1985 BTL 138 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF ARV OG GAVE (LEMPELSE AF ARVEAFGIFTEN FOR SAMLEVENDE SØSKENDE OG SAMLEVENDE PERSONER AF SAMME KØN) NR L 138 1985-86, 1. SAMLING

kapitel 1 har legal arveret. Kredsen omfatter arveladers

ægtefælle, børn og deres livsarvinger, forældre og deres

livsarvinger samt bedsteforældre og deres børn. Adoption giver

samme arveretlige stilling som virkeligt slægtskab.

En persons fjerneste slægtsarvinger er bedsteforældres børn.

En farbror og nevø er slægtsarvinger.

To fætre er derimod ikke slægtsarvinger.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 2

Vil ministeren oplyse, hvor stor en arveafgift der i følgende

tilfælde skal betales af en arv på henholdsvis 100.000 kr.,

250.000 kr. og 500.000 kr. under hensyntagen til det i

betænkningsudkastet stillede ændringsforslag og i øvrigt under

anvendelse af den gældende nedsættelsespraksis efter

arveafgiftslovens § 3, stk. 6.

a) Arving og arvelader er ugifte, af samme køn og ubeslægtede.

Arvelader dør ved et ulykkestilfælde efter at have boet sammen med

arvingen i knap 1/2 år.

b) Arving og arvelader er af forskelligt køn og ubeslægtede.

Arvelader dør ved et ulykkestilfælde efter at have boet sammen med

arvingen i knap 1/2 år.

c) Arving og arvelader er ugifte søskende. Arvelader dør ved et

ulykkestilfælde efter at have boet sammen med arvingen i knap 1/2

år.

d) Arvingen er barn af arveladeren.

e) Arvingen var gift med arveladeren.

Svar

Arveafgiftsbeløbene vil blive følgende i de 5 situationer

Arving og arvelader

Arvens størrelse

Arveafgift at betale

kr.

a) Ugifte, af samme køn, ubeslægtede og samboende et halvt år

100.000 90

250.000 20.490

500.000 67.990

b) Forskelligt køn, ubeslægtede og samboende et halvt år 100.000

40.940

250.000 132.940

500.000 302.940

c) Ugifte søskende, samboende et halvt år 100.000 27.310

250.000 96.810

500.000 234.310

d) Barn arver forældre 100.000 5.990

250.000 27.990

500.000 72.990

e) Ægtefæller 100.000 90

250.000 20.490

500.000 67.990

Spørgsmål 3

Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang dispensationer efter den

gældende lovs § 3, stk. 6, vil kunne give ubeslægtede samlevende

af forskelligt køn en lige så gunstig stilling som den, der efter

det i betænkningsudkastet stillede ændringsforslag gives

ubeslægtede samlevende af samme køn.

Det forudsættes igen, at arveladeren dør ved et ulykkestilfælde efter

at have boet sammen med arvingen i knap 1/2 år.

Svar

§ 3, stk. 6, gør det ikke muligt ved dispensation at give gruppen

ubeslægtede samlevende arvinger af forskelligt køn en lige så

gunstig stilling som den, de ubeslægtede samlevere af samme køn

får efter ændringsforslaget. Det hænger bl.a. sammen med, at den

fælles bopæl ifølge § 3, stk. 6, skal have bestået »i længere

tid«, for at arveafgiften kan nedsættes til en lavere

afgiftsklasse. Efter lovforslaget beregnes der derimod

ægtefælleafgift for de ubeslægtede samlevere af samme køn, blot

der ved dødsfaldet foreligger fælles bopæl.

Spørgsmål 4

Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget medfører, at en

husbestyrerinde, der arver det ægtepar, hun har været hos gennem

et langt liv, ikke skal betale samme arveafgift, hvis hustruen

lever længst og arven udbetales efter hendes død, som hvis manden

bliver den længstlevende og arven udbetales ved hans død?

Svar

Hvis arven udbetales ved hustruens død, skal husbestyrerinden ifølge

lovforslaget betale ægtefælleafgift.

Hvis arven udbetales ved mandens død, må husbestyrerinden søge

bevillingsmæssig nedsættelse, som det er tilfældet i dag.

Nedsættelse vil da blive givet i henhold til den gældende

nedsættelsespraksis, og efter denne nedsættes der aldrig til

ægtefælleafgift.

Spørgsmålet må således besvares bekræftende.

Spørgsmål 5

Hvilke slægtninge er slægtsarvinger?

Svar

Slægtsarvinger er den kreds af personer, som ifølge arvelovens

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af disse besvarelser er

optrykt i et bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, socialistisk

folkepartis, det radikale venstres og fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) med tilslutning fra partiet

venstresocialisterne, som ikke er repræsenteret ved medlemmer i

udvalget, lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (socialdemokratiets, socialistisk

folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget) ønsker

endvidere at fremsætte følgende bemærkninger, som også

venstresocialisterne har tilsluttet sig

Lovforslaget har til formål at sikre samlevende personer af samme køn

den samme arveafgiftsmæssige behandling som ægtefæller, idet

samlevende personer af samme køn ikke kan sikre sig en lav

arveafgift gennem indgåelse af ægteskab. Dermed løser lovforslaget

et stort problem for mange mennesker, som samlever med en person

af samme køn.

Flertallet er dog opmærksom på, at lovforslaget ikke fuldt ud

tilgodeser målgruppen, idet der kan forekomme situationer, hvor to

personer af samme køn trods et årelangt fast forhold ikke har

fælles bopæl, f.eks. af arbejdsmæssige årsager. Men det er

imidlertid flertallets opfattelse, at sådanne situationer vil være

yderst sjældne, hvorfor problemet må løses ved udnyttelse af den

fortsat eksisterende dispensationsmulighed. Lovforslaget må i sin

ændrede udformning antages at dække i nærheden af 100 pct. af den

tilsigtede målgruppe.

Omvendt vil lovforslaget omfatte et beskedent antal situationer, som

det ikke primært var tilsigtet at omfatte. Det gælder typisk

situationer, hvor en husbestyrerinde m/ k er af samme køn som

arvelader. Det er imidlertid ikke teknisk muligt at foretage en

afgrænsning, som er så præcis, at husbestyrerindeforhold, hvor

husbestyrerinden er af samme køn som arvelader, ikke omfattes.

Flertallet mener dog ikke, at det hertil knyttede problem er

nævneværdig stort. For det første er antallet af husbestyrerinder

yderst begrænset. For det andet er det ikke givet, at

husbestyrerinden overhovedet arver. Og for det tredje består langt

de fleste husbestyrerinde/ arveladerforhold af to personer af

forskelligt køn. Flertallet finder det derfor ikke rimeligt, at

hensynet til en teoretisk forskelsbehandling af

husbestyrerindesituationer, alt efter om hun er af samme køn som

arvelader eller ej, skal stille sig hindrende i vejen for

løsningen af et langt større problem.

Det er slet ikke ukendt i skattelovgivningen, at der kan være

vanskeligheder med at udforme reglerne så præcist, at den

tilsigtede målgruppe rammes fuldt ud, samtidig med at ingen rammes

utilsigtet. I betragtning af, hvor få der ikke vil falde ind under

bestemmelsen, selv om det var tilsigtet, og hvor få der utilsigtet

vil falde ind under bestemmelsen, må det tværtimod siges, at

lovforslaget vil virke med en særdeles høj grad af præcision.

Lovforslaget bevarer den nuværende dispensationsadgang

(»arveafgiftsnedsættelse efter bevilling«), idet der fortsat vil

være behov for denne, selv om et antal tilfælde, som tidligere

måtte bero på dispensation, nu vil være omfattet af selve

lovgivningens bestemmelser. Der vil også kunne forekomme

situationer, hvor dispensation vil være rimelig, selv om arving og

arvelader er af samme køn, uden at de falder ind under den

foreslåede nye bestemmelse.

Her tænkes f.eks. på den situation, at to personer af samme køn har

haft et længere samlivsforhold, men hvor arbejdsmæssige eller

andre grunde har gjort, at de ikke har haft fælles bopæl eller i

det mindste ikke har fælles bopæl hele året. I sådanne situationer

bør der kunne ske arveafgiftsnedsættelse ved dispensation, hvis

der f.eks. foreligger et vist økonomisk fællesskab. Såfremt kravet

om fælles bopæl frafaldes i en dispensationssag, er det dog

flertallets opfattelse, at der til gengæld skal stilles et

varighedskrav, f.eks. 5 år, således at der ikke forekommer risiko

for misbrug.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Efter lovforslaget og de stillede ændringsforslag får samboende par

af forskelligt køn en væsentlig ringere afgiftsmæssig stilling end

par af samme køn. Det gælder f.eks. et forlovet par, der som

udgangspunkt betaler arveafgift som ubeslægtede, dog med mulighed

for bevillingsmæssig nedsættelse. Det gælder også en

husbestyrerinde eller husbestyrer, der ikke har samme køn som

arveladeren.

Søskende af samme eller forskelligt køn kan efter ændringsforslag nr.

2 kun få nedsættelse til afgiftsklasse A (afkom), medens

ubeslægtede samlevere af samme køn skal betale afgift efter

ægtefælleskalaen. For søskende skal samboforholdet endvidere have

varet i mindst to år, medens der for de ubeslægtede samlevere af

samme køn ikke stilles krav om en vis varighed.

Efter mindretallets opfattelse kan ønsket om at forbedre den

afgiftsmæssige stilling for homoseksuelle par ikke med rimelighed

begrunde, at der skal betales et langt større beløb i arveafgift,

når arvelader og arving er af forskelligt køn, end når de af samme

køn.

Det er heller ikke rimeligt, at lovforslaget stiller ugifte samboende

søskende væsentligt ringere end ubeslægtede samlevere af samme

køn.

Skatteministeren har i en besvarelse til udvalget redegjort for, hvor

meget der efter lovforslaget skal betales i arveafgift i

situationer, hvor arvingen og arveladeren er et ubeslægtet par af

samme køn, og i en række andre situationer. Det fremgår af

besvarelsen, at der i en række tilfælde bliver tale om meget

betydelige forskelle. Hvis arveladeren f.eks. dør efter et halvt

års samliv med arvingen, vil arveafgiften af en arv på 250.000 kr.

udgøre 20.490 kr., hvis det drejer sig om personer af samme køn,

men 132.940 kr., hvis det drejer sig om en mand og en kvinde.

Ordlyden af den pågældende lovs § 3, stk. 6, gør det ikke muligt at

give de berørte arvinger en lige så gunstig stilling, som de

ubeslægtede samlevere af samme køn får efter ændringsforslaget.

Det hænger bl.a. sammen med, at det ifølge § 3, stk. 6, er en

betingelse, at parterne har boet sammen »i længere tid«, eller at

arvingen har været økonomisk afhængig af arveladeren.

Ændringsforslag

Af et flertal (S, SF og RV)

Til § 1

1) Nr. 1 affattes således

»1. I § 2, stk. 1, litra A, indsættes efter litra a som nyt litra

»b) samlever af samme køn, der ikke er slægtsarving, når denne havde

fælles bopæl med arveladeren ved dødsfaldet, eller når den fælles

bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse,

forudsat at både arvelader og arving ved dødsfaldet var ugifte

(herunder fraseparerede, fraskilte, enker eller enkemænd),».

Litra b-f bliver herefter litra c-g.«

2) Nr. 2 affattes således

»2. I § 2, stk. 1, litra A, 1. pkt., affattes litra e, der bliver

litra f, således

»f) søskende, der har haft fælles bopæl med arveladeren i de sidste 2

år før dødsfaldet, eller hvor en mindst 2-årig fælles bopæl er

ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, men med

bevarelse af økonomisk fællesskab af ikke uvæsentligt omfang

mellem arvelader og arving, forudsat at både arveladeren og

arvingen ved dødsfaldet var ugifte (herunder fraseparerede,

fraskilte, enker og enkemænd),».

Til § 2

3) Bestemmelsen affattes således

Ȥ 2

Loven har virkning for afgiftspligt, der indtræder efter lovens

ikrafttræden.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

De væsentligste ændringer i forhold til det oprindelige lovforslag

er, at samboende søskende eller samboende personer, som på anden

måde er slægtsarvinger, ikke vil være omfattet af den lavere

arveafgift. Herved imødekommes den indvending, som er fremsat af

bl.a. skatteministeren, hvorefter der ville ske en

forskelsbehandling mellem på den ene side forældre/ barn-forhold,

når de var af samme køn, og på den anden side forældre/

barn-forhold, når de var af forskelligt køn. På samme måde undgås

forskelsbehandling af samboende søskende, alt efter om de var af

forskelligt eller af samme køn.

Endvidere præciseres det, at arveafgiften fortsat betales efter

ægtefælleskalaen, selv om den ene part har måttet forlade den

fælles bopæl for at flytte på institution, typisk plejehjem.

Til nr. 2

Ændringen indebærer, at muligheden for den lavere arveafgift mellem

samboende søskende bevares, selv om den ene part er anbragt på

institution. Forudsætningen for, at arveafgiftslempelsen kan

bevares, er, at den fælles bopæl er ophørt alene som følge af

institutionsanbringelsen.

I praksis vil institutionsanbringelse typisk være

plejehjemsanbringelse.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Stetter (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Hilden (S) Poul

Nielson (S) Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard

Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 138

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af arv og gave (Lempelse af arveafgiften for samlevende søskende og samlevende personer af samme køn)

Nr L 138 1985-86, 1. samling

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19860521