1985 BTL 186 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AKTIESELSKABER M.FL. LOVE (UDSTEDELSE AF BØRSNOTEREDE AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSANDELE GENNEM VÆRDIPAPIRCENTRALEN) NR L 186 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 918
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til industriministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål 8
Udvalget anmoder ministeren om at fremkomme med udkast til
ændringsforslag, hvorefter de af Danmarks Sparekasseforening og
Den Danske Bankforening anførte synspunkter vedrørende
konkurrenceforvridning imødekommes. Udvalget ønsker endvidere
ministerens vurdering af et sådant forslag.
Svar
Det primære ved gennemførelsen af en obligatorisk aktieregistrering
har været at udforme en regel, der sikrer, at omkostningerne ved
aktieregistreringen ikke blev væltet over på aktionærerne, og her
tænker jeg i særlig grad på de mindre aktionærer. Hvis den enkelte
skulle betale for registreringen, kunne det i værste fald komme
til at betyde, at afkastet af aktierne ville blive »spist op« af
registreringsomkostningerne. Det er ikke rimeligt. Omkostningerne
bør bæres af dem, der har de største fordele ved
aktieregistreringen.
Reglen skulle i øvrigt styrke konkurrencen pengeinstitutterne imellem
på dette gebyrområde.
Det er op til den enkelte aktionær, om han vil gøre brug af den
gratis depotordning, eller om han fortsat vil have aktierne i
depot i eget pengeinstitut. Ved den sidstnævnte løsning er han
ikke omfattet af ordningen med selskabets betaling af
depotafgifterne.
Da databehandlingsomkostningerne pr. depot ved det nye system vil
blive af en meget beskeden størrelsesorden, vil reglen i sin
nuværende udformning - som påpeget af Danmarks Sparekasseforening
- formentlig have som konsekvens, at pengeinstitutter af
konkurrencemæssige grunde vederlagsfrit tilbyder kunderne
depotordninger, og at denne konkurrence også påregnes at ville få
en afsmittende virkning på gebyrerne på
obligationsbeholdningerne.
Der skulle på denne baggrund ikke være noget incitament for den lille
aktionær til at skifte pengeinstitut.
Jeg finder derfor, at det vil være uhensigtsmæssigt at ændre
lovforslaget som ønsket af de to foreninger.
Da jeg imidlertid af spørgsmålet kan forstå, at erhvervsudvalget
ønsker et udkast til ændringsforslag, der imødekommer Danmarks
Sparekasseforening og Den Danske Bankforening, har
industriministeriet udarbejdet nedennævnte to udkast til forslag.
I. § 23 b, 2. pkt., udgår af forslaget eller
II. § 23 b, 2. pkt., gives følgende formulering
»Selskabet indgår aftale med et eller flere kontoførende institutter
efter eget valg og med de kontoførende institutter, som måtte
ønske det, og som har en post af selskabets aktier i depot, om, at
aktionærerne på selskabets regning kan . . .«.
Ad I
For en slettelse af § 23 b, 2. pkt., taler, at man herved vil
imødekomme de to foreningers ønske. På den anden side fjerner man
et væsentligt element til beskyttelse af specielt de mindre
aktionærer, som skal betale - ud over depotudgifter i forbindelse
med handel med aktier - kurtage for køb og salg af aktier, og
børsstempelafgift. Depotafgifter samt kurtage er omkostninger, som
mange storaktionærer, f.eks. forsikringsselskaber, forhandler sig
fri for. Den lille aktionær derimod ville typisk blive pålagt et
gebyr, der er urimeligt i forhold til hans aktiebeholdning.
Incitamentet for de mindre aktionærer til at investere i aktier i
større omfang end i dag formindskes. Samtidig ville der ikke
skabes den konkurrence de kontoførende institutter imellem, som
måtte påregnes også at ville have en afsmittende virkning på
gebyrerne på obligationsbeholdningerne.
Ad II
Den alternative model vil være omkostningskrævende at administrere
dels for pengeinstitutterne, der skal opgøre, til hvilket
aktieselskab aktierne i depoterne er tilknyttet, og udstede
regning til det enkelte selskab, uanset hvor lille aktiepost der
måtte være tale om, dels for det enkelte selskab, som bl.a. skal
anvise penge til de mange forskellige pengeinstitutter, som har
aktier i depot.
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til industriministeren, som denne har besvaret
skriftligt og i samråd.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige henvendelser fra
Assurandør-Societetet,
Danmarks Sparekasseforening,
Den Danske Bankforening,
Industrirådet,
Tivoli, direktionen.
Der er stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Et af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen
tillige med industriministerens svar herpå.
Et flertal (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det
radikale venstres medlemmer af udvalget) ønsker at tilkendegive,
at aktieregistreringen bør iværksættes så hurtigt som teknisk
muligt.
Herefter indstiller et mindretal (det konservative folkepartis,
venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
industriministeren stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med
de af industriministeren og de af mindretallet stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til vedtagelse og kan stemme for de af
industriministeren stillede ændringsforslag, mens mindretallet ved
2. behandling af lovforslaget vil redegøre for sin stilling til de
under nr. 5 og nr. 8 stillede ændringsforslag.
ÆNDRINGSFORSLAG
Til undertitlen
Af
et mindretal (S og SF)
1) I undertitlen udgår ordet »børsnoterede«.
Til § 1
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. I § 4, stk. 2, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer
»6) at udstedelse af selskabets aktier eller aktier i bestemte
aktieklasser, for så vidt aktierne ikke er noteret på Københavns
Fondsbørs, skal ske gennem Værdipapircentralen.«»
Af
industriministeren, tiltrådt af udvalget
3) Nr. 2 affattes således
»2. I § 21 affattes stk. 1 og 2 således
»For aktier skal der udstedes aktiebreve, medmindre aktierne udstedes
gennem Værdipapircentralen. Hvis der gælder indskrænkninger i
aktiernes omsættelighed eller aktionærerne er forpligtede til at
lade deres aktier indløse, kan aktiebrevene dog ikke udstedes til
ihændehaver, ligesom de ikke med virkning i forhold til selskabet
kan overdrages til ihændehaver.
Stk. 2. Aktiebreve skal udstedes inden et år efter, at aktietegningen
er registreret, og må ikke udleveres, før registrering er sket og
aktien fuldt indbetalt. Overregistrator kan for selskaber, hvis
aktier skal udstedes gennem Værdipapircentralen i medfør af lov om
en Værdipapircentral, dispensere fra kravet i 1. pkt. Navneaktier
må kun udleveres til aktionærer, der er noteret i aktiebogen.«»
4) I den under nr. 3 foreslåede § 23 a ændres i stk. 5 »fastsætter«
til: »kan fastsætte«.
Af
et mindretal (S og SF)
5) I den under nr. 3 foreslåede § 23 b indsættes efter sidste punktum
som nyt punktum
»Aktionærerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut,
der på selskabets regning udfører de i nr. 1 og 2 nævnte opgaver,
såfremt instituttet over for selskabet påtager sig opgaverne for
samme udgift, som selskabet skulle have afholdt til det institut,
selskabet har indgået aftale med.«
Af
industriministeren, tiltrådt af udvalget
6) I den under nr. 3 foreslåede § 23 c ændres i stk. 1 ordet
»nærmere« til: »nævnte«.
7) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 161 ændres »§ 23 b« til
»§ 23 a«.
Til § 2
Af
et mindretal (S og SF)
8) I den under nr. 2 foreslåede § 43 a indsættes efter sidste punktum
som nyt punktum
»Medlemmerne har ret til selv at udpege et kontoførende institut, der
på foreningens regning udfører de i nr. 1 og 2 nævnte opgaver,
såfremt instituttet over for foreningen påtager sig opgaverne for
samme udgift som foreningen skulle have afholdt til det institut,
foreningen har indgået aftale med.«
Til § 4
9) Før den foreslåede ændring af § 61 indsættes som nr. 01
»01. I § 21, stk. 1, indsættes efter nr. 19 som nyt nummer
»20) hvorvidt udstedelse af selskabets aktier eller bestemte
aktieklasser, for så vidt aktierne ikke er noteret på Københavns
Fondsbørs, skal ske gennem Værdipapircentralen.«»
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1, 2 og 9
Ændringsforslagene sikrer, at der allerede ved forslagets vedtagelse
kan ske udstedelse af alle aktier gennem Værdipapircentralen med
obligatorisk registrering i centralen.
Til nr. 3
Det forudsættes efter aktieselskabslovens § 21, stk. 2, at der skal
udstedes aktiebreve for aktierne. Som konsekvens af den foreslåede
ændring under nr. 1 erstattes 1. pkt. i § 21, stk. 1, med en
præciserende bestemmelse om, at der for aktier skal udstedes
aktiebreve, medmindre selskabets aktier udstedes gennem
Værdipapircentralen. De oplysninger, der er indeholdt i
aktiebrevet, erstattes for de elektroniske aktier af de
oplysninger, der foreslås anmeldt til Værdipapircentralen efter
lovforslagets nr. 3.
Den i stk. 2 indsatte dispensationsmulighed for overregistrator
skyldes ønsket om at opnå de størst mulige fordele ved
registrering af børsnoterede aktier. For selskaberne består
fordelene i, at de ikke behøver at afholde udgifter til trykning
af aktiebreve på et tidspunkt, hvor registrering i
Værdipapircentralen er umiddelbart forestående. For det samlede
børsomsætningssystem består fordelene i, at de midlertidige
beviser for aktierettighederne ikke skal ombyttes på et tidspunkt,
hvor registrering i Værdipapircentralen er umiddelbart
forestående, hvilket dels er omkostningskrævende, dels indebærer
risiko for, at der opstår fejl i forbindelse med ombytningen.
Ved dispensationen opretholdes den hidtidige retstilstand ved
omsætningen af midlertidige beviser for aktierettighederne, indtil
registreringen i Værdipapircentralen er gennemført.
Bestemmelsen vil især have betydning i perioden frem til
Værdipapircentralens aktiesystems igangsætning.
Også efter børsreformens gennemførelse kan bestemmelsen imidlertid få
betydning for en række selskaber, der efter en kapitaludvidelse
søger børsnotering. I tilfælde, hvor der forud for en børsnotering
er udstedt midlertidige beviser for aktierettighederne, og hvor
børsnoteringen ikke foretages senest 1 år efter, at den pågældende
kapitalforhøjelse er registreret i aktieselskabs-registeret,
indebærer bestemmelsen mulighed for, at overregistrator kan
dispensere fra kravet om, at der skal udstedes aktiebreve.
Da bestemmelsen således ikke er en egentlig overgangsbestemmelse, er
den indsat som et nyt pkt. i § 21, stk. 2.
Til nr. 4
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 5
Ændringsforslaget indebærer, at aktionærer kan henvende sig til deres
eget kontoførende institut og få deres aktier indskrevet og få
meddelelse om udbytte m.v. for selskabets regning, hvis
instituttet over for selskabet påtager sig opgaven for samme
udgift som den, selskabet har aftalt med et eller flere andre
kontoførende institutter. Herved sikres konkurrenceneutralitet,
jfr. henvendelserne fra Danmarks Sparekasseforening og Den danske
Bankforening.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 7
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 8
Ændringsforslaget svarer til ændringsforslag nr. 5. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Henning Andersen (KF) nfmd. Flemming Hansen (KF) Jette Thomsen
(KF) Aagaard (KF) Svend Heiselberg (V) Jens Peter Jensen (V)
Brusvang (CD) Inger Stilling Pedersen (KrF) Svend Andersen (S) Erling Jensen (S) fmd. Kelm-Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lissa Mathiasen (S) Bjørn Westh (S) Jes Lunde (SF) Rahbæk
Møller (SF) Aase Olesen (RV)
Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 186
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber m.fl. love (Udstedelse af børsnoterede aktier og investeringsforeningsandele gennem Værdipapircentralen)
Nr L 186 1985-86, 1. samling Blad nr 918
Afgivet af erhvervsudvalget
Afgivet: 19860515