1985 BTL 111 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. OG LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (ÆNDRING AF REGLERNE OM KAPITALPENSION, INDFØRELSE AF RATEOPSPARING I PENSIONSØJEMED, OPHÆVELSE AF 2.000 KR.S FRADRAGET M.V.) NR L 111 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 569

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

ministeren for skatter og afgifter og dennes svar herpå samt nogle

henvendelser

til udvalget og ministerens kommentarer hertil

Spørgsmål 1

Udvalget udbeder sig miniforligets tekst.

Svar

Miniforliget om revision af skattereformaftalen på pensionsområdet

blev indgået den 9. oktober 1985. Miniforliget indeholder 10

punkter

1. 50.000 kr.s grænsen opgives. Pensionsindbetalinger og

-udbetalinger påvirker den personlige indkomst.

2. Der gives adgang for alle til at tegne kapitalpension for 25.000

kr. årligt. Fradraget skal dog kunne rummes i egen personlig

indkomst. Beløbsgrænsen reguleres.

3. Der gives adgang til at oprette rateordninger i

pengeinstitutter. Reglerne om fordeling af fradragsretten for

rateforsikringer skal gælde tilsvarende for rateordninger i

pengeinstitutter.

4. Skattereformaftalens adgang til at oprette ordninger med

beskattede penge/ skattefri udbetalinger ophæves.

5. Sumudbetalinger fra livsforsikringer, der efter de gældende

regler er tegnet for beskattede penge (under 2.000 kr.s

fradraget), er skattefrie. Denne skattefrihed begrænses for

sådanne ordninger med stort opsparingselement.

Dette punkt er nu udmøntet i lov nr. 527 af 11. december 1985 om

ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.,

kildeskatteloven og skattekontrolloven (lovforslag nr. L 45).

6. Adgangen til at få udbetalt opsparing fra en pensionskasse i

utide (f.eks. ved stillingsophør) undersøges.

Det er hensigten, at denne adgang skal ophæves.

7. Tilsynsreglerne for tilsagnsordninger overvejes af

industriministeren.

Det er aftalt, at der skal søges etableret en mere jævn

bidragsprofil for disse pensionsordninger.

8. Den skattemæssige behandling af certifikater i

investeringsforeninger (investeringsselskaber) i »skattelylande«

overvejes i B 50-udvalget. Der er enighed om på baggrund af

udvalgets overvejelser at fjerne adgangen til at placere

kapitalpensionsmidler i de nævnte certifikater.

Dette punkt er nu udmøntet i lov nr. 566 af 19. december 1985 om

ændring af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler

m.v. (lovforslag nr. L 83).

9. Opfyldningsfradraget i pensionsbeskatningslovens § 18 på 25.000

kr. reguleres.

10. Bidrag ifølge allerede indgåede aftaler om kapitalpension kan

opdeles, så beløb ud over 25.000 kr. kan indsættes på en

rateordning uden fordeling over 10 år.

Spørgsmål 4

Er det rigtigt forstået, at betaling af tillægsskat ved ophævelse af

en pensionsordning i utide kan undgås, hvis opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det pågældende år udviser underskud,

og at en sådan udnyttelse af underskuddet ikke begrænser

mulighederne for at fratrække underskuddet i senere års

skattepligtige indkomst?

Svar

Efter pensionsbeskatningsloven skal der ved ophævelse af en

pensionsordning i utide betales en afgift på 40 pct. af det

udbetalte beløb. Personer, som på tidspunktet for afgiftspligtens

indtræden er fuldt skattepligtige her i landet, skal ud over den

nævnte afgift betale en tillægsskat.

Med henblik på beregningen af tillægsskatten forhøjes den

afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor

ordningen ophæves, med det udbetalte beløb fra ordningen. Den til

indkomstforhøjelsen svarende samlede forhøjelse af

indkomstskatterne til staten, amtskommunen og kommunen nedsættes

med 40 pct.s afgiften, og det herefter resterende beløb udgør

tillægsskatten.

Den nævnte forhøjelse af den skattepligtige indkomst indgår alene som

led i beregningen af tillægsskatten. Der er således ikke tale om

en egentlig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Hvis denne

udviser underskud, finder de sædvanlige regler vedrørende

underskud derfor anvendelse på dette underskud, herunder

fremførselsreglerne i ligningslovens § 15.

Spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Det skal dog bemærkes, at 40 pct.s afgiften skal erlægges uanset

indkomstforholdene, dvs. selv om den skattepligtige indkomst

udviser underskud.

Spørgsmål 5

Ad besvarelsen af spørgsmål 4

Giver besvarelsen anledning til at ændre loven således, at

underskuddet kun kan fradrages en gang?

Svar

Jeg er opmærksom på, at den gældende lovgivning på området i de

omhandlede situationer kan indebære resultater, som forekommer

mindre hensigtsmæssige. Jeg vil derfor overveje spørgsmålet om en

eventuel ændring af lovgivningen.

DEN DANSKE BANKFORENING

DANMARKS SPAREKASSEFORENING

København, den 24. januar 1986

Vedrørende forslag til lov om ændring

af lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om

realrenteafgift

af visse pensionskapitaler m.v. (L 111)

Efter den reviderede skattereformaftale, miniforliget af 9. oktober

1985, skal der gennemføres en række ændringer på

pensionsbeskatningsområdet, herunder skal der gives adgang til at

oprette rateordninger (rateopsparing i pensionsøjemed) i

pengeinstitutterne svarende til forsikringsselskabernes

rateforsikringer.

