1985 BTL 172 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDREDE REGULERINGSBESTEMMELSER, ÆNDRING AF REGLERNE OM RET TIL DAGPENGE UNDER UDDANNELSE M.V.) NR L 172 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 694

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål

»Vil vedtagelse af lovforslaget indebære, at der vil ske en

begunstigelse af ledige, som på dagpenge gennemfører en

kompetencegivende højere uddannelse, i forhold til almindelige

studerende?»

Svar

Jeg går ud fra, at der ved kompetencegivende uddannelse forstås

uddannelse, som er støtteberettiget efter lov om Statens

Uddannelsesstøtte.

Tanken med lovforslaget er generelt at give de ledige bedre mulighed

for gennem undervisning at kvalificere sig i en ledighedsperiode

og hermed forbedre deres erhvervsmuligheder.

Det har derimod naturligvis ikke været tanken at begunstige ledige i

forhold til almindelige uddannelsessøgende.

Efter forslaget kan ledige ikke bevare retten til dagpenge under

deltagelse i SU-berettiget undervisning, hvis undervisningen

finder sted før kl. 16.00.

Ledige, der ønsker at deltage i SU-berettiget undervisning om dagen,

er således i støttemæssig henseende ligestillet med alle andre

studerende.

Efter kl. 16.00 kan et ledigt medlem frit deltage i enhver form for

undervisning, uden at retten til dagpenge berøres heraf.

Ved vurderingen af, om der foreligger en begunstigelse for denne

gruppe i forhold til almindelige studerende, må man tage i

betragtning, at de ledige uddannelsessøgende samtidig er underlagt

en række begrænsninger, som ikke gælder for de almindelige

uddannelsessøgende.

F.eks. kan der ikke udbetales dagpenge, hvis den pågældende afbryder

et arbejdsforhold for at deltage i undervisning. Endvidere skal

den ledige stå til rådighed for arbejdsmarkedet i

undervisningsperioden, hvilket bl.a. betyder at den pågældende om

nødvendigt skal afbryde undervisningen, hvis arbejde tilbydes.

Jeg vil dog understrege, at jeg under alle omstændigheder vil følge

området meget tæt. Hvis det skulle vise sig, at reglerne kan føre

til en uheldig ændring af uddannelsesstrukturerne, er jeg

naturligvis indstillet på at tage eventuelle problemer op.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. En af disse besvarelser er medtaget som bilag til

betænkningen.

Skriftlige og/ eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Dansk Arbejdsgiverforening,

Den forebyggende Børneforsorgs Arbejdsløshedskasse og

en gruppe arbejdsløse socialrådgivere i Århus.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede og af flertallet

tiltrådte ændringsforslag.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag.

Med det forlig, regeringen og det radikale venstre netop har indgået,

finder socialdemokratiet det urimeligt, at man ikke har tænkt sig

at gennemføre lovgivning, der giver kompensation til de

medborgere, som af den ene eller anden grund er henvist til at

forsørge sig via dagpengesystemet.

Da regeringen og det radikale venstre gennemførte den såkaldte

»julepakke« stillede det radikale venstre krav om, at der skulle

ske en forhøjelse af dagpengeniveauet for de syge og arbejdsløse

på 2 pct., en ganske utilstrækkelig forhøjelse for at holde disse

dårligt stillede grupper fri af den såkaldte »julepakke«.

Allerede inden man fra flertallets side har gennemført denne

utilstrækkelige regulering af dagpengene, har man indgået et nyt

forlig, som vil blive en betydelig større belastning for

dagpengemodtagerne.

Denne mangel på konsekvens fra det radikale venstres side fortæller,

at den nykonservative orientering fra dette partis side nu er

slået helt igennem, og at kravene til julepakken var et slet

skjult forsøg på at foregøgle en socialliberal holdning.

Mindretallet har fremsat ændringsforslag til lovforslaget, som vil

betyde, at dagpengene vil blive reguleret med 10 pct. fra 1.

april, og at den automatiske regulering af dagpengene igen skal

fungere fra den 1. april 1987.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

tiltrådte ændringsforslag, som bl.a. vil medføre en forhøjelse og

regulering af dagpenge og efterløn i 1986 med ca. 10 pct.

Forhøjelserne dækker langtfra den købekraftudhuling, som

dagpengemaksimum har været udsat for i perioden 1982-85, nemlig 14

pct. som oplyst af arbejdsministeren til udvalget.

Påskepakken er heller ikke nogen lettelse for dagpengemodtagerne, men

nærmere en hån over for dem og efterlønsmodtagere, al den stund

påskepakken opsluger næsten halvdelen af de i dette lovforslag

foreslåede forbedringer. Det er så helt grotesk, at regeringen

igen foreslår en fastfrysning af satserne frem til 1. oktober

1987.

Mindretallet kan også støtte ændringsforslaget om at lade § 1, nr. 6,

udgå af lovforslaget.

Denne bestemmelse ser mindretallet i forlængelse af den opstramning,

som socialistisk folkeparti medvirkede til ved ændring af lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Dog har

udviklingen vist, at forvaltningen af den opstramning er sket

langt strengere end intentionerne var under lovforslagets

tilblivelse. Mindretallet ser dette forslag som en yderligere

opstramning - på samme måde som A-kassernes Samvirke ser det.

Mindretallet ønsker ikke at medvirke hertil.

Et tredje mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

tiltrådte ændringsforslag om en forhøjelse af dagpengene på 10

pct. pr. 1. april 1986, skønt mindretallet mener, at denne

forhøjelse er utilstrækkelig i betragtning af, at fastfrysningen

af satserne siden 1982 har ført til en forringelse på ca. 14 pct.

i dagpengemaksimums købekraft.

Men de 10 pct. er en klar forbedring i forhold til regeringens

forslag om 2 pct., som må opfattes som en uartighed over for de

arbejdsløse; en uartighed, som ikke bliver mindre af, at dagpenge-

og efterlønsmodtagere står over for endnu et fald i købekraften på

grund af regeringens påskepakke. Der ydes ikke kompensation til

arbejdsløse og efterlønsmodtagere for dette indgreb fra

regeringens side.

Mindretallet kan ligeledes tiltræde ændringsforslaget om, at den

suspenderede pristalsregulering ikke videreføres til og med januar

1987 som foreslået af arbejdsministeren, men »kun« til og med

reguleringspristallet for juli 1986. Men mindretallet skal ikke

undlade at gøre opmærksom på, at mindretallet er meget uenig med

socialdemokratiet i, at dagpengene kun skal reguleres en gang i

1986 (og ikke pr. 1. oktober 1986) efter at have været frosset

fast siden 1982, og at næste regulering således først bliver 1.

april 1987.

Mindretallet tiltræder også ændringsforslaget om at lade § 1, stk. 6,

udgå af lovforslaget. Arbejdsløshedskassernes Samvirke har i et

svar til udvalget bekræftet, at den foreslåede ændring af § 87 vil

friste A-kasserne til at vælge en for streng sanktion over for de

arbejdsløse. Der er tale om et meget fleksibelt regelsæt, og

A-kasserne har konstateret manglende ensartethed i direktoratets

afgørelser.

Hertil skal føjes, at en oppisket borgerlig hetz mod A-kassernes

fejludbetalinger i maj 1985 førte til en stramning i

kasseansvaret, skønt hetzen hvilede på et forkert grundlag.

Fejludbetalingerne udgjorde i 1983 2,69 pct. af de samlede

udbetalte dagpenge, og fejludbetalingerne må i øvrigt henføres til

et meget stort, uoverskueligt og uadministrerbart regelsæt, som

ikke blev ændret.

Mindretallet deler på den baggrund Arbejdsløshedskassernes Samvirkes

frygt.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF) og VS)

1) Nr. 2 affattes således

»2. I § 47, stk. 3, 3. pkt., ændres »januar 1986« til: »juli

1986«, og som 4. pkt. indsættes

»Den 1. april 1986 tillægges beregningsgrundlaget, således som det er

opreguleret den 1. oktober 1982, 235 kr.«»

2) Nr. 6 udgår.

Til § 2

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og KrF)

3) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, § 1,

nr. 4 og 5, dog først den 1. august 1986. § 1, nr. 2, og § 3 har

virkning fra den 1. april 1986.«

Til § 3

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF og VS)

4) I stk. 1 ændres »1. oktober 1987« til: »1. april 1987« og »1.626

kr.« til: »1.758 kr.«.

5) I stk. 2 ændres »1. oktober 1987« til: »1. april 1987« og »180

kr.« til: »235 kr.«.

6) I stk. 3 ændres i 1. pkt. »1. oktober 1987« til: »1. april 1987«

og »137 kr.« til: »235 kr.«, i 2. pkt. »92 kr.« til: »280 kr.«, i

3. pkt. »1. oktober 1987« til: »1. april 1987« og »47 kr.« til

»235 kr.« og i 4. pkt. »2.280 kr.« til: »2.490 kr.«.

7) I stk. 4 ændres i 1. pkt. »1. oktober 1987« til: »1. april 1987«

og »137 kr.« til: »325 kr.«, i 2. pkt. »92 kr.« til: »280 kr.«, i

3. pkt. »1. oktober 1987« til: »1. april 1987« og »47 kr.« til

»235 kr.« og i 4. pkt. »2.280 kr.« til: »2.490 kr.«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1, 2 og 4-6

Forslagsstillerne finder, at en 10 pct. regulering af satserne pr. 1.

april 1986 er påkrævet, og at den normale dyrtidsregulering af

satserne derefter skal genindtræde fra og med 1. april 1987.

Såfremt ændringsforslagene vedtages, vil der til 3. behandling i

nødvendigt omfang blive stillet supplerende ændringsforslag til

korrektion af eventuelle uklarheder m.v.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at lovforslaget ikke kan nå at

blive vedtaget inden den 1. april 1986. Ændringsforslaget

medfører, at reguleringen af dagpenge og efterløn fortsat vil ske

med virkning fra den 1. april 1986.

Houe (KF) Henning Andersen (KF) Bo Kristensen (KF) fmd. Jette

Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V) Bollmann (CD)

Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Andersen (S) Joanna Rønn (S)

Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Kaj Poulsen (S)

Søvndal (SF) Ole Henriksen (SF) Elisabeth Bruun Olesen (VS)

Estrup (RV)

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 172

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændrede reguleringsbestemmelser, ændring af reglerne om ret til dagpenge under uddannelse m.v.)

Nr L 172 1985-86, 1. samling Blad nr 694

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19860319