1985 BTL 108 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V. II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED BEKATNING AF FONDE, VISSE FORENINGER OG INSTITUTTER M.V.) NR L 108 + 109 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 571

§ 4 nævner for det første uddelinger og hensættelser til sikring af

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det

fremgår af bemærkningerne til § 4, side 12, 1. sp., at politiske

partier og organisationer efter gældende praksis ikke anses for

almennyttige eller almenvelgørende. Da det ikke er tanken i denne

henseende at ændre på praksis vedrørende fastlæggelse af

begreberne almennyttig og almenvelgørende, vil uddelinger til

politiske partier ikke kunne fradrages i fonden eller foreningen i

henhold til § 4, stk. 1 og 3, jfr. § 9, stk. 1.

§ 4 nævner dernæst i stk. 2, at uddelinger til fyldestgørelse af

andre formål end almennyttige eller almenvelgørende kan fradrages,

under forudsætning af at modtageren af uddelingen er skattepligtig

heraf. Denne regel gælder ikke for arbejdsmarkedssammenslutninger.

Politiske partier er skattepligtige i henhold til

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligten efter denne

bestemmelse omfatter alene afkast af erhvervsmæssig virksomhed,

men derimod ikke eksempelvis gaver, kontingenter eller lignende.

Der vil derfor heller ikke være fradragsret for uddelinger til

politiske partier efter denne bestemmelse.

Ud over uddelinger og hensættelser som nævnt i § 4, jfr. § 9, kan

fonde og foreninger efter de almindelige skattemæssige regler -

jfr. forslagets § 3, stk. 1 - fradrage driftsomkostninger.

Arbejdsmarkedssammenslutninger kan dog alene fradrage

driftsudgifter, der vedrører erhvervelsen af den skattepligtige

indkomst, jfr. forslagets § 8, stk. 2. Fonde og foreningers

driftsudgifter vil normalt bestå af omkostninger, der efter en

konkret bedømmelse må anses for nødvendige for foreningen eller

fonden at afholde for at opnå den skattepligtige indkomst.

Det vil næppe kunne forekomme, at et tilskud til et politisk parti

kan anses for en driftsomkostning for fonden eller foreningen.

Spørgsmål 20

»Hvorved adskiller L 108 sig fra det af ministeren i folketingsåret

1983-84 fremsatte forslag til lov om ændring af

selskabsskatteloven og andre skattelove. (Beskatning af fonde og

visse foreninger)?»

Svar

Det i folketingsåret 1983-84 (2. samling) fremsatte L 129, der aldrig

nåede at blive vedtaget i folketingsåret, var udformet som et

ændringsforslag til selskabsskatteloven.

Forslaget omfattede alene beskatning af registreringspligtige fonde

og foreninger. Denne gruppe var identisk med den gruppe af

skattepligtige efter det nuværende lovforslag, der er nævnt i § 1,

nr. 1, 2 og 3. L 129 indeholdt derimod intet forslag om beskatning

af kreditinstitutter m.v., cfr. det nuværende forslags § 1, nr. 4,

ligesom det ikke var nødvendigt i det tidligere forslag at sondre

mellem arbejdsmarkedssammenslutninger og andre foreninger.

Efter L 129 skulle registrerede fonde og foreninger - ud over af

afkast fra erhvervsmæssig virksomhed - alene beskattes af rente-

og udbytteindtægter. Forslaget omfattede således ikke beskatning

af avancer, gaver og kontingentindtægter m.v.

Fonde og foreninger kunne efter L 129 fritages for beskatning, i det

omfang den skattepligtige indkomst anvendtes til vedtægtsmæssige

formål. Såfremt fonden eller foreningen foruden indkomster, der

skulle medregnes til den skattepligtige indkomst, havde

ikke-skattepligtige indkomster, ansås disse ikke-skattepligtige

indkomster for medgået til det vedtægtsmæssige formål, før nogen

del af de skattepligtige indkomster ansås for medgået hertil.

Desuden kunne der efter dette forslag gives skattefritagelse for

hensættelser til senere anvendelse til almenvelgørende eller

almennyttige formål. Hensættelserne skulle ikke være anvendt inden

udløbet af et bestemt åremål, og det var intet krav, at

hensættelserne skete til sikring af et konkret almennyttigt

formål.

Beskatningsprocenterne var efter L 129 40 for så vidt angik

renteindtægter og 15 for så vidt angik udbytteindtægter. 40 pct.s

skatten svarede på dette tidspunkt til selskabsskattens størrelse.

Spørgsmål 21

»Hvordan sondres mellem driftsomkostninger og uddelinger?»

Spørgsmål 22

»Hvilke udgifter kan fonde og foreninger fradrage eller afskrive på i

henhold til forslagets § 3?»

Spørgsmål 23

»Hvad forstås ved en uddeling, jfr. forslagets § 4, i forhold til

f.eks. omposteringer, formuedispositioner og lignende?»

Svar

Fonde og foreninger opgør som udgangspunkt i henhold til forslagets §

3, stk. 1, den skattepligtige indkomst efter de for aktieselskaber

gældende regler, dvs. med sædvanlig adgang til at fradrage

driftsomkostninger og foretage skattemæssige afskrivninger.

I den efter almindelige regler (bortset fra bundfradragene i § 3,

stk. 2) opgjorte indkomst kan fonde og foreninger desuden foretage

fradrag for visse uddelinger og hensættelser, jfr. forslagets §§ 4

og 5.

Den skattemæssige betydning af, at en udgift karakteriseres som en

driftsomkostning eller en uddeling, er bl.a.

1) Uddelinger kan ikke overstige den efter almindelige regler efter

bundfradrag opgjorte indkomst. Dvs. at der ikke kan blive tale om

underskudsfremførsel på grundlag af uddelinger. Driftsmæssigt

underskud i fonden kan derimod fremføres efter ligningslovens §

15.

2) Efter § 6 anses uddelinger først og fremmest for foretaget på

grundlag af skattefri rente- og udbytteindtægter

(prioriteringsreglen). Driftsomkostninger fragår derimod i de

skattepligtige indtægter.

3) Fondes uddelinger til almennyttige formål, jfr. § 4, stk. 1, giver

ret til et særligt konsolideringsfradrag på 25 pct. af det uddelte

beløb, jfr. § 5, stk. 1.

4) Uddelinger til andre formål end almennyttige (§ 4, stk. 2) er

alene fradragsberettigede, hvis modtager er skattepligtig deraf.

For at en udgift kan fradrages som en driftsomkostning efter

statsskattelovens § 6, skal der være en mere eller mindre direkte

forbindelse med den indkomstskabende aktivitet.