I henhold til bemærkningerne til lovforslaget er forslaget om

indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed søgt udformet på en

sådan måde, at vilkårene for denne ordning i videst muligt omfang

svarer til de vilkår, der gælder for rateforsikringer i

pensionsøjemed.

Foreningerne finder imidlertid, at der med det foreliggende

lovforslag ikke i tilstrækkelig grad er opnået konkurrencemæssig

ligestilling mellem pensionsopsparing i forsikringsselskaberne og

i pengeinstitutterne. Foreningerne skal navnlig pege på, at

lovforslagets bestemmelse vedrørende udbetalingsforløbet, den

manglende mulighed for overførsel fra kapitalpensionsordninger til

rateopsparingsordninger og de manglende muligheder for at knytte

forsikringsdækning til rateopsparingsordningen medfører, at der

ikke vil blive ens vilkår for pensionsopsparing i

forsikringsselskaber og i pengeinstitutter med risiko for en deraf

følgende konkurrencemæssig forvridning.

I vedlagte notat er nærmere redegjort for foreningernes synspunkter,

idet foreningerne henstiller til udvalget, at lovforslaget ændres

på de i notatet nævnte punkter.

Med venlig hilsen

DEN DANSKE BANKFORENING

Karsten Hillestrøm

DANMARKS SPAREKASSEFORENING

Niels Chr. Knudsen

Folketingets

skatte- og afgiftsudvalg

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER

Den 10. februar 1986

Ad forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse

pensionskapitaler m.v. (Ændring af reglerne om kapitalpension,

indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed, ophævelse af 2.000

kr.s fradraget m.v.) (L 111)

I brev af 24. januar 1986 (L 111 - bilag 4) har Den Danske

Bankforening og Danmarks Sparekasseforening rettet en fælles

henvendelse til udvalget om den foreslåede rateopsparingsordning i

lovforslagets § 1, nr. 7.

Foreningerne finder ikke, at der med det foreliggende lovforslag i

tilstrækkelig grad er opnået konkurrencemæssig ligestilling mellem

pensionsopsparing i forsikringsselskaber og i pengeinstitutter.

Foreningerne anmoder om en række ændringer af

rateopsparingsordningen.

Hertil bemærkes, at rateopsparingsordningen er udformet som den i

pensionsbeskatningslovens § 8 gældende rateforsikringsordning.

Pengeinstitutternes forslag til ændring af rateopsparingsordningen

vedrører følgende dele af ordningen

Aldersgrænsen for at påbegynde rateopsparing.

Tillæg til rateordninger.

Udbetalingsforløbet.

Overførsel af kapitalpension til rateopsparing.

Invalidesumforsikring i tilknytning til rateopsparing.

Aldersgrænsen for at påbegynde

rateopsparing

Efter forslaget til rateopsparingsordningen skal en rateopsparing

være påbegyndt før det fyldte 55. år. Tilsvarende gælder for

rateforsikring.

Pengeinstitutterne foreslår grænsen forhøjet til 60 år, således at

der bliver samme aldersgrænse som for kapitalpension.

Pengeinstitutterne nævner, at de ikke som forsikringsselskaberne har

adgang til at tilbyde livrenteordninger uanset en persons alder.

Hertil bemærkes, at en livrente er en forsikringsordning med løbende

udbetalinger, der bortfalder ved den berettigedes død. På grund af

dette risikomoment kan livrenteordninger kun oprettes i

forsikringsselskaber.

Pengeinstitutterne nævner endvidere, at der ikke er nogen

skattemæssig begrundelse for at fastholde 55 årsgrænsen.

Hertil bemærkes, at 55 års grænsen hindrer en ikke tilsigtet

skattemæssig udnyttelse af reglerne. Hæves aldersgrænsen for

rateordningerne fra 55 år til 60 år, vil en person lige før sin 60

års fødselsdag kunne indskyde et stort beløb, som kan komme til

udbetaling over en periode på 10 år, der begynder på 60 års

fødselsdagen. Efter lovforslaget er der derimod en periode på 5 år

mellem seneste oprettelse og første udbetaling, og det vil sikre,

at de midler, der anbringes i en rateordning, er bundet i mindst 5

år. Grænsen på 55 år er endelig motiveret af, at der er større

formodning for et egentligt pensionsmotiv, når en rateordning

oprettes i en ikke alt for sen alder.

Tillæg til rateordninger

Pengeinstitutterne nævner, at reglerne om tillægsaftaler til

rateopsparingsordninger kun giver ligestilling i forhold til

rateforsikring, hvis tillægsaftalen bliver oprettet netop i det

55. år. Der foreslås i stedet en bestemmelse, som i hovedtræk går

ud på, at indbetalingerne til tillægget i alt højst kan udgøre et

beløb svarende til 50 pct. af ordningens værdi på tidspunktet for

tillæggets oprettelse samt et beløb svarende til 50 pct. af de til

den tidligere ordning aftalte fremtidige indbetalinger.

Til pengeinstitutternes forslag bemærkes, at reglen vil medføre, at

tillægget bliver større desto senere, det oprettes. Det skyldes,

at rentetilvæksten medtages fuldt ud i beregningsgrundlaget.

Reglen vil antagelig stille pengeinstitutterne gunstigere end

forsikringsselskaberne.

Reglen om tillægsordningen vil dog blive foreslået ændret således, at

indbetalingerne til tillægget i alt højst kan udgøre et beløb

svarende til halvdelen af ordningens værdi ved det fyldte 55. år

samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt

aftalte fremtidige indbetalinger uden rentetilskrivning. Ved denne

regel vil tillægget få samme størrelse, uanset på hvilket

tidspunkt det oprettes.

Udbetalingsforløbet

Pengeinstitutterne foreslår en udbetalingsordning, der som det ene

yderpunkt har det i lovforslaget nævnte forløb, og som det andet

yderpunkt har et forløb, der beregnes ved brug af en simpel

annuitetsformel.

Det foreslås, at begge beregninger skal foretages årligt, og at de

skal udgøre et maksimum og et minimum, hvorimellem kontohaveren

årligt frit kan vælge sin udbetaling. Det foreslås endvidere, at

de nærmere regler for udbetalingsforløbene skal indsættes i en

bekendtgørelse.

Hertil bemærkes, at såfremt der bliver mulighed for frit at vælge den

årlige udbetaling mellem det beregnede maksimum og minimum, og

såfremt der altid vælges maksimum, vil pengeinstitutternes forslag

medføre, at en rateopsparingskonto kan tømmes inden for et kortere

tidsrum end de i lovforslaget foreslåede og for rateforsikringer

gældende 10 år. Endvidere vil et friere udbetalingsforløb stille

pengeinstitutternes ordninger gunstigere end de tilsvarende

ordninger i forsikringsselskaberne. Endelig betyder et fleksibelt

udbetalingsforløb, at pensionisterne kan tilpasse udbetalingerne,

så de i mindst muligt omfang skal beskattes med højeste

marginalskattesats.

Overførsel af kapitalpension til rateopsparing

Pengeinstitutterne foreslår, at der bliver mulighed for afgiftsfri

overførsel fra en kapitalpensionsordning til en rateopsparing

eller rateforsikring.

Hertil bemærkes, at der vil blive stillet forslag om en sådan ændring

af pensionsbeskatningsloven. Foretages en overførsel fra

kapitalpension til rateordning, vil beskatningen ved udbetaling

blive ændret fra 40 pct. afgift til beskatning som personlig

indkomst.

Invalidesumforsikring i tilknytning

til rateopsparing

Pengeinstitutterne har fremsat ønske om, at der bliver givet mulighed

for at oprette invalidesumforsikringer i tilknytning til

rateopsparing, således at der afgiftsfrit kan overføres præmier

fra rateopsparing til tegning af invalidesumforsikringer.

Hertil bemærkes, at det ved lovforslaget foreslås, at der gives

adgang til med fuldt fradrag at tegne invalidesumforsikringer i

tilknytning til kapitalpensionsordninger. Såvel en

invalidesumforsikring som en kapitalpensionsordning udbetales som

en sum, der vil være undergivet 40 pct. afgift.

Efter gældende regler kan præmien til en invalidesumforsikring

overføres fra en kapitalpensionsordning, men fradraget for præmien

til invalidesumforsikringen skal efter det fremsatte lovforslag

ske inden for den for kapitalpensionsordninger foreslåede 25.000

kr.s grænse.

Gives der mulighed for at tegne invalidesumforsikringer i tilknytning

til rateordningerne, vil det medføre, at der inden for samme

ordning bliver såvel løbende udbetalinger som en sumudbetaling.

Dette kan ikke anses for hensigtsmæssigt. Endvidere vil der blive

en uhensigtsmæssig mulighed for uden begrænsning at foretage

fradrag for præmien til invalidesumforsikringen ved siden af

fradraget for de øvrige ordninger.

Til

folketingets skatte- og afgiftsudvalg

DEN DANSKE BANKFORENING

DANMARKS SPAREKASSEFORENING

København, den 12. februar 1986

Vedrørende forslag til lov om ændring af lov

om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om realrenteafgift

af visse pensionskapitaler m.v. (L 111)

Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening har i brev af

24. januar 1986 til skatte- og afgiftsudvalget (L 111 - bilag 4)

foreslået en række ændringer til det af ministeriet fremsatte

lovforslag, i hvilket der bl.a. gives pengeinstitutterne adgang

til at oprette rateopsparing i pensionsøjemed.

Foreningernes henvendelse til udvalget er kommenteret af ministeriet

i et notat af 10. februar 1986 til skatte- og afgiftsudvalget (L

111 - bilag 10).

Desværre hviler ministeriets bemærkninger, så vidt vi kan se, på en

række misforståelser og tilsyneladende på nogle forkerte

oplysninger. Foreningerne skal i nærværende henvendelse indskrænke

sig til at kommentere de væsentligste punkter.

Udbetalingsforløbet

I henvendelsen af 24. januar 1986 foreslog Bankforeningen og

Sparekasseforeningen en udbetalingsordning med to yderpunkter: det

i lovforslaget nævnte forløb med en stigende udbetaling og et

udbetalingsforløb efter en annuitetsformel, som under forudsætning

af et konstant renteniveau vil give lige store årlige

udbetalinger.

Skatteministeriet bemærker, at såfremt der bliver mulighed for frit

at vælge den årlige udbetaling mellem det beregnede maksimum og

minimum, og såfremt der altid vælges maksimum, vil

pengeinstitutternes forslag medføre, at en rateopsparingskonto kan

tømmes inden for et kortere tidsrum end 10 år. Dette er ikke

korrekt. Begge de skitserede udbetalingsforløb sikrer, at den

aftalte udbetalingsperiode overholdes. Hvis pensionsopspareren

ønsker at fremme udbetalingen mest muligt, vil det altid bedst

kunne betale sig at vælge annuitetsudbetalingsforløbet, fordi man

i dette forløb tager højde for den forventede rentetilskrivning i

den resterende udbetalingsperiode. Det må erindres, at størrelsen

af de sidste udbetalinger altid vil afhænge af, hvor store

udbetalingerne har været i det første år. Lovforslagets

udbetalingsmetode vil derfor kun give højere udbetalinger i de

sidste år under betingelse af, at man har valgt lave udbetalinger

i de første år. Man vil således aldrig kunne »tømme«

opsparingskontoen hurtigere end annuitetsmetoden tillader, altså

med lige store årlige beløb. Der kan således hverken blive tale

om, at udbetalingsperioden bliver kortere end aftalt, eller at

udbetalingerne i de sidste år alene får en symbolsk størrelse.

Skatteministeriet hævder endvidere, at Bankforeningens og

Sparekasseforeningens forslag vil stille pengeinstitutternes

ordninger gunstigere end de tilsvarende ordninger i

forsikringsselskaberne. Det mener vi ikke er korrekt. Som anført i

vores første henvendelse kan forsikringsselskaberne i dag tilbyde

flere forskellige udbetalingsforløb for rateforsikringer.

Pensionsbeskatningslovens bestemmelse om, at raterne skal

udbetales i lige store årlige beløb vedrører nemlig alene den

tarifmæssige ydelse. Som bekendt består en stor del af den

faktiske ydelse af bonustilskrivning, og denne bonus kan

tilskrives efter flere forskellige principper. Til uddybning heraf

vedlægger vi et notat fra aktuarfirmaet Svend Bramsen & Co. Af

notatet fremgår det, at de forsikrede kan vælge mellem to systemer

for tilskrivning af bonus. Det ene giver et stigende

udbetalingsforløb, og det andet giver et næsten konstant

udbetalingsforløb. De forsikrede kan også vælge mellem

kombinationer af disse to udbetalingsforløb, ligesom de

principielt har mulighed for at skifte mellem systemerne. Hvis der

politisk ikke er tilslutning til, at man skal kunne skifte mellem

udbetalingssystemerne, bør der som minimum være mulighed for ved

udbetalingsperiodens start at vælge mellem de to systemer eller

kombinationer heraf.

Forsikringsdækning i tilknytning

til rateopsparing

Skatteministeriet anfører i sit notat, at pengeinstitutterne har

fremsat ønske om, at der gives mulighed for at oprette

invalidesumsforsikringer i tilknytning til

rateopsparingsordningerne. Ministeriet anfører, at såfremt der

gives adgang til at tegne invalidesumsforsikringer i tilknytning

til rateordningerne, vil det medføre, at der inden for samme

ordning bliver såvel løbende udbetalinger som sumudbetalinger,

hvilket ikke anses for hensigtsmæssigt. Denne adgang til at tegne

forsikringer i tilknytning til rateopsparingsordningen vil

endvidere medføre, at der bliver mulighed for uden begrænsning at

foretage fradrag for præmie til invalidesumsforsikring ved siden

af fradraget for de øvrige ordninger, dvs. ved siden af fradrag

for indbetaling til kapitalpensionsordninger der er begrænset til

25.000 kr.

Hertil bemærkes, at skatteministeriet tilsyneladende har misforstået

foreningernes forslag.

Foreningerne har ikke kun foreslået, at der gives adgang til at tegne

invalidesumsforsikringer i tilknytning til

rateopsparingsordningerne. Foreningerne har således foreslået, at

der gives adgang til at tegne livsforsikringer uden

opsparingselement, invalidesumsforsikringer og forsikringer der

skal dække fremtidige aftalte bidrag til rateopsparingen i

tilfælde af invaliditet. Efter foreningernes forslag skal der

endvidere ikke både være løbende udbetalinger og sumudbetaling fra

den samme ordning. Foreningerne har foreslået, at såfremt

forsikringsbegivenheden måtte indtræde, og forsikringen derved

kommer til udbetaling, skal forsikringssummen indsættes på

rateopsparingskontoen og udbetales i rater til kontohaveren selv

eller til eventuelle begunstigede. Der vil derfor under alle

omstændigheder kun blive tale om løbende udbetalinger til

beskatning som personlig indkomst.

De af foreningerne foreslåede muligheder for at knytte forsikringer

til rateopsparingsordningerne svarer ganske til de

forsikringsdækninger, det er muligt at opnå ved oprettelse af

rateforsikringer. Ved oprettelse af rateforsikring kan det således

aftales, at en nærmere angiven forsikringssum, der overstiger den

foretagne opsparing, kommer til udbetaling i rater ved dødsfald

eller ved invaliditet. Det kan endvidere aftales, at

forsikringstageren fritages for at betale de aftalte præmiebeløb

til ordningen i tilfælde af invaliditet, således at

forsikringsselskabet dækker præmierne.

Præmiebeløbene til de beskrevne forsikringsdækninger i tilknytning

til rateforsikringer er fuldt fradragsberettigede. Bankforeningen

og Sparekasseforeningen finder det derfor rimeligt, at der gives

personer, der ønsker at oprette rateopsparingsordninger i

pengeinstitutterne, adgang til at knytte samme forsikringsdækning

til rateopsparingsordningen, som det er muligt at knytte til

rateforsikringsordningen med samme skattemæssige behandling af

indbetalingerne til og udbetalingerne fra forsikringen.

Med venlig hilsen

DEN DANSKE BANKFORENING

Per Overbeck

DANMARKS SPAREKASSEFORENING

Carsten Andersen

Skatte- og afgiftsudvalget

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER

Den 15. februar 1986

Ad forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse

pensionskapitaler m.v. (Ændring af reglerne om kapitalpension,

indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed, ophævelse af 2.000

kr.s fradraget m.v.) (L 111)

I brev af 12. februar 1986 (L 111 - bilag 14) har Den Danske

Bankforening og Danmarks Sparekasseforening rettet en fælles

henvendelse til udvalget om den foreslåede rateopsparingsordning i

lovforslagets § 1, nr. 7.

