1985 BTL 141 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE, OM ÆNDRING AF LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING OG OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN NR L 141 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1039

§ 4, stk. 2, udgår i konsekvens af, at nr. 45 delvis udgår, og stk. 3

udgår i konsekvens af det under nr. 6 stillede ændringsforslag,

hvorefter aftrapningen af sanerings- og byfornyelsesboligsikring

skal være som hidtil.

Agnete Laustsen (KF) Birgit Fogh-Andersen (KF) Svend Åge Petersen

(KF) Merete Aarup (KF) Bente Nielsen (V) nfmd. Helge Sander

(V) Birgith Mogensen (CD) Arne Bjerregaard (KrF) Svend

Andersen (S) Bakholt (S) Baadsgaard (S) Knud Damgaard (S)

fmd. Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Ruth Olsen (SF)

Pelle Voigt (SF) Estrup (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

§ 34 nævnte beløb på grundlag af henholdsvis pristal og

timelønsindeks. I stedet fastsættes de forskellige maksimums- og

minimumsbeløb til faste beløb i 1987.

Samtidig foreslås § 34 b og § 62, stk. 3, ophævet, da bestemmelserne

efter deres indhold ikke har virkning ud over 1986.

Til nr. 14, 15 og 17

Det foreslås, at de nævnte bestemmelser udgår, idet de forudsatte

gennemførelse af en lovgivning om ældreboliger.

Til nr. 18

Det foreslås, at kun den del af bestemmelsen, der overføres fra

byfornyelsesloven, opretholdes, idet en ændret refusion på

boligydelse skal ses i sammenhæng med de generelle tilskud, staten

yder kommunerne.

Til nr. 19

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har modtaget

mundtlige og/ eller skriftlige henvendelser fra

Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,

Brabrand Boligforening,

Byfornyelsesselskabet Danmark S.m.b.A.,

Lejernes Landsorganisation, Kreds 11, Københavns amt,

Lejernes Landsorganisation, Randers afdeling,

Lejernes Landsorganisation og

Omsorgs Organisationernes Samråd.

Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Boligministeren har oplyst, at de i lovforslaget foreslåede ændrede

satser i § 34 a alene er gældende i 1987.

Efter 1987 indtræder således igen den automatiske regulering af

satserne efter pris- og lønudviklingen, men det bemærkes, at

regeringen i begyndelsen af næste folketingsår vil fremsætte

forslag til regulering af boligstøtten efter 1987.

Vedrørende den foreslåede nye § 64 a, hvorefter boligministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om beregning af boligers

bruttoetageareal, har ministeren over for udvalget tilkendegivet,

at man ved fastsættelsen af sådanne bestemmelser vil følge de

retningslinjer, der er fastlagt i den med hjemmel i

lejelovgivningen udstedte bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983

om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialistisk folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) har bemærket, at boligministeren i nærværende betænkning

har oplyst, at regeringen i begyndelsen af næste folketingsår vil

fremsætte forslag til regulering af boligstøtten efter 1987.

Socialdemokratiet ønsker den automatiske regulering af satserne efter

pris- og lønudviklingen genindført og vil derfor modsætte sig

ethvert forsøg fra regeringen på at forhindre dette.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af

boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af

SF)

Til § 1

1) Nr. 5 udgår.

2) Nr. 8 affattes således

»8. § 11, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller

opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og

betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes

lejen ved opgørelse af boligudgiften med 9,75 kr. pr. m2

bruttoetageareal, jfr. § 34, stk. 3. Ved fremleje, fremlån eller

udleje af en del af lejligheden fradrages der ved fastsættelse af

bruttoetagearealet et areal, der svarer til den forholdsmæssige

del af arealet for hele lejligheden efter antallet af værelser.«»

3) I den under nr. 9 foreslåede nye § 17 a udgår i nr. 1 »eller« samt

nr. 2.

4) Nr. 10 affattes således

»10. I § 18, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.'

5) I det under nr. 14 foreslåede nye kapitel 4 a affattes § 23 c

således

»§ 23 c. Ved beregning af boligstøtte efter § 23 b nedsættes den

boligudgift, der er opgjort efter kapitel 2 eller 3, i henhold til

reglen i stk. 2, såfremt boligens bruttoetageareal overstiger 65

m2 for en person i husstanden og 20 m2 pr. person herudover.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. m2

bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i

husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2 bruttoetageareal. For

de følgende 20 m2 medregnes 75 pct. af m2-udgiften, og for

yderligere 20 m2 medregnes 50 pct.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved

opgørelsen for en person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for

75 m2. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes

eller anvendes til erhvervsformål, fradrages der ved beregningen

et beløb i boligudgiften efter stk. 1-3, der mindst skal svare til

den forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser i

lejligheden.«

6) Nr. 15 affattes således

»15. § 24 affattes således

»§ 24. En lejer, som på grundlag af en godkendt saneringsplan, en

beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller efter

lov om boligtilsyn har ret til og får anvist en erstatningsbolig,

kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem hidtidige

leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne

lejlighed.

Stk. 2. Såfremt genhusning sker i en lejlighed med flere værelser end

den hidtidige, og såfremt lejlighedens værelsesantal samtidig

overstiger antallet af personer i husstanden med mere end et,

nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter

antallet af værelser. Antallet af værelser opgøres efter reglerne

i § 19, stk. 2-4.

Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en

erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1,

selv skaffet sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde

boligsikring efter stk. 1, såfremt lejligheden skønnes passende

efter boligtagerens økonomi og familieforhold og

kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.

Stk. 4. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt

saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om

byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter

reglerne i stk. 1.

Stk. 5. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år med 10 pct. af

forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede, indtil

der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen

trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt lejen

på genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens

husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes

boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan ikke længere kræve

boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større

boligstøtte kan opnås efter kapitel 4 eller 4 a.

Stk. 6. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1

nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af

boligstøtte og ikke til mindre end 4.100 kr., jfr. § 34, stk. 1,

nr. 7.

Stk. 7. §§ 21-23 finder tilsvarende anvendelse.«»

7) I den under nr. 17 foreslåede nye § 24 b, affattes stk. 5,

således

»Stk. 5. §§ 21-23 og § 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, finder

tilsvarende anvendelse.«

8) Nr. 19 affattes således

»19. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 58« til: »kapitel X«.'

9) Den under nr. 20 foreslåede affattelse af § 25, stk. 2, affattes

således

»Stk. 2. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct. af den

boligsikring efter stk. 1, som boligsikringsmodtageren er

berettiget til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen,

såfemt lejen på dette tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens

husstandsindkomst, jfr. § 7. I andre tilfælde nedsættes

boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet

beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første

lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§

21-23 og § 24, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.«

10) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 25, stk. 7, ændres

»§ 24, stk. 6-9,» til: »§ 24, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6,».

11) Nr. 28 affattes således

»28. I § 34, stk. 1, nr. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.'

12) I den under nr. 29 foreslåede affattelse af et nyt stk. 3 i § 34

ændres »9 kr.« til: »9,75 kr.«.

13) Efter nr. 29 indsættes som nye numre

»01. § 34 a affattes således

»§ 34 a. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter §

34, stk. 1 og 3, og § 62, stk. 2, skal finde sted på grundlag af

reguleringspristallet for juli 1986, bortfalder. I stedet

fastsættes de i § 34, stk. 1, nr. 1-9, og stk. 3, samt § 62, stk.

1, nævnte beløb således

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst: 10.300 kr., jfr. § 7, stk.

4.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten: 10.800 kr.,

jfr. § 7, stk. 6.

3) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse: 5.900

kr., jfr. § 14, stk. 1, nr. 2.

4) Grænsebeløbets minimumsbeløb: 6.300 kr., jfr. § 18, stk. 1.

5) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift: 41.100 kr., jfr. §

21, 1. pkt.

Med 1 barn 43.300 kr.

Med 2 børn 45.300 kr.

Med 3 børn 47.400 kr.

Med 4 og flere børn 49.400 kr.

jfr. § 21, 2. pkt.

6) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte: 21.696 kr., jfr. §

22, 1. pkt.

Med 4 eller flere børn: 27.204 kr., jfr. § 22, 2. pkt.

7) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling: 6.300 kr., jfr. §

24, stk. 6.

8) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af

tilskud: 732 kr., jfr. § 29.

9) Minimumsbeløb for boligydelse i form af lån: 1.296 kr., jfr. §

30.

10) Varmetillæg: 15 kr., jfr. § 11, stk. 4.

11) Minimum for pensionistens årlige huslejeudgift, jfr. § 59, stk.

2, udgør 3.100 kr., hvis kommunen betaler for lejlighedens

opvarmning, og 2.400 kr., hvis pensionisten betaler for

lejlighedens opvarmning.

12) Maksimum for husstandsindkomsten i pensionistboliger: 103.100

kr., jfr. § 59, stk. 3.

Stk. 2. Den regulering af boligsikring og boligydelse, der efter §

34, stk. 4, skal finde sted på grundlag af timelønsindeksen for

marts måned 1986, bortfalder. I stedet fastsættes den i § 18, stk.

1, nævnte indkomstgrænse til 111.500 kr. i 1987.«

02. § 34 b ophæves.'

14) Nr. 36 udgår.

15) Nr. 40 udgår.

16) Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer

»03. § 62, stk. 3, ophæves.«

17) Nr. 41 udgår.

18) Nr. 45 affattes således

»45. § 64, stk. 1, affattes således

»Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administrationen

af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter

til boligsikring med 40 pct. og udgifterne til boligydelse samt

boligstøtte til kommunale pensionistboliger med 75 pct. Tilskud

ydet i medfør af § 24 b refunderes af staten med 50 pct.

Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der er modtaget som

tilbagebetaling af lån.«»

Til § 4

19) Stk. 2 og 3 udgår.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.

BEMÆRKNINGER

Almindelige bemærkninger vedrørende ændringsforslagenes økonomiske

konsekvenser

Ændringsforslag nr. 2 vedrørende varmetilskud på kr. 9,75

(1980-priser) pr. m2 til el- og gasopvarmede lejligheder samt til

lejligheder med kollektiv varmeforsyning vil i forhold til det i L

141 foreslåede tilskud på kr. 9,00 (1980-priser) pr. m2 medføre

begrænsede merudgifter i 1987.

Ændringsforslag nr. 5 omhandler beregning af boligstøtte på grundlag

af boligens areal. Med den her foreslåede ordning ydes der fuld

boligstøtte til et bruttoetageareal på 65 m2 - i stedet for de i

lovforslaget foreslåede 60 m2 - for en person i husstanden og 20

m2 pr. person herudover. For overskydende arealer, i forhold til

antallet af husstandsmedlemmer, medregnes 75 pct. af boligudgiften

for de første 20 m2 og 50 pct. for de efterfølgende 20 m2.

På grundlag af en forudsætning om, at antallet af

boligsikringsmodtagere stiger med ca. 4,5 pct. årligt, mens

antallet af boligydelsesmodtagere stiger med ca. 5,5 pct., kan det

groft anslås, at forslaget vil medføre nedenstående besparelser i

forhold til gældende lovgivning (januar 1985-prisniveau).

Tabel 1: Skønnede besparelser 1987-1990. Mill. kr.

1987

1988

1989

1990

I alt

Heraf staten

I alt

Heraf staten

I alt

Heraf staten

I alt

Heraf staten

Boligydelse 2,5 2 5 4 8 6 11 8

Boligsikring 7,5 3 15 6 22 9 29 12

I alt 10 5 20 10 30 15 40 20

Ved beregningen er det yderligere antaget, at udskiftningen blandt

boligsikringsmodtagere udgør 30 pct. om året, mens udskiftningen

blandt boligydelsesmodtagere udgør 10 pct. årligt. Endvidere er

det yderst vanskeligt, at skønne over de udgiftsmæssige

konsekvenser af en ændret adfærd hos såvel bygherrer som

boligtagere. Endelig er der ved beregningen taget udgangspunkt i

en samtidig forhøjelse af satserne i 1987 svarende til

ændringsforslag nr. 11.

Ændringsforslag nr. 11 vedrørende satserne for boligsikring og

boligydelse i 1987 indebærer en stigning i satserne fra 1986 til

1987 på ca. 14 pct. for boligsikring og ca. 11 pct. for

boligydelse. Denne ændring kan i 1987 med nogen usikkerhed skønnes

at medføre forbedringer på boligstøtteområdet på godt 50 mill.

kr. for boligsikring og knap 50 mill. kr. for boligydelse.

Herudover vil der som følge af ændringsforslaget fremkomme

besparelser på socialministeriets budget, idet satsændringen vil

medføre, at en større del af bistandshjælpsmodtagernes boligudgift

vil blive dækket via individuel boligstøtte.

Antallet af helårsmodtagere af bistandshjælp kan på grundlag af

oplysninger om antallet af modtagere samt støtteperiodens længde

opgøres til at udgøre ca. 110.000 familier, heraf var ca. 30 pct.

familier med børn. På baggrund af bistandslovens satser for

udbetaling af bistandshjælp samt en forudsætning om, at

hovedparten af disse modtagere er bosat i nyere almennyttigt

byggeri, må det anslås, at besparelsen på socialministeriets

budget vil være i størrelsesordenen 15 mill. kr. i 1987.

Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag

Til nr. 1

Ændringen indebærer, at de foreslåede gunstigere beregningsregler for

børnerige familier ikke gennemføres.

Til nr. 2

Da det ikke af BBR-registret fremgår, hvor store de enkelte værelser

er i en bolig, er det nødvendigt ved beregningen af varmetillægget

at foretage en reduktion af arealet i tilfælde af fremleje,

fremlån m.v. på grundlag af værelsesantallet. Samtidig foreslås

lejetillægget (når enhver varmeudgift betales over

varmeregnskabet) forhøjet til 9,75 kr.

Til nr. 3

Ansøgere, der berettiget oppebærer boligstøtte ved udgangen af 1986,

vil, uanset de flytter eller skifter ydelsesform, f.eks. går fra

boligsikring til boligydelse, fremdeles oppebære støtte efter

lovens kapitel 4 og således ikke blive omfattet af de i kapitel 4

a indeholdte regler om beregning af boligstøtte med udgangspunkt i

lejlighedens bruttoetageareal.

Til nr. 5

For husstande, der omfattes af kapitel 4 a, foreslås, at der først

skal ske nedsættelse af den boligudgift, der danner udgangspunkt

ved beregning af bruttoetagearealet, såfremt boligens

bruttoetageareal overstiger 65 m2 for en person i husstanden og 20

m2 pr. person herudover. For det areal, som er overskydende i

forholdet til antallet af husstandsmedlemmer, medregnes 75 pct. af

boligudgiften vedrørende de første 20 overskydende m2, mens de

følgende 20 m2 medregnes med 50 pct.

Til nr. 6

Det foreslås, at reglerne i kapitel 4 a om opgørelse af boligudgiften

på grundlag af bruttoetagearealet sammenholdt med antallet af

personer i husstanden ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor

en lejer bliver omfattet af en saneringsplan eller

byfornyelsesbeslutning/ boligforbedringsbeslutning m.v.

Endvidere foreslås det, at boligsikring i sanerings- og

byfornyelsestilfælde som hidtil aftrappes over enten 5 eller 10 år

afhængig af husstandsindkomstens forhold til lejen på det

tidspunkt, hvor genhusningen sker eller lejeforhøjelsen træder i

kraft.

Endelig foreslås det, at der - som efter den gældende lovtekst - ikke

bliver valgmulighed mellem boligstøtte efter kapitel 4/ kapitel 4

a og sanerings- og byfornyelsesboligsikring. Lejeren vil ved

ansøgning om boligstøtte få den ydelse, der er gunstigst på det

tidspunkt, hvor sanerings- eller byfornyelsesprojektet er

gennemført og der søges om boligstøtte. Hvis det gunstigste er

almindelig boligstøtte, har lejeren ikke ved senere

indkomstændringer mulighed for at få støtte efter § 24. Der er

heller ikke mulighed for genindtræden i støtte efter § 24, hvis

lejeren under aftrapningen af denne støtte glider over på

boligstøtte efter lovens almindelige regler.

Til nr. 7

Det foreslås, at reglerne i kapitel 4 a ikke finder anvendelse i de

tilfælde, hvor en andelshaver, en lejer af en beboelseslejlighed

eller en ejer, som ikke kan få boligstøtte efter § 24, bliver

omfattet af en saneringsplan eller en beslutning efter

byfornyelsesloven.

Til nr. 8 og 9

Det foreslås, at hidtidige regler om beregning af boligstøtte i

forbedringstilfælde opretholdes, således at boligudgiften ikke

opgøres på grundlag af en arealberegning efter kapitel 4 a, og

således at aftrapningen af ydelsen kan ske over 5 eller 10 år,

afhængig af husstandsindkomstens størrelse i forhold til lejens

størrelse på det tidspunkt, hvor lejeforhøjelsen træder i kraft.

Til nr. 10 og 11

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 12

Ændringen er en konsekvens af den under nr. 2 foreslåede ændring.

Til nr. 13 og 16

Det foreslås, at der for 1987 ikke sker en egentlig beregning af de i

Ingen

Nr BTL 141

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring og om ændring af ligningsloven

Nr L 141 1985-86, 1. samling Blad nr 1039

Afgivet af boligudvalget

Afgivet: 19860523