Legislator Case Law & Legislation
198514K00214 DK

1985 BTL 214 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF BENZIN NR L 214 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 684

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Betænkning over lovforslag 1985 214 Valid

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål og ministeren for skatter og afgifters svar

herpå.

Spørgsmål

I forlængelse af svaret på spørgsmål 5, 6 og 7 ønskes oplyst, hvad

literprisen (forbrugerprisen) på almindelig benzin (98 oktan) vil

blive, såfremt der forudsættes en afstand på 75 øre til den blyfri

benzin, og under forudsætning af, at provenukravet opretholdes.

Svar

Efter det stillede ændringsforslag, hvorefter afgiftssatserne

reduceres med 10 øre pr. liter i forhold til lovforslagets satser,

vil følgende afgiftssatser give provenuneutralitet

blyfri benzin: 320 øre pr. liter

blyholdig benzin: 395 øre pr. liter

(jfr. besvarelsen af spørgsmål 8).

Under antagelse af en benzinpris ekskl. afgift på 187,4 øre pr. liter

for blyholdig benzin og 192,4 øre pr. liter for blyfri benzin vil

forbrugerprisen inkl. afgift og 22 pct. moms være 6,19 kr. for

blyfri benzin og 7,17 kr. for blyholdig benzin.

Betænkning over lovforslag 1985 214 Valid

Bilag 2

BUDGETDEPARTEMENTET

18. marts 1986

Oversigt over forslag til afdæmpning af stigningen i det private

forbrug - afgiftsforhøjelser m.v. marts 1986, efter afslutningen

af drøftelserne mellem firkløverregeringen og det radikale

venstre.

I. Afgiftsforhøjelser, der dæmper væksten i det private forbrug

--------------------------------------------------------------------- Provenuforbedring (helårsvirkning) Mia kr. --------------------------------------------------------------------- 1. Energiafgifter m.v. 7,84 Energiafgifterne forhøjes, således at forbrugerpriserne på energi fastholdes på marts 1985-niveauet. Eksempelvis forhøjes afgiftssatsen på benzin fra 301,5 øre pr. liter til 370 øre pr. liter, samtidig med at afgiftsdifferencen mellem blyholdig og blyfri benzin fastsættes til 25 øre. Afgiftssatsen for fuelolie forhøjes fra 69 øre pr. kg til 174 øre pr. kg. Elafgiften forhøjes fra 19 øre pr. kWh til 29,5 øre for forbrug under 4000 kWh. Forbrug over 4000 kWh afgiftsbelægges med 26 øre 6,43 Moms af energiafgifter 1,41 2. Sikkerhedsudstyr på biler -0,20 Prisen på sikkerhedsudstyr for almindelige personbiler nedsættes (blokeringsfri bremser m.v.) -0,20 3. Forbrugsafgifter 0,56 For at sikre den sociale balance og for at opnå den nødvendige stramning forhøjes afgifterne på nogle mere luksusprægede varer, nemlig videooptagere, fjernsyn, hårde hvidevarer, charterrejser, konsum-is, chokolade og glødelamper 0,48 Moms af forbrugsafgifter 0,08 4. Giftskatter 1,76 Afgifterne på vin, øl, spiritus og tobaksvarer har udgjort en faldende andel af BNP i de seneste 10 år. De justeres derfor, således at forbrugerpriserne føres tilbage til tidligere niveau 1,44 Moms af giftskatter 0,32 Forbrugsdæmpende afgiftsforhøjelser i alt 9,96 II. Øvrige foranstaltninger 5. Børsstempelafgift Børsstempelafgiften på aktier fordobles 0,28 6. Forskning og udvikling Med henblik på øget eksport afsættes der 200 mill. kr. til en ekstra indsats vedrørende forskning og udvikling med mulighed for at disponere allerede i 1986. Budgetudvidelsen er et tillæg til forøgelsen af eksportfremmeordningerne med 100 mill. kr. på FL 1986 -0,20 Øvrige budgetvirkninger i alt (pkt. 5 og 6) 0,08 Samlet budgetvirkning (pkt. 1-6) 10,04

7. Kommunale investeringer

For anlægsudgifter til energi fastsættes der en beløbsramme på 500

mill. kr. til dispensationer fra tilskudsnedsættelsen som følge af

anlægsarbejder ifølge lov nr. 580.

Endvidere fremsættes der lovforslag om, at kommunale investeringer i

fritidshuse friholdes for at indgå i beregningsgrundlaget for

tilskudsnedsættelsen bestemt af anlægsudgifter.

8. Karensdagen

Der er iværksat en undersøgelse af karensdagens virkninger.

Undersøgelsen forestås af Amternes og Kommunernes

Forskningsinstitut og forventes færdig 1. september 1986.

Regeringen og det radikale venstre er på den baggrund enige om at

afvente resultatet af undersøgelsen med det sigte at afskaffe

karensdagen 1. januar 1987.

9. Begrænsning af långivningen til forbrugsformål

I 1985 gennemførtes i to omgange stramninger i reglerne for

realkreditinstitutternes udlån. Tilsynet med institutterne er i

denne forbindelse blevet intensiveret. Såfremt det konstateres, at

institutterne ikke følger de fastlagte retningslinier, vil

boligministeren gribe ind, herunder søge folketingets tilslutning

til at gennemføre egentlige sanktionsbestemmelser, f.eks. i form

af pålæggelse af bødestraf.

I øjeblikket kan finanslån i udlandet ikke optages af banker,

sparekasser, fondsbørsvekselerere, realkreditinstitutter m.fl.

Denne undtagelse udvides til at omfatte

ejendomsadministrationsvirksomheder og finansieringsvirksomheder,

der foretager udlån til personlige ikke-erhvervsmæssige formål.

Endvidere kan der ikke tages afløsningslån på tidligere optagne

finanslån, hvis betingelserne for disse ikke mere opfyldes.

Med henblik på at afdæmpe kreditudvidelsen i pengeinstitutterne har

Nationalbanken sænket forrentningen af pengeinstitutternes særlige

indskud i Nationalbanken fra 2 pct. under pengemarkedsrenten til 4

pct. under pengemarkedsrenten.

Regeringen og det radikale venstre vil anmode om, at det af

Nationalbanken og pengeinstitutternes organisationer nedsatte

udvalg skærper henstillingerne til institutterne om

tilbageholdenhed med markedsføring af forbrugslån. Nationalbanken

har samtidig tilkendegivet, at den vil følge en tilsvarende linie

over for andre private långivere.

10. Reguleringsmekanisme for energiafgifterne

De under pkt. 1 nævnte energiafgifter reguleres, når de aktuelle

råvarepriser ændres. Regulering vil første gang kunne finde sted

15. maj 1986 efter nedenstående retningslinier.

Regulering finder sted halvårligt, hvis prisen på benzin (98 oktan)

beregnet pr. 1. oktober og pr. 1. april som et gennemsnit af de af

Danmarks Statistiks offentliggjorte priser for de forudgående 2

måneder afviger 10 pct. fra en notering, der er beregnet på

grundlag af en råoliepris på 17,5 dollar pr. tønde og en

dollarkurs på 8,50 kr.

På tilsvarende måde reguleres afgifterne på andre energiprodukter.

Udkast til betænkningsbidrag (folketingets skatteudvalg)

Begrænsning af långivningen til forbrugsformål

1. I 1985 gennemførtes i to omgange stramninger i reglerne for

realkreditinstitutternes udlån. Tilsynet med institutterne er i

denne forbindelse blevet intensiveret. Såfremt det konstateres, at

institutterne ikke følger de fastlagte retningslinier, vil

boligministeren gribe ind, herunder søge folketingets tilslutning

til at gennemføre egentlige sanktionsbestemmelser, f.eks. i form

af pålæggelse af bødestraf.

2. I øjeblikket kan finanslån i udlandet ikke optages af banker,

sparekasser, fondsbørsvekselerere, realkreditinstitutter m.fl.

Denne undtagelse udvides til at omfatte

ejendomsadministrationsvirksomheder og finansieringsvirksomheder,

der foretager udlån til personlige ikke-erhvervsmæssige formål.

Endvidere kan der ikke tages afløsningslån på tidligere optagne

finanslån, hvis betingelserne for disse ikke mere opfyldes.

3. Med henblik på at afdæmpe kreditudvidelsen i pengeinstitutterne

har Nationalbanken sænket forrentningen af pengeinstitutternes

særlige indskud i Nationalbanken fra 2 pct. under

pengemarkedsrenten til 4 pct. under pengemarkedsrenten.

4. Regeringen og det radikale venstre vil anmode om, at det af

Nationalbanken og pengeinstitutternes organisationer nedsatte

udvalg skærper henstillingerne til institutterne om

tilbageholdenhed med markedsføring af forbrugslån.

Nationalbanken har samtidig tilkendegivet, at den vil følge en

tilsvarende linie over for andre private långivere.

Bidrag til socialudvalgets betænkning over forslag til lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel og om ophævelse af lov om

begrænsning af løn under sygdom (L 13 og 23, ophævelse af

karensdag)

Et flertal af udvalget indstiller forslaget til forkastelse.

Flertallet fremhæver, at regeringen efter aftale med det radikale

venstre har iværksat en undersøgelse af karensdagens virkninger.

Undersøgelsen forestås af Amternes og Kommunernes

Forskningsinstitut og forventes færdig 1. september 1986.

Flertallet ønsker på denne baggrund at afvente resultatet af

undersøgelsen med det sigte at afskaffe karensdagen 1. januar

1987.

Reguleringsmekanisme for energiafgifterne

Der er enighed om at regulere energiafgifterne, når de aktuelle

råvarepriser ændres. Regulering vil første gang kunne finde sted

15. maj 1986 efter nedenstående retningslinier.

Regulering finder sted halvårligt, hvis prisen på benzin (98 oktan)

beregnet pr. 1. oktober og pr. 1. april som et gennemsnit af de af

Danmarks Statistik offentliggjorte priser for de forudgående 2

måneder afviger 10 pct. fra en notering, der er beregnet på

grundlag af en råoliepris på 17,5 dollar pr. tønde og en

dollarkurs på 8,50 kr.

På tilsvarende måde reguleres afgifterne på andre energiprodukter.

Blyfri benzin

25 øre i afgiftsdifferentiering, men forbrugsudviklingen følges.

Elopvarmning

Midlertid ordning. Afgift på 29,5 øre for forbrug under 4.000 kWh.

Forbrug over 4.000 kWh afgiftsbelægges med 26 øre. Ordningen tages

op til overvejelse i løbet af efteråret 1986.

Regulering af energiafgifter

Afgifterne reguleres ved prisændringer over 10 pct.

Sikkerhedsudstyr

Inden for en ramme af 200 mill. kr. stilles lovforslag om lempelse

af registreringsafgiften for sikkerhedsudstyr, specielt

blokeringsfri bremser.

Luksusvarer

Glødelamper + 38 mill. kr. (afgiftsforhøjelse pr. pære ca. 50 øre).

Giftskatter

Vin + 95 mill. kr. (afgiftsforhøjelse pr. liter ca. 2 kr. i alt,

inkl. lovforslag).

Cigaretter + 70 mill. kr. (afgiftsforhøjelse i alt pr. cigaret ca. 10

øre pr. stk.).

Børsstempelafgift

Der afgives betænkning over lovforslaget.

Benzinafgifts-loven

Flertallet er enig om at følge udviklingen med henblik på, om salget

af blyfri benzin er tilfredsstillende, jfr. bemærkningerne i

småtryk nr. 49.

Sikkerhedsudstyr

Skatteministeren fremlægger efter samråd med justitsministeren et

lovforslag med henblik på at fritage sikkerhedsudstyr, bl.a.

blokeringsfri bremser, for registreringsafgift inden for en ramme

af 200 mill. kr.

Betænkning over lovforslag 1985 214 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Ad udvalgets betænkning over L 96 afgivet den 8. december 1985

a) Der ønskes ajourført tabel over kursen på US-dollars.

b) Der ønskes en ajourført tabel over udviklingen i

forbrugerpriserne.

Svar

a) I nedenstående oversigt er anført kroner pr. 100 enheder for

US-dollars.

1984 Januar 1.016,44 Februar 986,73 Marts 951,13 April 970,41 Maj 1.006,36 Juni 1.006,36 Juli 1.040,93 August 1.052,76 September 1.095,70 Oktober 1.109,48 November 1.080,10 December 1.111,88 1985 Januar 1.132,08 Februar 1.178,05 Marts 1.182,91 April 1.105,96 Maj 1.118,43 Juni 1.099,56 Juli 1.048,29 August 1.009,90 September 1.030,20 Oktober 959,11 November 938,47 December 912,71 1986 25. februar 884,75 1. marts 819,70 5. marts 818,50 14. marts 835,00

b)

Oversigt over

udviklingen i forbrugerpriserne (forbrugerprisindeks)

for visse energiprodukter

1980 = 100

A) Benzin1)

B) Flydende brændsel til opvarmning

C) Fjernvarme2)

D) El

E) Gas3)

F) Forbrugerpriser i alt

G) Energi priser i alt4)

--------------------------------------------------------------------- A. B. C. D. E. F. G. --------------------------------------------------------------------- 1980 100 100 100 100 100 100 1981 118 126 143 130 118 111,7 126,9 1982 129 143 172 145 133 123 143,7 1983 131 140 180 147 147 131,5 145,4 1984 133 147 179 134 140 139,8 145,6 Jan. 1985 131 149 185 140 136 143,5 147,6 Feb. 1985 131 154 185 140 137 144,4 141,2 Marts 1985 137 165 187 140 137 145,4 154,9 April 1985 139 163 187 140 137 146 154,9 Maj 1985 142 154 187 140 137 147 153,0 Juni 1985 141 144 147 140 137 147 144,4 Juli 1985 139 144 189 140 137 147,4 148,8 Aug. 1985 134 141 189 141 137 146,2 146,8 Sept. 1985 130 142 189 141 137 147 145,9 Okt. 1985 129 148 190 141 137 147,4 147,7 Nov. 1985 129 149 190 140 136 148,0 147,8 Dec. 1985 127 149 190 140 135 147,9 147,2 Jan. 1986 127 141 193 143 136 145,7 Feb. 1986 117 127 193 143 131 138,0

1) Benzin og olie til transport.