Udgangspunktet må herefter være, at fonde og foreningers

driftsomkostninger må afgrænses efter tilsvarende retningslinjer

som gældende for aktieselskaber. Det er imidlertid formentlig

nødvendigt at foretage en nærmere fortolkning af

driftsomkostningsbegrebet i relation til fonde og foreninger, idet

den for aktieselskaber gældende afgrænsning ikke i alle

situationer kan lægges ganske uændret til grund ved fondes og

foreningers indkomstopgørelse. Dette skyldes bl.a., at medens

selskabers formål hovedsagelig alene består i at erhverve indkomst

gennem erhvervsmæssig virksomhed, så har fonde og foreninger et

videre formål, der normalt fremgår af fondens eller foreningens

vedtægter. Af denne grund vil selskaber normalt alene afholde

udgifter, der er forbundet med driften af den erhvervsmæssige

virksomhed, medens fonde og foreninger herudover er nødt til at

afholde udgifter, der sikrer, at de fortsat vil være i stand til

at opfylde deres formål. Eksempelvis er en forening, der ikke

driver erhvervsmæssig virksomhed, på trods heraf nødt til at

afholde udgifter til kontorhold m.v.

Tilsvarende er det også nødvendigt at foretage en nærmere tilpasning

af fondes og foreningers afskrivningsadgang.

Afskrivningslovens § 1 nævner, at der efter denne lov kan foretages

afskrivninger på driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt. Fonde

og foreninger vil imidlertid ofte anskaffe driftsmidler, der vel

ikke direkte kan anses for anvendt erhvervsmæssigt, men som dog er

et naturligt og nødvendigt led i den særlige fonds- eller

foreningsvirksomhed, hvis afkast er skattepligtigt ifølge

forslaget. Eksempelvis kan en registreret forenings EDB-anlæg

efter den gældende terminologi næppe anses for erhvervsmæssigt

anvendt, uanset at dette er nødvendigt for at oppebære de

foreningsindtægter - såsom kontingenter - der for fremtiden skal

beskattes.

For ejendomme gør sig noget tilsvarende gældende, nemlig at disse

principielt skal anvendes erhvervsmæssigt, for at der kan

afskrives. Imidlertid er det et generelt krav i afskrivningsloven,

at ejendommen skal være undergivet en økonomisk forringelse.

Derfor kan der kun afskrives på driftsejendomme m.v. og på

ejendomme i direkte tilknytning hertil. Kontor- og

beboelsesejendomme anses ikke for undergivet økonomisk

forringelse, og der kan derfor som altovervejende hovedregel ikke

afskrives derpå. Ikke-erhvervsdrivende fondes og foreningers faste

ejendomme vil netop normalt være af en art, der næppe er

undergivet økonomisk forringelse. For så vidt angår

afskrivningsberettigede ejendomme opstår der derfor alene et

problem, hvis en ejendom på grund af foreningsaktiviteten

forringes, ganske som den ville blive forringet ved en almindelig

erhvervsmæssig virksomhed.

På denne baggrund bør driftsudgiftsbegrebet i relation til fonde og

foreninger fortolkes under hensyntagen til den forskel i formål,

virkemåde og indtjening, der er mellem selskaber på den ene side

og fonde og foreninger på den anden side.

Herefter må udgifter, der direkte vedrører fondens eller foreningens

virksomhed, og som er nødvendige at afholde af hensyn til fondens

eller foreningens formål, i skattemæssig henseende sidestilles med

udgifter, der afholdes som et led i den erhvervsmæssige

virksomhed. Om der herefter rent faktisk er fradragsret eller

afskrivningsadgang afhænger af de almindelige regler, f.eks. af om

der er den nødvendige tidsmæssige sammenhæng mellem udgiften og

den indtægtsgivende virksomhed eller, for så vidt angår

bygningsafskrivninger, om ejendomme af den pågældende art er

omfattet af afskrivningsreglerne.

Fastlæggelse af, hvad der ligger i begrebet uddelinger, jfr.

forslagets § 4, forudsætter både en afgrænsning i forhold til

driftsomkostninger (og eventuelt afskrivninger) og i forhold til

rene omposteringer, der er uden skattemæssig betydning.

For så vidt angår forholdet til driftsomkostninger må der ifølge

forholdets natur gælde temmelig vide rammer. Den typisk ret

begrænsede skattemæssige betydning af sondringen gør, at der

normalt næppe vil være grund til at tilsidesætte fondens eller

foreningens skøn.

Generelt kan det formentlig siges, at som driftsomkostninger kan

fradrages udgifter, som afholdes for at sikre eller muliggøre, at

fonden eller foreningen kan varetage sine formål ifølge

vedtægterne. Ved uddelinger forstås derimod den disposition,

hvorved fonden eller foreningen rent faktisk varetager sit formål.

Forholdet mellem driftsomkostninger og uddelinger svarer omtrent

til, at et selskab afholder driftsomkostninger eller foretager

afskrivningsberettigede investeringer, bl.a. for at bringe sig i

stand til at foretage (forøgede) udlodninger til sine indskydere.

I modsætning til uddelinger står rene formuedispositioner, hvorved

fondens eller foreningens økonomiske status ikke ændres.

Ubestemte tilsagn om under visse betingelser at yde et beløb til et

eller andet formål vil normalt ikke kunne anses for en

skattemæssigt relevant disposition.

Forbedringer af en forenings eller en fonds faste ejendom vil

eventuelt kunne give anledning til skattemæssige afskrivninger,

men da der ikke direkte finder nogen forringelse af fondens

økonomiske forhold sted, vil der ikke være tale om en uddeling.

Det er derimod ingen betingelse, at uddelingen rent faktisk forlader

fondens eller foreningens formuesfære. Udgifter til forskning, der

foretages af fonden selv, vil efter omstændighederne være at anse

for en uddeling.

Uddelingen skal ikke nødvendigvis bestå i ydelser fra fonden eller

foreningen, men kan også bestå i afkald på indtægter, f.eks.

ydelse af fribolig i en stiftelse.

Spørgsmål 24

»ad svaret på spørgsmål 3

Burde erhvervsdrivende fonde ikke også betale afgift af gaver til

udvidelse af kapitalen, hvis de ikke udelukkende har almennyttige

formål?»

Svar

Efter lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil vil

erhvervsdrivende fonde normalt blive fritaget for beskatning af

gaver, hvorved den erhvervsdrivende fond oprettes, eller gaver,

hvorved fondens grundkapital udvides.

Når disse fonde ikke er omfattet af reglerne om afgift af gaver i

stedet for egentlig indkomstbeskatning, skyldes det, at det ikke

ønskes at lægge hindringer i vejen for fonde, der som sit

hovedformål har at drive og sikre kontrollen over en

erhvervsvirksomhed eller et aktieselskab.

Ofte vil fonde af denne art netop anvende et resterende overskud til

uddelinger til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Anvendes overskuddet eller en del deraf derimod til uddelinger m.v.

til stifterens eller en andens familie, kan skattefritagelse uden

kompenserende afgift ikke påregnes, jfr. besvarelsen af spørgsmål

3 og bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Spørgsmål 25

»ad svaret på spørgsmål 7

Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en faglig organisation

kan opdeles i en merkantil/servicebetonet forening og en

lønforhandlende/konfliktstøtteudbetalende

arbejdsmarkedssammenslutning?»

Svar

Opdeles en eksisterende registreringspligtig forening i en merkantil

forening, der omfattes af lovforslagets § 1, nr. 2, og i en

lønforhandlende/konfliktunderstøttende

arbejdsmarkedssammenslutning, jfr. § 1, nr. 3, er det en

betingelse for at anerkende opdelingen, at foreningerne kan anses

for selvstændige. Denne afgørelse henhører under

registreringsmyndigheden. Ved afgørelsen af, om der består to

eller flere selvstændige foreninger, må der formentlig ved en

konkret vurdering lægges vægt på bl.a., at foreningerne har hver

sit navn, hver sit formål, hver sin ledelse og bestyrelse samt

selvstændig regnskabsaflæggelse m.v.

Spørgsmål 26

»Kan en hensættelse til konsolidering medføre et underskud, der kan

fremføres efter ligningslovens § 15?»

Svar

Efter forslagets § 3 er fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 2,

skattepligtige af de samme indkomstarter som aktieselskaber, idet

anden indkomst end erhvervsmæssig indkomst dog kun beskattes, i

det omfang den overstiger 25.000 kr., respektive 200.000 kr.

Driftsomkostninger og renteudgifter kan fradrages i normalt

omfang, jfr. nærmere om driftsomkostningsbegrebet besvarelsen af

spørgsmål 21-23 (L 108). Fremkommer der herved et underskud, kan

dette fremføres til modregning i senere års positive indkomst. Et

underskud hidrørende fra tidligere år kan fradrages i den efter §

3 opgjorte indkomst.

Såfremt der herefter resterer et positivt beløb, kan uddelinger og

hensættelser som nævnt i forslagets §§ 4 og 5 fradrages heri. Både

uddelinger, hensættelser som nævnt i § 4, stk. 3, og

konsolideringshensættelser som nævnt i § 5 kan tilsammen højst

udgøre et beløb svarende til størrelsen af den efter § 3 opgjorte

indkomst.

Herefter kan hverken uddelinger eller hensættelser af den i §§ 4 og 5

nævnte art bevirke et underskud, der kan fremføres.

Spørgsmål 28

»ad besvarelsen af spørgsmål 2

Hvorledes er det muligt at forhindre, at der ved opdeling af en fond

i mindre fonde med en egenkapital på 200.000 kr. sker en

unddragelse af fondsbeskatningen?»

Svar

Som anført i besvarelsen af spørgsmål 2 vil det næppe være muligt at

opdele eksisterende fonde i flere selvstændige fonde for herved at

undgå registrering og dermed beskatning.

Nystiftes flere fonde, som af fondsregistreringsmyndigheden

anerkendes som selvstændige fonde, må dette som udgangspunkt også

anerkendes skattemæssigt.

Eventuelle regler til sikring af, at der ikke i stedet for en enkelt

fondsdannelse stiftes en række ensartede fonde, vil formentlig

være meget vanskelige at administrere, og betydningen af sådanne

værnsregler vil formentlig være begrænsede. En eventuel værnsregel

synes i øvrigt systematisk at høre hjemme i de materielle

fondslove.

Spørgsmål 32

»ad bilag 34 (Danske Elværkers Forening)

Der ønskes en oversigt over, på hvilken måde elværkerne er

organiseret (aktieselskaber, andelsselskaber, erhvervsdrivende

fonde osv.), og over, hvilke konsekvenser selskabsformen har for

beskatningen.«

Svar

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er bl.a. elselskaber -

hvad enten de producerer eller distribuerer elektricitet -

generelt fritaget for beskatning, hvis værkets indtægter bortset

fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge

vedtægterne udelukkende kan anvendes til værkets formål.

Selskabets organisationsform er i denne henseende uden betydning.

I forlængelse heraf bestemmer § 3, stk. 1, nr. 2, at kommunale

virksomheder er helt undtaget fra skattepligt.

I det omfang forsyningsvirksomheder drives i fondsform, vil

bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, blive

fortrængt af fondsbeskatningen, jfr. forslagets § 1, nr. 1.

Der findes i Danmark 117 elektricitetsproduktions- eller

distributionsselskaber. Af disse er 51 organiseret som kommunale

virksomheder og dermed generelt skattefri. 54 er organiseret som

andelsselskaber eller interessentskaber. Interessentskaberne er

hovedsageligt produktionsvirksomheder, hvor interessenterne er

forsyningsvirksomhederne.

Endelig er der 10 selvejende institutioner (fonde) og to

aktieselskaber.

Som nævnt er langt hovedparten af forsyningsvirksomhederne

andelsforetagender. Disse vil afhængig af deres vedtægter - være

skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Skattefriheden kan både omfatte indtægter hidrørende fra

interessentskaberne (produktionsvirksomheden) og foretagendets

egne indtægter fra forsyningsvirksomheden. Hvorvidt

andelsforetagenderne faktisk er skattefri, kan ikke oplyses uden

en nærmere undersøgelse af hvert enkelt foretagende.

De 10 fondsdrevne værker beskattes efter fondsbeskatningsforslaget,

medens de to elektricitetsaktieselskaber beskattes efter

selskabsskattelovens almindelige bestemmelser. Aktieselskaberne er

ikke omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, idet de

konkret ikke opfylder betingelserne om, at overskuddet alene må

benyttes i virksomheden.

Spørgsmål 36

»Vil ministeren tage skridt til at forhindre, at der ved nystiftelse

af en række identiske eller ensartede fonde, hver med en

egenkapital på under 200.000 kr., sker en unddragelse fra

fondsbeskatningen?»

Svar

I besvarelsen af spørgsmål 28 er det om nystiftede fonde anført, at

hvis disse af fondsregistreringsmyndigheden anerkendes som

selvstændige fonde, må dette som udgangspunkt også anerkendes

skattemæssigt.

Det er endvidere anført, at eventuelle værnsregler vil være meget

vanskelige at administrere, og at betydningen af sådanne

værnsregler formentlig vil være begrænsede.

Denne besvarelse udelukker ikke, at jeg på et senere tidspunkt vil

tage skridt til at forhindre eventuelle unddragelser fra

fondsbeskatningen.

Jeg kan give tilsagn om at holde området under nøje opsyn for at

klarlægge et eventuelt behov for ændring af reglerne.

§ 9.«

Til § 15

3) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer

rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for

selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen

indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives

selvangivelse om denne indkomst. Har foreningen oppebåret

væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af

avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives

selvangivelse.«

4) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Fonde som nævnt i § 1, nr. 1, der driver offentligt

tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse efter § 4, stk.

7, til uden begrænsninger at foretage hensættelser til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, kulturelle

formål, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at

overskuddet udelukkende anvendes til museets formål.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

En del fonde, der enten selv driver museumsvirksomhed, eller som

støtter museumsfonde gennem kunstopkøb eller tilskud, herunder

tilskud til gennemførelse af særlige foranstaltninger, har

tilkendegivet, at lovforslagets § 4, stk. 3, om fradrag for

hensættelser til almennyttige formål ikke giver disse fonde

tilstrækkelig mulighed for at varetage deres formål uden

beskatning. Dette skyldes bl.a. kravene om, at hensættelserne skal

anvendes til konkrete formål inden fem år. For at muliggøre, at

disse kulturelle fonde fortsat kan varetage deres formål uden

beskatning, foreslås det, at der på forhånd kan gives dispensation

dels fra kravet om konkretisering af formålet med hensættelsen,

dels fra kravet om, at hensættelsen skal være benyttet i sin

helhed inden fem år. Der skal dog i dispensationen gives en anden

frist for anvendelse af hensættelsen. Fristen kan ikke overstige

15 år.

Da der er tale om dispensationer af mere generel karakter, foreslås

det, at kompetencen i disse spørgsmål tillægges ministeren for

skatter og afgifter.

Anvendes det hensatte beløb ikke til kulturelle formål, finder der

efterbeskatning sted af det henlagte beløb med tillæg af 5 pct.

pr. år.

De provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget må antages at

blive meget beskedne.

Til nr. 2

Der er tale om et rent teknisk ændringsforslag, der fremhæver, at

indkomstopgørelsen for arbejdsmarkedssammenslutninger - bortset

fra lovforslagets særregler for disse foreninger - finder sted

efter almindelige regler for aktieselskaber.

Uden en henvisning til disse almindelige regler kan der eksempelvis

opstå tvivl om, hvorvidt arbejdsmarkedssammenslutninger kan

foretage skattemæssige afskrivninger på aktiver, der vedrører

indkomstkilder, hvis afkast er skattepligtigt.

Til nr. 3

Ved ændringsforslaget præciseres indholdet af bestemmelsen om, at

foreninger i visse tilfælde kan indgive en erklæring i stedet for

almindelig selvangivelse.

Reglen indebærer således, at foreninger, der hverken har nettorente-

og udbytteindkomst over 200.000 kr. eller erhvervsmæssig indkomst

overhovedet, i stedet for selvangivelse kan indgive en erklæring

om, at indkomstforholdene er som angivet.

Har foreningen ingen rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr.,

men derimod erhvervsmæssig indkomst, skal der indgives

selvangivelse om den sidstnævnte indkomst, medens der blot kan

erklæres for så vidt angår kapitalindkomsten.

Har foreningen rente- og udbytteindkomst over 200.000 kr., skal der

indgives sædvanlig selvangivelse.

Den fulde eller delvise fritagelse for pligten til at indgive

selvangivelse gælder fortsat, uanset om foreningen - ved siden af

den beskedne kapitalindkomst og eventuelt erhvervsindkomsten - har

andre indtægter, f.eks. skattepligtige kontingentindtægter.

Til nr. 4

Fonde, der selv driver museumsvirksomhed, og som efter konkret

tilladelse kan foretage ikke konkretiserede og tidsubestemte

hensættelser, jfr. ændringsforslag nr. 1, vil normalt ingen

skattepligtig indkomst have.

Det foreslås på denne baggrund at fritage disse museumsfonde for

selvangivelsespligten.

Ændringsforslaget må antages at være uden væsentlige provenumæssige

konsekvenser.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Stetter (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Poul

Nielson (S) Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard

Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilagshæfte

Blad nr. 571

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 2

»Kan man gennem opdeling i flere fonde, hver med en egenkapital på

200.000 kr., unddrage sig fondsbeskatning?»

Svar

Ifølge § 8 i lov om fonde og visse foreninger skal en fond ved

oprettelsen have en egenkapital på mindst 200.000 kr.

Fondsmyndigheden kan dog tillade, at der oprettes fonde med

egenkapital under 200.000 kr., hvis kapitalen står i rimeligt

forhold til formålet.

I henhold til § 59 i fondsloven gælder loven dog ikke for fonde med

en egenkapital under 50.000 kr., hvis fonden enten er oprettet før

lovens ikrafttræden - dvs. før den 1. januar 1985 - eller hvis den

stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før lovens

ikrafttræden. Fonde, der efter denne bestemmelse er undtaget fra

fondslovens regulering, er i henhold til lovforslagets § 1, nr. 1,

heller ikke omfattet af den udvidede skattepligt.

Erhvervsdrivende fonde skal ifølge § 9 i lov om erhvervsdrivende

fonde have en grundkapital på mindst 300.000 kr.

Opdeling af eksisterende fonde i flere ensartede, selvstændige fonde

med en egenkapital på 200.000 kr. (eller 300.000 kr., hvis der er

tale om erhvervsdrivende fonde) vil kræve fondsmyndighedens

godkendelse. I det omfang formålet med en sådan opdeling må

antages at være skattemæssigt begrundet, idet formålet er at opnå

flest mulige 25.000 kr.s bundfradrag efter forslagets § 3, stk. 2,

vil godkendelse næppe blive meddelt.

Ved nystiftelse af fonde vil det derimod være muligt at oprette flere

ensartede fonde, der hver især har en egenkapital på mindst

200.000 kr., respektive 300.000 kr., og som hver især kan foretage

et fradrag på 25.000 kr. i rente- og udbytteindtægter. Fondene

skal i så fald alle opfylde fondslovenes krav til bl.a. vedtægter

og selvstændig ledelse, ligesom der skal aflægges årsregnskab og i

visse tilfælde foretages revision heraf for hver enkelt fond.

Spørgsmål 3

Hvordan forholder gaveafgifterne i § 3, stk. 4, i L 108 på

henholdsvis 20 pct. og 35 pct. sig til reglerne om arveafgift og

gaveafgift?»

Svar

I henhold til forslagets § 3, stk. 1, beskattes gaver til fonde og

foreninger, der ikke er at anse for

arbejdsmarkedssammenslutninger, principielt som anden indkomst,

dvs. med 50 pct.

I § 3, stk. 3, findes dog en særregel for så vidt angår gaver til

fonde. Herefter kan tre nærmere angivne arter af gaver til fonde

fritages for indkomstbeskatning efter konkret afgørelse.

