1985 BTL 199 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER OG LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN (ÆNDREDE BELÅNINGSREGLER FOR KOLLEKTIVE ENERGIFORSYNINGSANLÆG) NR L 199 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1055

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra

Danske Vindkraftværker,

Hurup Boligselskab,

Kommunernes Landsforening,

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og

Realkreditrådet.

Herefter indstiller et FLERTAL (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

VEDTAGELSE med de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et MINDRETAL INDEN FOR FLERTALLET (det radikale venstres medlem af

udvalget) opfordrer samtidig energiministeren til inden den 1.

september 1986 for folketingets energipolitiske udvalg at

fremlægge et notat, der indeholder forslag til, hvorledes en

rentestøtteordning eller tilsvarende ordning vil kunne udformes,

samt konsekvenserne af en sådan ordning.

Et MINDRETAL (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og

venstresocialisternes medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til VEDTAGELSE med de af boligministeren og de af

mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet takker ministeren for, at det foreliggende lovforslag

blev fremsat inden for den frist, der er fastlagt i den af

folketinget den 11. februar 1986 vedtagne motiverede dagsorden,

jfr. Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 6866.

Mindretallet værdsætter ligeledes den tekniske bistand, ministeren

har ydet mindretallet under udvalgsarbejdet.

For mindretallet har det været overordentlig vigtigt, at der i

indeværende folketingsår blev udarbejdet en lov, der indebar

indeksfinansiering med rentestøtte.

Det er nødvendigt at erkende, at indeksfinansiering i sig selv ikke

er en tilstrækkelig hjælp, men at indeksfinansiering må suppleres

med rentestøtte, hvis produktion, etablering og drift af

kollektive energiforsyningsanlæg skal sikres stabile og rimelige

vilkår.

Mindretallets model er ganske enkel og bygger på principperne i lov

om boligbyggeri.

Når mindretallet ønsker indeksfinansiering og rentestøtte gennemført

i boligministeriets regie, skyldes det, at mindretallet vil spare

forbrugerne for bureaukrati og indviklede regler. Mindretallet

ønsker at gøre opmærksom på, at boligministeriet fra sin

administration af tilskudsregler vedrørende isolering m.v. ikke er

ukendt med energiproblemer og har flere års erfaring med

indeksfinansiering med rentestøtte på boligområdet.

Mindretallet nærer derfor ikke bekymring for, at boligministeriet

ikke vil kunne administrere denne lov.

Mindretallet har med sine ændringsforslag lagt vægt på at undgå

unødigt komplicerede og detaljerede regler med deraf følgende

uoverskuelighed. Det har mindretallet gjort dels af hensyn til

forbrugerne, som gerne skulle kunne finde ud af at anvende den nye

lov, dels under indtryk af, at Realkreditrådet i en henvendelse

til udvalget har anbefalet, at allerede eksisterende

obligationsserier benyttes, idet man ved at oprette nye risikerer,

at de bliver meget tynde, og at tilfældige udsving i kursen øver

for stor indflydelse på finansieringen og rentabiliteten af disse

anlæg.

Mindretallet påpeger i tilknytning til bemærkningerne under pkt. 5,

ad c. indekslån (side 7) til lovforslaget, at i de tilfælde, hvor

delvarmeplanen omfatter f.eks. mindre kollektive affaldsanlæg

eller halmanlæg, kan der blive tale om støtte, når

fjernvarmeprisen har svært ved at konkurrere med gasolieprisen.

Mindretallet kan tilslutte sig det forslag til ændret affattelse

af bemærkningerne under pkt. 5, ad c. indekslån (side 7), som

ministeren med de angivne forudsætninger har anført i sit svar på

udvalgets spørgsmål 28.

Ændringsforslag

Til § 1

Af BOLIGMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

1) Indledningen affattes således

»I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 1.

august 1985, som ændret ved lov nr. 579 af 19. december 1985 og

lov nr. 133 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer:».

2) I den under nr. 4 foreslåede § 10 a indsættes i stk. 4, 2. pkt.,

efter »har bestemmende indflydelse« ordene: », medmindre der er

tale om anlæg beliggende på Færøerne«.

3) I den under nr. 4 foreslåede § 10 a affattes stk. 5, 1. pkt.,

således

»Kommunalbestyrelsens garanti for långivning efter stk. 1 og 2 skal

omfatte den del af lånet, der har sikkerhed ud over 60 pct. af

værdien af anlægget med tilbehør, herunder ledningsnet.«

Af et MINDRETAL (S, SF og VS)

4) I den under nr. 4 foreslåede § 10 a indsættes efter stk. 7 som nyt

stykke

»Stk. 8. Efter indstilling fra energiministeren kan boligministeren i

særlige tilfælde, ud over låntagning til opførelse og

vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning,

give adgang til låntagning efter § 10 a til eksisterende

kollektive energiforsyningsanlæg, såfremt anlæggets hidtidige

finansiering vanskeliggør en fortsættelse af anlæggets drift.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

5) Nr. 6 affattes således

»6. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) 35 år for lån til opførelse, vedligeholdelse, opretning samt om-

og tilbygning af kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør,

herunder ledningsnet, jfr. § 10 a.«

Nr. 2-10 bliver herefter nr. 3-11.'

Af BOLIGMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

6) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 28 a indsættes som ny paragraf

Ȥ 28 b. Boligministeren kan indhente oplysninger om fast ejendom fra

andre offentlige myndigheder til brug for administrationen af

denne lov.«»

Til § 2

7) Indledningen affattes således

»I lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr.

317 af 1. juli 1983, som ændret ved lov nr. 247 af 6. juni 1985 og

lov nr. 133 af 19. marts 1986, foretages følgende ændringer:».

Af et MINDRETAL (S, SF og VS)

8) Nr. 3-9 udgår og erstattes af følgende nye numre

»01. I § 4, stk. 1, og i § 5, stk. 4, ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2,

stk. 8«.

02. I § 4, stk. 3 og 9, og i § 5, stk. 6, ændres »§ 2, stk. 3-5« til

»§ 2, stk. 3-7«.

03. Efter § 4 indsættes som ny paragraf

»§ 4 a. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om

rentebidrag til indekslån ydet efter § 2, stk. 6 og 7.

Stk. 2. Rentebidrag udgør et beløb, der svarer til udgiften til

forrentning af indekslån samt til administrations- og

reservefondsbidrag.

Stk. 3. Rentebidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse og

udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte

terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut

på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 4. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af

rentebidrag, herunder regler om, hvornår betingelserne for ydelse

af rentebidrag er opfyldt.«»

Af BOLIGMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

9) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»04. Efter § 10 indsættes som ny paragraf: § 10 a. Boligministeren

kan indhente oplysninger om fast ejendom fra andre offentlige

myndigheder til brug for administrationen af denne lov.«»

Bemærkninger

Til nr. 1 og 7

Efter lovforslagets fremsættelse er såvel realkreditloven som

indekslåneloven blevet ændret ved lov nr. 133 af 19. marts 1986.

(Finansieringsreform for landbruget m.v.). Ændringsforslaget

indebærer en korrekt henvisning til den gældende lovgivning ved

indsættelsen af lov nr. 133 i de respektive indledninger.

Til nr. 2

Baggrunden for at undtage elværker fra lovforslagets belåningsregler

er, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at disse

selskaber i kraft af et etableret kundegrundlag har betydelige

muligheder for selvfinansiering af sektorens investeringer. De

færøske elværkers særlige strukturmæssige og ejermæssige forhold

betyder, at disse anlæg ikke har tilsvarende muligheder for

selvfinansiering. Den særlige begrundelse for ikke at tillade

långivning efter lovforslaget til elværker eksisterer således ikke

for de færøske elværker, hvorfor disse ved ændringsforslaget

foreslås omfattet af lovforslagets belåningsregler.

Til nr. 3

Ved den foreslåede redaktionelle ændring af bestemmelsen bringes

formuleringen tydeligere i overensstemmelse med det tilsigtede

indhold, således som det fremgår af de almindelige bemærkninger

til lovforslaget under punkt 5, ad a, og bemærkningerne til § 1,

nr. 4 og 6.

Til nr. 4

Mindretallet er indstillet på, at eksisterende anlæg, som er kommet i

vanskeligheder, får en mulighed for at blive hjulpet i gang igen.

Det drejer sig for eksempel om landsbyenergianlæg.

Under forudsætning af, at der er god tilslutning til projektet, en

fin organisation af arbejdet og styr på projektet, bør

eksisterende anlæg have samme chance som et nystartet anlæg for at

komme til at fungere stabilt.

Til nr. 5 og 8

Ændringsforslagene skal muliggøre finansiering af kollektive

energiforsyningsanlæg med indekslån med samme statslige

rentebidrag, samme løbetid og samme afdragsprofil som

indeksserielånene til det almennyttige nybyggeri.

Til nr. 6 og 9

I bemærkningerne til lovforslaget er der foreslået oprettet et

administrativt EDB-styringssystem efter tilsvarende principper som

det administrative EDB-system, der er under etablering i

forbindelse med finansieringsreformen for landbruget.

Hovedformålet med sådanne systemer er at etablere en rationel

tilrettelæggelse af administration, bevillingsstyring o.lign. af

finansieringsordninger m.v. samt af tilsynet med

realkreditlångivningen. Endvidere forbedres mulighederne for at

følge udviklingen inden for den pågældende sektor.

Registertilsynet har under drøftelserne af forskrifter for

landbrugsfinansieringssystemet tilkendegivet, at i henhold til lov

om offentlige myndigheders registre er det en forudsætning for

etablering af EDB-styringssystemer, der bl.a. bygger på »genbrug«

af oplysninger fra andre offentlige myndigheders registre, f.eks.

Det fælleskommunale Ejendomsdatasystem, at der i den pågældende

sektorlovgivning er udtrykkelig lovhjemmel til, at den

registeransvarlige myndighed kan få udleveret sådanne oplysninger.

Det foreslås derfor, at boligministeren til brug for varetagelsen af

tilsynsopgaven og andre administrative opgaver i forbindelse med

realkreditlovgivningen får adgang til at indhente oplysninger fra

andre offentlige myndigheders registre. Adgangen finder sted under

iagttagelse af de sikkerhedsforanstaltninger m.v., der er fastsat

i forskrifterne for de pågældende registre.

De administrative EDB-systemer for landsbrugsfinansieringsreformen og

for finansieringen af kollektive energiforsyningsanlæg tænkes

oprettet på basis af EDB-mæssig overførsel af oplysninger fra Det

fælleskommunale Ejendomsdatasystem indeholdende oplysninger om

ejendomsidentifikationer, adresser, matrikelnumre, ejerforhold,

arealer samt ejendomsvurderingsoplysninger m.v. ved en ændring af

registerforskrifterne for dette system.

Der vil blive fastsat registerforskrifter for de pågældende

EDB-systemers opretning og drift.

Annelise Gotfredsen (KF) Ahlmann-Ohlsen (KF) Kent Kirk (KF)

Helge Adam Møller (KF) Niels Anker Kofoed (V) Tørnæs (V)

Birgith Mogensen (CD) Steffensen (KrF) Søren Hansen (S) Mette

Groes (S) Hans Hækkerup (S) Poul Nielson (S) Helge Mortensen

(S) Løvig Simonsen (S) Riishøj (SF) nfmd. Tinning (VS) Lone

Dybkjær (RV) fmd.

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 199

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om indeksregulerede realkreditlån (Ændrede belåningsregler for kollektive energiforsyningsanlæg)

Nr L 199 1985-86, 1. samling Blad nr 1055

Afgivet af det energipolitiske udvalg

Afgivet: 19860523