1985 BTL 188 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 188 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 982

§ 15, stk. 3 og 4, og § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, foreslås sat

i kraft administrativt ved finansministerens bestemmelse herom.

Dette indebærer, at de nævnte bestemmelser får virkning, første

gang finansministeren udnytter sin bemyndigelse til at fastsætte

rente- og tilbagebetalingsvilkår efter § 15, stk. 3, og § 19, stk.

1, sidste pkt., og fastsætte renten efter § 19, stk. 2.

Det i § 19, stk. 2, anførte tidspunkt (skæringsdatoen) vil således

blive fastlagt samtidig med fastsættelsen af den rentesats, der

skal gælde i det første halvår efter bestemmelsens ikrafttræden.

ADMINISTRATIVE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Den foreslåede ændring af hypotekbankens rentefastsættelse m.v.

skønnes at ville medføre en midlertidig udvidelse af personalet på

4 årsværk i en periode på ca. 11/2 år. Udgiften anslås til ca.

800.000 kr. på årsbasis.

Endvidere vil den ændrede rentefastsættelse, særlig under

forudsætning af, at der må gennemføres omberegning af studiegæld,

stille store krav til hypotekbankens inkassatorer, der må

forventes at kræve sig vederlagt for denne ekstraopgave, der

omfatter ca. 20.000 sager. Det er ikke muligt at angive noget

udgiftsniveau herfor på nuværende tidspunkt.

Der må ligeledes regnes med engangsudgifter til ændringer i

hypotekbankens EDB-system, som kan anslås til mellem 1/2 og 1

mill. kr.

EDB-systemets løbende driftsudgifter påregnes endvidere at blive

forøget med mellem 50.000 og 100.000 kr. årligt.

De samlede udgifter samt årsværk afholdes inden for

undervisningsministeriets rammer.

En rentelempelse på misligholdte studielån påvirker § 3.

Rentekontoen, samt § 35. Afdrag på udlån. Hvis man tager

udgangspunkt i den egentlige renteindtægt for 1985 på ca. 25 mill.

kr. og forudsætter, at dette svarer til en anslået gennemsnitlig

rente på 15 pct., vil en rentenedsættelse til f.eks. 10 pct. alt

andet lige betyde en mindreindtægt på godt 8 mill. kr. på

rentekontoen.

Denne mindreindtægt modsvares under forudsætning af stabile

indbetalinger delvis af et øget skatteprovenu samt øgede afdrag på

finanslovens § 35, idet de mere favorable vilkår formentlig vil

tilskynde nogle debitorer til hurtigere tilbagebetaling.

Den foreslåede ændring af rentefastsættelsen må ligeledes forventes

at medføre merudgifter til Statens Uddannelsesstøtte.

Merudgifterne kan ikke angives nærmere på nuværende tidspunkt, men

der må bl.a. påregnes merudgifter til personale og til øvrige

administrationsomkostninger. Der må også påregnes mindreindtægter

som følge af rentenedsættelsen på krav, der administreres af

Statens Uddannelsesstøtte.

Til nr. 7

Bestemmelsen om favørrente udgår, idet det under behandlingen af

lovforslaget er blevet sandsynliggjort, at der ved forhandling med

bankernes og sparekassernes organisationer vil kunne findes frem

til en løsning, som sikrer de bedst mulige rentevilkår for de

uddannelsessøgende. Der er derfor ikke for tiden behov for en

lovbestemmelse om favørrente.

Hvis det mod forventning skulle vise sig, at en forhandlingsløsning

ikke kan opnås, vil spørgsmålet blive taget op til fornyet

overvejelse.

Ændringsforslaget medfører ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser.

Eva Møller (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Kirkegaard (KF)

Per Stig Møller (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V)

Bente Juncker (CD) nfmd. Steffensen (KrF) Jytte Andersen (S)

J. K. Hansen (S) Lykketoft (S) Nørgaard-Sørensen (S) Erling

Olsen (S) Søgaard (S) Stillinger (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren og finansministeren,

som disse har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

AC - Akademikernes Centralorganisation,

Danmarks Landboungdom,

Danske Husmandsforeninger,

De danske Landboforeninger,

DTH - Danmarks tekniske Højskole,

Frie Kostskolers Fællesråd,

Juhl-Nielsen, Niels Johan, Ballerup,

Komiteen af Forældre til Studiegældsramte og

Studierådet ved danske Teknika.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

VEDTAGELSE med de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag.

Flertallet bemærker, at regeringen har givet tilsagn om, at der i

løbet af sommeren foretages en analyse af

gældssaneringsspørgsmålet og eventuelle løsningsmuligheder med

sigte på et udspil i god tid før folketingets start til oktober.

Et MINDRETAL (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) vil ikke modsætte sig en vedtagelse af

lovforslaget, da det tilfører flere midler til uddannelsesstøtten,

men mindretallet har ganske anderledes og langt mere vidtgående

ønsker om en reform af uddannelsesstøtten og en hertil hørende

gældssanering.

Ændringsforslag

Af UNDERVISNINGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og

KrF)

Til § 8

1) I stk. 1, 1. pkt., ændres »33.300« til: »53.700«.

2) I stk. 1 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»For uddannelsessøgende, som har fået stipendium efter § 3, stk. 3,

til hjælp til dækning af undervisningsafgifter, forhøjes beløbet

med dette stipendium.«

3) I stk. 2, 1. pkt., ændres ordene »med fradrag af stipendium« til

»inklusive stipendium«.

Til § 13

4) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.

»Gælden til enhver tid forrentes efter stk. 1.«

Til § 15

5) Som nyt stk. 3 indsættes

»Stk. 3. Finansministeren fastsætter rente- og

tilbagebetalingsvilkår for misligholdte statslån.«

6) Som nyt stk. 4 indsættes

»Stk. 4. For misligholdte statslån, for hvilke første lån er

oprettet før et tidspunkt, der fastsættes af finansministeren, kan

finansministeren dog alene fastsætte renten.«

Til § 17

7) Stk. 1, nr. 1, udgår.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

Til § 19

8) I § 19 indsættes som 2. pkt.

»Finansministeren fastsætter rente- og tilbagebetalingsvilkår

herfor.«

9) Som nyt stk. 2 indsættes

»Stk. 2. For indfriede statsgaranterede studielån, for hvilke

låntager har indgået aftale om første studielån før et tidspunkt,

der fastsættes af finansministeren, kan finansministeren dog alene

fastsætte renten. Renten fastsættes for et halvt år ad gangen

under hensyn til renten for studielån i det foregående halvår i de

mest betydende pengeinstitutter.«

Til § 26

10) I § 26, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.

»§ 13, stk. 2, der også finder anvendelse på støtte ydet før 1.

august 1987, træder i kraft ved undervisningsministerens

bestemmelse herom. § 15, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 2, træder i kraft ved finansministerens bestemmelse herom.«

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Med ændringsforslagene opretholdes den eksisterende ordning,

hvorefter størrelsen af egenindtægten afhænger af størrelsen af

stipendiet.

Ændringsforslagene medfører ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser.

Til nr. 4-6 og 8-10

Bemyndigelsen i § 15, stk. 4, og § 19, stk. 2, skal sikre, at der

for de studielån, der er misligholdt, og som derfor er overtaget

af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til

inddrivelse, finder en rentefastsættelse sted, som er rimelig

under hensyn til de gældende rentevilkår, og som kan administreres

af hypotekbanken.

Bemyndigelsen tilsigter at give finansministeren hjemmel til at

fastsætte hypotekbankens rentepraksis for så vidt angår lån

optaget før lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen omfatter derfor

også lån, der endnu ikke er misligholdt.

For STATSLÅN, der er misligholdt eller misligholdes i fremtiden, vil

det medføre en noget lavere forrentning end den forrentning, der

gælder i henhold til renteloven (morarente), som hidtil har dannet

grundlag for hypotekbankens rentepraksis på statslånsområdet.

Indtil videre vil renten på misligholdte statslån blive fastsat til

diskontoen + 2 pct.

For så vidt angår renten på STATSGARANTEREDE STUDIELÅN under

afvikling i pengeinstitutterne gælder, at pengeinstitutterne

benytter variabel rente, mens hypotekbanken siden 1975 har fastsat

renten til indfrielsesdagens rente i det pågældende pengeinstitut

og fastfrosset den i lånets restløbetid (fikseret rente).

Siden renten begyndte at falde, har denne rentefastsættelse givet

anledning til klager, og vestre landsret har i en dom fra november

1984 fastsat renten til den til enhver tid gældende rente for

studielån under afvikling i det oprindeligt långivende

pengeinstitut (variabel rente). Den pågældende skal altså ifølge

dommen betale den samme rente til hypotekbanken, som hvis

låneforholdet var fortsat i pengeinstituttet.

Under hensyn til det store antal lån, for tiden mere end 30.000

individuelle lånesager, vil det være praktisk umuligt for

hypotekbanken at følge den variable rente gældende i hvert enkelt

pengeinstitut og dettes filialer.

Den fremtidige rentepolitik må derfor fastlægges under hensyn til

dette administrative synspunkt, men tillige under hensyn til, at

der anvendes en rente, der ikke tilskynder til misligholdelse.

Den rente, som hypotekbanken anvender for misligholdte studielån, må

således være af en sådan størrelse, at det ikke er forbundet med

økonomisk gevinst for debitor at misligholde låneaftalen med det

oprindeligt långivende pengeinstitut for at opnå en lavere rente i

hypotekbanken i resten af afviklingsperioden. I denne forbindelse

bemærkes, at hypotekbanken ikke som de private pengeinstitutter

beregner rentes rente, men alene simpel rente.

Der må derfor fastsættes en gennemsnitsrente såvel under hensyntagen

til landsretsdommens afgørelse om variabel rente som til kravet om

en rentepraksis, der kan administreres af hypotekbanken.

Gennemsnitsrenten agtes beregnet halvårsvis som gennemsnittet af

de 5 største studielånydende bankers og sparekassers højeste

studielånsrente i det foregående halvår.

Den foreslåede renteadministration vil medføre, at renten for

misligholdte studielån vil variere med den almindelige

renteudvikling, og at der for den enkelte debitor, hvis

misligholdte lån administreres af hypotekbanken, kan forekomme en

mindre afvigelse i såvel opadgående som nedadgående retning i

forhold til den rente, der ville have været anvendt af det

oprindeligt långivende pengeinstitut, såfremt misligholdelse ikke

havde fundet sted.

Bemyndigelsen i § 15, stk. 4, og § 19, stk. 2, skal kunne anvendes

på såvel allerede misligholdte lån som på lån, der vil blive

misligholdt i fremtiden. Det bemærkes i denne forbindelse, AT den

af hypotekbanken anvendte rente, der halvårsvis justeres, vil

følge niveauet i de udlånsmæssigt ledende pengeinstitutter og

derfor være dækkende for den overvejende del af debitorkredsen, AT

ordningen ikke tilsigter at bringe staten en gevinst, og At en

variabilitet knyttet til det enkelte låneforhold (den enkelte

bank/sparekassefilials rentevilkår) ikke lader sig gennemføre

administrativt.

Ifølge § 15, stk. 4, og § 19, stk. 2, fastsætter finansministeren

renten for henholdsvis misligholdte statslån og indfriede

statsgaranterede studielån, for hvilke låntageren har indgået

første aftale inden et nærmere fastsat tidspunkt. Heri ligger, at

i tilfælde, hvor en låntager optager flere lån i samme

pengeinstitut, og hvor disse lån ikke er adskilte, vil tidspunktet

for førstegangslåntagning være afgørende.

Forslaget og den ovenfor beskrevne renteadministration, der tilsigter

en smidig og administrerbar løsning af rentepolitikken for de

misligholdte studielån, udsætter ikke den enkelte debitor for

større grad af usikkerhed end den, der allerede ved låneforholdets

indgåelse måtte påregnes under hensyn til vilkåret om variabel

forrentning, under hensyntagen til det forhold, at hypotekbanken

som anført ikke beregner rentes rente, men alene simpel rente,

medens pengeinstitutterne anvender rentes rente.

Den bemyndigelse til at fastsætte renten for fremtidige endnu ikke

indgåede studielånsaftaler i tilfælde af disses misligholdelse,

som er tillagt finansministeren i ændringsforslagets § 15, stk. 3,

og § 19, stk. 1, 2. pkt., tilsigter at tilvejebringe mulighed for

en mere forenklet rentefastsættelse end den, der er mulighed for

med hensyn til de allerede optagne lån.

Bestemmelsen i ændringsforslagets § 13, stk. 2, er en konsekvens af

forslaget om en ændret rentepraksis i hypotekbanken. De opsagte

krav har hidtil været forrentet med morarente efter renteloven. Af

administrative grunde vil kravene for fremtiden blive forrentet

med diskontoen + 1 pct. af gælden til enhver tid. For de krav, der

allerede er misligholdt, vil renten ligeledes blive nedsat. § 13,

stk. 2, foreslås sat i kraft administrativt ved

undervisningsministerens bestemmelse herom for at sikre

samtidighed med finansministerens udnyttelse af sin bemyndigelse.

Ingen

Nr BTL 188

Betænkning over Forslag til lov om statens uddannelsesstøtte

Nr L 188 1985-86, 1. samling Blad nr 982

Afgivet af uddannelsesudvalget

Afgivet: 19860520