De tre arter af gaver er

1) Gaver, hvorved en fond oprettes,

2) gaver, hvorved en fonds grundkapital udvides samt

3) gaver til udelukkende almennyttige fonde, når gaven består af

bestemte aktiver eller beløb til erhvervelse eller forbedring af

bestemte aktiver, forudsat at aktivet direkte tjener til

opfyldelse af fondens almennyttige formål.

Medens fritagelse for indkomstbeskatning af gaver af den under 3)

nævnte art er absolut, kan fritagelse for de første to kategorier

knyttes sammen med en pligt til i stedet at svare en - lavere -

afgift, jfr. forslagets § 3, stk. 4.

Afgiften skal pålægges efter følgende retningslinjer

Gaver, hvorved en rent almennyttig fond oprettes eller udvides, er

normalt afgiftsfri.

Gaver til tilvejebringelse eller udvidelse af kapitalen i fonde med

andre formål end rent almennyttige kan desuden normalt fritages

for beskatning uden kompenserende afgift, hvis fonden ikke har som

et - eventuelt blandt flere - formål at foretage uddelinger til

medlemmer af en bestemt familie.

Gaver til tilvejebringelse af kapitalen i sådanne familiefonde kan

derimod alene fritages for indkomstbeskatning, mod at der svares

en afgift på 20 pct. af gavens værdi.

Gaver til udvidelse af kapitalen i familiefonde kan fritages for

indkomstbeskatning mod erlæggelse af en 35 pct.s afgift, forudsat

at fonden er stiftet den 1. januar 1985 eller senere. Er fonden

stiftet inden dette tidspunkt, kan der ikke gives fritagelse for

indkomstbeskatning af gaven. Der bliver derfor ikke tale om

eventuel afgift i dette tilfælde.

Baggrunden for den forskelligartede behandling af gaver til

kapitaludvidelse af familiefonde stiftet før og efter 1. januar

1985 skal søges i de materielle fondslove. Således bestemmer

fondslovens § 7 og den tilsvarende bestemmelse i

erhvervsfondslovens § 8, at fonde stiftet efter lovenes

ikrafttræden (dvs. den 1. januar 1985 eller senere) alene kan

tillægge en på stiftelsestidspunktet endnu ufødt generation

fortrinsret til uddelinger fra fonden.

Ifølge arve- og gaveafgiftsloven skal der svares arveafgift af arv,

der tilfalder fonde m.v.

Afgiften udgør som udgangspunkt 35 pct. uanset størrelsen af

arvelodden, jfr. arveafgiftslovens § 2, stk. 3. Afgiften kan dog

nedsættes til 12 pct., såfremt arven tilfalder fonde og foreninger

m.v. med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål, jfr.

lovens § 3, stk. 4. Det nævnes udtrykkeligt i bestemmelsen, at et

legat eller en stiftelse (en fond) ikke betragtes som

almenvelgørende, når der er forbeholdt medlemmerne af en bestemt

familie fortrinsret af uddelinger for mere end to generationer.

Afgiften af arv, der tilfalder familiefonde, udgør som hovedregel 35

pct. I de - i praksis sjældent forekommende - tilfælde, hvor

retten til at nyde godt af et familielegat eller familiestiftelse

overgår til den begunstigede i kraft af en legal eller en

fundatsmæssig successionsorden, beregnes arveafgiften dog efter

samme regler, som hvis arven var tilfaldet den begunstigede

direkte. Dette indebærer, at arveafgiftens størrelse afhænger af

arvens størrelse og af slægtskabet mellem arveladeren og den

begunstigede.

Der svares ikke efter de hidtil gældende regler afgift af gaver til

fonde m.v.

Forholdet mellem på den ene side de gældende regler om beskatning af

arv og gave til fonde og på den anden side de foreslåede regler

om dispensation fra gaveindkomstbeskatningen kan herefter

illustreres således

--------------------------------------------------------------------- Arv Gaver - Gaver L 108 gld. regler --------------------------------------------------------------------- Almennyttige fonde 12 pct. 0 pct. 0 pct. 2. Erhvervsdrivende fonde m.v. 35 pct. 0 pct. 0 pct. 3. Familiefonde*) A. Stiftelse af fonde 35 pct. 0 pct. 20 pct. B. Udvidelse af fond, stiftet før 1/1 1985 35 pct. 0 pct. 50 pct. C. Udvidelse af fond, stiftet den 1/1 1985 eller senere 35 pct. 0 pct. 35 pct.

*) Hvis retten til at nyde godt af et familielegat eller

familiestiftelse overgår til den begunstigede i kraft af legal

eller fundatsmæssig successionsorden, beregnes arveafgiften dog

efter de samme regler som, hvis arven var tilfaldet den

begunstigede direkte.

Det er i skemaet en forudsætning, at gaven konkret er fritaget for

beskatning i henhold til forslagets § 3, stk. 3. Denne

forudsætning holder f.eks. ikke, hvis giver af gaven er en person

eller et selskab, der har fradragsret for den ydede gave.

Spørgsmål 4

»Betyder reglen om 50 pct. i beskatning af gaver til fonde stiftet

før 1. januar 1985, jfr. bemærkningerne til § 3 i L 108, ikke i

praksis et stop for udvidelsen af disse fondes grundkapital?»

Svar

Af bemærkningerne til lovforslaget og af besvarelsen af spørgsmål 3

fremgår, at der ikke kan dispenseres fra indkomstbeskatningen af

gaver til familiefonde stiftet før den 1. januar 1985. Sådanne

gaver skal derfor beskattes med 50 pct.

Det må på denne baggrund antages, at gaver til udvidelse af

grundkapitalen i sådanne fonde kun vil blive givet i begrænset

omfang.

Spørgsmål 5

»Er virkningen af konsolideringsreglen på 25 pct. ikke, at en fond er

nødt til at betale skat, hvis den ønsker at opretholde realværdien

af formuen?»

Svar

Fondes konsolideringshensættelser opgøres efter forslagets § 5, stk.

1, som 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til

almennyttige eller almenvelgørende formål, jfr. forslagets § 4,

stk. 1. I det år, hvori hensættelser efter § 4, stk. 3, til senere

anvendelse til almennyttige formål faktisk uddeles, kan der

tillige foretages konsolideringshensættelse beregnet som 25 pct.

af det nu uddelte beløb.

Om realværdien af fondens kapital kan opretholdes ved hjælp af

konsolideringshensættelser, uden at der skal foretages yderligere

hensættelser af beskattede indtægter, afhænger bl.a. af

fondskapitalens størrelse, af fondens formål og virkemåde samt af

renten og inflationen. Desuden er det af væsentlig betydning,

hvorledes fondens kapital er placeret. Fonde, som i væsentligt

omfang foretager uddelinger, der ikke kan karakteriseres som

almennyttige, og fonde, der er forpligtet til at opspare eller som

faktisk foretager opsparing i væsentlig grad, vil ofte være nødt

til tillige at foretage konsolidering på grundlag af beskattede

midler, såfremt fondskapitalens realværdi ikke på anden måde er

sikret mod udhuling som følge af prisudviklingen, f.eks. ved at

formuen er placeret i fast ejendom m.v.

Det vil imidlertid også være muligt at udnytte fradraget for

hensættelser til konsolidering fuldt ud, uden at der udløses

beskatning af fonden. Hvis en fond i et indkomstår opnår en

indkomst opgjort efter § 3, der udgør 1 mill. kr., vil fonden

kunne uddele 800.000 kr. til almennyttige formål og samtidig

hensætte de resterende 200.000 kr. til konsolidering, jfr. § 5,

stk. 1. Herved undgår fonden beskatning. I denne situation er de

skattemæssige forhold således uændret i forhold til gældende

lovgivning. Om hensættelsen på 200.000 kr. kan antages at sikre

fondskapitalens realværdi, afhænger bl.a. af kapitalens størrelse

og sammensætning samt af prisudviklingen.

Spørgsmål 6

»Hvilke kriterier ligger til grund for, om en forening er omfattet af

lovens § 1, nr. 2, eller § 1, nr. 3?»

Svar

Skattepligten ifølge lovforslaget omfatter alle foreninger, der er

registreringspligtige efter lov om fonde og visse foreninger.

Registreringspligten ifølge denne lov omfatter

arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de

økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne

hører til. Registreringspligten omfatter desuden foreninger, hvis

midler hovedsageligt består af bidrag fra de ovenfor nævnte

foreninger, hvis foreningen har som et formål at varetage de

økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne

tilhører.

Gruppen af registreringspligtige foreninger er identisk med den

gruppe af foreninger, hvortil medlemmernes kontingentindbetalinger

er fradragsberettiget, jfr. tidligere ligningslovens § 14, stk. 7,

og nu den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 13.

Afgørelsen af, om en forening er skattepligtig, falder således for så

vidt uden for skattelovgivningen, men skal afgøres efter den

materielle fonds- og foreningslovgivning.

Derimod er det en skattemæssig afgørelse, om en registreringspligtig

forening skal beskattes efter reglerne om

arbejdsmarkedssammenslutninger, jfr. forslagets § 1, nr. 3, eller

efter reglerne om andre foreninger, jfr. § 1, nr. 2.

Arbejdsmarkedssammenslutninger omfatter herefter tre hovedgrupper

For det første regnes arbejdsgiverforeninger og fagforeninger for

arbejdsmarkedssammenslutninger. Herved forstås foreninger, der

efter deres formål skal indgå eller faktisk indgår kollektive

aftaler om løn og arbejdsvilkår.

For det andet omfatter arbejdsmarkedssammenslutninger

registreringspligtige foreninger, der besidder kapital, der er

bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under

faglig konflikt.

For det tredje omfatter reglerne om arbejdsmarkedssammenslutninger

foreninger, hvis midler hovedsageligt stammer fra andre

arbejdsmarkedssammenslutninger, hvis foreningen har til formål at

støtte eller faktisk støtter personer eller virksomheder under

faglig konflikt.

Har foreningen tillige andre formål end at føre lønforhandlinger m.v.

og støtte medlemmerne under konflikt, er den stadig at anse for en

arbejdsmarkedssammenslutning og skal derfor beskattes efter

reglerne herom, jfr. særligt §§ 8 og 9.

Ofte vil forholdet være, at en forening dels varetager faglige

interesser, dels udøver merkantile formål og dels yder

servicebetonede tjenesteydelser for medlemmerne. Sådanne

foreninger vil som helhed være at anse for

arbejdsmarkedssammenslutninger.

Til andre foreninger, jfr. § 1, nr. 2, hører foreninger, der

varetager medlemmernes faglige, økonomiske interesser, jfr.

ovenfor, men som ikke forhandler kollektive overenskomster, og som

ikke besidder formue bestemt til understøttelse af medlemmer under

konflikt. Der er her tale om brancheforeninger,

erhvervsorganisationer, handelsstandsforeninger, handelsforeninger

og landbo-, husmands- og kvægavlerforeninger m.v.

Spørgsmål 7

»Kan man forhindre, at arbejdsgiverforeninger eller fagforeninger

opdeler sig i en faglig del og en servicedel, der modtager

medlemskontingent og kan fradrage udgifter, og som derefter

udlodder overskuddet til den faglige forening?»

Svar

Som nævnt i besvarelsen til spørgsmål 6 vil en forening, der både

forhandler generelle lønvilkår m.v., og som varetager medlemmernes

interesser af merkantil og servicebetonet art, i sin helhed være

at anse for en arbejdsmarkedssammenslutning.

Konsekvensen heraf er, at foreningen ikke beskattes af

kontingentindtægter, men til gengæld kun i meget begrænset omfang

kan fradrage driftsomkostninger, nemlig alene i det omfang

omkostningerne vedrører erhvervelsen af skattepligtige indtægter.

Foreningen kan ikke uddele ydelser med fradragsret, medmindre der

er tale om uddelinger til almennyttige eller almenvelgørende

formål.

I det omfang foreningens vedtægter og love samt den materielle

foreningslovgivning muliggør det, kan det ikke udelukkes, at en

eksisterende forening opdeles i to: en merkantil/servicebetonet

forening, der beskattes som anden registreret forening, og en

lønforhandlende/konfliktstøtteudbetalende forening, der beskattes

som arbejdsmarkedssammenslutning.

Den merkantile forening, der omfattes af forslagets § 1, nr. 2,

beskattes af kontingentindbetalinger, men kan fradrage alle

driftsomkostninger samt uddelinger til andre skattepligtige.

Det kunne på denne baggrund antages, at den merkantile forening - som

et kontingent eller en gave - overfører den del af

kontingentindtægten samt rente- og udbytteindkomsten, der ikke er

medgået til foreningens løbende drift, til

arbejdsmarkedssammenslutningen, der ikke er skattepligtig af

kontingenter og gaver. For at undgå denne omgåelsesmulighed findes

der i forslagets § 4, stk. 2, en regel om, at uddelinger fra andre

foreninger til arbejdsmarkedssammenslutninger ikke er

fradragsberettigede.

Indkomst, der herefter uddeles fra en merkantil eller

interessebetonet faglig forening til en

arbejdsmarkedssammenslutning, vil således allerede være beskattet

i den førstnævnte forening. At den merkantile forening har haft

fuld fradragsret for de udgifter, som denne har afholdt, stemmer

med princippet om, at alene formueakkumulation udløser beskatning.