2) Kul m.v., fuel og fyringstjære afsættes ikke direkte til

forbrugerne. Afgifterne belaster fjernvarme- og kraftværkers

varmeleverancer efter brændselsforbrug.

3) Naturgas, bygas og LPG.

4) Udregnet med vægtfordeling april 1984.

Spørgsmål 4

Der ønskes en oversigt over udviklingen i råolieprisen måned for

måned 1984-86 målt i US-dollar pr. tønde.

Svar

Spotmarkedsprisen på råolie fra Brentfeltet har udviklet sig således

i US-dollar pr. tønde fob

--------------------------------------------------------------------- Gennemsnit pr. måned US-dollar pr. tønde --------------------------------------------------------------------- 1984 1985 1986 --------------------------------------------------------------------- Januar 29,33 26,94 22,15 Februar 29,58 28,15 17,32 Marts 29,88 27,91 14,55*) April 30,02 27,79 Maj 29,66 26,69 Juni 29,79 26,37 Juli 27,79 26,68 August 27,92 27,06 September 28,20 27,64 Oktober 27,86 28,45 November 27,60 29,69 December 27,08 26,62 Gennemsnit 28,73 27,50

*) 1.-13. marts.

Det bemærkes, at der findes mange priser på råolie, og for den samme

råolie afviger priserne mellem råolie solgt i enkeltlaster

(spotmarkedet) og solgt på kontrakt. Prisen afviger tillige mellem

kontrakterne.

En råoliepris, der har stor betydning for forsyningen af Danmark, er

spotmarkedsprisen på nordsøolie. Det er normalt at betragte olien

fra Brentfeltet som en referencekvalitet, som er udtryk for

prisniveauet for nordsøolier.

Det er angivet fra britisk side, at ca. 70 pct. af nordsøolien

handles til spotmarkedets priser.

Spørgsmål 13

Der ønskes oplysninger om benzin- og oliepriserne pr. 1. marts hvert

af årene 1979-86.

Svar

Forbrugerpriserne (inkl. afgift) har udviklet sig således

--------------------------------------------------------------------- Benzin Fyringsolie 98 oktan kr. pr. 1.000 øre/ liter liter --------------------------------------------------------------------- 15.2. 1979 2,88 1.115 15.2. 1980 4,27 2.280 1.3. 1981 5,15 2.845 1.3. 1982 5,56 3.420 1.3. 1983 6,07 3.580 1.3. 1984 6,27 3.630 1.3. 1985 6,20 3.710 1.3. 1986 5,76 3.240

Spørgsmål 14

Hvad er prisen for en liter benzin (blyholdig), når afgiften er slået

fuldt ud igennem, under forudsætning af en råoliepris på 15 dollar

pr. tønde og en dollarkurs på 8,50 kr.

1) 92 oktan

2) 96 oktan

3) 98 oktan?

Svar

1) 6,80 kr.

2) 6,89 kr.

3) 6,94 kr.

Det bemærkes, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem råoliepris

og benzinpris. Den 13. marts 1986 var den internationale

benzinpris ifølge Rotterdam-noteringen 98 øre pr. liter (98 oktan,

blyholdig). Denne pris svarer stort set til den aktuelle

importpris.

Spørgsmål 23

Ad svaret på spørgsmål 16

Procenterne udbedes ligeledes for perioden marts 1985-februar 1986.

Svar

Forbrugerpriserne på fjernvarme og el er fra marts 1985 til februar

1986 steget med henholdsvis 3,2 pct. og 2,1 pct., mens følgende

energiprodukter i samme tidsrum er faldet i pris: Benzin med 14,6

pct., flydende brændsel med 23 pct. og gas med 4,4, pct.

Energiprodukterne som helhed er fra marts 1985 frem til februar

1986 faldet med 10,9 pct.

Spørgsmål 34

Ad svaret på spørgsmål 2

Der anmodes om en ajourført oversigt med de foreslåede nye afgifter

indregnet. I oversigten bedes punktafgift (kr./ GJ) på petroleum

indføjet. Endvidere bedes elektricitet opdelt i elvarme og anden

elektricitet.

Svar

I kolonnen er anført en oversigt over afgiftsbelastningen efter

energiindhold, såfremt de af regeringen fremsatte ændringsforslag

gennemføres.

Energiprodukt Punktafgift kr./ GJ --------------------------------------------------------------------- Benzin (blyholdig) 113,1 Benzin (blyfri) 105,5 Gas- og dieselolie 43 Fuelolie 43 Fyringstjære 43 Elvarme*) 24,2 Anden el*) 27,5 Autogas 43 Anden flaskegas 43 Stenkul (elværkskul) 25 Brunkulsbriketter 25 Petroleum 17,2

*) Afgiften er omregnet til bruttoenergiforbruget.

Spørgsmål 9 til forslag til lov om ændring af lov om forskellige

forbrugsafgifter. (Forhøjelse af afgiften af fjernsynsapparater,

videoapparater og visse husholdningsapparater) (L 210).

Ad svaret på spørgsmål 2

Udvalget skal anmode om en ajourført liste efter de seneste

ændringer.

Svar

Beregnede prisstigninger (med uændret absolut avance) for forbrugeren

som følge af de foreslåede afgiftsforhøjelser inklusive 22 pct.

moms.

Vareområde

A) Alm. detailpris inkl. moms

B) Punktafgift

C) Moms

D) Afgifter i alt

E) Punktafgift i pct. af detailpris

F) Afgifter i alt i pct. af detailpris

--------------------------------------------------------------------- A B C D E F --------------------------------------------------------------------- Superbenzin l før 5,66 2,765 1,02 3,785 48,9 66,9 efter*) 6,80 3,70 1,23 4,93 54,4 72,5 Blyfri benzin l før 5,11 2,265 0,92 3,185 44,3 62,3 efter 6,56 3,45 1,18 4,63 52,6 70,6 Autodiesel l før 3,37 0,61 0,61 1,22 18,1 36,1 efter 4,50 1,54 0,871 2,35 34,2 52,3 Fyringsolie 1000 l før 3040 610 548 1158 20,1 38,1 efter 4175 1540 752 2293 36,9 54,9 Petroleum før 31,60 0,00 5,70 5,70 0 18,0 i dunk (10 l) efter 38,92 6,00 7,02 13,02 15,3 33,4 Elektricitet før 0,83 0,19 0,15 0,34 22,9 41,0 kWh el efter 0,96 0,295 0,173 0,468 30,7 48,8 kWh elvarme efter 0,92 0,26 0,166 0,426 28,3 46,3 Koks hl før 134,00 11,10 24,16 35,26 8,2 26,3 efter**) 156,14 29,25 28,16 57,40 18,7 36,8 Autogas l før 3,20 0,58 0,58 1,16 18,1 36,3 efter 3,82 1,09 0,69 1,78 28,5 46,6 Flaskegas før 102,85 8,80 18,54 27,34 7,3 26,6 (11 kg fl) efter 119,22 22,22 21,50 43,72 18,6 36,7 Opvaskemaskine før 5500 510 992 1502 9,3 27,3 efter 5562 561 1003 1564 10,1 28,1 Støvsuger før 2000 140 361 501 7,0 25,0 efter 2016 154 364 518 7,6 26,5 Rødvin før 25,00 8,04 4,51 12,55 32,2 50,2 1 fl. (75 cl) efter 26,72 9,45 4,82 14,27 35,4 53,4 Vermouth før 55,00 19,93 9,92 29,85 36,2 54,3 1 liter efter 59,23 23,40 10,68 34,08 39,5 57,5 Snaps 1 fl. før 105,00 76,08 18,93 95,01 72,5 90,5 (70 cl 40 pct.) efter 114,01 83,45 20,56 104,01 73,2 91,2 Øl (1 fl. før 4,65 1,45 0,84 2,29 31,2 49,2 pilsner) efter 4,82 1,59 0,87 2,46 33,0 51,0 Cigaretter før 23,20 15,78 4,18 19,96 68,0 86,0 (20 stk.) efter 25,30 17,50 4,56 22,06 69,2 87,2 Pibetobak 50 g før 14,00 5,81 2,52 8,33 41,5 59,5 efter 14,85 6,45 2,68 9,13 43,4 61,5 Chokolade før 3,00 0,30 0,54 0,84 10,0 28,0 Guldbarre 30 g efter 3,09 0,38 0,56 0,93 12,1 30,2 Ispind 80 ml før 5,50 0,19 0,99 1,18 3,5 21,5 efter 5,57 0,24 1,00 1,24 4,3 22,3 Dessertis 1 liter før 12,95 2,40 2,33 4,73 18,5 36,5 efter 13,68 3,00 2,47 5,47 21,9 40,0 Videobåndoptager før 9000 1500 1623 3.123 16,7 34,7 efter 9457 1875 1705 3580 19,8 37,9 Farvefjernsyn før 9000 700 1623 2323 7,8 25,8 over 22'» efter 9427 1050 1700 2750 11,1 29,2 Alm. gløde- før 7,35 2,00 1,33 3,33 27,2 45,3 lampe (60 W) efter 7,96 2,50 1,44 3,94 31,4 49,4

*) Heri indgår den i december 1985 fastsatte afgiftsstigning pr. 1.

juli 1986 på 25 øre pr. liter.

) Heri indgår den i december 1985 fastsatte afgiftsstigning pr. 1.

juli 1986 på 95 kr. pr. t.

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og finansministeren, som disse har besvaret dels skriftligt og

dels i samråd.

Et af udvalgets spørgsmål og ministeren for skatter og afgifters svar

herpå er optrykt som bilag til denne tillægsbetænkning tillige med

aftalen mellem regeringen og det radikale venstre om det samlede

økonomiske indgreb.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, socialistisk

folkepartis og fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)

lovforslaget til forkastelse.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale

venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse i

den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Stetter (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Hilden (S) Poul

Nielson (S) Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard

Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1985 214 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter,

økonomiministeren og industriministeren, som disse har besvaret

dels skriftligt, dels i samråd.

En række af udvalgets spørgsmål og ministeren for skatter og

afgifters svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Dansk Metal - afd. 13,

Industrirådet,

Lærere på Værebroskolen,

Oliebranchens Fællesrepræsentation,

Pædagogisk Medhjælperforbund og

SiD - Postarbejderafdelingen.

En del af disse henvendelser er af generel karakter og omfatter også

øvrige lovforslag i forbindelse med det økonomiske indgreb.

Ministeren for skatter og afgifter har vedrørende begrænsning af

långivningen til forbrugsformål over for udvalget oplyst følgende

1. I 1985 gennemførtes i to omgange stramninger i reglerne for

realkreditinstitutternes udlån. Tilsynet med institutterne er i

denne forbindelse blevet intensiveret. Såfremt det konstateres, at

institutterne ikke følger de fastlagte retningslinjer, vil

boligministeren gribe ind, herunder søge folketingets tilslutning

til at gennemføre egentlige sanktionsbestemmelser, f.eks. i form

af pålæggelse af bødestraf.

2. I øjeblikket kan finanslån i udlandet ikke optages af banker,

sparekasser, fondsbørsvekselerere, realkreditinstitutter m.fl.

Denne undtagelse udvides til at omfatte

ejendomsadministrationsvirksomheder og finansieringsvirksomheder,

der foretager udlån til personlige ikke-erhvervsmæssige formål.

Endvidere kan der ikke tages afløsningslån på tidligere optagne

finanslån, hvis betingelserne for disse ikke mere opfyldes.

2. Med henblik på at afdæmpe kreditudvidelsen i pengeinstitutterne

har Nationalbanken sænket forrentningen af pengeinstitutternes

særlige indskud i Nationalbanken fra 2 pct. under

pengemarkedsrenten til 4 pct. under pengemarkedsrenten.

4. Regeringen og det radikale venstre vil anmode om, at det af

Nationalbanken og pengeinstitutternes organisationer nedsatte

udvalg skærper henstillingerne til institutterne om

tilbageholdenhed med markedsføring af forbrugslån.

Nationalbanken har samtidig tilkendegivet, at den vil følge en

tilsvarende linje over for andre private långivere.

Endvidere har ministeren for skatter og afgifter oplyst, at han efter

samråd med justitsministeren fremsætter et lovforslag med henblik

på at fritage sikkerhedsudstyr, bl.a. blokeringsfri bremser, for

registreringsafgift inden for en ramme af 200 mill. kr.

Der er af ministeren for skatter og afgifter samt af et mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med det af ministeren for skatter og afgifter stillede

ændringsforslag.

Mindretallet er enig om at regulere energiafgifterne, når de aktuelle

råvarepriser ændres. Regulering vil første gang kunne finde sted

15. maj 1986 efter nedenstående retningslinjer.

Regulering finder sted halvårligt, hvis prisen på benzin (98 oktan)

beregnet pr. 1. oktober og pr. 1. april som et gennemsnit af de af

Danmarks Statistik offentliggjorte priser for de forudgående 2

måneder afviger 10 pct. fra en notering, der er beregnet på

grundlag af en råoliepris på 17,5 dollar pr. tønde og en

dollarkurs på 8,50 kr.

På tilsvarende måde reguleres afgifterne på andre energiprodukter.

Mindretallet er endvidere enig om at følge udviklingen med henblik

på, om salget af blyfri benzin er tilfredsstillende, jfr.

bemærkningerne i småtryk nr. 49.

Et andet mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet kan dog stemme for det af socialistisk folkeparti

stillede ændringsforslag.

Mindretallet er tilhænger af, at der i en situation med faldende

energipriser målt i danske kroner sker en forhøjelse af

energiafgifterne, således at tilskyndelsen til at foretage

energibesparende investeringer fastholdes, men de forslag,

regeringen har fremsat om forhøjelse af energiafgifterne, skal

lægges oven i den forhøjelse, der blev gennemført i december måned

1985. Forhøjelsen mere end modsvarer det konstaterede fald i

forbrugerpriserne, således at nettoresultatet bliver en stigning i

energipriserne, selv i forhold til marts måned 1985, da

dollarkursen var højest.

Faktisk er forbrugerprisen på fjernvarme og elektricitet steget siden

marts måned 1985, gasprisen er faldet med 4 pct., benzinprisen med

15 pct. og prisen på flydende brændsel med 23 pct.

Dette skal sammenholdes med de foreslåede afgiftsstigninger på 15

pct. af forbrugsprisen på fjernvarme baseret på kul, 10 pct. på

fjernvarme baseret på olie, 10 pct. på elektricitet, 20 pct. på

autogas, 24 pct. på benzin og 38 pct. på flydende brændsel

(fyringsgasolie), jfr. de seneste oplysninger, der forelå for

udvalget forud for betænkningsafgivelsen.

Gennemførelsen af de foreslåede afgiftsstigninger vil således bringe

energipriserne op på det højeste niveau nogen sinde i

Danmarkshistorien.

F.eks. vil benzinprisen komme op på 6,81 kr. literen ifølge det svar,

der er afgivet af ministeren for skatter og afgifter - ca. 61 øre

mere end i marts 1985 - og fyringsolie vil koste 4.209 kr. pr.

1000 liter - 500 kr. mere end i marts 1985. Forslagene har således

et andet formål, nemlig at begrænse forbruget generelt.

Det understreges også af, at lovforslagene indgår som led i en samlet

økonomisk politik, der har medført en skævere fordeling af

indkomster og formuer de seneste år. På den baggrund virker

afgiftsforhøjelserne urimelige over for store samfundsgrupper -

ikke mindst de offentligt ansatte der er sakket bagud i realløn.

For så vidt angår lovforslagene om forhøjelsen af energiafgifterne

kommer dette til udtryk i, at regeringen ikke har fremsat forslag

om sociale kompensationer for de stigende energipriser.

De socialdemokratiske repræsentanter har over for ligningsrådet rejst

spørgsmålet om en ændring af fradragssatserne for kørsel i egen

bil og befordring mellem hjem og arbejdsplads for 1986 under

hensyntagen til forhøjelsen af energiafgifterne.

Endelig har regeringen gennem sin nedskæringspolitik begrænset

befolkningens muligheder for at spare på energiregningen. Det

gælder også mulighederne for at skifte fra privatbilkørsel til

kollektive transportmuligheder.

Nedskæringerne af bloktilskuddene har forringet mulighederne for at

udbygge den kollektive trafik.

De 300.000 familier, der bor i private udlejningsejendomme, kommer

også til at bære den fulde afgiftsbyrde, fordi regeringen har

fjernet tilskuddet til isolering pr. 1. januar 1985. På samme måde

har regeringen forringet mulighederne for, at befolkningen i de

områder, hvor der hverken kommer fjernvarme eller naturgas, kan

spare på energiregningen, ved gang på gang at stemme imod

socialdemokratiets forslag om at afsætte flere penge til

vedvarende energi.

Mindretallet er også betænkelig ved, at fyringsolie og fjernvarme

forhøjes forholdsvis mere end kul og elvarme, hvilket vil medføre

en uheldig forvridning af varmeplanlægningen.

Den foreslåede ændring af forskellen mellem prisen på blyfri og

blyholdig benzin fra 75 til 25 øre literen strider mod

socialdemokratiets miljøpolitiske holdning.

Indførelsen af en afgift på petroleum rammer også svage grupper.

Prisen for en dunk petroleum vil stige fra 31,60 kr. til 39,20 kr.

Endelig vil afskaffelsen af den tidligere regel om, at vindmøller og

andre vedvarende energianlæg får refunderet energiafgiften,

forringe vilkårene for den vedvarende energi.

Socialdemokratiet må derfor afvise regeringens forslag.

Et tredje mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men har

stillet ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

udtaler

Påskepakken er en helt traditionel socialdemokratisk afgiftspakke,

der øger skattetrykket med 10,5 milliarder kroner.

Formålet med afgiftspakken er at begrænse forbruget og formindske

betalingsbalanceunderskuddet.

Fremskridtspartiet er enig med regeringen i, at forbruget er for

stort her i landet. Men det er ikke det private forbrug, der er

for stort. Det er derimod det offentlige forbrug, der er alt for

stort. Derfor skulle der i stedet for gennemføres en række

offentlige besparelser på et beløb, der mindst svarede til, hvad

der nu skal kræves ind i afgiftsforhøjelser.

