Legislator Case Law & Legislation
198514K00136 DK

1985 BTL 136 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UDDANNELSE AF ERHVERVSPILOTER NR L 136 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 940

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1985 136 Valid

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren

og dennes svar herpå

SPØRGSMÅL 17

»Udvalget udbeder sig oplysninger om, hvor lang tids træning en pilot

vil skulle have, fra han/hun ansættes i f.eks. SAS, til den

pågældende selv må flyve de store passagerfly

a) når pågældende er uddannet som pilot i forsvaret,

b) når pågældende har gennemgået den foreslåede

erhvervspilotuddannelse.«

SVAR

AD a)

Piloter fra flyvevåbnet, der ansættes i SAS, gennemgår en intern

uddannelse af 4-6 måneders varighed, inden de begynder at flyve

med passagerfly.

Denne uddannelse indeholder altid omskoling til flyvning med en af de

flytyper, der anvendes af SAS, og omfatter både den af

myndighederne krævede omskoling og en supplerende uddannelse

rettet mod selskabernes interne forhold.

Skal den pågældende være 2. pilot i DC 9 fly, har SAS' uddannelse en

varighed på 4 måneder. Skal den pågældende være 3. pilot i visse

andre flytyper, har SAS' uddannelse en varighed på 6 måneder, idet

funktionen som 3. pilot på disse flytyper også omfatter visse

opgaver som flymaskinist. Der forudsættes i denne forbindelse

erhvervelse af et særligt flymaskinist-certifikat.

AD b)

Hvis en pilotaspirant i SAS tænkes rekrutteret fra den foreslåede

erhvervspilotuddannelse, må det forventes, at vedkommende skal

gennemføre en intern uddannelse svarende til, hvad der gælder for

aspiranter fra den svenske civile pilotuddannelse.

Begrundelsen for at henvise til den svenske uddannelse er, at denne

timetalsmæssigt, såvel teoretisk som praktisk, svarer til, hvad

der er tænkt indeholdt i den foreslåede danske

erhvervspilotuddannelse. Endvidere foreligger der konkrete

erfaringer fra SAS' ansættelse af piloter fra den svenske

uddannelse.

Disse pilotaspiranter gennemgår indledningsvis en 2 måneders intern

uddannelse, indeholdende ca. 60 timers træning i en flysimulator.

Denne træning er ikke specifikt rettet mod den flytype, den

pågældende senere skal flyve med, men må betragtes som et

supplement til den generelle erhvervspilotuddannelse.

Efter gennemførelse af dette 2 måneders forløb fortsætter

pilotaspiranten den interne uddannelse på linje med piloter

rekrutteret gennem forsvaret, det vil sige yderligere 4-6 måneder.

SPØRGSMÅL 18

»Udvalget anmoder ministeren om at indhente oplysninger fra de store

luftfartsselskaber om, i hvilken udstrækning disse vil aftage

piloter med den foreslåede erhvervspilotuddannelse.«

SVAR

Selskaberne har allerede ved tidligere lejligheder tilkendegivet, at

de ikke vil aftage piloter med den foreslåede

erhvervspilotuddannelse. I denne sammenhæng skal det trækkes frem,

at SAS - i brev af 21. april 1986 til uddannelsesudvalget, hvoraf

undervisningsministeriet har fået kopi - har formuleret sig på

følgende måde

»Fastholder man forslaget om, at uddannelsen ved den statsligt

styrede civile pilotskole i sin helhed skal betales af

selskaberne, vil SAS ikke få brug for piloter fra skolen, men ad

andre veje skaffe det antal piloter, vi behøver.«

Som illustreret i SAS' brev er baggrunden for, at selskabet ikke vil

aftage piloter fra den foreslåede erhvervspilotuddannelse, ikke

selve uddannelsen, men betalingen af uddannelsen.

SPØRGSMÅL 19

»Ministerens kommentar udbedes til den under L 136 - bilag 20 omdelte

skrivelse fra Muk Air.«

SVAR

Brevet fra Muk Air omfatter

1) spørgsmål om udgifterne ved pilotuddannelsen, herunder om den

påtænkte uddannelse er bedre end den eksisterende,

2) et forslag om, at regeringen som alternativ til lovforslaget

pålægger luftfartsselskaberne selv at varetage deres

pilotuddannelse.

AD 1)

Erhvervspilotuddannelsen - efter forslaget - er mere omfattende end

den eksisterende private uddannelse, der omtales af Muk Air.

Erhvervspilotuddannelsen går, både i elevudvælgelse og indholdet,

væsentlig længere, end hvad der følger af de formelle

certifikatbestemmelser.

Baggrunden herfor er en konkret erfaring for, at kun en meget

begrænset del af de nuværende privatuddannede piloter får

ansættelse i de store luftfartsselskaber, og det sker altid først

efter erhvervelse af omfattende praktisk flyveerfaring i små fly.

Vurderingen i lovbemærkningerne af omkostningerne baserer sig,

ligesom Muk Airs opgørelse, på et rundspørge blandt de private

flyskoler.

AD 2)

Muligheden for et pålæg til luftfartsselskaberne om selv at varetage

pilotuddannelsen har været undersøgt. Det er en forudsætning

herfor, at der kan skabes sikkerhed for, at selskaberne vil påtage

sig opgaven i nødvendigt omfang, og dette kan man næppe påregne.

Betænkning over lovforslag 1985 136 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren og

forsvarsministeren, som disse har besvaret dels skriftligt, dels i

samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen

tillige med undervisningsministerens svar herpå.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Danske Pilotorganisationers Samråd,

Flyskolen,

Forsvarets Pilotforening,

Muk Air og

SAS.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et MINDRETAL (det konservative folkepartis,

venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til VEDTAGELSE med det af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et ANDET MINDRETAL (socialdemokratiets og det radikale venstres

medlemmer af udvalget) mener ikke, at lovforslaget er brugeligt i

den udformning, det har fået. Alene dette, at de store

flyselskaber har meddelt, at de ikke vil aftage piloter med den

foreslåede erhvervspilotuddannelse, gør, at mindretallet ikke kan

medvirke ved lovforslagets gennemførelse.

Et TREDJE MINDRETAL (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling

til dette.

Ændringsforslag

Af UNDERVISNINGSMINISTEREN, tiltrådt af et MINDRETAL (KF, V, CD og

KrF)

Til § 10

»1. april« ændres til: »1. juli«.

Bemærkninger

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes til den 1. juli 1986.

Eva Møller (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Kirkegaard (KF)

Per Stig Møller (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V)

Bente Juncker (CD) nfmd. Steffensen (KrF) Jytte Andersen (S)

J. K. Hansen (S) Lykketoft (S) Nørgaard-Sørensen (S) Erling

Olsen (S) Søgaard (S) Stillinger (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1985 136 Valid

Nr BTL 136

Betænkning over Forslag til lov om uddannelse af erhvervspiloter

Nr L 136 1985-86, 1. samling Blad nr 940

Afgivet af uddannelsesudvalget

Afgivet: 19860515

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →