1985 BTL 145 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFHOLDELSE AF VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM EN EF-REFORM (EF-PAKKEN) NR L 145 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 475

Udvalget har stillet en række spørgsmål til statsministeren,

udenrigsministeren og justitsministeren, som disse har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere haft samråd med statsministeren,

udenrigsministeren, justitsministeren og indenrigsministeren.

Statsministeren har over for udvalget oplyst, at det er hans

opfattelse, at det alene bør forekomme under særlige

omstændigheder, at folketinget vedtager, at spørgsmål forelægges

befolkningen ved en vejledende folkeafstemning.

Alene hvor det vedrører spørgsmål af den største betydning for det

danske samfund, og hvor folketinget anser det for væsentligt at få

befolkningens vurdering, bør folketinget vedtage at afholde

vejledende folkeafstemning.

Endvidere har indenrigsministeren oplyst

Når indenrigsministeriet i 1987 opgør, om kommunerne har overskredet

henstillingen om driftsudgifterne for 1986, vil udgifterne ved

denne nye opgave som ved andre nye opgaver blive fratrukket, inden

der tages stilling til, om henstillingen er overtrådt.

Endvidere fratrækkes det samme beløb i det beløb, som skal indbetales

til staten som følge af en eventuel overskridelse. Herved følges

ved denne nye lov de almindelige principper for kompensation for

nye opgaver.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af

statsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) anfører

Mindretallet tager til efterretning, at regeringen har ønsket

spørgsmålet om dansk tiltræden af Den Europæiske Fælles Akt

(EF-pakken) udlagt til en vejledende folkeafstemning.

Principielt er socialdemokratiet af den opfattelse, at man bør holde

sig til grundlovens muligheder for bindende folkeafstemninger

(jfr. § 20 og § 42) og ikke instituere en ny parlamentarisk

sædvane med afholdelse af vejledende folkeafstemninger i

kontroversielle sager. Særlig betænkeligt ville det være, hvis

regeringer, der havde lidt nederlag i folketinget, kunne bruge

denne fremgangsmåde i stedet for den normale fremgangsmåde at

udskrive nyvalg, hvis man ønskede folketingets holdning ændret.

Disse synspunkter har der hidtil i folketinget været bred politisk

enighed om, og det er karakteristisk, at der ikke har været

afholdt vejledende folkeafstemninger siden grundlovsrevisionen i

1953. Selv i sager, hvor der i folketinget har været enighed om,

at vælgerne burde have lejlighed til at udtale sig, inden en

vigtig beslutning trådte i kraft, har man tilrettelagt en

procedure, der gjorde det muligt at afholde folkeafstemning efter

reglerne i grundlovens § 42. Det gjaldt således regeringens og

partiernes overvejelser i 1975 og 1976 om proceduren i forbindelse

med en eventuel beslutning om a-kraft.

Mindretallet har imidlertid i denne situation taget en vejledende

folkeafstemning til efterretning, fordi der i spørgsmålet om

EF-pakken i folketinget har været konstateret et flertal herfor,

og fordi det efter grundlovens regler ikke ville være muligt at få

sagen udsendt til bindende folkeafstemning. Mindretallet tillægger

det også betydning, at regeringen har begrundet sit forslag med

henvisning til den usædvanlige situation og over for udvalget har

erklæret, at man ikke derved tilstræbte nogen ny parlamentarisk

praksis.

Ud over selve afgørelsen om afholdelsen af en vejledende

folkeafstemning er der fire spørgsmål, folketinget skal tage

stilling til: hvad skal der stemmes om, hvordan skal informationen

af befolkningen tilrettelægges, hvornår skal afstemningen finde

sted og bør afstemningens resultat respekteres af folketinget?

Det har fra første færd været mindretallets vurdering, at

afstemningstemaet måtte formuleres helt neutralt uden positive

eller negative overtoner. F.eks. ville hverken et positivt ladet

ord som »reform« eller et negativt ladet ord som »union« kunne

indgå i afstemningstemaet. Det korrekte udgangspunkt må være selve

det dokuments titel, som Danmark i tilfælde af et ja ved

afstemningen vil blive bedt om at undertegne.

Af bilaget til lovforslaget fremgår det, at titlen på det endelige

forhandlingsresultat er »Europæisk Fælles Akt«. Dette begreb bør

derfor indgå i afstemningstemaet.

På denne baggrund er det tilfredsstillende, at regeringen bøjede sig

og ændrede temaet for afstemningen til dansk tiltræden af

EF-pakken (Europæisk Fælles Akt).

Hvad angår informationen af befolkningen, har mindretallet det

principielle synspunkt, at hele Den Europæiske Fælles Akt uden

ledende bemærkninger fra regeringens side burde udsendes direkte

til vælgerne.

Mindretallet er tilfreds med, at der med lovforslagets vedtagelse er

skabt sikkerhed for, at Den Europæiske Fælles Akt bliver frit

tilgængelig på alle offentlige kontorer og institutioner for

vælgerne, og at teksten kommer til at fremtræde uden regeringens

bemærkninger.

Mindretallet er også tilfreds med, at partierne i enighed vil

henstille til folketingets præsidium at udarbejde en

informationsavis med alle folketingets partiers kommentarer til

EF-pakken (Europæisk Fælles Akt), som kan sendes til alle danske

husstande.

Denne informationsavis vil være et nyttigt redskab for vælgerne, ikke

mindst til at modstå de skrækkampagner, der desværre synes

uundgåelige.

På baggrund af den tilfredsstillende løsning af problemerne

vedrørende temaet og information af befolkningen har mindretallet

accepteret den foreslåede dato, den 27. februar 1986, for

afholdelse af afstemningen. Egentlig har mindretallet været

betænkeligt ved en så kort forudgående oplysnings- og

debatperiode, men har på grund af regeringens imødekommenhed over

for mindretallets principielle krav accepteret datoen den 27.

februar 1986.

I løbet af udvalgsarbejdet har mindretallet i øvrigt fået sikkerhed

for, at udgifterne til afholdelse af folkeafstemningen ikke vil

blive belagt med den særlige statsafgift, der er blevet pålagt

kommunerne af regeringspartierne og det radikale venstre.

Det er over for udvalget af statsministeren blevet oplyst, at

regeringen finder, at der hverken er juridiske eller politiske

grunde til, at befolkningen i Grønland og på Færøerne skal deltage

i folkeafstemningen. Mindretallet tager disse oplysninger til

efterretning, men understreger, at dette alene er regeringens

ansvar.

Mindretallet vil naturligvis opfordre alle til at stemme nej ved

folkeafstemningen.

Pakkens indhold strider mod folketingets dagsordener af 28. maj 1984

og 23. maj 1985.

En vedtagelse af Den Europæiske Fælles Akt vil betyde et farligt

skridt henimod en unionsdannelse i Europa, fordi der nu, trods de

hidtidige dårlige erfaringer med Parlamentets budgetbeføjelser,

sker en udvidelse af Europa-Parlamentets kompetence.

Mindretallet er også imod, at man ved lovharmoniseringsbeslutninger i

Ministerrådet går over til flertalsafgørelser uden sikre garantier

for dansk selvbestemmelse, når det gælder om at højne sundhed og

miljø i Danmark.

Traktatfæstelsen af EPS-samarbejdet er overflødig og vil måske

vanskeliggøre et mere åbent politisk samarbejde i Europa.

Ved folkeafstemningen i 1972 gav den daværende regering og det

daværende folketing en række udtrykkelige garantier om den danske

deltagelse i EF-samarbejdet. Disse garantier og løfter ønsker

socialdemokratiet ikke at svigte. Mindretallet opfordrer derfor

vælgerne til at stå fast og stemme nej.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

anfører

Mindretallet finder, at en folkeafstemning om EF-pakken er

acceptabel. Dog skal det påpeges, at folkeafstemningen, som er en

vejledende folkeafstemning, kommer efter, at statsministeren er

kommet i mindretal i en afstemning i folketinget om EF-pakken.

Mindretallet har stemt imod pakken, fordi EF-pakken har følgende

indhold

Europa-Parlamentet får øget magt, hvilket er en styrkelse af de

unionsivrige kræfter. Det får indflydelse på forslag om at åbne

det indre marked, på spørgsmål om optagelse af nye medlemslande og

på indgåelse af samarbejdsaftaler med tredjelande.

Samarbejdsproceduren er indrettet på en sådan måde, at Parlamentet nu

vil kunne udvide sine blokeringsmuligheder fra budgetområdet til

også at gælde på en række andre områder. Derved vil

Europa-Parlamentet, Kommissionen og bare et meget unionsivrigt

land kunne presse Danmark voldsomt.

Europa-Parlamentet skal fremover godkende Ministerrådets

beslutninger. Europa-Parlamentet kan forkaste resultatet og stille

ændringsforslag.

Når man på en række områder forlader princippet om, at alle lande

skal være enige, og i stedet går over til flertalsafgørelser,

forringes Danmarks muligheder for at sige nej til

harmoniseringsforslag.

Formålet er jo at åbne det indre marked, så varer, kapital og

tjenesteydelser kan passere frit ud fra en tankegang om, at når en

vare er godkendt i et medlemsland, er den også automatisk godkendt

i de øvrige lande.

Danmark vil ikke fremover have samme mulighed for at prioritere

arbejdsmiljø, miljø og forbrugerbeskyttelse over

konkurrencehensyn. I stedet vil Danmark opleve et voldsomt pres

for forringede vilkår.

Mindretallet er imod, at det udenrigspolitiske samarbejde

traktatfæstes, fordi dette svækker dansk udenrigspolitisk

selvstændighed. Derudover bliver andre lande i Europa udelukket og

det nordiske samarbejde kørt ud på et sidespor.

Mindretallet støtter tanken om i stedet at gå i den modsatte retning

på dette område ved at udvide kredsen af lande i et politisk

samarbejde til også at omfatte Norge og neutrale lande.

Mindretallet afviser sammenbindingen af det politiske og det

økonomiske samarbejde, som ligger i Den Europæiske Fælles Akt, og

advarer imod at traktatfæste EF-topmøderne.

For flertallet af EF-landene er Akten et klart skridt henimod en

EF-union, og det er usandt, når regeringen benægter dette ved at

henvise til, at man i den danske oversættelse har fået lov til at

ændre ordet union til sammenslutning.

Under udvalgsarbejdet er det i øvrigt blevet klart, at der er

problemer forbundet med Grønland, der som bekendt har meldt sig ud

af EF, og Færøerne, der også står udenfor. De bliver, såfremt

EF-pakken skulle blive vedtaget, på grund af rigsfællesskabet

omfattet af traktaten om EPS samt Den Europæiske Traktat.

Det forekommer meget uheldigt, at udenrigsministeren under

forhandlingerne om EF-pakken ikke har været opmærksom på dette.

Det er lykkedes at få et rigtigt afstemningstema frem, der fortæller,

hvad afstemningen handler om. De alt for positive bemærkninger til

lovforslaget vil nu ikke blive udsendt i informationsmateriale,

som skal lægges frem på biblioteker og andre offentlige kontorer.

Dette er mindretallet tilfreds med. Ligeledes er mindretallet

tilfreds med, at der bliver udarbejdet en informationsavis til

samtlige husstande, hvor partierne kan redegøre for deres

synspunkter om EF-pakken. Dette lagde mindretallet megen vægt på

ved 1. behandling.

Desværre lykkedes det ikke at få rykket datoen for folkeafstemningen

til midt i marts måned. Dette betyder, at der bliver mindre tid

til oplysningsarbejdet, end mindretallet havde ønsket, og dette

beklager mindretallet.

Et tredje mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget)

anfører følgende

Det må hilses velkomment, at der afholdes en folkeafstemning om

EF-pakken, som er endnu et skridt frem mod en vesteuropæisk

politisk union. I det hele taget bør der ikke kunne gennemføres

traktatændringer eller nye traktater (EPS), som går ud over det

grundlag, vælgerne godkendte ved folkeafstemningen i 1972, uden at

sådanne skridt godkendes ved en folkeafstemning. EF-pakken

indebærer, hvis den godkendes, en meget væsentlig overskridelse af

dette grundlag: EF og EF-Kommissionen får traktatfæstet ret til at

blande sig i dansk udenrigspolitik, og sikkerhedspolitikken,

herunder adgangen til våbenteknologisk samarbejde, traktatfæstes

inden for rammerne af EPS. De foreslåede bestemmelser om øget

adgang til flertalsafstemninger, ikke mindst når det gælder det

indre marked, vil i realiteten medføre en svækkelse af

Luxembourgforligets vetoret, og i den forbindelse vil pakken af

andre medlemslande blive betragtet som et nyttigt instrument til

sammen med andre skridt (som f.eks. kommende ændringer af

Ministerrådets forretningsorden) at rette et fornyet angreb på

vetoretten i de kommende år. Der er ikke i pakken skabt

betryggende miljøgarantier, der sikrer Danmarks adgang til at føre

en selvstændig miljø- og arbejdsmiljøpolitik på områder, hvor

gennemførelsen af det indre marked vil fremkalde konflikt mellem

miljø- og erhvervsinteresserne. Hertil kommer, at pakken vil føre

til en styrkelse af EF-organerne, herunder Europa-Parlamentet, på

folketingets bekostning.

Af disse grunde opfordrer mindretallet vælgerne til at stemme nej til

EF-pakken.

Det er lykkedes at få et rigtigt afstemningstema, der fortæller, hvad

afstemningen drejer sig om. Det er videre lykkedes at sikre, at

informationsmateriale i form af lovteksten og traktatforslagene

m.v. udsendes til offentligheden renset for entydigt positive

fortolkninger af EF-pakken.

Endelig er det absolut væsentligt, at der er skabt forudsætninger

for, at folketinget kan udsende en informationspublikation til

alle landets husstande. I denne skal folketingets partier redegøre

for deres stilling til indholdet af EF-pakken.

Mindretallet må imidlertid beklage, at afstemningsdatoen ikke levner

megen tid til en rimelig og fornuftig oplysning om

forhandlingsresultatets indhold og en saglig folkelig debat herom.

Dette stiller stærke kapitalgrupper og pengestærke organisationer

urimelig stærkt, især med hensyn til at føre skrækkampagner, som

kunne tænkes at have en vis virkning over et kortere tidsrum,

indtil det lykkes at trænge igennem med en mere saglig debatform.

Det er videre under udvalgsarbejdet fremgået, at der er udestående

problemer vedrørende Færøerne og Grønland, der omfattes af dele af

EF-pakken, uanset at begge tydeligt har tilkendegivet, at de ikke

ønsker at deltage i EF-samarbejdet. Det forekommer uheldigt, at

udenrigsministeren øjensynlig under forhandlingerne under

unionskonferencen ikke har været opmærksom på dette forhold.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af statsministeren, tiltrådt af udvalget

Til titlen

1) Lovforslagets titel affattes således

»Forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om

Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt)».

Til § 1

2) Stk. 1 affattes således

»Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag den 27. februar

1986 om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt).«

3) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til

følgende spørgsmål: Skal Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk

Fælles Akt)?»

Kent Kirk (KF) Collet (KF) Arne Lund (KF) Rønholt (KF) Bjørn

Elmquist (V) Svend Heiselberg (V) fmd. Tørnæs (V) Bente

Juncker (CD) Hjortnæs (S) Arne Jensen (S) Risgaard Knudsen (S) Ivar Nørgaard (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Gade (SF) Lilli

Gyldenkilde (SF) Albrechtsen (VS) Niels Helveg Petersen (RV)

Partierne KrF, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

INDENRIGSMINISTERIET Bilag 1

Besvarelse af spørgsmål nr. S 585 stillet den 22. januar 1986 af

folketingsmedlem A. Agerschou

Spørgsmål S 585

Kan ministeren bekræfte, at kommunerne risikerer at skulle af med en

bøde til staten som følge af kommunale udgifter i forbindelse med

den bebudede vejledende folkeafstemning om EF-pakken, og finder

ministeren det i bekræftende fald rimeligt?

Svar

Der er ikke i grundloven eller folketingsvalgloven regler om

vejledende folkeafstemninger. Udgifterne i forbindelse med en

vejledende folkeafstemning om EF-pakken må derfor siges at være

en følge af den særlige lov, der vil være en forudsætning for

afholdelsen af en sådan afstemning.

Regeringen er derfor indstillet på, at kommunerne under et skal have

kompenseret udgifterne ved denne folkeafstemning over det såkaldte

statslige bloktilskud til kommunerne. Derimod vil det fortsat være

sådan, at der ikke ydes kommunerne kompensation for udgifterne til

folketingsvalg og til de former for folkeafstemninger, der er

nævnt i grundloven.

Kompensationsbeløbet i forbindelse med den vejledende folkeafstemning

om EF-pakken skal ikke indgå i beregningen af, om der har været

stigning i de samlede kommunale nettodriftsudgifter fra regnskab

1984 til regnskab 1986, jfr. § 10, stk. 13-15, i lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, som

affattet ved lov nr. 580 af 19. december 1985.

STATSMINISTERIET Bilag 2

Spørgsmål nr. 8 af 30. januar 1986 fra folketingets markedsudvalg (L

145)

Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig om tidspunktet for

folkeafstemningen, herunder vedrørende de specielle problemer for

syge, søfolk og andre, som skal stemme pr. brev inden

afstemningsdagen?

Svar

Som det vil fremgå af besvarelsen af spørgsmål 2, er

folkeafstemningerne siden 1953 afholdt med 18-21 dages varsel i

overensstemmelse med reglerne i grundlovens § 42. Efter disse skal

en folkeafstemning iværksættes med et varsel på tidligst 12 og

senest 18 søgnedage. Regeringen har fulgt disse bestemmelser ved

at foreslå, at afstemningsdatoen bliver den 27. februar, idet der,

såfremt lovforslaget vedtages den 4. februar, vil være et varsel

på ca. 3 uger svarende til grundlovens 18 søgnedage.

Brevafstemning kan her i landet i henhold til valglovens bestemmelser

ske i de sidste 3 uger før afstemningsdagen, og der vil således

kunne afgives brevstemme i hele den periode, som valgloven

fastsætter. Af hensyn til at vælgerne kan få mest mulig tid til at

overveje det tema, som folkeafstemningen skal afholdes om, agter

regeringen at henstille til de institutioner, hvor syge og andre

svagelige vælgere opholder sig, at afstemningen på institutionen

afholdes så sent som muligt i 3-ugers perioden for

brevafstemningen.

Ingen

Udvalget har efter lovforslagets 2. behandling behandlet dette i et

møde og har herunder haft samråd med statsministeren.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det af

statsministeren stillede ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af statsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 4

Paragraffen affattes således

»§ 4. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.«

BEMÆRKNINGER

Ændringsforslaget sikrer, at brevstemmeafgivningen kan påbegyndes

fulde 3 uger før afstemningsdagen, jfr. folketingsvalglovens § 56,

stk. 1.

Kent Kirk (KF) Collet (KF) Arne Lund (KF) Rønholt (KF) Bjørn

Elmquist (V) Svend Heiselberg (V) fmd. Tørnæs (V) Bente

Juncker (CD) Hjortnæs (S) Arne Jensen (S) Risgaard Knudsen

(S) Ivar Nørgaard (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Gade (SF) Lilli

Gyldenkilde (SF) Albrechtsen (VS) Niels Helveg Petersen (RV)

Partierne KrF, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 145

Betænkning over Forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om en EF-reform (EF-pakken)

Nr L 145 1985-86, 1. samling Blad nr 475

Afgivet af markedsudvalget

Afgivet: 19860201