Det ville give den samme forbrugsbegrænsning, men det ville ikke have

afgiftspakkens omkostningsforøgende effekt. Det, der nu vil ske,

er, at lønmodtagerne som kompensation for de nye afgifter, vil

kræve lønforhøjelse. Og hver gang lønmodtagerne skal have 2 kroner

mere i timen bliver virksomhedens lønudgift på grund af

indkomstskatten 5 kroner mere i timen. Det gør virksomhederne

mindre konkurrencedygtige. Det betyder, at det bliver mere

vanskeligt at sælge dansk producerede varer ude i verden, og

resultatet bliver sandsynligvis en endnu dårligere handelsbalance,

et endnu større underskud på betalingsbalancen.

Det er i det hele taget forkert, når man tror, at problemet med

betalingsbalanceunderskuddet kan løses med stigende skatter. Al

erfaring viser jo, at hver gang der er indført nye skatter og

afgifter, er det gået endnu værre, og sådan vil det også gå denne

gang.

Problemet med betalingsbalanceunderskuddet kan vi ikke spare os ud

af. Det skal vi producere os ud af. Men en forudsætning for at få

mere gang i produktionen er, at man stopper

skatteforhøjelsespolitikken og i stedet for koncentrerer sig om at

få gennemført kraftige skattelettelser.

Olieafgiften vil i forhold til gældende priser forhøje varmeudgiften

for et ganske almindeligt parcelhus med ca. 4.000 kr. om året.

For en enlig folkepensionist og alle andre med en tilsvarende lav

indtægt, der i forvejen har et stramt budget, vil det være helt

umuligt at afse dette beløb til den forhøjede varmeudgift.

Det må forudses, at afgiftsforhøjelsen vil medføre, at pensionister

og andre med en dårlig økonomi vil komme til at sidde og fryse i

deres bolig til vinter.

Det samme forhold gør sig gældende for de mange pensionister og andre

lavindkomstfamilier, der bor i en petroleumsopvarmet lejlighed.

Forholdet forværres ved, at det ofte er de ringeste og mest utætte

lejligheder, der opvarmes med petroleum.

Forhøjelsen af benzinafgiften vil for en bilist med et kørselsbehov

på 15.000 km betyde en årlig merudgift på knap 2.000 kr.

En så kraftig forøgelse af kørselsudgifterne vil udover

reallønsforringelsen have mange negative konsekvenser.

Det bliver en endnu dårligere forretning for en ledig at køre langt

efter et arbejde.

Derfor vil lovforslaget både medføre mere arbejdsløshed og mere

mangel på arbejdskraft for de virksomheder, der ikke er beliggende

i nærheden af byerne.

En anden negativ følgevirkning af »påskepakken 1986« vil være, at

Flensborg og andre tyske byer fremover bliver handelscentre for

mange danskers køb af dagligvarer. Hvor meget dette konkret vil

koste i form af tab af såvel arbejdspladser som valuta, kan der

naturligvis ikke siges noget helt konkret om. Givet er det

imidlertid, at hvor de danske indkøbsrejsende hidtil har

koncentreret sig om enkelte varegrupper som øl, vin, sukker m.m.,

så vil de nye afgiftsstigninger medføre, at stort set alt,

eksempelvis benzin, støvsugere, fyringsolie, fødevarer, alle

former for hårde hvidevarer - ja næsten alt - med stor økonomisk

fordel kan erhverves syd for grænsen. Den skæve grænsehandel vil

blive endnu skævere og den sidste rest af optimisme forsvinde til

et sted syd for grænsen.

Vedrørende de forhøjede afgifter på charterrejser er dette reelt også

en skat på eksportvirksomheder, fordi over 200.000 udlændinge,

fortrinsvis svenskere og tyskere, køber deres ferierejser i

Danmark. Med afgiftsstigningerne foreligger der en stor risiko

for, at charterselskaberne vil miste disse kunder, hvilket

naturligvis igen vil medføre et stort provenutab for staten. At

charterafgiften tilmed er diskriminerende, fordi den kun rammer

charterselskaberne og deres kunder, medens dyre ferierejser med

f.eks. SAS eller andre selskaber går fri, gør kun nævnte afgift

endnu mere usmagelig og fantasiløs.

BEMÆRKNINGER

Til § 1

Af

ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et mindretal (KF, V,

RV, CD og KrF)

1) I den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, litra a, ændres »380

øre« til: »370 øre«, og i den foreslåede affattelse af § 1, stk.

1, litra b, ændres »355 øre« til: »345 øre«.

Af

et mindretal (SF)

2) I den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, litra b, ændres »355

øre pr. liter« til: »305 øre pr. liter«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ændringen medfører, at det forventede provenu mindskes med knap 200

mill. kr. årligt.

Til nr. 2

Ved ændringsforslaget ændres prisforskellen pr. liter mellem

blyholdig og blyfri benzin fra de foreslåede 25 øre til 75 øre.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Stetter (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Hilden (S) Poul

Nielson (S) Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard

Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1985 214 Valid

Nr BTL 214

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af benzin

Nr L 214 1985-86, 1. samling Blad nr 684

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19860320

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →