1985 BTL 164 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ADOPTIONSLOVEN OG INDFØDSRETSLOVEN (FORMIDLING AF ADOPTION M.V.) NR L 164 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 846
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen
tillige med justitsministerens svar herpå.
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret og har
følgende bemærkninger til lovforslaget
Med gennemførelsen af dette lovforslag sker der en tiltrængt
regulering af forholdene omkring de såkaldte »rugemødre«, i
lovforslaget benævnt surrogatmødre.
Lovforslaget forbyder klart mellemmandsvirksomhed samt annoncering i
forbindelse med surrogatmoderaftaler og forbyder ligeledes enhver
form for betaling til surrogatmoderen.
Udvalget er tilfreds med disse klare forbud og håber, at der i
administrationen af lovforslaget lægges en klar og hård linje over
for ethvert forsøg på at omgå lovens regler. Justitsministeren har
over for udvalget i svar på spørgsmål tilkendegivet, at der vil
blive administreret stramt efter reglerne, således at alle former
for mellemmandsvirksomhed m.v., som er på kanten af lovens regler,
søges stoppet. Udvalget er enig i denne vurdering og lægger stor
vægt på, at reglerne søges overholdt nøje.
Tilbage bliver surrogatmoderaftaler mellem mennesker, der kender
hinanden i forvejen, f.eks. i familiemæssig sammenhæng. Disse
aftaler kan formentlig ikke reguleres lovgivningsmæssigt, hvorfor
udvalget er enig i, at de ikke omfattes af lovforslaget.
Udvalget finder derfor, at lovforslaget repræsenterer den bedst
mulige måde at regulere surrogatmoderområdet på. Udvalget håber
hermed at undgå de mange følelsesmæssige, etiske og menneskelige
problemer, der kan være resultatet af aftaler om surrogatmoderskab
for både surrogatmoderen, de personer, der skal modtage barnet,
samt barnet selv.
Hagen Hagensen (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Karen Thurøe
Hansen (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Bjørn Elmquist (V)
Birthe Rønn Hornbech (V) Birgith Mogensen (CD) Inger Stilling
Pedersen (KrF) Ole Espersen (S) Korneliusen (S) Torben Lund
(S) Lissa Mathiasen (S) Erik B. Smith (S) Jimmy Stahr (S)
Ingerlise Koefoed (SF) Ebba Strange (SF) nfmd. Bernhard
Baunsgaard (RV)
Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmål 1
ad § 33
Hvorledes forestiller justitsministeren sig, at det i praksis kan
forhindres, at der af tredjemand formidles forbindelse mellem en
kvinde og en anden, der ønsker, at kvinden skal føde et barn for
hende?
Svar
I § 33 i lovforslaget foreslås, at enhver form for formidling af
kontakt mellem en surrogatmor og et par eller en person, der
ønsker at modtage et barn, skal være ulovlig. Efter § 34, stk. 1,
i lovforslaget kan overtrædelse af § 33 straffes med bøde eller
hæfte.
De foreslåede regler om forbud mod formidling af aftaler om
surrogatmoderskab vil skulle søges overholdt på samme måde, som
det siden 1914 har været tilfældet med formidling af aftaler om
adoption og døgnpleje. Efter reglerne i lov nr. 63 af 1. april
1914 om adgangen til medvirken ved anbringelse af børn er det
forbudt for private at yde bistand som mellemmænd ved adoption og
plejetilladelse uden at have særlig tilladelse hertil. Også dette
forbud er strafsanktioneret. Forbudet er opretholdt ved §§ 31 og
32 i lovforslaget.
Reglerne om forbud mod formidling af aftaler om surrogatmoderskab er
suppleret med reglen i lovforslagets § 33, stk. 2, hvori der er
foreslået et generelt forbud mod annoncering om surrogatmoderskab.
Det er således ikke tilladt for et barnløst par at annoncere efter
en surrogatmor eller for en surrogatmor at annoncere efter et
barnløst par.
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at det i et vist omfang vil kunne
lykkes at skjule for myndighederne, at der ydes ulovlig
formidling. Dette forhold adskiller sig imidlertid ikke fra en
række andre områder af ren privat karakter, hvor der er indført
forbud og regler om straf, der skal modvirke en adfærd, som
samfundet misbilliger.
Spørgsmål 2
Vil justitsministeren undersøge, om lovgivningen om barselorlov m.v.
og om adoptanters mulighed for frihed i forbindelse med en
adoption sikrer, at to kvinder kan få barselorlov/
adoptionsfrihed, når sagen drejer sig om det samme barn?
Svar
Der henvises til vedlagte udtalelse af 2. april 1986, som
justitsministeriet har indhentet fra arbejdsministeriet.
