1985 BTL 154 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FOLKEKIRKENS KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE NR L 154 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 776

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til kirkeministeren

og dennes svar herpå

Ad svaret på spørgsmål 1

Der ønskes en præcisering af, hvorledes gravminderne skal bevares.

Svar

Kirkegårdsbestyrelsen skal sørge for, at registrerede gravminder, der

er hjemfaldet til kirkegården, opbevares bedst muligt. Såfremt

pladsforholdene på kirkegården tillader det, bør gravminderne ikke

flyttes, men forblive på deres oprindelige plads. Er dette ikke

muligt, kan gravminderne eventuelt anbringes på en del af

kirkegården, der ikke agtes udlagt med gravsteder. Ofte vil den

umiddelbart nord for kirken beliggende, skyggefulde del af

kirkegården være velegnet hertil.

Gravminderne vil også kunne anbringes i mindre grupper langs

indersiden af kirkegårdsdiget, ligesom flere gravminder kan samles

på et nedlagt gravsted. Eventuelt kan de registrerede gravminder

anbringes på en særlig afdeling på kirkegården, der er indrettet

og beplantet til dette formål, f.eks. som grusbelagte,

hækomkransede områder.

Der henvises i øvrigt til »Beretning om registrering af gravminder«

side 32-33. Vejledning om anbringelse af registrerede gravminder

på kirkegårdene vil blive udsendt til kirkegårdsbestyrelserne.

De registrerede gravminder skal altså forblive på kirkegården som en

del af kirkegårdsanlægget. Den forpligtelse, der ifølge

lovforslagets § 9, jfr. § 11, stk. 3, påhviler menighedsrådet

(kirkegårdsbestyrelsen) til at vedligeholde kirkegården, omfatter

derfor også de registrerede gravminder, der er hjemfaldet til

kirkegården. Såfremt et registreret gravminde skal istandsættes,

vil der være mulighed for at søge om statstilskud hertil, jfr. lov

nr. 645 af 19. december 1984 om folkekirkens økonomi § 20, stk. 3.

Der henvises til beretningen side 19-20.

Spørgsmål

Ministeren bedes tilstille udvalget sit svar på henvendelse fra det

tyske mindretal vedrørende gravminder, som den tyske del af

befolkningen i Sønderjylland kan være interesseret i at få

registreret som bevaringsværdige.

Svar

Den nævnte svarskrivelse - der er en underhåndsskrivelse af 4.

februar 1986 fra ministeriets departementschef - vedlægges i kopi.

Jeg kan oplyse, at jeg agter at følge det af departementschefen i

skrivelsens sidste afsnit foreslåede med hensyn til i de

administrative forskrifter at indføje en særlig bestemmelse om

registreringen på kirkegårde i Sønderjylland.

DEPARTEMENTSCHEFEN I KIRKEMINISTERIET

København den 4. februar 1986

Kære hr. S. Matlok!

Tak for Deres brev af 23. januar 1986 og det dermed fulgte responsum

om »Beretning vedrørende registrering af gravminder«.

Som anført i det nævnte responsum er det ikke muligt nærmere at

beskrive, hvad der skal forstås ved »fortjenstfulde mænd og

kvinder«, se også beretningen side 26 f.n. Men ifølge lovforslaget

skal forslag til registrering af gravminder udarbejdes i samråd

med en af museumsrådet udpeget sagkyndig, d.v.s., at det i reglen

vil være en medarbejder ved det stedlige museum, der deltager i

registreringsarbejdet. Hermed skulle det være sikret, at der altid

er den nødvendige sagkundskab til stede, således at man ikke

risikerer af uvidenhed at komme til at overse gravminder, der

burde være registrerede efter de vejledende kriterier, der er

anført i beretningen side 25-27.

Lovforslagets bestemmelser om registrering af gravminder skal jo -

ligesom de øvrige bestemmelser i lovforslaget - være gældende for

hele landet, og det er hensigten ved udsendelse af administrative

forskrifter så vidt muligt at søge gennemført en ensartet praksis.

Jeg vil dog på den givne foranledning være indstillet på at foreslå

ministeren, at der i de administrative forskrifter, som skal

udfærdiges i medfør af loven, indføjes en bestemmelse om, at man

ved registreringen på kirkegårde i Sønderjylland må have for øje,

at gravminder efter personer, der har haft særlig betydning for

den tyske del af befolkningen i landsdelen, kan være

bevaringsværdige og derfor egnede til registrering.

Med venlig hilsen

Det tyske mindretals sekretariat i København,

v/ S. Matlok

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kirkeministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig og mundtlig henvendelse fra

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen

tillige med kirkeministerens svar herpå.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) er tilfreds med lovforslaget, men beklager,

at der ikke i tilstrækkeligt omfang er anvist økonomiske midler

til relevante bevarelsesarbejder.

Alice Brask (KF) Karen Thurøe Hansen (KF) Ikast (KF) Eva Møller

(KF) Povl Brøndsted (V) fmd. Birthe Rønn Hornbech (V) Bente

Juncker (CD) Steffensen (KrF) Arne Jensen (S) Qvist Jørgensen

(S) Korneliusen (S) Tove Lindbo Larsen (S) nfmd. Henning

Nielsen (S) Nørgaard-Sørensen (S) Inger Harms (SF) Hanne

Thanning Jacobsen (SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 154

Betænkning over Forslag til lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Nr L 154 1985-86, 1. samling Blad nr 776

Afgivet af kirkeudvalget

Afgivet: 19860416