1985 BTL 123 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM HØSTPANT NR L 123 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 817

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugsministeren, som denne har besvaret

dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Danmarks Sparekasseforening,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation,

DAKOFO,

De Danske Sukkerfabrikker A/ S,

De samvirkende danske Sukkerroedyrkerforeninger og

Sukkerfabriken Nykøbing Ltd.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialistisk folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Flertallet har bemærket, at landbrugsministeren under et samråd har

tilkendegivet, at såfremt der fra andre organisationer ønskes en

kontraktavl, der kan sidestilles med sukkerroedyrkernes forhold,

vil hun være villig til at overveje sådanne henvendelser.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Høstpantebrevsordningen er en ganske særegen undtagelse fra hele vort

almindelige kreditsystem og bestemt ikke en for landmanden

favorabel ordning på grund af rentesatserne og den yderligere

binding til leverandørerne. Dertil kommer, at hele

høstpantebrevsordningen, som det fremgår af et af

landbrugsministeren givet svar (optrykt som bilag til

betænkningen), i vore dage kun tjener en ret lille personkreds.

Nødhjælpsordning for en landmand i en helt akut situation burde

efter mindretallets mening bygge på en anden løsningsmodel, som

sikrede en rimelig rentesats, og som ikke indebar nogen binding

til leverandørerne.

Grove (KF) fmd. Carl Martin Christensen (KF) Collet (KF) Rønholt

(KF) Sønderby (V) Povl Brøndsted (V) Arne Bjerregaard (KrF)

Steenholdt (Grønl.) Svend Andersen (S) Arne Jensen (S)

Lohmann (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) Bjørn Westh (S)

nfmd. Gade (SF) Inger Harms (SF) Larsen-Ledet (RV)

Partierne CD, VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Et af udvalgets spørgsmål og landbrugsministerens svar herpå

Spørgsmål

»Finder ministeren det rimeligt, at sukkerfabrikkernes

fortrinsstilling, som den er beskrevet i forslaget, ikke skal

kunne gælde for f.eks. konservesfabrikkers udlæg i forbindelse med

kontraktavl af konservesærter? En konservesfabriks udlæg omfatter

foruden udsæd også omkostninger til ukrudtsbekæmpelse og

svampebekæmpelse samt alle omkostninger i forbindelse med

afgrødens bjærgning. Disse omkostninger vil for de flestes

vedkommende være betydeligt større end de udlæg, en sukkerfabrik

måtte have.«

Svar

Som det vil fremgå af bemærkningerne til lovforslagets § 4, har vi

fra landbrugsministeriets side været inde i overvejelser af de

problemer, som er omtalt i spørgsmålet. Ministeriet har herunder

forsøgt at afveje de forskellige modstridende interesser - typisk

kreditorsidens og debitorsidens interesser - over for hinanden. Da

erhvervslivets interesser i denne sag naturnødvendigt er

modstridende, var det på forhånd umuligt at tilgodese samtlige

ønsker til en ny ordning, men jeg finder fortsat, at der ved det

foreliggende lovforslag set som helhed er tilvejebragt en rimelig

balance mellem de modstridende interesser.

Når vi fra landbrugsministeriets side i sidste ende har valgt i alt

væsentligt at opretholde den hidtidige retsstilling for

sukkerfabrikkerne, er dette bl.a. begrundet i, at der til denne

specielle form for kontraktavl er knyttet en ganske betydelig

forskudsudbetaling, som de pågældende landmænd får til hjælp ved

betaling af juni-terminen. Hertil kommer, at sukkerfabrikkernes

særstilling er så gammel (helt fra 1933), at den for længst er

almindeligt kendt og respekteret og derfor ikke giver problemer i

praksis.

Hele høstpantebrevsordningen, som i vore dage kun tjener en ret lille

personkreds, er en ganske særegen undtagelse fra hele vort

almindelige kreditsystem, og i denne specielle ordning er så

indeholdt en undtagelsesordning for så vidt angår dyrkning af

sukkerroer på kontrakt med en sukkerfabrik. Et er imidlertid at

opretholde en gammel, indarbejdet og ret begrænset

undtagelsesordning inden for høstpantebrevsordningen, selv om der

principielt ikke burde være sådanne undtagelser; noget andet og

efter min mening mere betænkeligt vil være at udvide denne

undtagelsesordning til andre kontraktavlsordninger. Med

kontraktavlens stedse stigende udbredelse må jeg befrygte, at man

efterhånden vil svække sikkerheden for høstpantebrevskreditor så

meget, at hele ordningen ville blive gjort illusorisk.

Hertil kommer så, at vi fra ministeriets side ikke har fundet det

teknisk muligt at udforme en generel undtagelsesbestemmelse med

hensyn til kontraktavl. Jeg kan i denne forbindelse også henvise

til spørgsmålet, hvoraf fremgår, at de fordringer, der ønskes

sikret ved f.eks. kontraktavl af ærter til en konservesfabrik, er

udlæg til udsæd, ukrudts- og svampebekæmpelse samt alle

omkostninger i forbindelse med afgrødernes bjærgning. Der er

således ikke sammenfald med de fordringer, som ved lovforslaget

sikres sukkerfabrikkerne.

Som det fremgår af bilagene til mit svar på spørgsmål 1 og 2, var der

i de to lovudkast, som har været ude til høring hos erhvervs- og

interesseorganisationerne, lagt op til at ophæve den hidtidige

undtagelsesordning for sukkerfabrikkerne. Dette gav anledning til

indsigelse fra sukkerfabrikkernes og sukkerroeavlernes side,

medens der ikke var nogen af de andre organisationer, der berørte

spørgsmålet om kontraktavl, bortset fra De samvirkende danske

Frøavlerforeninger, der anså det for positivt, at man afskaffede

den hidtidige særordning for sukkerfabrikkerne. Som nævnt i mit

svar på spørgsmål 1 og 2 blev det færdige lovforslag sendt ud til

orientering for organisationerne den 17. januar 1986, og den

eneste reaktion herpå er foreløbig skrivelser fra De danske

Sukkerfabrikker og Sukkerfabrikken Nykøbing Ltd., der udtrykker

deres tilfredshed med forslaget i den foreliggende form.

Jeg mener herefter at måtte konstatere, at interessen for

ligestilling af andre former for kontraktavl med sukkerroedyrkning

til fabrik ikke er helt så stor, som der ved tidligere lejligheder

har været givet udtryk for, og at i hvert fald ingen har kunnet

påtage sig at formulere en eventuel lovregel herom.

Ingen

Nr BTL 123

Betænkning over Forslag til lov om høstpant

Nr L 123 1985-86, 1. samling Blad nr 817

Afgivet af landbrugs- og fiskeriudvalget

Afgivet: 19860430