ARBEJDSMINISTERIET
København, den 2. april 1986
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Under henvisning til justitsministeriets skrivelse af 7. marts 1986
(j.nr. L.A. 1985-41012-12) vedrørende forslag til lov om ændring
af adoptionsloven og indfødsretsloven skal arbejdsministeriet
efter brevveksling med socialministeriet til brug for besvarelsen
af spørgsmål 2 fra folketingets retsudvalg oplyse følgende
Spørgsmål 2
Vil justitsministeren undersøge, om lovgivningen om barselorlov m.v.
og om adoptanters mulighed for frihed i forbindelse med en
adoption sikrer, at to kvinder kan få barselorlov/
adoptionsfrihed, når sagen drejer sig om det samme barn?
Svar
Det følger af § 1, stk. 3, i lov om barselorlov m.v., at i de
perioder, hvor en lønmodtager er berettiget til dagpenge i henhold
til kapitel 12 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, har
lønmodtageren ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med
graviditet, barsel og adoption.
Socialministeriet har om dagpengeretten oplyst, at i medfør af
dagpengeloven er der ret til barseldagpenge i indtil 24 uger efter
fødslen. Den omstændighed, at barnet bortadopteres, er uden
betydning for kvindens ret til barseldagpenge.
Endvidere har en adoptionssøgende ret til dagpenge i 24 uger efter
modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder
bestemmer, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet og
pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for retten til
dagpenge. Dette gælder også i tilfælde af, at barnet, inden der
foreligger en adoptionsbevilling, anbringes i pleje efter
bistandslovens § 65 hos de adoptionssøgende forældre, når de
adoptionsundersøgende myndigheder har truffet bestemmelse om
ansøgernes fravær fra arbejdet.
Efter dagpengeloven og barselorlovsloven er der således ikke noget
til hinder for, at to kvinder kan få barselorlov/ adoptionsfrihed,
når det drejer sig om samme barn.
P. M. V.
E. B.
E. Edelberg
Spørgsmål 3
Hvilke erfaringer findes der fra udlandet om surrogatmødres »levering
af børn«, vederlag for dette, mellemmandsvirksomhed, fortrydelse
på begge sider, juridisk bindende aftaler m.v.?
Svar
Spørgsmålet om en lovgivning om surrogatmoderskab drøftes i bl.a. en
række europæiske lande. Efter de oplysninger, som
justitsministeriet er i besiddelse af, har England som det første
europæiske land vedtaget en særlig lovgivning herom. Der henvises
til vedlagte Surrogacy Arrangements Act 1985. (Ikke optaget som
bilag). Det grundlæggende princip i denne lov er, at det er
forbudt for enhver i kommercielt øjemed at tage initiativ til
eller deltage i forhandlinger med henblik på indgåelse af en
aftale om surrogatmoderskab. Forbudet gælder dog ikke
surrogatmoderen selv eller det par, der ønsker et barn. Der er
endvidere forbud mod annoncering om aftaler om surrogatmoderskab.
Justitsministeriet har i øvrigt ingen præcise oplysninger om, hvilke
overvejelser der gøres i andre lande.
Spørgsmål 4
Hvordan kan man sikre et barn, der fødes som handicappet, og som
afvises både af den, der er mor til barnet, og af adoptanten?
Svar
Selv om et par har aftalt, at en kvinde skal føde et barn til parret,
kan parret nægte at modtage barnet, indtil der er gennemført
adoption eller sket overførelse af forældremyndigheden. Den
kvinde, der har født barnet, kan lade barnet adoptere af helt
udenforstående. Er der ikke mulighed eller interesse herfor, er
barnet stillet som ethvert andet barn, som forældrene ikke magter
at varetage ansvaret for. De sociale myndigheder vil herefter
skulle iværksætte de nødvendige hjælpeforanstaltninger.
Spørgsmål 6
I forlængelse af svaret på spørgsmål 1 ønskes det oplyst, om det er
hensigten at oprette et anerkendt organ til formidling af
surrogatmoderskab i lighed med godkendte
adoptionsformidlingsorganisationer.
Svar
Der er ikke efter § 33 i lovforslaget hjemmel for justitsmnisteren
til at give private personer eller organisationer tilladelse til
at yde hjælp til formidling af surrogatmoderskab. Efter § 33 er
enhver form for formidling af forbindelse mellem en surrogatmor og
en anden, der ønsker at modtage et barn, ulovlig. Efter § 34, stk.
1, nr. 2, er overtrædelse af forbudet strafbar.
Det er i de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 5 d,
anført, at baggrunden for dette forslag er at hindre mellemmænd i
økonomisk at udnytte barnløse pars stærke ønske om at få et barn
og socialt dårligt stillede kvinders situation. Formålet er
endvidere at hindre aftaler om surrogatmoderskab bortset fra
tilfælde, hvor typisk slægtninge eller nære venner er villige til
at hjælpe et barnløst par. Foreligger der et sådant nært forhold
mellem parterne, er der ikke behov for formidling.
Ingen
Nr BTL 164
Betænkning over Forslag til lov om ændring af adoptionsloven og indfødsretsloven (Formidling af adoption m.v.)
Nr L 164 1985-86, 1. samling Blad nr 846
Afgivet af retsudvalget
Afgivet: 19860507