor vedligeholdelsesarbejder

og forbedringsarbejder, der er arbejdsmiljøbegrundet, medregnes

som driftsudgifter, fritages disse udgifter for at indgå i

grundlaget for beregningen af kommunernes og amternes afgift som

følge af et højere aktivitetsniveau i 1986 end i 1984.

Ændringsforslagene har ikke mindst sin baggrund i problemerne med

arbejdsmiljøet, hvor der er benyttet asbest- og karlitlofter.

Ændringsforslagene sikrer altså bl.a., at staten ikke kan opkræve en

statsafgift på forbedringer, hvis formål er at fjerne en

kræftrisiko.

Loven åbner ikke mulighed for, at indenrigsministeren kan dispensere

for disse arbejder, i sin nuværende form, hvorfor det er

nødvendigt, at ændringsforslagene vedtages.

Såfremt staten ikke skal opkræve en statsafgift på helt nødvendige

arbejdsmiljøforbedringer som f.eks. udskiftning af asbest- og

karlitlofter, er det således nødvendigt, at socialdemokratiets

ændringsforslag vedtages.

Til nr. 2, 4, 6, 8 og 10

Baggrunden for ændringsforslagene er de mange målinger, der for

øjeblikket bliver foretaget landet over på statslige, amtslige og

kommunale institutioner som f.eks. gymnasier, skoler, børnehaver,

rådhuse osv., hvor der konstateres en alarmerende tilstedeværelse

af fibre fra asbest- og karlitplader, som er brugt ved byggeriet

af de pågældende institutioner.

Der er tale om et ganske alvorligt sundhedsmæssigt problem. Samtidig

er forslagsstillerne generelt af den opfattelse, at et sundt

indeklima må være en selvfølgelighed for brugere af institutioner,

uanset om man er elev eller ansat. På baggrund af de allerede

nævnte målinger rundt om i landet foretaget af arbejdstilsynet

eller bedriftssundhedstjenesten er det klart, at de nævnte plader

må udskiftes hurtigst muligt.

I mange amter og kommuner er man indstillet på at udskifte asbest- og

karlitpladerne. Men det er for de fleste folkevalgte komplet

uforståeligt, at der foruden udgifterne til selve udskiftningen af

pladerne kan påregnes en statsafgift på 20 pct., hvis

udskiftningen betragtes som en kommunal anlægsudgift. I de

kommuner, hvor udskiftningen kommer til at figurere på

driftsregnskabet, er der risiko for en ekstraudgift på 100 pct. i

form af en »bøde« til staten. Disse merudgifter er en følge af det

indgreb over for kommunernes økonomi, som regeringen og de

radikale fik vedtaget i folketinget i forbindelse med den såkaldte

»julepakke« i december 1985.

Ændringsforslagene tilsigter at friholde kommunerne for disse

ekstraudgifter.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Niels

Anker Kofoed (V) Maisted (FD) Steffensen (KrF) Hanne Andersen

(S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)

Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)

Tommy Dinesen (SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD, VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 227

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om tilskud til kommuner og amtskommuner (Ændring af tilskudsnedsættelse vedrørende anlægsudgifter)

Nr L 227 1985-86, 1. samling Blad nr 693

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19860319