1985 BTL 122 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LANDBRUGSEJENDOMME NR L 122 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1007

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder. I forbindelse

hermed har udvalget stillet spørgsmål til landbrugsministeren,

finansministeren og justitsministeren, som disse har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har modtaget mundtlige og/ eller skriftlige henvendelser

fra

Andersen, A., gårdejer,

Aktieselskabet Basnæs,

Danmarks Landboungdom,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Skovforening,

Danske Forstkandidaters Forening,

Eskildsen, Thorkild, statsaut. ejendomsmægler, Nørresundby,

Foreningen af Skov- og Landejendomsbesiddere i Danmark,

Frederiksen, Lilly, Brandelev,

Pihl, Holger, Langebæk,

Sammenslutningen af danske Småøer og

Tolvmandsforeningerne.

Der er af landbrugsministeren, udvalget og af forskellige mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Udvalget har noteret, at landbrugsministeren i sit svar til udvalget

på spm. 69 og 86 (optrykt som bilag til betænkningen) har

tilkendegivet at være indstillet på at se positivt på

dispensationsmuligheden for planteskoler og gartnerivirksomheder,

når særlige forhold taler for det.

Sådanne dispensationer bør dog begrænses til kun at omfatte den

periode, hvor der er en driftsform, der kan betinge

dispensationen.

Udvalget henstiller til ministeren, at frastykning af skov fra

landbrugspligtige ejendomme til såkaldt frijord begrænses mest

muligt, indtil skovpolitisk udvalg har afsluttet sit arbejde, og

indtil de politiske overvejelser over udvalgets arbejde har fundet

sted i folketinget.

Under henvisning til landbrugsministerens svar på spørgsmål 70

(optrykt som bilag til betænkningen) henstiller udvalget, at

ministeren ikke foretager ændringer i jordlovsudvalgets og

jordbrugskommissionens arbejdsopgaver og arbejdsform, før

administrationsdepartementets turnusgennemgang af

jordlovsadministrationen er afsluttet.

Udvalget henstiller endvidere, at ministeren gør folketingets

landbrugs- og fiskeriudvalg bekendt med resultatet af

turnusgennemgangen vedrørende jordlovsadministrationen, og at

ministeren ikke iværksætter ændringer, før der har været en

drøftelse af administrationen i udvalget.

Landbrugsministeren bedes orientere udvalget om de uddannelseskrav,

der i henhold til lovgivningen vil blive fastsat, samt om at

undersøge muligheden for at give ejerne af de helt små ejendomme

et uddannelsestilbud.

Udvalget tager til efterretning, at finansministeren under et samråd

har udtalt, at lovforslaget ikke giver anledning til ændring i de

regler, der af finansudvalget er fastlagt for så vidt angår

honorering, bl.a. af organisationsudpegede repræsentanter i

statslige råd eller udvalg.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres og kristeligt folkepartis

medlemmer af udvalget samt Steenholdt (Grønland) lovforslaget til

vedtagelse med de af landbrugsministeren og det af udvalget

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede eller

tiltrådte ændringsforslag.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet

stillede eller tiltrådte ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et mindretal (S og SF)

1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»01. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Landbrugsministeren kan efter ansøgning lade foretage

notering af en ejendom som skovbrugspligtig landbrugsejendom, hvis

ejendommens jorder er lovligt tilplantet med skov eller ejeren

forpligter sig til inden et år fra noteringen at lade ejendommen

tilplante i overensstemmelse med reglerne i § 7 a, stk. 3 og 4.

Ejendommens areal skal normalt være 50 ha eller derover. Notering

kan finde sted, uanset om ejendommen er forsynet med

beboelsesbygning. Ejendommen noteres som »landbrugsejendom

(skovbrugsejendom)».«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.'

2) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 9 udgår i stk. 1

ordene », der tilhører samme ejer, og landbrugsejendomme,».

3) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 9 indsættes efter

stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på

landbrugsejendomme, der ejes af samme ejer, hvor adkomst på den

sidst erhvervede ejendom er erhvervet senest 1. juli 1986.«

4) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 11 affattes stk. 1

således

»Forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kan kun ske med

landbrugsministerens tilladelse.«

Endvidere udgår stk. 3 og 4.

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af S og SF)

5) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 11 affattes stk. 1,

nr. 5, således

»5) arealet af de ejendomme og dele af ejendomme, som forpagteren

eller dennes ægtefælle ejer eller forpagter, ikke overstiger 100

ha og antallet ikke overstiger 5, jfr. § 9, stk. 1 og 2.

Arealgrænsen gælder dog kun, når der er tale om flere end to

ejendomme. Begrænsningerne gælder, uanset om der finder samdrift

sted.«

Af et mindretal (SF)

6) I den under nr. 17 foreslåede affattelse af § 12 affattes stk. 1

således

»Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan kun ske

med landbrugsministerens tilladelse, når arealet overstiger 2 ha.«

Endvidere udgår stk. 2, og stk. 3 bliver stk. 2.

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af udvalget

7) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 13 affattes stk. 3,

nr. 4, således

»4) hvis den supplerende ejendom ikke vil få et areal på mindst 15

ha, medmindre den skønnes at ville udgøre en bevaringsværdig

driftsenhed, eller«.

Af et mindretal (S og SF)

8) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 13 indsættes i stk.

3 efter nr. 4 som nyt nummer

»5) hvis en ejendom, der skønnes at være en bæredygtig enhed,

nedbringes til en størrelse på under 750.000 kr. eksklusive

stuehusets værdi,».

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

9) Efter nr. 18 indsættes som nyt nummer

»02. I § 14 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Landbrugsministeren kan således tillade udstykning af en

landbrugsejendom med henblik på oprettelse af en skovbrugspligtig

landbrugsejendom, jfr. § 3, stk. 3, hvis restejendommen omfatter

et areal på 15 ha eller derover eller skønnes at udgøre en

bevaringsværdig driftsenhed, eller hvis særlige forhold i øvrigt

taler derfor.«»

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af SF)

10) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16 ændres i stk. 1

»i landzone kan, jfr. dog stk. 2-4,» til: », der ligger i

landzone, og hvis areal overstiger 30 ha, kan«.

Af et mindretal (S og SF)

11) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16 indsættes i stk.

1 efter nr. 6 som nyt nummer

»7) erhververen enten har eller ved erhvervelsen tager jordbrug som

væsentligste erhverv.«

12) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16 ændres i stk. 2

»ejendommens areal ikke 30 ha« til: »ejendomsværdien ikke 750.000

kr. eksklusive stuehusets værdi«.

13) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16 ændres i stk. 3

»ejendommens areal ikke 15 ha, og overstiger dens grundværdi ikke

164.000 kr.« til: »grundværdien ikke 100.000 kr., og overstiger

ejendomsværdien ikke 420.000 kr. eksklusive stuehusets værdi«.

14) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16, stk. 3,

ændres »stk. 1, nr. 1-4« til: »stk. 1, nr. 1-5«.

15) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16 indsættes efter

stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 01. Uanset dispensationsmulighederne i stk. 1, nr. 6, og stk.

2, nr. 2, kan uddannelseskravet dog ikke fraviges ved ansættelse

af en bestyrer, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig

gældende.«

16) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16 indsættes

efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 02. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 kan adkomst på en

skovbrugspligtig landbrugsejendom, jfr. § 3, stk. 3, erhverves af

en person, hvis

1) erhververen opfylder kravene i stk. 1, nr. 1-3 og 5,

2) erhververen har eller inden 6 måneder efter erhvervelsen tager

fast bopæl på ejendommen eller inden for en vejafstand af 10 km,

regnet som anført i § 9, stk. 1, nr. 1,

3) erhververen opfylder de uddannelseskrav, som for erhvervelse af

skovbrugspligtige landbrugsejendomme fastsættes af

landbrugsministeren efter forhandling med landbrugs- og

skovbrugsorganisationerne og

4) erhververen opfylder kravet om jordbrug som væsentligste erhverv

eller er fuldtidsbeskæftiget inden for skovbruget.«

17) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 16 udgår stk. 4.

18) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer

»04. § 17 a, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3. erhververen, dennes ægtefælle og børn under 18 år ikke ejer

eller er medejer af andre landbrugsejendomme, herunder

jordbrugsbedrifter i udlandet,»»

19) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer

»05. I § 17 a, stk. 1, nr. 5, udgår ordene »eller på en anden

landbrugsejendom, den pågældende måtte være ejer af«.'

20) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer

»06. I § 17 b udgår stk. 1.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.«

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af S og SF)

21) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer

»07. I § 17 b, stk. 1, ændres »§ 17 A, stk. 1, nr. 3« til: »§ 16,

stk. 1, nr. 3, § 17 a, stk. 1, nr. 3, og § 18 a, stk. 1, nr. 3«.'

Af et mindretal (S og SF)

22) Efter nr. 29 indsættes som nyt nummer

»08. I § 18, stk. 4, ændres »mere end 2« til: »mere end 1«.'

23) Nr. 32 udgår.

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af S og SF)

24) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af § 18 a affattes stk.

1, nr. 1, således

»1) erhvervelsen sker ved arv, eller hvis overdrageren eller de

øvrige medejere er erhververens ægtefælle, søskende eller

beslægtede i ret op- eller nedstigende linje,».

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af udvalget

25) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af § 18 a affattes stk.

1, nr. 2, således

»2) mindst en af anpartshaverne er ejer af en anpart på 1/5 eller

derover af ejendommen og opfylder betingelserne i §§ 16, 17 eller

17 a, og«.

Af et mindretal (S og SF)

26) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af § 18 a affattes

stk. 1, nr. 3, således

»3. erhververen ikke i forvejen er ejer eller medejer af andre

landbrugsejendomme, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet.«

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af udvalget

27) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af § 18 a ændres i stk.

2, nr. 1, »§ 16, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »§ 16, stk. 1, nr.

1-3«, og stk. 2, nr. 2, udgår.

Stk. 2, nr. 3-5, bliver herefter stk. 2, nr. 2-4.

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse

af S og SF)

28) Efter nr. 34 indsættes som nyt nummer

»09. § 18 c ophæves.

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af udvalget

29) Nr. 36 affattes således

»36. I § 21 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

»3. når erhververen er et selskab, hvis deltagere opfylder

betingelserne i § 18 a, stk. 2, eller«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.'

Af udvalget

30) I den under nr. 37 foreslåede affattelse af § 23 indsættes som

nyt stykke

»Stk. 2. En tilladelse, der er meddelt i henhold til denne lov,

bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år efter at være

meddelt.«

Af

landbrugsministeren, tiltrådt af udvalget

31) I den under nr. 41 foreslåede affattelse af § 33, stk. 1, ændres

i nr. 2 »§ 7 a, stk. 3« til: »7 a, stk. 4«.

32) Nr. 42 affattes således

»42. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. På samme måde straffes den, der opretholder et

forpagtningsforhold eller lejemål i strid med loven. På

tilsvarende måde straffes den, der bevarer adkomst på en

landbrugsejendom i strid med loven.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der

pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.'

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1, 9 og 16

Ændringsforslagene skal styrke muligheden for en øget

skovtilplantning og træproduktion, og det kan derved medvirke til

den nødvendige omlægning af landbrugsproduktionen, som bl.a. EFs

Grønbog vedrørende landbruget har peget på. (Såfremt

ændringsforslagene vedtages, vil yderligere konsekvensændringer

blive udarbejdet mellem 2. og 3. behandling).

Til nr. 2, 3, 17, 18, 19, 20, 22, 23 og 26

Ændringsforslagene vil betyde en øget bosætning i landdistrikterne,

der er et af lovens formål, jfr. ministerens bemærkninger.

Ændringsforslagene vil gøre det lettere for unge landmænd at etablere

sig og vil medvirke til en bedre struktur.

Ændringsforslagene vil endvidere hindre, at landbrugsejendomme

langsomt forfalder, sådan som det ofte nu sker med ejendom nr. 2.

I nogle tilfælde har ejendom nr. 2 medvirket til for den enkelte

landmand at løse nogle miljøproblemer med husdyrgødningen.

Vedtages ændringsforslagene, er forslagsstillerne indstillet på, at

reglerne vedrørende sammenlægning og sammenlægningsgrænserne

smidiggøres på en sådan måde, at forslagene ikke vanskeliggør en

løsning af landmændenes problemer med husdyrgødningen.

Til nr. 4

For at kunne følge udviklingen og have indseende med administrationen

af forpagtningen af hele ejendommen stilles dette ændringsforslag.

Til nr. 5

Det præciseres ved ændringsforslaget, at der ikke er nogen

arealgrænse, når forpagtning omfatter højst 2 ejendomme, jfr.

besvarelsen af udvalgets spørgsmål 2.

Til nr. 6

Nuværende bestemmelser er meget løse, og de bestemmelser, der er,

overholdes ikke. Det er i vid udstrækning maskinstationerne, som

forpagter arealerne. De kan som regel tilbyde langt større

forpagtningsafgifter end almindelige landmænd, fordi

maskinstationerne ejer store effektive maskiner. Reglerne

overtrædes specielt i forbindelse med afstand (15 km indtil 1.

januar 1986) efter lovforslaget (5 km) og arealgrænsen (100 ha)

samt delforpagtning af mere end 5 landbrugsejendomme.

Det kan forudses, at der vil komme langt større arealer ud i

forpagtning i fremtiden, såfremt den ny landbrugslov gennemføres,

som lovforslaget foreligger, specielt vedrørende 15 ha grænsen og

ophævelse af kravet om egen drift af denne ejendomstype.

Til nr. 7

Der henvises til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 6, 31 og 59.

Ændringsforslaget tilsigter at præcisere, at bestemmelsen ikke

udelukker køb af suppleringsjord til små, intensive bedrifter,

f.eks. gartnerier.

Opmærksomheden henledes på, at ministerens skønsmæssige beføjelser i

henhold til bestemmelsen også giver mulighed for at tillade

supplering af ejendomme, der ikke kommer op på den angivne

størrelse. Dette svarer til hidtidig praksis, hvorefter en lille

ejendom, der agtes drevet erhvervsmæssigt, under visse betingelser

gradvis vil kunne bringes op imod en passende størrelse.

Til nr. 8

Det ønskes sikret, at gode bæredygtige brug ikke forsvinder.

Til nr. 10

Der henvises til besvarelse af udvalgets spørgsmål 10. Den nu valgte

formulering findes sprogligt klarere.

Om bopælspligten i henhold til § 16 bemærkes i øvrigt, at en ansat på

en landbrugsejendom vil kunne få dispensation i op til 5 år til

at erhverve en landbrugsejendom under betingelser, der så vidt

muligt svarer til køb af ejendom nr. 2. Dette gælder således

afstand, uddannelse og jordbrug som væsentligste erhverv. Kravet

om væsentligste erhverv må dog p.g.a. ansættelsesforholdet

vurderes anderledes end ellers og normalt omformuleres til et krav

om heltidsbeskæftigelse i landbrug.

Til nr. 11

Såfremt bestyrerreglen opretholdes og væsentligste erhverv-reglen

bortfalder, kan det forudses, at der vil komme en væsentlig

prisstigning på gruppen af landbrugsejendomme over 30 ha

(heltidslandbrug), idet ejendommene herefter frit vil kunne

erhverves af erhverv, som opfylder bopælskravet, og som har

rimelig høj inkomst uden for landbruget.

Der vil jo også være nogle skattemæssige fordele for erhvervene, idet

eventuelt underskud af virksomhed »skattemæssigt« kan fratrækkes

indkomsten.

Ændringen vil i høj grad være til skade for de unge, som skal

førstegangsetablere sig, på grund af ejendomsprisstigning.

Det er anført, at bestyrerreglen kun anvendes i ganske få tilfælde,

men alle de sager som ikke rejses, fordi ansøgeren først har

rettet mundtlig forespørgsel til jordbrugskommissionerne, kan jo

ikke registreres i en statistik. Desuden lempes kravene til

bestyrerreglen. Det må erkendes, at der er visse problemer med at

håndtere reglerne om jordbrug som væsentligste erhverv, men man

fjerner ikke reglen helt. Ved køb af ejendom nr. 2 og ved

supplering opretholdes kravet. Kan reglen kontrolleres i disse

tilfælde, må det også kunne lade sig gøre ved køb af en

heltidsbedrift.

Til nr. 12

I lighed med bemærkningerne vedrørende ændringsforslag nr. 13 vil en

ejendomsværdigrænse langt bedre give udtryk for ejendommenes

reelle værdi og egnethed som heltidsdrift (en mere objektiv

gruppeinddeling), end hvor der kun er tale om angivelse af et

areal som eneste grundlag for inddeling i »grupper«.

Til nr. 13

Som lovforslaget foreligger, omfatter det et meget stort antal

ejendomme. Det kan forventes, at der vil ske en væsentlig

prisstigning på den type ejendomme.

Når ejendomsgruppen alene skal afgrænses efter arealstørrelse og

jordværdi, vil der være en række ejendomme, som absolut kan

betegnes som heltidsbedrifter (bæredygtige driftsenheder), der

bliver omfattet af reglen - dvs. fri erhvervelse for erhverv, som

vil opfylde bopælspligten. Dette gælder ikke mindst et stort antal

jyske statshusmandsbrug, som netop er udstykket med et areal på

12-15 ha. Grundværdien er i langt de fleste tilfælde under grænsen

på de 164.000 kr.

Lovforslaget vil specielt være til skade for yngre landmænd, som

ønsker (har kapital til) køb af en mindre landbrugsejendom.

Til nr. 14 og 15

Mindretallet ønsker, at bestyrerreglen bortfalder som en ret. Det

mest regulære ville være at opretholde væsentligste erhverv på

heltidsbedrifterne.

Muligheden for dispensation kan kun gives i visse specielle tilfælde.

Når der tale om en landbrugsejendom, der er forsynet med

bygninger, der er af en sådan størrelse og karakter, at

bygningernes vedligeholdelse, skatter m.v., stiller helt

ekstraordinære krav. Det forudsættes, at der er tale om

bevaringsværdige bygninger.

Til nr. 21

Der henvises til besvarelsen af udvalgets spørgsmål 41 og 45. Af

redaktionelle grunde foreslås det dog i stedet at udbygge § 17 b

med en henvisning til § 18 a.

Samtidig foreslås indsat en henvisning til § 16, stk. 1, nr. 3. En

tilsvarende henvisning burde allerede have været indsat i den

gældende § 17 b. Dennes henvisning til § 17 a er ikke

tilstrækkelig, idet reglerne for familieejendomme omfatter en

bredere familiekreds end den, der er omfattet af § 17 a. Den

fjernere del af familien skal således erhverve i henhold til § 16.

Bestemmelsen er hidtil fortolket i overensstemmelse med den

foreslåede formulering.

Til nr. 24

Gennem den ændrede formulering tilsigtes det dels at fastholde den i

besvarelsen af udvalgets spørgsmål 36 og 45 anførte udvidelse af

familiekredsen til at omfatte også søskende, dels at præcisere, at

der ikke sker indskrænkninger i forhold til den hidtidige

bestemmelse i § 17 a.

Til nr. 25

Der er tale om en rent redaktionel præcisering, idet den hidtil

foreslåede bestemmelse muligvis kan forstås således, at den ikke

omfatter erhververen, men kun de øvrige anpartshavere, hvilket

ikke er meningen.

Til nr. 27

Redaktionel ændring.

Til nr. 28

Loven forventes i hovedsagen sat i kraft pr. 1. juli 1986. Samtidig

ophører den midlertidige lempelse af kravet om jordbrug som

væsentligste erhverv.

Til nr. 29 og 31

Redaktionelle ændringer.

Til nr. 30

Ændringsforslaget svarer til zonelovens bestemmelser og vil forenkle

og effektivisere administrationen.

Til nr. 32

På baggrund af en højesteretsdom for nylig er det fundet nødvendigt

at indføre udtrykkelig hjemmel for kommunalt bødeansvar, hvor

behov herfor kan opstå. Forholdsvis store landbrugsarealer ejes af

kommuner, og disse bør kunne drages til ansvar for eventuelle

overtrædelser af landbrugsloven.

Grove (KF) fmd. Carl Martin Christensen (KF) Collet (KF) Rønholt

(KF) Sønderby (V) Povl Brøndsted (V) Arne Bjerregaard (KrF)

Steenholdt (Grønl.) Svend Andersen (S) Arne Jensen (S)

Lohmann (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) Bjørn Westh (S)

nfmd. Gade (SF) Inger Harms (SF) Larsen-Ledet (RV)

Partierne CD, VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

3 af udvalgets spørgsmål og landbrugsministerens besvarelse heraf

Spørgsmål 69

»Ministerens kommentar til henvendelse af 5. maj 1986 fra Dansk

Erhvervsgartnerforening (bilag 49) udbedes.«

Spørgsmål 86

»Ministerens kommentar til henvendelse af dags dato fra Dansk

Erhvervsgartnerforening (bilag 57) udbedes snarest.«

Svar

De i Dansk Erhvervsgartnerforenings henvendelser fremsatte

synspunkter er i vidt omfang behandlet i Landbokommissionens

Underudvalg I, hvori Dansk Erhvervsgartnerforening var

repræsenteret. Udvalgets delrapporter fra 1984 og 1985 tjente som

oplæg til Landbokommissionens forhandlinger om landbrugsloven.

Der var bred enighed om, at det ville være uhensigtsmæssigt at

udarbejde særlige regelsæt i loven for specielle kategorier af

landbrugsejendomme, eksempelvis afgrænset på grundlag af

specialproduktioner, beliggenhed og jordbonitet. Udvalget fandt,

at sådanne problemer måtte finde deres løsning i administrativ

praksis.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har man været

opmærksom på gartnerierhvervets særlige forhold. Der kan henvises

til bemærkningerne til

- § 9, stk. 3, side 19, hvorefter der ved dispensationer fra de

almindelige samdriftsbestemmelser kan tages hensyn til f.eks.

større gartneri- og planteskolevirkomheder og frugtplantager,

- § 13, stk. 3, nr. 4, side 24, hvorefter denne bestemmelse ikke

tænkes anvendt ved supplering af gartneriejendomme,

- § 16, stk. 4, hvorefter afstandsgrænsen på 5 km ved erhvervelse af

ejendom nr. 2 kan tænkes fraveget ved specialproduktioner, der som

gartnerivirksomhed stiller særlige krav til jordbonitet eller

produktionsapparat på den erhvervede ejendom.

Hertil kommer, at der allerede ved administrationen af gældende

bestemmelser tages særlige hensyn til gartneriet. Det gælder

således afstandsgrænsen på 15 km ved samdrift, der efter praksis

kan forventes fraveget i forbindelse med en etapevis udflytning af

en gartnerivirksomhed. Endvidere kan tilladelse til et selskabs

erhvervelse af en landbrugsejendom i medfør af § 21, nr. 3, under

visse forudsætninger forventes meddelt, hvis erhvervelsen sker med

henblik på anvendelse til væksthusgartneri.

På denne baggrund giver Dansk Erhvervsgartnerforenings omtale af

bestemmelserne i lovforslaget vedrørende antal ejendomme,

afstandskrav ved sammenlægning/ samdrift, arealgrænse og

bopælskrav ved nyetablering på bar mark mig anledning til følgende

bemærkninger

Reglerne om maksimalt antal ejendomme under en ejer og om afstand og

areal ved samdrift og eje af flere ejendomme er udslag af ønsket

om spredning af ejendomsretten til landbrugsjorden og om at undgå

fjerneje. Jeg er opmærksom på, at gartnerihvervet kan pege på en

række særlige forhold, som isoleret set kan tale for særregler for

gartneriet. Inden for andre produktionsgrene kan imidlertid på

tilsvarende måde anføres argumenter for en positiv særbehandling;

i praksis har der f.eks. været behandlet ansøgninger om

dispensationer fra 2-ejendomsreglen og fra afstandskravet for

fjerkræproducenter og for specialiserede svineproducenter.

Som anført kan gartnerier allerede efter gældende praksis opnå

dispensation fra afstandskravet ved samdrift i forbindelse med

udflytning, og i bemærkningerne til lovforslaget foreslås en

lempelig praksis m.h.t. afstandskravet i § 16, stk. 4. Herudover

vil jeg være indstillet på ud fra en konkret prøvelse i den

enkelte sag at tage fornødent hensyn til gartnerivirksomhederne.

Jeg vil således ikke være afvisende over for, når ganske særlige

omstændigheder gør sig gældende, og hvor det må anses for

nødvendigt for opretholdelsen af en stor ekspanderende

eksportproducent med stor beskæftigelse, at meddele endog ganske

vidtgående dispensationer.

For så vidt Dansk Erhvervsgartnerforening med henvisningen til

arealgrænsen i skrivelsen af 5. maj 1986 sigter til bestemmelsen i

den foreslåede § 13, stk. 3, nr. 4, finder jeg ikke under

henvisning til bemærkningerne side 19, min besvarelse af udvalgets

spørgsmål 6, 31 og 59 og det med min skrivelse af 5. maj 1986

fremsatte ændringsforslag, at der kan bestå noget problem for

foreningen.

Med hensyn til bopælskravet kan der være grund til at fremhæve

kravets centrale placering i landbrugsloven. Kravet tilsigter

bl.a. at undgå fjerneje og at sikre et befolkningsgrundlag i

landdistrikterne. Som udgangspunkt finder jeg derfor, at kravet om

opførelse af beboelsesbygning inden 2 år, jfr. § 8, stk. 3, bør

fastholdes også for landbrugsejendomme, der benyttes til

gartnerivirksomhed. Jeg vil dog være indstillet på i ganske

særlige tilfælde, hvor der foreligger en veldokumenteret

etableringsplan, der forudsætter betydelige investeringer i

produktionsapparatet, og hvor der tilvejebringes fornøden

sikkerhed for beboelsesbygningens opførelse, at overveje en lidt

længere frist på 3 eventuelt 4 år.

Sammenfattende finder jeg ikke, at gartnerierhvervet har grund til at

frygte en negativ forskelsbehandling som følge af dets i forhold

til landbruget atypiske træk. I denne forbindelse bemærkes, at

gartnerierhvervet omfatter så forskelligartede produktionsformer

som væksthusgartneri, champignongartneri, planteskole og

frilandsgartneri, hvilket taler imod opstillingen af alt for

bastante generelle regler for erhvervet.

Der er i øvrigt til jordlovsudvalget knyttet et særligt

gartnerikyndigt medlem, der er udpeget efter indstilling fra Dansk

Erhvervsgartnerforening, og som skal sikre, at de nødvendige

specielle hensyn bliver tilgodeset i den daglige administration.

Spørgsmål 70

»Ministeren bedes oplyse, i hvilken udstrækning og under hvilken form

bestemmelsen i forslagets § 30 om at bemyndige

jordbrugskommissionerne til at udøve ministerens beføjelser inden

for lovforslagets område forventes udnyttet.«

Svar

Som anført i bemærkningerne til lovforslaget, har

administrationsdepartementet - efter aftale med

landbrugsministeriet - bl.a. iværksat en turnusordning af

jordlovsadministrationen i bredere forstand.

Overvejelserne af denne gennemgang forventes afsluttet inden årets

udgang.

Jeg har særlig bedt om, at man ser på jordbrugskommissionernes

arbejdsform og opgaver med henblik på at decentralisere

yderligere opgaver til jordbrugskommissionerne.

Ingen

Nr BTL 122

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

Nr L 122 1985-86, 1. samling Blad nr 1007

Afgivet af landbrugs- og fiskeriudvalget

Afgivet: 19860521