Legislator Case Law & Legislation
198514K00121 DK

1985 BTL 121 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (UDVIDET DAGPENGERET FOR UNGE UNDER 25 ÅR) NR L 121 1985-86, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1985 121 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialistisk folkepartis og venstresocialisternes medlemmer)

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) kan ikke tilslutte sig det af socialistisk folkeparti

fremsatte lovforslag.

Baggrunden for denne indstilling er, at mindretallet ikke finder det

rigtigt at satse på, at de unges behov for forsørgelse alene skal

dækkes ved at give dem mulighed for at opnå ret til dagpenge efter

et halvt års medlemskab af en A-kasse.

Det er socialdemokratiets opfattelse, at der må gøres en betydelig

arbejdsmarkeds- og undervisningspolitisk indsats for at give unge

muligheder for en aktiv og indholdsrig start på en erhvervsaktiv

tilværelse.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet

stillede ændringsforslag og henviser i øvrigt til lovforslagets

bemærkninger.

Et andet mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Frem til ca. 1978-79 skete der en række forbedringer i

arbejdsløshedsforsikringen. På den måde blev de svageste grupper

stort set fritaget for specielt at skulle bære krisens byrder.

Betingelserne for at få dagpenge blev lempet, og de

dagpengeberettigede grupper blev udvidet. I 1975 blev bl.a. den

periode, man skulle have været medlem af en A-kasse for at blive

dagpengeberettiget, sat ned fra 12 til 6 måneder, hvilket især

gavnede kvinderne og de unge. Men så ændrede socialdemokratiet

politik. Der kom stramninger, som ramte kvinderne og de unge. I

1979 blev 26 ugers reglen skærpet, og i 1980 øgedes kravet om

medlemskab af en A-kasse fra 6 måneder til 12 måneder, og der

indførtes igen en måneds ventetid for nyuddannede. Disse ændringer

blev begrundet med, at man ville komme en utilsigtet anvendelse af

dagpengene til livs ved at stille større krav om tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Nærværende lovforslag råder en smule bod på de forringelser, som

tidligere, socialdemokratiske regeringer har foretaget.

Socialistisk folkeparti foreslår, at unge under 25 år skal have

dagpengeret efter 6 måneder, og dette kan mindretallet støtte,

idet det dog skal præciseres, at mindretallet mener, at forslaget

principielt burde omfatte alle uanset alder. Men mindretallet

betragter forslaget som et skridt i den rigtige retning og som en

småreparation på den tidligere voldte skade.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 2

Af

et mindretal (SF)

Paragraffen affattes således

»§ 2

Loven har virkning fra den 1. april 1986.«

Houe (KF) Henning Andersen (KF) Bo Kristensen (KF) fmd. Jette

Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V) Bollmann (CD)

Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Andersen (S) Joanna Rønn (S)

Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Kaj Poulsen (S)

Søvndal (SF) Ole Henriksen (SF) Elisabeth Bruun Olesen (VS)

Estrup (RV)

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1985 121 Valid

Nr BTL 121

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet dagpengeret for unge under 25 år)

Nr L 121 1985-86, 1. samling

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19860319

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →