1985 BTL 110 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN BØRNEFAMILIEYDELSE NR L 110 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 567

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

Kan ministeren oplyse, om børn af selvstændige erhvervsdrivende og

hovedaktionærer i mindre omfang end gennemsnitlig har uudnyttede

skattefrikort?

Svar

Et skattefrikort indebærer, at der ikke betales indkomstskat af

skattepligtig indkomst under det beløb, skattefrikortet lyder på.

Er den skattepligtige indkomst for lille til, at hele frikortet

kan udnyttes, er den uudnyttede del gået tabt.

Der findes ikke tilgængelige indkomstoplysninger for børn af

hovedaktionærer i skattestatistikken.

I nedenstående tabel er på grundlag af fremregnede 1983-oplysninger

vist størrelsen af de skattepligtige indkomster for henholdsvis

børn af selvstændige erhvervsdrivende og børn af ikke-selvstændige

erhvervsdrivende.

Indkomstfordelingen for de to grupper børn følger stort set det samme

mønster, og det kan ikke udledes af tabellen, om børn af

selvstændige erhvervsdrivende i mindre omfang har uudnyttede

skattefrikort end andre børn.

Antal børn mellem 0-18 år fordelt efter skattepligtig indkomst

(reform, 1987-niveau)

A) Børn, hvis forældre er selvstændige erhvervsdrivende

B) Børn, hvis forældre ikke er selvstændige erhvervsdrivende

A. B. --------------------------------------------------------------------- Antal pct. Antal pct. --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst (reform) 1987 niveau 0 135.200 67,8 678.900 73,1 1- 5.000 24.500 12,3 114.000 12,3 5.001- 13.800 21.200 10,6 75.600 8,1 13.801- 19.300 6.600 3,3 20.300 2,2 19.301- 23.800 6.000 3,0 11.200 1,2 23.801- 50.000 4.800 2,4 20.300 2,2 é 50.000 1.200 0,6 7.900 0,9 I alt 199.500 100 928.200 100

Spørgsmål 9

Ad besvarelsen af spørgsmål 4

Der udbedes et notat om de erhvervs- og indkomstmæssige forhold

vedrørende de nævnte forældre samt en redegørelse for, hvad

virkningen for de pågældende forældres økonomiske situation vil

være, såfremt der ikke sker ændringer i ungdomsydelsen. De

pågældende oplysninger skulle foreligge i socialministeriet.

Svar

Spørgsmålet har været forelagt socialministeriet, der som besvarelse

har tilbagesendt vedlagte notat af 6. december 1985 om de

fordelingsmæssige konsekvenser af at afskaffe

ungdomsydelsesordningen.

SOCIALMINISTERIET

Økonomisk-statistisk konsulent

Den 6. december 1985

Notat

om de fordelingsmæssige konsekvenser af at

afskaffe ungdomsydelsesordningen

I forbindelse med overvejelserne om ophævelse af

ungdomsydelsesordningen og indførelse af forhøjet og ekstra

børnetilskud til 16-17-årige har socialministeriet set på, hvilke

grupper der vil kunne komme ud for en nedgang i samlede modtagne

ydelser.

De fordelingsmæssige konsekvenser er belyst dels ved kørsler på

lovmodellen, dels ved henvendelse til en halv snes kommuner.

Det er hovedsagelig børn af samboende gifte, der vil kunne komme ud

for en nedgang i ydelse, såfremt ungdomsydelsen afskaffes og

erstattes af forhøjet og ekstra børnetilskud til 16-17-årige.

Denne gruppe kan anslås til ca. 14.500 børn.

Det generelle billede fra EDB-kørslerne er, at unge fra

landbrugerfamilier og private erhvervsdrivende udgør en

forholdsmæssig stor andel af modtagerkredsen. Antallet af unge fra

disse erhvervsgrupper, der modtager over 5.000 kr. (og derfor ikke

fuldt ud kompenseres af børnefamilieydelsen), kan anslås til ca.

6.100. Omvendt udgør unge fra lønmodtagerfamilier en

forholdsmæssig lille del af modtagerkredsen. Antallet af disse,

der modtager over 5.000 kr., kan anslås til ca. 5.800.

Skal familiernes situation vurderes under et hele, må man imidlertid

også tage højde for, at mange ungdomsydelsesmodtagere har yngre

søskende, der også vil modtage børnefamilieydelsen.

Lovmodelkørslerne viser, at i alt 58 pct. af de unge, der modtager

over 5.000 kr. i ungdomsydelse, har mindst en yngre søskende, hvis

børnefamilieydelse »hjælper med« til at kompensere for den tabte

ungdomsydelse.

Af de anslåede 14.500 unge, der modtager over 5.000 kr. i

ungdomsydelse, vil 58 pct. svarende til ca. 8.400 således have

søskende, hvis ydelse således er med til at dække tabet ind. Hvad

angår gruppen af unge fra landbrug og privat virksomhed, vil ca.

3.400 af de ca. 6.100, der modtager over 5.000 kr. i

ungdomsydelse, have yngre søskende, hvis børnefamilieydelse er med

til at dække tabet ind. Knap 3.000 unge fra denne gruppe har ikke

yngre søskende.

Det rundspørge til en halv snes kommuner, som socialministeriet har

gennemført, rokkede ikke ved de konklusioner, man kan drage ud fra

statistikken.

Den viste, at det var den absolutte undtagelse, at man i kommunerne

fraveg de vejledende retningslinjer og ydede på grund af særlige

forhold i familien.

Disse særlige forhold var af varierende art og pegede således ikke på

veldefinerede grupper, der kunne tænkes at gå ned i ydelse.

På spørgsmålet om, hvilke erhvervsgrupper der især modtog

ungdomsydelse, svarede 3 kommuner, at især selvstændigt

erhvervsdrivende og landmænd var overrepræsenteret. Flere gav

imidlertid udtryk for, at tildelingskriterierne virkede urimeligt,

idet grupper, der havde mulighed for at »jonglere« med fradrag,

fik ydelsen, mens andre, der ikke havde disse muligheder ikke fik,

selv om de kunne sidde nok så hårdt i det.

Spørgsmål 10

Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at den nye børnefamilieydelse

og de børnetilskud, der fortsat skal udbetales til enlige

forældre, skal udbetales af to forskellige myndigheder?

Kan ministeren bekræfte, at Kommunernes Landsforening og

Sammenslutningen af Sociale Udvalg har advaret mod dette?

Svar

Udbetaling af børnefamilieydelsen skal efter lovforslagets § 6, stk.

1, foretages af statsskattedirektoratet. Udgiften afholdes efter §

9 af statskassen.

Udbetaling af det forhøjede børnetilskud, det ekstra børnetilskud og

det særlige børnetilskud, der efter de seks forligspartiers aftale

af 10. december 1985 bibeholdes efter den 1. juli 1987, sker efter

børnetilskudslovens § 33 gennem det sociale udvalg (magistraten) i

den kommune, hvor den, der har ret til ydelsen, har fast bopæl.

Udgiften afholdes efter børnetilskudslovens § 36, stk. 1, af

statskassen.

Det er rigtigt, at Kommunernes Landsforening og Sammenslutningen af

Sociale Udvalg på et tidligt tidspunkt har henvendt sig både til

mig og til socialministeren om børnefamilieydelsen. I disse

henvendelser meddelte foreningerne, at de fandt det uheldigt, at

udbetalingen af børnefamilieydelsen blev foretaget af

statsskattedirektoratet, medens børnetilskuddene blev udbetalt af

kommunerne. Begrundelsen var, at borgerne formentlig ville

henvende sig til de sociale udvalg, hvis der var problemer med

børnefamilieydelsen, hvorefter de sociale udvalg måtte henvise

borgerne til amtsskatteinspektoraterne. Dette ville betyde ringere

service for borgerne.

Som lovforslaget er udarbejdet, vil al konkret sagsbehandling af

social karakter imidlertid skulle foretages af de sociale

myndigheder, ligesom alle klager i forbindelse med

børnefamilieydelsen skal indgives til de sociale udvalg.

Foreningernes begrundelse har hermed mistet sin betydning, og jeg

har da heller ikke modtaget nogen fornyet henvendelse, efter at

foreningerne er blevet bekendt med indholdet af lovforslaget.

Jeg mener ikke, at der er noget specielt uhensigtsmæssigt i at lade

børnetilskuddene og børnefamilieydelsen udbetale af forskellige

myndigheder. Jeg finder det naturligt, at en ydelse, der som

børnefamilieydelsen har karakter af en skattelettelse, og som er

betinget af forsørgerens fulde skattepligt til Danmark, udbetales

af en skattemyndighed.

Spørgsmål 11

Vil ministeren for hvert af elementerne i skatteforliget, som

vedrører personer under 18 år, oplyse det forventede mer-/

mindreprovenu?

Svar

De enkelte elementer i skattereformens indsats over for

børnefamilierne fremgår af nedenstående oversigt - alt i

1987-niveau.

1987 Slutvirkning = 1988 --------------------------------------------------------------------- mill. kr. mill. kr. --------------------------------------------------------------------- 1. Børnefamilieydelse 2.765 5.530 2. Bortfald af alm. børnetilskud -10 -1.230 3. Bortfald af børnecheck -440 -440 4. Reduktion af ungdomsydelse/ Aftalen af 10. december 1985 -50 -100 5. Nedsat personfradrag -125 -285 6. I alt (netto) forbedring for børnefamilier 2.140 3.475

Børnefamiliernes stilling forbedres i 1987 med netto ca. 2,1 mia kr.

og med ca. 3,5 mia kr. i 1988, når reformens enkelte elementer er

slået fuldt igennem.

Ad 1

Børnefamilieydelsen udbetales med 2.500 kr. i 1987 og med 5.000 kr.

fra 1988 til alle børn under 18 år.

Ad 2

Det almindelige børnetilskud bortfalder. For 1987 gælder dog, at

børnetilskuddet fordobles i de to første kvartaler, hvorefter

tilskuddet bortfalder og erstattes af børnefamilieydelsen.

Besparelsen på ca. 10 mill. kr. i 1987 skyldes, at børnetilskuddet

forudsættes at være lavere i 1. kvartal 1987 end i resten af året.

Efter gældende lovgivning er det almindelige børnetilskud på

2.453 kr., og udbetalingen efter lovforslaget i de to første

kvartaler af 1987 ligger på 2.446 kr., altså en forskel på 7 kr.

Ad 3

Børnechecken på 800 kr. til børn under 10 år bortfalder.

Ad 4

Skattereformens tekst om ungdomsydelsen er udmøntet i aftalen af 10.

december 1985 mellem skattereformpartierne om skattereformens

virkninger for børnetilskudsloven.

I stedet for udbetaling af indkomstafhængig ungdomsydelse til de

16-17-årige er det aftalt, at der gennemføres udbetalt - ud over

børnefamilieydelsen på 5.000 kr. årligt - forhøjet og ekstra

børnetilskud uden indkomstgraduering til de 16-17-årige under

samme betingelser som for børn under 16 år.

Ad 5

Personfradraget for personer under 18 år nedsættes til 13.800 kr. i

1988. I 1987 er personfradraget dog 18.800 kr., da

børnefamilieydelsen først udbetales fra 1. juli 1987.

Spørgsmål 14

Ad besvarelsen af spørgsmål 8 (bilag 20). Ad tabel 4

Hvorledes skal lovforslaget ændres, så problemet med indkomstnedgang

for »flittige børn af fattige forældre« undgås - uden at andre

børn får øget fordel?

Svar

I tabel 4 i svaret på spørgsmål 8 (bilag 12) er der tale om en person

på 15 år, hvis forældre er samboende og har en socialindkomst på

150.000 kr. Barnet er således berettiget til fuldt almindeligt

børnetilskud efter gældende regler.

Som led i skattereformen skal det almindelige børnetilskud bortfalde

samtidig med, at der udbetales en skattefri indkomstuafhængig

børnefamilieydelse på 5.000 kr. pr. år til familier med børn og

unge under 18 år. Samtidig reduceres personfradraget til personer

under 18 år.

Den indkomstnedgang, der er vist i tabel 4, fremkommer som et

resultat af, at stigningen i den unges skat som følge af

nedsættelsen af personfradraget overstiger den positive virkning

af, at der udbetales en børnefamilieydelse på 5.000 kr. i stedet

for et almindeligt børnetilskud på 2.453 kr. Der er i tabellen

forudsat et personfradrag på 13.800 kr., således som det er

foreslået i lovforslag L 106.

Personer, der er berettiget til forhøjet/ ekstra børnetilskud efter

gældende regler, dvs. børn af enlige forsørgere og børn af to

pensionister, vil ikke konstatere indkomstnedgang på grund af

skattereformen, fordi de fortsat vil modtage forhøjet og ekstra

børnetilskud samt børnefamilieydelsen.

Den i tabel 4 viste indkomstnedgang kunne undgås enten ved, at

personfradraget blev nedsat med et beløb, der var mindre end de

10.000 kr., eller ved, at man undlod at lade det almindelige

børnetilskud bortfalde.

En bibeholdelse af det almindelige børnetilskud ville imidlertid også

begunstige de ikke-flittige børn. Nedsættelsen af

»børnepersonfradraget« med et mindre beløb end 10.000 kr. ville

til gengæld komme alle flittige børn til gode, også børn, der ikke

konstaterer nogen indtægtsnedgang ved skattereformen, som den nu

er udformet.

En regel, hvorefter der blev givet et større personfradrag til børn,

der efter de gældende regler er berettiget til almindelige

børnetilskud, end til andre børn, ville formentlig være alt for

administrativt belastende set i forhold til det antal unge, der

ville få fordel af en sådan regel.

For at afbøde den nedgang i disponibel indkomst, som unge kommer ud

for, når de tjener omkring 20.000 kr. eller mere, har jeg stillet

et ændringsforslag til L 106 gående ud på, at de unges

personfradrag sættes til 17.000 kr. i 1988 i stedet for

lovforslagets 13.800 kr. Det betyder en reduktion af skatten i

forhold til lovforslaget med 1.603 kr. i en gennemsnitskommune for

et barn med en indtægt over 17.000 kr.

For en ung med en indtægt på f.eks. 20.800 kr., jfr. tabel 4 i svaret

på spørgsmål 8 (bilag 12), betyder ændringsforslaget, at

indkomstnedgangen på 647 kr. vendes til en fremgang i disponibel

indkomst på 956 kr.

Det højere personfradrag skønnes at komme ca. 78.000 børn med

indkomster over 13.800 kr. til gode. Heraf er ca. 60.000 16-17 år

svarende til ca. 42 pct. af de to årgange.

Bilag 2

Kommentar til henvendelse af 15. januar 1986 fra

Danmarks Landboungdom

Ministeriet for skatter og afgifter

Den 18. februar 1986

I skrivelse af 15. januar 1986 har Danmarks Landboungdom henvendt sig

til skatte- og afgiftsudvalget om det i forslaget til en

personskattelov foreslåede nedsatte personfradrag for børn og unge

under 18 år set i relation til indførelsen af en

børnefamilieydelse.

I skrivelsen protesteres mod, at det foreslåede personfradrag er

lavere for personer under 18 år end for personer over denne

aldersgrænse. Foreningen mener, at den erhvervsaktive ungdom ved

nedsættelsen af personfradraget selv kommer til at betale for

deres børnefamilieydelse ved en forøget skattebetaling, og at

dette kan skade de unges positive holdning til erhvervslivet m.v.

I mine svar på tidligere spørgsmål fra udvalget vedrørende forslagene

til personskatteloven og loven om en børnefamilieydelse har jeg

gjort rede for sammenhængen mellem børnefamilieydelsen og

nedsættelsen af personfradraget specielt i relation til det

samtidige bortfald af det almindelige børnetilskud og

nedsættelsen, nu bortfaldet, af ungdomsydelsen, jfr. f.eks. mit

svar på spørgsmål 8.

Efter afgivelsen af mit svar på spørgsmål 8 har jeg stillet et

ændringsforslag til L 106, hvorved det foreslåede personfradrag

forhøjes fra 13.800 kr. til 17.000 kr. Dette betyder en reduktion

i skatten i forhold til lovforslaget med 1.603 kr. i en

gennemsnitskommune for et barn med en indtægt over 17.000 kr.

For en ung på 17 år med en indtægt på f.eks. 20.800 kr., der ikke er

berettiget til ungdomsydelse efter gældende regler, jfr. tabel 5 i

svaret på spørgsmål 8 (bilag 12), betyder ændringsforslaget, at

den unge ved skattereformen vil konstatere en fremgang i den

disponible indkomst på 3.409 kr. i en gennemsnitskommune.

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i en række møder.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, socialistisk folkepartis, det radikale

venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Stetter (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Poul

Nielson (S) Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard

Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af disse besvarelser er

optrykt i et bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget en mundtlig og en skriftlig

henvendelse fra Danmarks Landboungdom. Ministerens kommentar til

denne henvendelse er ligeledes optrykt i bilaget.

Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, det radikale venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

udtaler, at selv om mindretallet hverken har lod eller del i

skattereformen, som dette lovforslag er en del af, vil

mindretallet gerne medvirke til børnefamilieydelsen. Mindretallet

konstaterer, at efter at ministeren har stillet ændringsforslag i

forbindelse med personskattelovforslaget om personfradragets

størrelse, er størstedelen af de problemer, mindretallet har rejst

under udvalgsarbejdet, løst. Mindretallet indstiller derfor

lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2.

behandling. Mindretallet vil endvidere fremkomme med sine

bemærkninger til skattereformen som helhed i tillægsbetænkningerne

over de enkelte lovforslag.

Ændringsforslag

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af FP)

Til § 4

1) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke

sammen, udbetales ydelsen til den af forældrene, der har barnet

hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge

forældre, udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, på

hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.«

Til § 5

2) Stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 2, 3 og 4, når udbetaling skal

ske til faderen, samt efter § 4, stk. 5 og 6, sker efter ansøgning

til det sociale udvalg, hvor ansøgeren bor.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ændringsforslaget omhandler udbetaling af børnefamilieydelsen i

tilfælde, hvor et forældrepar, der ikke bor sammen, har fælles

forældremyndighed efter myndighedslovens § 9.

I lovforslaget er det foreslået, at ydelsen i disse tilfælde

udbetales til moderen, medmindre faderen godtgør, at barnet bor

hos ham eller mest hos ham. Denne regel indebærer dels, at moderen

er berettiget til at modtage ydelsen, selv om barnet bor hos

faderen, hvis han undlader at gøre krav på ydelsen, dels at det er

moderen, der er berettiget til ydelsen, hvis barnet bor lige meget

hos begge forældre.

Efter den ændring af børnetilskudsloven, der blev gennemført ved lov

nr. 584 af 19. december 1985, hvorved der blev indsat et nyt stk.

2 i § 14, skal børnetilskud udbetales til den af forældrene, der

har barnet hos sig, når forældrene har fælles forældremyndighed

uden at bo sammen. Opholder barnet sig lige meget hos begge

forældre, skal børnetilskuddet udbetales til den af forældrene, på

hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret.

Under folketingsbehandlingen af den nævnte ændringslov henstillede

socialudvalget i en betænkning afgivet den 10. december 1985 til

andre ministre at søge tilsvarende løsninger inden for deres

ressortområde, således at folkeregisteradressen bliver det

kriterium, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, hvorledes

ydelser m.v. skal stilles til rådighed for børn, der bor lige

meget hos ikke samboende forældre med fælles forældremyndighed.

Det her fremsatte ændringsforslag til § 4, stk. 4, i lovforslaget om

en børnefamilieydelse skal ses som en konsekvens heraf.

Til nr. 2

Den til § 5 foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring, der

er foreslået til § 4, stk. 4.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Poul Nielson (S)

Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S)

Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Aase Olesen (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 110

Betænkning over Forslag til lov om en børnefamilieydelse

Nr L 110 1985-86, 1. samling Blad nr 567

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19860220