Henvendelsen sker i fortsættelse af foreningernes brev til udvalget

af 24. januar 1986 (L 111 bilag 4) og ministerens svar af 10.

februar 1986 (L 111 - bilag 10).

Pengeinstitutternes fornyede henvendelse vedrører dels rateordningens

udbetalingsforløb og dels muligheden for forsikringsdækning i

tilknytning til rateopsparing.

Udbetalingsforløbet

Som led i forliget af 9. oktober 1985 om revision af

skattereformaftalen på pensionsbeskatningsområdet blev der givet

adgang til i lighed med den gældende rateforsikringsordning at

oprette rateopsparingsordninger i pengeinstitutterne.

Efter pensionsbeskatningsloven skal forsikringssummen i en

rateforsikring udbetales i lige store rater over mindst 10 år.

Pengeinstitutterne nævner, at forsikringsselskaberne i dag kan

tilbyde flere forskellige udbetalingsforløb for rateforsikringer.

De forsikrede kan vælge mellem kombinationer af udbetalingsforløb,

ligesom de principielt har mulighed for at skifte mellem

systemerne.

Pengeinstitutterne foreslår, at udbetalingsforløbet i

rateopsparingsordningen ændres således, at der inden for et

nærmere fastsat maksimum og minimum gives mulighed for årligt

svingende udbetalinger.

Hertil bemærkes, at en vilkårlig valgmulighed mellem forskellige

udbetalingsforløb strider mod det indgåede forlig.

Som nævnt i kommentaren til henvendelsen af 24. januar 1986 betyder

et fleksibelt udbetalingsforløb, at pensionisterne kan tilpasse

udbetalingerne, så de i mindst muligt omfang skal beskattes med

højeste marginalskattesats.

Forsikringsdækning i tilknytning

til rateopsparing

Pengeinstitutterne har også foreslået, at der gives adgang til at

tegne livsforsikringer uden opsparingselement,

invalidesumforsikringer og forsikringer, der skal dække fremtidige

aftalte bidrag til rateopsparingen i tilfælde af invaliditet. Det

er pengeinstitutternes opfattelse, at en eventuel forsikringssum

skal indsættes på rateopsparingskontoen og udbetales i rater.

Hertil bemærkes, at de foreslåede ordninger ikke er

pensionsordninger, men derimod risikoforsikringer. Det har ikke

ved det ændrede forlig på pensionsområdet været hensigten at

tillade fuld fradragsret for præmiebetaling til

risikoforsikringer, som skal have løbende udbetalinger.

Til

folketingets skatte- og afgiftsudvalg

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i en række møder.

Udvalget har modtaget skriftlig henvendelse fra Livs- og

Pensionsforsikringsselskabernes Forening.

Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, det radikale venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse, men kan dog stemme for

det af ministeren for skatter og afgifter under nr. 3 stillede

ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og FP)

Til § 2

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01) § 3, stk. 3, nr. 7, affattes således

»7) urealiserede ændringer i kursværdien, realiserede kursgevinster

og -tab samt eventuelt udbytte vedrørende certifikater i

investeringsforeninger eller i afdelinger af sådanne foreninger,

når foreningen eller afdelingen ikke ifølge vedtægterne er

forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for

det pågældende indkomstår at udlodde det i indkomståret indtjente

afkast som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

(akkumulerende investeringsforeninger),»»

Til § 3

2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. § 2, nr. 01, har virkning fra og med afgiftsåret 1986.«

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF)

Til § 4

3) I 1. punktum ændres »1. januar 1987« til: »indkomståret 1987«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1-2

De foreslåede ændringer er en konsekvens af lov nr. 533 af 13.

december 1985 om ændring af selskabsskatteloven, hvorefter

skattepligten for investeringsforeninger blev udvidet. Efter

udvidelsen omfatter skattepligten ikke blot

investeringsforeninger, der ikke udlodder indtjente renter og

udbytter, men også foreninger, der ikke udlodder realiserede

kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente ikke

opfylder kravet til mindsterenten efter kursgevinstloven, og

realiserede fortjenester på visse aktier, jfr.

aktieavancebeskatningslovens § 2 og § 2 a.

Efter realrenteafgiftsloven skal der ikke af afgiftsgrundlaget

medregnes afkast af certifikater i investeringsforeninger, når

indtjeningen i forvejen beskattes i foreningen. Når skattepligten

derfor udvides i selskabsskatteloven, må afgiftsfritagelsen i

realrenteafgiftsloven som konsekvens heraf tilsvarende udvides for

afkastet af certifikater i sådanne foreninger.

Ændringen af selskabsskatteloven har virkning fra og med indkomståret

1986. Den tilsvarende ændring af realrenteafgiftsloven foreslås

derfor at have virkning fra og med afgiftsåret 1986.

Til nr. 3

Efter lovforslagets § 3 har loven virkning fra og med indkomståret

1987. Hvis den skattepligtige anvender et andet indkomstår end

kalenderåret (forskudt indkomstår), ansættes den skattepligtige

indkomst for et givet indkomstår efter de regler, der gælder for

det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jfr.

kildeskattelovens § 90. Dette indebærer, at en skattepligtig, hvis

indkomstår i 1987 i medfør af de nævnte regler f.eks. løber fra 1.

juni 1986 til 31. maj 1987, vil blive omfattet af de i

lovforslaget foreslåede regler fra 1. juni 1986, herunder de nye

regler om kapitalpension.

Lovforslagets § 4 har til formål at etablere særlige overgangsregler

for skattepligtige, som har oprettet en kapitalpension i

overensstemmelse med de nuværende regler herom. Overgangsreglerne

skal således tilgodese personer, som under de nuværende regler med

arbejdsgiveren har aftalt årlige kapitalpensionsindbetalinger

inden for den overgrænse, der er fastsat i den gældende § 16 i

pensionsbeskatningsloven for indbetalinger til sådanne ordninger

(15, henholdsvis 20 pct. af lønindtægten, dog højst 80.600 kr. i

1986), men hvor den aftalte indbetaling overstiger den foreslåede

nye overgrænse på 25.000 kr.

Ved nærværende ændringsforslag præciseres det, at anvendelsen af

overgangsreglerne i lovforslagets § 4 altid forudsætter, at

kapitalpensionen er oprettet før ikrafttrædelsen af de nye

kapitalpensionsregler. For skattepligtige, hvis indkomstår 1987

starter på et andet tidspunkt end 1. januar 1987, skal

kapitalpensionen være oprettet inden dette tidspunkt, for at

overgangsreglerne kan finde anvendelse.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Stetter (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Poul

Nielson (S) Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard

Baunsgaard (RV)

§ 13, afholdt præmieudgiften til livsforsikringer tegnet for

medlemmerne, medregnes præmien ved opgørelsen af medlemmernes

skattepligtige indkomst. Forsikringssummer, der udbetales efter et

medlems død, medregnes ikke til modtagerens skattepligtige

indkomst, såfremt modtageren er berettiget ifølge bestemmelserne i

policen m.v.«»

Til § 2

15) Indledningen affattes således

»I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jfr.

lov nr. 222 af 3. juni 1983, som ændret ved lov nr. 566 af 19.

december 1985, foretages følgende ændringer:»

Til § 3

16) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt.

»Det samme gælder bemyndigelsen i pensionsbeskatningslovens § 11 A,

stk. 1, nr. 1, 1. pkt., § 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., og § 11 A,

stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 7. Det gælder endvidere

for pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 2, 3. pkt., som

affattet ved lovens § 1, nr. 29, og pensionsbeskatningslovens § 21

A, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 34.«

Til § 4

17) I 2. pkt. ændres »§ 11 A, stk. 1, nr. 2,» til: »§ 11 A, stk. 1,

nr. 1 og 2,».

BEMÆRKNINGER

Til nr. 2

Den foreslåede formulering i lovforslaget vedrørende beregningen af

tillæg til en rateopsparing i pensionsøjemed har den virkning, at

tillæggets størrelse bliver mindre, jo senere tillægget oprettes.

Det skyldes bestemmelsen om, at tillægget ud over ordningens værdi

ved det fyldte 55. år er afhængig af fremtidige indbetalinger.

Indbetalinger i tiden mellem det 55. år og tillæggets oprettelse

vil således ikke indgå i beregningen.

Ændringsforslaget går ud på at udligne denne forskel ved en

bestemmelse om, at det både er ordningens værdi ved det fyldte 55.

år og fremtidige præmier på dette tidspunkt, der skal lægges til

grund ved beregningen af tillægget. Herefter vil tillægget få

samme størrelse, uanset på hvilket tidspunkt det oprettes.

Til nr. 3

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 4

Ændringsforslaget går ud på at give skatte- og afgiftsministeren

mulighed for at fastsætte nærmere regler for administrationen af

rateopsparing i pensionsøjemed, herunder regler om vilkårene for

opsparingen og om rateudbetalingen.

Til nr. 5

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring i § 18 A, stk. 1, er redaktionel.

Til nr. 7

Som omtalt i bemærkningerne til lovforslaget skal for store

indbetalinger til kapitalpension indkomstbeskattes hos den

pågældende arbejdstager, og beløbet vil ikke uden afgiftsmæssige

konsekvenser kunne tilbagebetales fra ordningen.

Efter lovforslaget skal de gældende overgrænser for indbetalinger til

kapitalpension forenkles til en fælles grænse på 25.000 kr. årlig

(reguleret). Herefter må det antages, at beløbsgrænsen kun

sjældent vil blive overskredet ved en fejltagelse.

Ændringsforslaget går ud på at give ministeren adgang til at tillade,

at for store indbetalinger tilbagebetales, hvis indbetalingen

skyldes en fejl. En tilladelse vil forudsætte, at opspareren kan

dokumentere eller sandsynliggøre, at den for store indbetaling

skyldes en undskyldelig fejl. Tilladelsen forudsætter endvidere,

at forsikringsselskabet eller pengeinstituttet har erklæret sig

villig til at tilbagebetale beløbet. Har arbejdsgiveren bidraget

til ordningen, skal dennes samtykke også foreligge.

Der kan fastsættes særlige vilkår for tilbagebetalingen. Det kan

således bestemmes, at det tilbagebetalte beløb skal medregnes i

den skattepligtige formue.

Det må antages, at den foreslåede bestemmelse kun skal anvendes i

meget få tilfælde.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1,

skal der betales afgift af alle ejerens kapitalpensionsordninger,

når der indtræder afgiftspligt for en af ordningerne efter lovens

§ 25, det vil sige ved udbetaling efter det fyldte 60. år, ved

invaliditet, ved død eller ved det fyldte 70. år.

Ved udbetaling efter det fyldte 60. år eller ved invaliditet kan

ejeren dog vælge at betale afgift alene af det udbetalte beløb,

men skal i så fald også betale tillægsskat af udbetalingen.

Efter forslagets § 1, nr. 6 og 14, skal der være adgang til at

oprette en invalidesumforsikring i tilknytning til kapitalpension.

Efter forslagets § 1, nr. 38, skal udbetaling af invalidesum

endvidere belægges med samme afgift som ved normalt udløb af

kapitalpension.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, har det hermed været

hensigten at give adgang til udbetaling af en invalidesum

uafhængig af kapitalpensionen, det vil sige, uden at udbetalingen

skattemæssigt påvirker den tilknyttede kapitalpensionsordning.

Ændringsforslaget går ud på at hindre, at udbetaling af invalidesum

efter den gældende formulering af lovens § 26, stk. 1, medfører

krav på samtidig afgiftsberigtigelse af kapitalpensionen.

Ved ændringsforslaget er endvidere udbetaling til frasepareret eller

fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død

undtaget fra kravet om samtidig afgiftsberigtigelse, da ægtefællen

ikke selv er ejer af den udloddede kapitalpension.

Ved ændringsforslaget begrænses kravet om samtidig

afgiftsberigtigelse herefter til de situationer, der omfattes af

den gældende lovs § 25.

Til nr. 9

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 10

Som nævnt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7, er

begunstigelsesbestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, om indsættelse af

»nærmeste pårørende« kun anvendelig på forsikringsordninger. Da

udlodning af en pensionsordning til frasepareret eller fraskilt

ægtefælle også kan omfatte opsparingsordninger, foreslås der

henvist til reglerne i § 11 A, stk. 1, nr. 7, og § 12, stk. 1, nr.

4, om indsættelse af begunstigede i rateopsparing i pensionsøjemed

og opsparing i pensionsøjemed ved siden af reglerne i § 5, stk. 2.

Til nr. 11

Ændringsforslaget går ud på at give adgang til overførsel af

kapitalpensionsordninger til en rateforsikring eller en

rateopsparing inden det fyldte 55. år.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1,

nr. 4-5, kan en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed

overføres til en anden kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed eller til en ordning med løbende udbetalinger, men

ikke til en rateforsikring i pensionsøjemed.

En rateforsikring adskiller sig kun fra en kapitalforsikring ved, at

forsikringssummen udbetales ratevis over en årrække. Der er en

tilsvarende forskel mellem rateopsparing og kapitalopsparing i

pensionsøjemed.

Rateudbetalinger indkomstbeskattes, medens udbetalinger fra

kapitalpension belægges med en afgift på 40 pct. Endvidere er der

fuld fradragsret i indbetalingsåret for indbetalinger til

kapitalpension, medens fradragsretten for indbetalinger til

rateordninger i visse tilfælde skal fordeles over en årrække.

Forskellen i fradragsretten er dog uden betydning ved overførsel af

en kapitalpensionsordning til en rateordning, da overførsel efter

pensionsbeskatningslovens § 41 ikke betragtes som hverken ud-

eller indbetaling. Overførselsmuligheden ses heller ikke at kunne

føre til omgåelse af fradragsreglerne. Efter lovforslaget vil der

under alle omstændigheder være fuld fradragsret i indbetalingsåret

for indbetalinger til kapitalpension inden for den foreslåede

25.000 kr.s grænse, og senere overførsel af kapitalpensionen til

en rateordning vil alene medføre, at der ved ordningens udløb skal

betales indkomstskat af rateudbetalingerne i stedet for 40 pct.

afgift af kapitalpensionen.

Den foreslåede regel indebærer, at i de tilfælde, hvor en

kapitalpension ikke kommer til udbetaling ved ordningens udløb som

følge af overførsel til en rateforsikring eller til en

rateopsparing, vil der være et umiddelbart provenutab for det

offentlige. Dette tab vil dog mere eller mindre blive opvejet af,

at der i den periode, hvor rateudbetalingerne finder sted, betales

almindelig indkomstskat med en skattesats, der normalt er en del

højere end 40 pct.s afgiften af kapitalpensioner.

Der vil også være et øget realrenteafgiftsprovenu forbundet med den

udskudte skattebetaling.

Der foreligger ikke oplysninger, der gør det muligt at skønne over, i

hvilket omfang den omhandlede overførselsadgang vil blive

benyttet, hvorfor et egentligt provenuskøn ikke lader sig

udarbejde, men de provenumæssige virkninger vil formentlig -

navnlig i de første år - være af begrænset omfang.

Til nr. 12 og 13

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 14

Præmier til en gruppelivsforsikring, der afholdes af en

pensionskasse, er skattepligtig indkomst for kassens medlemmer,

men fradragsberettiget under 2.000 kr.s fradraget. Præmier til

gruppelivsforsikringer tegnet af fagforeninger er derimod ikke

skattepligtig indkomst for medlemmerne, når fagforeningen og ikke

medlemmerne er ejer af forsikringen.

Som led i skattereformen bortfalder 2.000 kr.s fradraget. Det betyder

for gruppelivsforsikringer, der er tegnet af pensionskasser, at

det enkelte medlem som hidtil skal tage præmien til indtægt, selv

om fradragsretten bortfalder.

For at ligestille gruppelivsforsikringer tegnet af pensionskasser og

fagforeninger foreslås der i pensionsbeskatningslovens § 56 indsat

en regel, hvorefter både præmier betalt over

fagforeningskontingenter og præmier betalt over

pensionskassebidrag er skattepligtig indkomst for medlemmerne,

medens udbetalingerne er skattefri.

Der findes ingen direkte oplysninger om antallet af lønmodtagere, der

har gruppelivsordninger gennem fagforeninger.

På baggrund af tilgængelige statistiske oplysninger om

gruppelivspræmier skønnes den samlede præmiesum for fagforeningers

gruppelivsordninger at andrage ca. 300 mill. kr.

Indtægtsførelsen af dette beløb vil medføre et merprovenu på ca. 150

mill. kr. (1987-niveau) i forhold til provenuskønnene over

virkninger af skattereformen (jfr. lovforslaget til

personskattelov, L 106).

Hvis fagforeningerne som følge af reglen opgiver

gruppelivsordningerne, er det muligt, at

fagforeningskontingenterne vil falde med et tilsvarende beløb,

således at der også vil fremkomme et merprovenu på ca. 150 mill.

kr. i denne situation.

Til nr. 16

Af hensyn til de administrative regler, der skal fastsættes i

tilknytning til lovens bestemmelser, er det foreslået, at også de

øvrige bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget skal have virkning

fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 17

Bestemmelsen i § 11 A, stk. 1, nr. 2, går ud på, at en rateopsparing

i pensionsøjemed efter det fyldte 55. år kun kan oprettes som

tillæg til en før denne alder oprettet ordning, og at

indbetalingerne til tillægget i alt højst kan udgøre et nærmere

afgrænset beløb.

Ved § 4's henvisning til § 11 A, stk. 1, nr. 2, har det været

hensigten at gøre en undtagelse både fra aldersgrænsen på 55 år

for oprettelse af rateopsparing, jfr. § 11 A, stk. 1, nr. 1, og

fra begrænsningen af tillæggets størrelse.

Ændringsforslaget går ud på at præcisere dette.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Poul Nielson (S)

Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S)

Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af ministerens besvarelser er

optrykt i et bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Danmarks Sparekasseforening,

Den Danske Bankforening og

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Nogle af disse henvendelser er sammen med ministerens kommentarer

hertil optrykt i et bilag.

Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, det radikale venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet beklager, at det oprindelige og mellem

skattereformpartierne aftalte indgreb i beskatning af

pensionsordninger m.v. er blevet taget af bordet og udvandet.

Mindretallet finder derfor lovforslaget helt utilstrækkeligt.

Endelig konstaterer mindretallet, at det hul i reglerne om

tillægsskat, mindretallet har fundet under udvalgsbehandlingen,

ikke er blevet stoppet. Se svaret på spørgsmål 4, der er optrykt i

bilaget.

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2.

behandling. Mindretallet vil i øvrigt fremkomme med sine

bemærkninger til skattereformen som helhed i tillægsbetænkningerne

over de enkelte lovforslag.

Ændringsforslag

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og FP)

Til § 1

1) Indledningen affattes således

»I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984, som ændret ved lov nr.

527 af 11. december 1985, foretages følgende ændringer:»

2) I den under nr. 7 foreslåede § 11 A, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

ændres »halvdelen af de til den tidligere ordning aftalte

fremtidige indbetalinger« til: »halvdelen af de på dette tidspunkt

aftalte fremtidige indbetalinger«.

3) I den under nr. 7 foreslåede § 11 A, stk. 1, nr. 5, udgår sidste

punktum.

4) I den under nr. 7 foreslåede § 11 A affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om opgørelsen af ordningens værdi og kan fastsætte regler om

administrationen af ordningen.«

5) I den under nr. 19 foreslåede affattelse af § 18, stk. 1, ændres i

3. pkt. »betalt af arbejdsgiveren« til: »indbetalt af

arbejdsgiveren«.

6) I den under nr. 29 foreslåede § 18 A, stk. 1, 1. pkt., ændres

»stk. 5« til: »§ 18, stk. 5,».

7) I den under nr. 34 foreslåede § 21 A indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at

indbetalinger, der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen i §

16, stk. 1, tilbagebetales eller udbetales, når særlige

omstændigheder taler derfor. Ministeren kan fastsætte særlige

vilkår for tilbagebetalingen eller udbetalingen.«

8) Efter nr. 40 indsættes som nyt nummer

»01. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »Afgiften efter § 25« til

»Afgiften efter § 25, nr. 1-2 og nr. 4-5,».«

9) Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer

»02. I § 27, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 25, nr. 4« til: »§ 25, nr. 5«.'

10) I den under nr. 47 foreslåede affattelse af § 30, stk. 2, ændres

i 4. pkt. »reglerne i § 5, stk. 2« til: »reglerne i § 5, stk. 2, §

11 A, stk. 1, nr. 7, og § 12, stk. 1, nr. 4«.

11) Efter nr. 53 indsættes som nyt nummer

»03. I § 41, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer

»6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til

en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt

overførsel finder sted inden det fyldte 55. år.«»

12) Efter nr. 54 indsættes som nyt nummer

»04. I § 43, stk. 2, ændres »§ 10, nr. 1, eller § 12, nr. 1,» til: »§

10, stk. 1, nr. 1, eller § 12, stk. 1, nr. 1,».«

13) Efter nr. 59 indsættes som nyt nummer

»05. I § 50, stk. 3, 1. og 3. pkt., ændres »4.000 kr.« til: »5.300

kr.«. I 1. pkt. indsættes endvidere efter »selskabsskattelovens §

1«: »eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter m.v.« og i 3. pkt. ændres »udskrivningslovens § 4«

til: »reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat

for personer m.v. (personskatteloven)».«

14) Efter nr. 62 indsættes som nyt nummer

»06. I § 56 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Har en faglig sammenslutning, der omfattes af ligningslovens

Ingen

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Nr BTL 111

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. (Ændring af reglerne om kapitalpension, indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed, ophævelse af 2.000 kr.s fradraget m.v.)

Nr L 111 1985-86, 1. samling Blad nr 569

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19860220