1985 BTL 164 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN OG INDFØDSRETSLOVEN (FORMIDLING AF ADOPTION M.V.) NR L 164 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 846

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen

tillige med justitsministerens svar herpå.

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret og har

følgende bemærkninger til lovforslaget

Med gennemførelsen af dette lovforslag sker der en tiltrængt

regulering af forholdene omkring de såkaldte »rugemødre«, i

lovforslaget benævnt surrogatmødre.

Lovforslaget forbyder klart mellemmandsvirksomhed samt annoncering i

forbindelse med surrogatmoderaftaler og forbyder ligeledes enhver

form for betaling til surrogatmoderen.

Udvalget er tilfreds med disse klare forbud og håber, at der i

administrationen af lovforslaget lægges en klar og hård linje over

for ethvert forsøg på at omgå lovens regler. Justitsministeren har

over for udvalget i svar på spørgsmål tilkendegivet, at der vil

blive administreret stramt efter reglerne, således at alle former

for mellemmandsvirksomhed m.v., som er på kanten af lovens regler,

søges stoppet. Udvalget er enig i denne vurdering og lægger stor

vægt på, at reglerne søges overholdt nøje.

Tilbage bliver surrogatmoderaftaler mellem mennesker, der kender

hinanden i forvejen, f.eks. i familiemæssig sammenhæng. Disse

aftaler kan formentlig ikke reguleres lovgivningsmæssigt, hvorfor

udvalget er enig i, at de ikke omfattes af lovforslaget.

Udvalget finder derfor, at lovforslaget repræsenterer den bedst

mulige måde at regulere surrogatmoderområdet på. Udvalget håber

hermed at undgå de mange følelsesmæssige, etiske og menneskelige

problemer, der kan være resultatet af aftaler om surrogatmoderskab

for både surrogatmoderen, de personer, der skal modtage barnet,

samt barnet selv.

Hagen Hagensen (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Karen Thurøe

Hansen (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Bjørn Elmquist (V)

Birthe Rønn Hornbech (V) Birgith Mogensen (CD) Inger Stilling

Pedersen (KrF) Ole Espersen (S) Korneliusen (S) Torben Lund

(S) Lissa Mathiasen (S) Erik B. Smith (S) Jimmy Stahr (S)

Ingerlise Koefoed (SF) Ebba Strange (SF) nfmd. Bernhard

Baunsgaard (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 1

ad § 33

Hvorledes forestiller justitsministeren sig, at det i praksis kan

forhindres, at der af tredjemand formidles forbindelse mellem en

kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn for

hende?

Svar

I § 33 i lovforslaget foreslås, at enhver form for formidling af

kontakt mellem en surrogatmor og et par eller en person, der

ønsker at modtage et barn, skal være ulovlig. Efter § 34, stk. 1,

i lovforslaget kan overtrædelse af § 33 straffes med bøde eller

hæfte.

De foreslåede regler om forbud mod formidling af aftaler om

surrogatmoderskab vil skulle søges overholdt på samme måde, som

det siden 1914 har været tilfældet med formidling af aftaler om

adoption og døgnpleje. Efter reglerne i lov nr. 63 af 1. april

1914 om adgangen til medvirken ved anbringelse af børn er det

forbudt for private at yde bistand som mellemmænd ved adoption og

plejetilladelse uden at have særlig tilladelse hertil. Også dette

forbud er strafsanktioneret. Forbudet er opretholdt ved §§ 31 og

32 i lovforslaget.

Reglerne om forbud mod formidling af aftaler om surrogatmoderskab er

suppleret med reglen i lovforslagets § 33, stk. 2, hvori der er

foreslået et generelt forbud mod annoncering om surrogatmoderskab.

Det er således ikke tilladt for et barnløst par at annoncere efter

en surrogatmor eller for en surrogatmor at annoncere efter et

barnløst par.

Det kan naturligvis ikke udelukkes, at det i et vist omfang vil kunne

lykkes at skjule for myndighederne, at der ydes ulovlig

formidling. Dette forhold adskiller sig imidlertid ikke fra en

række andre områder af ren privat karakter, hvor der er indført

forbud og regler om straf, der skal modvirke en adfærd, som

samfundet misbilliger.

Spørgsmål 2

Vil justitsministeren undersøge, om lovgivningen om barselorlov m.v.

og om adoptanters mulighed for frihed i forbindelse med en

adoption sikrer, at to kvinder kan få barselorlov/

adoptionsfrihed, når sagen drejer sig om det samme barn?

Svar

Der henvises til vedlagte udtalelse af 2. april 1986, som

justitsministeriet har indhentet fra arbejdsministeriet.

ARBEJDSMINISTERIET

København, den 2. april 1986

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Under henvisning til justitsministeriets skrivelse af 7. marts 1986

(j.nr. L.A. 1985-41012-12) vedrørende forslag til lov om ændring

af adoptionsloven og indfødsretsloven skal arbejdsministeriet

efter brevveksling med socialministeriet til brug for besvarelsen

af spørgsmål 2 fra folketingets retsudvalg oplyse følgende

Spørgsmål 2

Vil justitsministeren undersøge, om lovgivningen om barselorlov m.v.

og om adoptanters mulighed for frihed i forbindelse med en

adoption sikrer, at to kvinder kan få barselorlov/

adoptionsfrihed, når sagen drejer sig om det samme barn?

Svar

Det følger af § 1, stk. 3, i lov om barselorlov m.v., at i de

perioder, hvor en lønmodtager er berettiget til dagpenge i henhold

til kapitel 12 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, har

lønmodtageren ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med

graviditet, barsel og adoption.

Socialministeriet har om dagpengeretten oplyst, at i medfør af

dagpengeloven er der ret til barseldagpenge i indtil 24 uger efter

fødslen. Den omstændighed, at barnet bortadopteres, er uden

betydning for kvindens ret til barseldagpenge.

Endvidere har en adoptionssøgende ret til dagpenge i 24 uger efter

modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder

bestemmer, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet og

pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for retten til

dagpenge. Dette gælder også i tilfælde af, at barnet, inden der

foreligger en adoptionsbevilling, anbringes i pleje efter

bistandslovens § 65 hos de adoptionssøgende forældre, når de

adoptionsundersøgende myndigheder har truffet bestemmelse om

ansøgernes fravær fra arbejdet.

Efter dagpengeloven og barselorlovsloven er der således ikke noget

til hinder for, at to kvinder kan få barselorlov/ adoptionsfrihed,

når det drejer sig om samme barn.

P. M. V.

E. B.

E. Edelberg

Spørgsmål 3

Hvilke erfaringer findes der fra udlandet om surrogatmødres »levering

af børn«, vederlag for dette, mellemmandsvirksomhed, fortrydelse

på begge sider, juridisk bindende aftaler m.v.?

Svar

Spørgsmålet om en lovgivning om surrogatmoderskab drøftes i bl.a. en

række europæiske lande. Efter de oplysninger, som

justitsministeriet er i besiddelse af, har England som det første

europæiske land vedtaget en særlig lovgivning herom. Der henvises

til vedlagte Surrogacy Arrangements Act 1985. (Ikke optaget som

bilag). Det grundlæggende princip i denne lov er, at det er

forbudt for enhver i kommercielt øjemed at tage initiativ til

eller deltage i forhandlinger med henblik på indgåelse af en

aftale om surrogatmoderskab. Forbudet gælder dog ikke

surrogatmoderen selv eller det par, der ønsker et barn. Der er

endvidere forbud mod annoncering om aftaler om surrogatmoderskab.

Justitsministeriet har i øvrigt ingen præcise oplysninger om, hvilke

overvejelser der gøres i andre lande.

Spørgsmål 4

Hvordan kan man sikre et barn, der fødes som handicappet, og som

afvises både af den, der er mor til barnet, og af adoptanten?

Svar

Selv om et par har aftalt, at en kvinde skal føde et barn til parret,

kan parret nægte at modtage barnet, indtil der er gennemført

adoption eller sket overførelse af forældremyndigheden. Den

kvinde, der har født barnet, kan lade barnet adoptere af helt

udenforstående. Er der ikke mulighed eller interesse herfor, er

barnet stillet som ethvert andet barn, som forældrene ikke magter

at varetage ansvaret for. De sociale myndigheder vil herefter

skulle iværksætte de nødvendige hjælpeforanstaltninger.

Spørgsmål 6

I forlængelse af svaret på spørgsmål 1 ønskes det oplyst, om det er

hensigten at oprette et anerkendt organ til formidling af

surrogatmoderskab i lighed med godkendte

adoptionsformidlingsorganisationer.

Svar

Der er ikke efter § 33 i lovforslaget hjemmel for justitsmnisteren

til at give private personer eller organisationer tilladelse til

at yde hjælp til formidling af surrogatmoderskab. Efter § 33 er

enhver form for formidling af forbindelse mellem en surrogatmor og

en anden, der ønsker at modtage et barn, ulovlig. Efter § 34, stk.

1, nr. 2, er overtrædelse af forbudet strafbar.

Det er i de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 5 d,

anført, at baggrunden for dette forslag er at hindre mellemmænd i

økonomisk at udnytte barnløse pars stærke ønske om at få et barn

og socialt dårligt stillede kvinders situation. Formålet er

endvidere at hindre aftaler om surrogatmoderskab bortset fra

tilfælde, hvor typisk slægtninge eller nære venner er villige til

at hjælpe et barnløst par. Foreligger der et sådant nært forhold

mellem parterne, er der ikke behov for formidling.

Ingen

Nr BTL 164

Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven og indfødsretsloven (Formidling af adoption m.v.)

Nr L 164 1985-86, 1. samling Blad nr 846

Afgivet af retsudvalget

Afgivet: 19860507