Legislator Case Law & Legislation
198514K00183 DK

1985 BTL 183 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MIDLERTIDIG REGULERING AF BOLIGFORHOLDENE NR L 183 1985-86, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1985 183 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i flere møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra

Sammenslutningen af Udsen-lejere (SUL) og Trøjborg

Grundejerforening.

Der er af forskellige mindretal stillet ændringsforslag.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) har givet udtryk for, at man stiller sig positivt over

for nogle af de fremsatte forslag, medens andre synes at give

anledning til såvel fortolkningsmæssige som administrative

problemer.

Udvalgsmedlemmerne finder imidlertid under alle omstændigheder, at de

forhold, som forslagene vedrører, ikke er af en så presserende

karakter, at en løsning på problemerne ikke kan afvente de forslag

til en lejelovsrevision, som regeringen har bebudet, og hvis

færdiggørelse netop er ved at være afsluttet i boligministeriet.

Det er udvalgsmedlemmernes opfattelse, at de fremsatte forslag ud fra

et helhedssynspunkt bør indgå i de samlede overvejelser

vedrørende udarbejdelsen af en ny lovgivning på området, og man

finder på denne baggrund ikke på nuværende tidspunkt at kunne

medvirke til, at lovforslaget nyder fremme.

Et andet mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

stillede og tiltrådte ændringsforslag.

Et tredje mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

stillede ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et

mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S og SF)

1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af et nyt § 8, stk. 2,

ændres »ejendomsskat« til: »et beløb svarende til den

ejendomsskat, der til enhver tid kunne have været opkrævet,».

2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 11, stk. 1, udgår i

1. pkt. ordet »mindst«, og som nyt 3. pkt. indsættes

»De beløb, der afsættes til vedligeholdelse efter §§ 18, 18 a og 18 b

i denne lov og § 22 i lov om leje, fordeles dog efter

bruttoetageareal.«

Af et

mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

3) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»01. I § 18 b, stk. 4, ændres »foreslå gennemførelse af arbejder, som

de afsatte midler kan anvendes til« til: »forlange, at udlejeren

udfører nærmere angivne hensigtsmæssige og rimelige

vedligeholdelsesarbejder (herunder brandsikring og

energibesparende foranstaltninger) af de midler, der indestår i

Grundejernes Investeringsfond«.'

Af et

mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S og SF)

4) Nr. 8 affattes således

»8. I § 45, stk. 1, indsættes efter »kommuner« ordene: », jfr. dog §

46, stk. 1, 3. pkt., § 48, stk. 1, 3. pkt., og § 50, stk. 1, 2.

pkt.«.'

5) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»02. I § 46, stk. 2, indsættes efter »kan« ordene: »bortset fra de i

stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser«.'

6) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»03. I § 50, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt.

»Tilsvarende gælder de i § 48, stk. 1, sidste punktum, omhandlede

enkeltværelser.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 3

Ændringsforslaget giver lejerne reel medbestemmelsesret ved

anvendelse af beløb, der henstår på konti til vedligeholdelse i

Grundejernes Investeringsfond.

Agnete Laustsen (KF) Birgit Fogh-Andersen (KF) Svend Åge Petersen

(KF) Merete Aarup (KF) Bente Nielsen (V) nfmd. Helge Sander

(V) Birgith Mogensen (CD) Arne Bjerregaard (KrF) Svend

Andersen (S) Bakholt (S) Baadsgaard (S) Knud Damgaard (S)

fmd. Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Ruth Olsen (SF)

Pelle Voigt (SF) Estrup (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1985 183 Valid

Nr BTL 183

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Nr L 183 1985-86, 1. samling

Afgivet af boligudvalget

Afgivet: 19860513

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →