1985 BTL 126 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TJENESTEMANDSPENSION (ÆNDRING AF REGLERNE OM RETRÆTEVILKÅR, OPSAT PENSION, FRATRÆDELSESGODTGØRELSE OG SAMORDNINGSFRADRAG) II. FORSLAG TIL LOV OM ÅREMÅLSANSÆTTELSE AF TJENESTEMÆND OG ANSATTE PÅ TJENESTEMANDSLIGNENDE VILKÅR III. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TJENESTEMÆND I STATEN, FOLKESKOLEN OG FOLKEKIRKEN NR L 126 + L 127 + L 128 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 854

Bilag 1

(Ad L 126)

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren

og dennes besvarelser heraf

Spørgsmål 10

I forlængelse af samrådet med ministeren bedes ministeren bekræfte,

at man vil forhandle med de berørte organisationer, hvis man

ændrer en stilling fra at være en tjenestemandsstilling til en

stilling på overenskomstmæssige vilkår. Det ønskes endvidere

bekræftet, at der i realiteten ikke er forskel på

tjenestemandsansættelse og overenskomstansættelse, når der er tale

om åremålsansættelse.

Svar

Jeg kan bekræfte, at jeg er indstillet på at fastsætte, at

vedkommende minister, inden han træffer beslutning om

overenskomstansættelse på åremål, skal forhandle spørgsmålet med

den organisation, der er eller ville være forhandlingsberettiget

vedrørende den pågældende stilling som tjenestemandsstilling. Den

endelige kompetence til at træffe afgørelse om valg af

ansættelsesform inden for de af lovforslaget angivne rammer vil

fortsat tilkomme vedkommende minister.

Med hensyn til spørgsmålet om tjenestemandsansættelse kontra

overenskomstansættelse på åremål bemærkes indledningsvis, at det

er regeringens opfattelse, at det er ønskeligt at opnå den størst

mulige fleksibilitet med hensyn til valg af ansættelsesform og det

bedst mulige rekrutteringsgrundlag i det enkelte tilfælde. I det

samlede kompleks af faktorer, der motiverer en person til at søge

en ledig stilling kan således tænkes at indgå et ønske om at

bevare forhandlingsretligt tilhørsforhold til den faglige

organisation, som den pågældende hidtil har været tilknyttet,

hvilket i visse tilfælde vil forudsætte overenskomstansættelse.

På en række konkrete områder er der i øvrigt forskel på de vilkår,

der vil være gældende for de 2 nævnte ansættelsesformer. Det kan

således nævnes, at en tjenestemand ansat på åremål kun kan

afskediges uansøgt, hvis afskedigelsen skyldes helbredsmæssige

forhold eller tjenesteforseelser, mens en overenskomstansat

tillige vil kunne afskediges på grund af uegnethed.

Spørgsmål 21

Ministeren bedes oplyse, hvad der er til hinder for, at

retrætereglerne kan indføres på lavere løntrin.

Svar

Den aftale af 12. august 1985, der er omtalt i svaret på spørgsmål 18

og 19, vedrører tjenestemænd i lønrammerne 36-40 og tjenestemænd i

lønramme 35, der er ansat i egentlige chefstillinger.

Lovforslagets nr. 5 er ikke begrænset til tjenestemænd i bestemte

lønrammer. Der er derfor ikke formelle hindringer for ved aftale

at justere grænserne for, hvilke tjenestemænd der kan omfattes af

den samlede retræteordning.

Det skal imidlertid understreges, at de øgede krav til

omstillingsevne, som bl.a. regeringens moderniseringsplan stiller

til personalet, gør sig særligt gældende i relation til ansatte i

chefstillinger.

Hertil kommer, at ønskelig omflytning af lavere placerede

tjenestemænd ofte vil være mulig, uden at nedrykning til lavere

placerede stillinger bliver nødvendig.

På den baggrund finder jeg ikke for tiden anledning til at overveje

en udvidelse af aftalen.

Det tilføjes, at en tjenestemand - uanset lønramme - der nedrykkes

til en passende stilling i en lavere lønramme af en ham

utilregnelig årsag, har krav på et pensionsgivende løntillæg i

medfør af en eksisterende bestemmelse i tjenestemandslovens § 55.

Bilag 2

(Ad L 127)

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 11

Ad besvarelsen af spørgsmål 9 (bilag 12)

I svaret henviser ministeren til, at det er vigtigt at bevare

fleksibilitet i personaleanvendelsen; en lignende argumentation

anvender ministeren vedrørende åremålsansættelse. Ministeren bedes

oplyse, hvorfor der her ikke anvendes åremålsansættelse - som er

en bedre ansættelsesform end tjenestemandslignende ansættelse, som

er en ringere ansættelsesform.

Ministeren bedes kommentere, hvori det midlertidige består, når der

er tale om ansættelser i perioder på 4 år.

Er ministeren indstillet på at finde løsninger med åremålsansættelser

for tjenestegrupper i alle kategorier, hvor der er behov for

fleksibilitet i personaleanvendelsen?

Svar

Ordet »fleksibilitet« er anvendt i forbindelse med beskrivelsen af

forhold vedrørende henholdsvis tjenestemandslignende ansættelse og

åremålsansættelse, men det er i forskellige sammenhænge, denne

fleksibilitet tilstræbes.

For så vidt angår tjenestemandslignende ansættelse af den karakter,

der er omtalt i spørgsmål 9, skal fleksibiliteten ses i relation

til behovet for tilpasning af personalestyrken til skiftende

aktivitetsniveau, f.eks. på skoler, hvor elevtallet kan være

svingende fra år til år.

Direktoratet for søfartsuddannelsen - der var genstand for spørgsmål

9 - har ikke kendskab til midlertidige ansættelser af en varighed,

der på forhånd er fastsat til 4 år.

Åremålsansættelse er derimod primært forudsat anvendt i forbindelse

med opgaver af varig karakter, hvor den ønskede fleksibilitet

retter sig mod behovet for jævnlig nybesættelse af stillingen i

modsætning til den traditionelle livslange ansættelse. Herudover

er »fleksibilitet« anvendt i forbindelse med den udvidelse af

formen for åremålsansættelse, der ligger i forslaget om

åremålsansættelse på andre vilkår end egentlige

tjenestemandsvilkår.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der kan anvendes

åremålsansættelse for alle tjenestegrupper, henvises til svaret på

spørgsmål 8 in fine.

Spørgsmål 8

Ad besvarelsen af spørgsmål 3 (bilag 3)

Hvori består forskellen mellem det utilstrækkelige grundlag for

tjenestemandsansættelse, som begrunder anvendelse af

tjenestemandslignende ansættelse, og det i nr. 2 i cirkulære nr.

170 af 16. juli 1973 om åremålsansættelse anførte om, hvornår

åremålsansættelse kan anvendes?

Er der noget formelt til hinder for anvendelse af åremålsansættelse

inden for alle stillingskategorier, hvis kriterierne i cirkulære

nr. 170 af 16. juli 1973 er opfyldt?

Svar

Det utilstrækkelige grundlag for tjenestemandsansættelse, som

begrunder anvendelse af tjenestemandslignende ansættelse, kan som

nævnt i besvarelsen af spørgsmål 7 bl.a. forekomme i tilfælde,

hvor det bevillingsmæssige grundlag for ansættelsen er

tidsbegrænset, eller hvor det i øvrigt er usikkert, om

funktionerne vil bestå på mere permanent basis (eventuelt med

ændret indhold).

I modsætning hertil er de stillinger, som er nævnt i pkt. 2 i

cirkulære nr. 170 af 16. juli 1973 om åremålsansættelse, normalt

varige stillinger med en sådan mulighed for ændringer i opgaver,

organisation og struktur, at det er fundet hensigtsmæssigt, at

stillingerne besættes på åremål, således at deres besættelse til

stadighed kan tilpasses den stedfundne udvikling.

Formelt er der ikke noget til hinder for anvendelse af

åremålsansættelse inden for alle stillingskategorier.

De kriterier, der er gældende for godkendelse til besættelse på

åremål, vil imidlertid som oftest være opfyldt i stillinger på

højere niveau, hvortil kommer, at ønskelig personalebevægelighed i

stillinger på lavere niveau ofte vil kunne gennemføres ved

omflytning inden for bestående stillinger.

Ved vurderingen af omfanget af åremålsansættelse må der endvidere

tages hensyn til den merudgift, der er forbundet med denne

ansættelsesform som følge af de hertil knyttede særlige løn- og

ansættelsesvilkår.

Bilag 3

(Ad L 127)

Nogle af uddannelsesudvalgets spørgsmål til undervisningsministeren

i anledning af udvalgets behandling af lovforslag nr. L 61-63 i

folketingsåret

1983-84 (2. samling) og besvarelserne heraf

Spørgsmål 1

Hvad forstås der ved ansættelse på tjenestemandslignende vilkår?

Svar

Hovedparten af ansatte i staten er ansat som tjenestemænd eller i

henhold til kollektive overenskomster.

En mindre gruppe er ansat på, hvad der betegnes som

tjenestemandslignende vilkår, hvilket dækker over forskellige

ansættelsesforhold med vekslende indhold, men som alle i større

eller mindre udstrækning har lighedspunkter med

tjenestemandsansættelse. Denne ansættelsesform finder overvejende

anvendelse i tilfælde, hvor tjenestemandsansættelse ikke kan ske,

f.eks. fordi der ikke kan sikres de pågældende varig

beskæftigelse, og hvor det pågældende arbejdsområde ikke er dækket

af en kollektiv overenskomst.

For de undervisningsområder, der er omfattet af lovforslagene L 61, L

62 og L 63, d.v.s. handelsskoler, tekniske skoler, maskinmester-

og maskinistskoler, handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelinger

samt visse private seminarier, gælder, at de ikke er etableret som

statsinstitutioner, men som i princippet private institutioner,

der modtager statstilskud med mere end 50 pct. De

personalegrupper, der her er ansat på tjenestemandslignende

vilkår, er sådanne, som - hvis de var ansat i staten - ville have

været ansat som egentlige statstjenestemænd. Tjenestemandslignende

ansættelse på disse skoler har derfor en meget høj grad af lighed

med statstjenestemandsansættelse. F.eks. er de ansatte normalt

pensionsdækket gennem medlemskab af statsgaranterede

pensionskasser, der sikrer dem alders- og svagelighedspension

efter samme regler som for statstjenestemænd.

At skolerne er selvejende institutioner, begrunder den eneste reelle

forskel, der er mellem vilkårene for disse tjenestemandslignende

ansatte og en tjenestemand, nemlig at de pågældende ikke er

berettiget til rådighedsløn i forbindelse med nedlæggelse af

deres stilling, ligesom de ikke er berettiget til pension i

tilfælde af afsked af anden dem utilregnelig årsag end alder og

helbred. Baggrunden herfor er, at deres ansættelsesområde er den

enkelte institution, og at staten ikke kan pålægge en anden

selvejende institution at ansætte en ved en stillingsnedlæggelse

ledigbleven person.

Tjenestemandslignende ansat personale i staten, folkeskolen og

folkekirken er omfattet af den mellem finansministeren og

tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale. Det

samme gælder ansatte på tjenestemandslignende vilkår ved

tilskudsinstitutioner, hvis en minister er part ved fastsættelse

af ansættelsesvilkår, og hvis de pågældende personalegrupper er

repræsenteret af centralorganisationer, der er part i

hovedaftalen.

Ansatte på tjenestemandslignende vilkår er derfor normalt omfattet af

de af finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer

indgåede aftaler om løn- og ansættelsesvilkår.

Spørgsmål 2

Hvilken vurdering lægger staten som arbejdsgiver til grund ved valget

af henholdsvis tjenestemandsansættelse, tjenestemandslignende

ansættelse eller overenskomstansættelse?

Svar

Valget af ansættelsesform er såvel historisk som politisk betinget.

Historisk er tjenestemandsansættelsen anvendt, hvor staten havde

et varigt behov for arbejdskraften og overenskomstansættelse

anvendt ved mere løse ansættelser. Denne opdeling er gennem

tiderne løsnet, således at overenskomstansættelse i højere grad

også anvendes ved arbejdsopgaver af varig karakter. Medbestemmende

for denne udvikling har været, at tjenestemandssystemets manglende

evne i 1960erne til at tilpasse sig den almindelige

samfundsmæssige udvikling nødvendiggjorde, at en række

personalegrupper, først og fremmest akademikere og visse

teknikere, ansattes i henhold til kollektive overenskomster, der

muliggjorde ydelse af rekrutteringsdygtige lønninger.

To hovedsynspunkter er dog fortsat fremherskende.

Tjenestemandsansættelse kan alene finde anvendelse, hvis der er

sikkerhed for varig beskæftigelse, og tjenestemandsansættelse

anvendes fortrinsvis på områder, der skønnes at være af en sådan

samfundsvigtig karakter, at det ikke er fundet acceptabelt at

ansætte personale med konfliktret.

For så vidt angår baggrunden for ansættelse på tjenestemandslignende

vilkår henvises til svaret på spørgsmål 1.

§ 12, stk. 2, 2. punktum, foreslås derfor ændret, således at det af

ordlyden klart fremgår, at det afgørende er, om

tjenestemandspensionisten havde ret til tilskadekomstpension, og

ikke, om han rent faktisk oppebar en sådan pension på tidspunktet

for dødsfaldet.

Til nr. 2 og 3

Forløbet af lovforslagets behandling i folketingets

arbejdsmarkedsudvalg har indebåret, at det er fundet rimeligt og

forsvarligt at foreslå en kortere afviklingsperiode for fradrag

for ægtefællens sociale pension, som nu i § 29, stk. 3, foreslås

afviklet over 2 år fra 1. januar 1987.

De i lovforslaget anførte merudgifter for året 1990 vil herefter

blive aktuelle i 1989, hvorefter den samlede merudgift for

afvikling af ægtefællesamordningsfradraget i dette år vil blive

ca. 212 mill. kr.

Til nr. 4

Med samme baggrund som anført i bemærkningerne til nr. 2 og 3 er det

fundet forsvarligt, at tidspunktet for bortfald af

samordningsfradrag for en egenpensionist, der får udbetalt

førtidspension i henhold til lov om socialpension, foreslås

fremrykket til 1. januar 1989.

Denne fremrykning betyder, at merudgiften på skønsmæssigt 60 mill.

kr. kommer i 1989.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er forårsaget af, at lovforslaget ikke vedtages

inden 1. april 1986.

Ændringsforslag

til

III. Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd i staten,

folkeskolen og folkekirken

Til § 1

Af finansministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af SF og VS)

1) Nr. 1 affattes således

»1. § 5, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 3. Når ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring

af ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige

ansøgere til stillingen, en liste med oplysning om navnene på alle

ansøgere og eventuelt tillige andre personlige data, der er

nødvendige for at identificere de enkelte ansøgere.

Stk. 4. Er der senest inden ansøgningsfristens udløb modtaget

skriftlig anmodning fra en ansøger om, at de oplysninger, der skal

udleveres i henhold til stk. 3, ikke gengives offentligt, skal

oplysning herom påføres ansøgerlisten ved udleveringen.

Stk. 5. Hvis der er fremsat anmodning som nævnt i stk. 4, må

offentlig gengivelse af ansøgerlisten eller dele deraf ikke finde

sted, og overtrædelse heraf straffes med bøde.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.'

2) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 58 indsættes som ny paragraf

Ȥ 58 a. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra

lønningsrådet fastsætte regler om, at tjenestemænd har ret til

tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.«»

3) Nr. 10 affattes således

»10. Efter § 58 indsættes som ny paragraf

Ȥ 58 b. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger

dertil, kan inden for rammer, der fastsættes ved aftale i henhold

til § 45, gøre uddannelse, hvortil ansættelsesmyndigheden afholder

omkostningerne, betinget af, at tjenestemanden på forhånd

forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter

gennemgået uddannelse, samt af, at løn i uddannelsesperioden og

eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger helt eller delvis

tilbagebetales, hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på områder,

hvor regler om tjenestepligt efter gennemgået uddannelse allerede

måtte være fastsat ved lov eller i medfør af lov forud for denne

lovs ikrafttræden.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Med udgangspunkt i et ønske om størst mulig offentlighed ved

ansættelser af tjenestemænd tilsigter ændringsforslaget at

begrænse offentliggørelsesforbudet til de tilfælde, hvor en

konkret anmodning om diskretion fremsættes af en ansøger.

Da det findes uheldigt, at dele af en ansøgerliste kan

offentliggøres, foreslås forbudet mod offentliggørelse at gælde

hele ansøgerlisten, når blot en ansøger begærer diskretion.

Forbudet mod offentliggørelse gælder dog ikke den enkelte ansøgers

offentliggørelse af sit eget navn eller offentliggørelse heraf,

der sker med ansøgerens samtykke.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets oprindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Finansministeriet henstillede ved cirkulære af 12. september 1985 om

visse former for tjenestefrihed til ansatte i staten, folkeskolen

og folkekirken til samtlige ministerier m.v., at der vises

imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed

1) i forbindelse med ansættelse i Grønlands Hjemmestyre og

2) til ægtefælle/ samlever til eksempelvis ansatte i

udenrigstjenesten, Grønlands Hjemmestyre eller til de personer,

som rejser til udlandet i forbindelse med systemeksport eller

lignende.

Et flertal i folketinget har imidlertid i forbindelse med behandling

af forslag til folketingsbeslutning om (B 83) fundet, at der bør

skabes en egentlig ret til tjenestefrihed i en vis periode for

ægtefæller og samlevere til personer udsendt til udlandet for

udenrigstjenesten eller internationale organisationer.

Som en naturlig konsekvens heraf bør en tilsvarende ret til

tjenestefrihed uden løn tilvejebringes for de tjenestemænd, der i

den danske stats interesse udsendes til udlandet.

Da det kan forudses, at der løbende kan opstå behov for justering af

afgrænsningen af de formål, hvortil der bør etableres et retskrav

på tjenestefrihed uden løn, ligesom der kan være vekslende behov

for fastsættelse af tjenestefrihedsperiodens længde, foreslås det,

at finansministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

herom ved bekendtgørelse.

Lønningsrådet er i forvejen tillagt udtalebeføjelse i andre

tjenestefrihedsspørgsmål i henhold til tjenestemandslovens § 58,

hvorfor det endvidere foreslås, at lønningsrådets udtalelse skal

indhentes, inden finansministeren fastsætter regler om

tjenestefrihed uden løn efter den foreslåede § 58 a.

Det er regeringens hensigt ved de kommende overenskomstforhandlinger

at tage skridt til at søge aftalt bestemmelser om tjenestefrihed

uden løn på det statslige overenskomstområde svarende til de

regler, som det er hensigten at fastsætte for tjenestemænd efter

den foreslåede § 58 a.

Regeringen finder endvidere, at der på det omhandlede område bør

gælde ensartede regler for statsligt og kommunalt personale, og

vil derfor anmode de (amts)kommunale arbejdsgiverparter om at søge

lignende regler indført i de (amts)kommunale

tjenestemandsvedtægter og overenskomster.

Tjenestemændenes Fællesudvalg med hvem ændringsforslagene har været

forhandlet, har ingen bemærkninger.

Til nr. 3

I konsekvens af forslaget om en ny § 58 a foreslås den tidligere

foreslåede § 58 a ændret til § 58 b. Bestemmelsens ordlyd er i

øvrigt uændret.

Houe (KF) Henning Andersen (KF) Bo Kristensen (KF) fmd. Jette

Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V) Bollmann (CD)

Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Andersen (S) Ole Vagn Christensen

(S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Kaj Poulsen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF) Elisabeth Bruun

Olesen (VS) Estrup (RV)

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i et samråd. Nogle af ministerens svar på udvalgets

spørgsmål er medtaget som bilag til betænkningen.

Skriftlige og/ eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Foreningen for Danske Landbrugsskoler,

Foreningen for Folkehøjskoler,

Danmarks Jurist- og Økonomforbund,

Leif Hansen, Rudkøbing,

Landbrugets Fællesorganisation,

Landsbevægelsen for afskaffelse af samordningsfradraget,

Lærernes Centralorganisation,

Pensionistforeningen af 1948 ved KTAS,

Statstjenestemændenes Centralorganisation I,

Statstjenestemændenes Centralorganisation II.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialistisk folkepartis og venstresocialisternes medlemmer) de

under I og III anførte lovforslag til vedtagelse med de af

finansministeren stillede og af flertallet tiltrådte

ændringsforslag og det under II anførte lovforslag til vedtagelse

uændret.

Et mindretal inden for flertallet (socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) er tilfreds med, at det gennem forhandling med

finansministeren er lykkedes at få gennemført en hurtigere

afvikling end den, regeringen har foreslået, af det

samordningsfradrag, der foretages i en tjenestemandspension for

den sociale pension, som ægtefæller får udbetalt.

Samordningsfradraget vil nu blive afviklet over en 2-årig periode.

Mindretallet beklager, at der ikke i folketinget er et flertal for

en fuld afvikling pr. 1. januar 1987 som foreslået i lovforslag

nr. L 75, fremsat af socialdemokratiet den 13. november 1985.

Et mindretal (socialistisk folkepartis og venstresocialisternes

medlemmer af udvalget) udtaler vedrørende det under I anførte

lovforslag

Ved vedtagelse af dette lovforslag sker der en opretning af urimelige

skævheder med hensyn til ægtefællesamordningsfradrag, en opretning

der sker hurtigere end oprindelig foreslået af finansministeren.

Mindretallet støtter denne forbedring.

Det er ligeledes positivt, at der skabes mulighed for

retrætestillinger, og at denne mulighed i princippet er

tilgængelig for alle tjenestemænd i staten, men at afgrænsningen

hviler på organisationernes aftale med finansministeren.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til vedtagelse med de af

finansministeren stillede og af udvalget tiltrådte

ændringsforslag.

Vedrørende det under II anførte lovforslag er mindretallet enig i, at

der er behov for åremålsansættelse inden for den offentlige

sektor, og at anvendelsen af åremålsansættelse vil kunne skabe

sikkerhed i en række ansættelsesforhold og vil kunne give mulighed

for udvikling og nytænkning, som kan komme den offentlige sektor

til gode. Det afhænger selvfølgelig af, hvordan åremålsansættelser

anvendes.

Det er under udvalgsarbejdet oplyst, at der formelt ikke er noget til

hinder for anvendelse af åremålsansættelse inden for alle

stillingskategorier. Der er fastlagt nogle kriterier for

åremålsansættelser, hvoraf det fremgår, at det er såvel

tidsbegrænsede arbejdsopgaver som varige stillinger, der kan

omfattes. Disse oplysninger giver anledning til den opfattelse, at

åremålsansættelser kan anvendes i langt større udstrækning, end

det i dag er tilfældet, således at en række stillinger med usikre

ansættelsesvilkår på tjenestemandslignende vilkår kan afskaffes.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til vedtagelse uændret.

Vedrørende det under III anførte lovforslag udtaler mindretallet

Lovforslaget indeholder en række ændringer, som mere tilgodeser den

statslige arbejdsgiver end den enkelte tjenestemand.

Finansministerens ændringsforslag vedrørende bestemmelsen om

offentlighed omkring ansøgere til offentlige stillinger er en

opblødning af det oprindelige forslag, men vil reelt være uden

indhold, hvorfor mindretallet ikke vil medvirke, ligesom

mindretallet er af den principielle opfattelse, at det er bedre

med åbenhed i ansættelser fremfor lukkethed.

Mindretallet mener, at tjenestemandsretten burde afskaffes, og det er

imod enhver form for udvidelse af denne absurde standret, som i

sin udformning er værre end arbejdsretten.

Mindretallet opfatter forslaget om forbliven i tjenesten efter endt

uddannelse som et forsøg på stavnsbinding, hvilket man som

bekendt afskaffede her i landet for mange år siden. Det er

ubegribeligt, at partierne bag dette lovforslag støtter sådanne

bestemmelser. Det er mindretallets opfattelse, at uddannelse - og

især faglig uddannelse - skal være gratis og ske uden nogen form

for efterfølgende binding til den arbejdsgiver, der har forestået

uddannelsen. De problemer, som lovforslaget søger at løse, er

foranlediget af, at der er uddannet for få mellemteknikere, og er

altså et udslag af regeringens fejlslagne uddannelsespolitik. Det

vil være en problemstilling, som også dukker op i andre

ansættelsesområder, og man må frygte, at arbejdsgiverne sammen med

flertallet bag denne lov vil gennemføre lignende ordninger på det

øvrige arbejdsmarked.

Statens rekrutteringsproblemer løses ikke ved stavnsbindingslove, men

ved en ordentlig løn-, uddannelses- og personalepolitik.

Mindretallet kan støtte finansministerens ændringsforslag om

tjenestefrihed uden løn for ægtefæller og samlevere til personer

udsendt til udlandet for udenrigstjenesten eller internationale

organisationer, et ændringsforslag, der er foranlediget af SFs

beslutningsforslag herom (nr. B 83 fremsat den 7. februar 1986),

som vandt tilslutning ved 1. behandling i folketinget.

Mindretallet kan på grund af stavnsbindingsbestemmelserne ikke støtte

lovforslaget.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension

(Ændring af reglerne om retrætevilkår, opsat pension,

fratrædelsesgodtgørelse og samordningsfradrag)

Til § 1

Af finansministeren, tiltrådt af udvalget

1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»01. § 12, stk. 2, 2. pkt., affattes således: »Det samme gælder,

såfremt den afdøde ægtefælle var pensioneret med ret til pension

efter § 8.«»

2) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af lovens § 28 affattes

stk. 2 således

»Stk. 2. Indtil 1. januar 1989 foretages samordningsfradrag for den

folkepension, som tjenestemandspensionistens ægtefælle får

udbetalt, jfr. § 29, stk. 3.«

3) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af lovens § 29, affattes

stk. 3 således

»Stk. 3. Samordningsfradrag for ægtefællens folkepension udgør for

hvert års pensionsalder, som er lagt til grund ved

tjenestemandspensionens beregning, 11/2 pct. af det udbetalte

grundbeløb. Fradragsprocenten nedsættes fra 1. januar 1988 til 1

pct., og fra 1. januar 1989 bortfalder fradrag for ægtefællens

folkepension.«

4) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af lovens § 30 affattes

stk. 2 således

»Stk. 2. For en person, der får udbetalt førtidspension i henhold til

lov om social pension, fastsættes samordningsfradrag som anført i

stk. 1. Dette fradrag bortfalder fra 1. januar 1989.«

Til § 2

5) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning

fra den 1. april 1986 bortset fra § 1, nr. 10, om

samordningsfradrag, der har virkning fra 1. januar 1987.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

I § 30, stk. 3, 2. punktum, jfr. lovforslagets § 1, nr. 10, er

foreslået lovfæstet den fast fulgte praksis, hvorefter

tjenestemandspensionister i stedet for en forhøjet

tjenestemandspension i henhold til §§ 7 eller 8 har kunnet vælge

ordinær tjenestemandspension indtil det 67. år, hvor

erhvervsudygtighedsbeløbet til højeste social førtidspension og

samordningsfradraget herfor falder væk.

Som anført i bemærkningerne til § 30 har denne praksis sammenhæng med

det forhold, at en tjenestemand med relativt høj optjent

pensionsalder, der tilkendes højeste social førtidspension, kan

komme ud for, at den forhøjelse af pensionen, der opnås i henhold

til §§ 7 eller 8, ikke udgør så stort et beløb som

samordningsfradraget for erhvervsudygtighedsbeløbet.

På baggrund af denne praksis har det endvidere været lagt til grund,

at ægtefællen efter en tjenestemandspensionist, der havde valgt

den ordinære pension fremfor tilskadekomstpensionen, har ret til

at få ægtefællepensionen beregnet efter tilskadekomstreglerne.

Begrundelsen herfor har været, at ægtefællen ikke burde bære

risikoen for, at tjenestemandspensionisten dør før det 67. år,

hvor han kan overgå til tilskadekomstpension uden

samordningsfradrag for erhvervsudygtighedsbeløbet, der ikke ydes,

når den pågældende overgår til folkepension.

Ingen

Nr BTL 126

Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension (Ændring af reglerne om retrætevilkår, opsat pension, fratrædelsesgodtgørelse og samordningsfradrag) II. Forslag til lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår III. Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken

Nr L 126 + L 127 + L 128 1985-86, 1. samling Blad nr 854

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19870507