Spørgsmål 8

»Vil en arbejdsmarkedssammenslutning kunne unddrage sig beskatning

ved at oprette et ejendomsaktieselskab og så låne dette selskab

den nødvendige kapital?»

Svar

Såfremt en arbejdsmarkedssammenslutning eller en anden registreret

forening besidder ejendomme, vil afkastet heraf være skattepligtig

indkomst både efter de gældende regler og efter forslaget, jr. §

3, stk. 1, og § 8, stk. 1.

Såfremt ejendommene besiddes af et aktieselskab, som foreningen ejer

aktierne i, og som foreningen i øvrigt kontrollerer, vil

aktieselskabet i henhold til selskabsskattelovens regler være

skattepligtig af udlejningsindtægten m.v. Aktieselskabets

skattepligtige indkomst kan dog reduceres og eventuelt helt

fjernes, såfremt selskabet skal forrente et lån til foreningen,

eksempelvis et lån, der muliggjorde selskabets erhvervelse af

ejendommene.

Efter de gældende regler i selskabsskatteloven vil foreningen ikke

være skattepligtig af renteindtægten fra ejendomsaktieselskabet.

Dette skyldes, at foreninger efter gældende regler alene er

skattepligtige af afkast fra erhvervsmæssig virksomhed.

Arbejdsmarkedssammenslutninger - og andre registrerede foreninger -

vil imidlertid efter forslaget også være skattepligtige af

renteindtægter, ligesom udbytteindtægter normalt vil skulle

medregnes til den skattepligtige indkomst.

I det omfang afkastet af ejendommene i ejendomsaktieselskabet

konverteres til renteindtægter i foreningen, vil beskatningen

således finde sted i foreningen.

Hvis ejendomsaktieselskabet ikke har renteudgifter at modregne

lejeindtægten m.v. i, vil der fremkomme et skattepligtigt overskud

i selskabet af samme størrelse, som det overskud, ejendommene

ville have givet foreningen, såfremt denne selv stod som ejer af

ejendommene.

Hvis ejendomsaktieselskabet udlodder overskuddet eller en del deraf

til foreningen, beskattes foreningen ikke af dette overskud,

såfremt foreningen ejer mindst 25 pct. af aktierne i

ejendomsaktieselskabet, jfr. forslagets § 10. I dette tilfælde vil

overskuddet allerede være beskattet en gang i aktieselskabet.

Det kan herefter konkluderes, at det næppe vil være muligt for en

arbejdsmarkedssammenslutning eller en anden registreret forening

at unddrage sig beskatning af afkastet af fast ejendom ved at

indskyde et aktieselskab som ejer af ejendommene.

Spørgsmål 9

»Kan faglige sammenslutninger overføre formuen til foreninger, som

ikke er faglige foreninger?»

Svar

Om registreringspligtige foreninger - hvad enten der er tale om

arbejdsmarkedssammenslutninger eller om andre foreninger - kan

overføre foreningsformuen eller en del deraf, afhænger bl.a. af

foreningens vedtægter.

Foreninger som nævnt i forslagets § 1, nr. 2, kan - i modsætning til

arbejdsmarkedssammenslutninger som nævnt i § 1, nr. 3 - fradrage

uddelinger til almennyttige formål samt til andre vedtægtsmæssige

formål, forudsat at modtageren er skattepligtig heraf.

Ikke-registrerede foreninger er ikke skattepligtige af gaver eller

andre tilsvarende uddelinger. Der vil derfor næppe være

fradragsret for sådanne overførsler af formuen til andre

ikke-skattepligtige foreninger, medmindre modtagerforeningen kan

anses for almennyttig, jfr. § 4, stk. 1.

Arbejdsmarkedssammenslutninger kan alene fradrage uddelinger, såfremt

modtagerforeningen er almennyttig, jfr. § 9, stk. 1, og § 4, stk.

1.

Hvis den forening, hvortil den faglige forening overfører sin formue

eller en del deraf, skal varetage de samme formål, som den faglige

forening havde til opgave at varetage, vil også modtagerforeningen

blive registreringspligtig, jfr. fondslovens § 2. Efter denne

bestemmelse gælder registreringspligten tillige for foreninger,

hvis midler hovedsageligt stammer fra registreringspligtige

faglige organisationer, såfremt foreningen har som et formål at

varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som

medlemmerne tilhører.

Hvis modtagerforeningen herefter er registreringspligtig, afgøres

beskatningsformen efter forslagets § 1, nr. 3, jfr. nr. 2.

Hvis modtagerforeningen er at anse for en anden forening, jfr. § 1,

nr. 2, bl.a. fordi den ikke besidder konfliktkapital, vil denne

være skattepligtig af det overførte beløb, jfr. § 3, stk. 1.

Hvis modtagerforeningen derimod må anses for en

arbejdsmarkedssammenslutning, jfr. § 1, nr. 3, litra c), vil denne

ikke skulle beskattes af gaven.

Spørgsmål 10

»Kan en arbejdsmarkedssammenslutning få konsolideringsfradrag også

for fast ejendom ved at belåne denne og placere beløbene i

finansielle fordringer?»

Svar

Efter forslagets § 5, stk. 3, kan foreninger foretage et

konsolideringsfradrag, der beregnes som en procentdel af den andel

af foreningsformuen, der består af obligationer, pantebreve,

gældsbreve og andre pengefordringer. Procentsatsen fastsættes på

grundlag af den procentvise stigning i reguleringspristallet i

forhold til reguleringspristallet for året før.

Det vil ikke være muligt at afgøre, hvordan foreningen har

finansieret erhvervelsen af de værdipapirer, der giver adgang til

konsolideringshensættelse efter § 5, stk. 3. Det kan derfor heller

ikke afvises, at beholdningen af værdipapirer eller en del deraf

er finansieret gennem belåning af foreningens faste ejendom.

Spørgsmål 11

»Hvordan vil de 300 mill. kr. (3/25 af provenuet af fonds- og

foreningsbeskatningen) fordele sig på kommunerne?»

Svar

Beskatning af fonde og foreninger omfatter ifølge lovforslagets § 1

1) fonde,

2) foreninger,

3) arbejdsmarkedssammenslutninger,

4) realkreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter.

Den samlede provenuvirkning af lovforslaget er 2,4 mia kr. for

indkomståret 1987 eller ca. 0,3 mia kr. for kommunerne (nøjagtigt

288 mill. kr. eller 3/25 af 2,4 mia kr.).

Ad 1) Fonde

Det kommunale provenu kan foreløbigt opgøres til mellem 6 og 12 mill.

kr. En fordeling på kommuner vil blive forelagt skatte- og

afgiftsudvalget, så snart datagrundlag foreligger.

Ad 2) Foreninger

Det kommunale provenu kan foreløbigt opgøres til ikke over 6 mill.

kr. En fordeling på kommuner vil blive forelagt skatte- og

afgiftsudvalget, så snart datagrundlag foreligger.

Ad 3) Arbejdsmarkedssammenslutninger

Det kommunale provenu kan foreløbigt opgøres til 60 mill. kr. En

fordeling på kommuner vil blive forelagt skatte- og

afgiftsudvalget, så snart datagrundlag foreligger.

Ad 4) Realkreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter

Af de 2,4 mia kr. vedrører de 1,8 mia kr. beskatning af

realkreditinstitutter m.v., hvoraf de 216 mill. kr. tilfalder

kommunerne.

De 216 mill. kr. vil på grundlag af de foreliggende 1984-data fordele

sig mellem kommunerne på følgende måde

Fordelingen af det kommunale provenu fra beskatning af

realkreditinstitutter m.v. mellem kommuner

Mill. kr.

Københavns kommune 98 Frederiksberg kommune 31 Odense kommune 13 Haderslev kommune 7 Kolding kommune 1 Herning kommune 11 Ringkøbing kommune 7 Århus kommune 23 Viborg kommune 8 Ålborg kommune 17 --- I alt 216 ---

Ved beregningen er benyttet realkreditinstitutternes og

finansieringsinstitutternes overskud i 1984. For institutter med

filialer i forskellige kommuner er overskuddet fordelt mellem

kommuner i forhold til lønsummens fordeling.

Spørgsmål 12

»Hvorledes vil man tilrettelægge ligningen af fonde og foreninger i

kommunerne?»

Svar

Spørgsmålet har været forelagt statsskattedirektoratet, der oplyser

Ligningen af fonde og foreninger m.v. i kommunerne forudsættes at

skulle foregå efter samme retningslinjer som for ligningen af

aktie- og anpartsselskaber, dvs. at selvangivelserne udsendes til

de skattepligtige i marts måned - første gang i 1988 - og samtidig

modtager kommunerne diverse mandtalsmateriale (mandtalslister,

lignings- og observationsomslag m.v.).

I løbet af april returneres selvangivelserne til kommunerne, der

herefter i perioden maj-september foretager ligning og indberetter

ligningsresultater til edb-systemet.

Medio oktober foretages skatteberegning og udskrivning af

opkrævninger med forfaldsdato 1. november og sidste rettidige

indbetalingsdato 20. november.

Primo december foretages første fordeling af kommuneandelen af

provenuet ved fonds- og foreningsbeskatningen, og samtidig

udsendes rykkere første gang.

Primo januar udsendes inkassomateriale m.m.

Spørgsmål 13

»I fondsudvalgets betænkning pegedes der på, at en beskatning af

fonde formodentlig ville medføre, at der opstod familieforeninger

og lignende foreninger for at opnå de formål, der tidligere var

søgt opnået med fonde. Kan ministeren bekræfte, at det

foreliggende lovforslag ikke vil forhindre en sådan udvikling?»

Svar

I fondsudvalgets betænkning side 383-387 peger et underudvalg på, at

det i et vist omfang vil være muligt at opnå en mere lempelig

skattemæssig behandling ved i stedet for fondsformen at vælge

foreningsformen.

Problemet opstår, fordi fonde generelt inddrages under den udvidede

beskatning, medens foreninger alene er omfattet af forslaget,

såfremt der er tale om arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og

andre faglige sammenslutninger m.v.

En eksisterende fond kan alene undgå den udvidede beskatning ifølge

lovforslaget ved at overdrage fondskapitalen til en forening. De

materielle fondsloves permutationsregler vil i vidt omfang sikre,

at allerede oprettede fondes overgang til foreningsform ikke kan

finde sted uden fondsmyndighedens og justitsministeriets

tilladelse.

Problemet synes herefter alene at opstå for så vidt angår

nystiftelser, der eventuelt vil finde sted i form af

foreningsstiftelser i stedet for i form af fondsstiftelser.

For at undgå, at aktiviteter for fremtiden vil blive udført i

foreningsformen alene på grund af fondsbeskatningen, har det været

overvejet at indføre en generel omgåelsesregel, der inddrager

foreninger, der må antages at være stiftet for at omgå

fondsreglerne.

En sådan værnsregel, der systematisk hører hjemme i

registreringslovgivningen, blev også overvejet i foråret 1984 i

forbindelse med gennemførelsen af de nuværende

registreringsbestemmelser. Når man dengang afstod fra at foreslå

en generel omgåelsesbestemmelse, skyldes det bl.a., at det ikke

fandtes praktisk muligt at knytte retsvirkninger - herunder

skattepligt - til, at foreningsformen er valgt fremfor en

fondsdannelse. Såvel fonde som foreninger kan stiftes med praktisk

taget hvilket som helst formål, og det vil derfor være særdeles

vanskeligt at karakterisere et konkret valg af foreningsform i

stedet for fondsdannelse som en omgåelse af fondsreglerne. En

værnsregel kræver således, at det er muligt at opstille generelle

retningslinjer, for hvilke aktiviteter, formål eller virkemåder

eller hvilken struktur der må anses for typisk for foreninger i

modsætning til forholdet ved fonde. Denne sondring er det næppe

muligt at foretage.

Justitsministeren oplyste over for folketingets retsudvalg i

forbindelse med behandlingen af den materielle fonds- og

foreningslovgivning, at udviklingen på dette punkt bør følges

nøje, således at der kan gribes ind med passende lovgivning,

såfremt foreningsdannelser anvendes for at undgå

fondsbeskatningen.

I samme forbindelse nævnes det i aftalen af 19. juni 1985 om

skattereformen, at man i forbindelse med udvidelsen af fonds- og

foreningsbeskatningen følger udviklingen med henblik på en

eventuel lovgivning til sikring mod omgåelse af fondsbeskatningen

gennem foreningsdannelser.

Spørgsmål 14

»I de senere år har en række foreninger - især idrætsforeninger -

benyttet sig af et arrangement, hvor medlemmerne lånte penge i en

bank og lånte beløbet videre til foreningen, som så satte pengene

i banken igen. Indholdet i arrangementet er, at medlemmerne får

fradragsret for ekstrakontingenter. Kan ministeren bekræfte, at

det foreliggende lovforslag ikke forhindrer sådanne arrangementers

fortsatte udbredelse?»

Svar

Ved den i spørgsmålet beskrevne transaktion, hvor provenuet af et

banklån m.v. stilles til rådighed for en forening, opnås, at en

kontingentindbetaling, der efter almindelige regler ikke kan

fradrages, i et vist omfang konverteres til en fradragsberettiget

renteudgift.

Lovforslaget omfatter - for så vidt angår foreninger - alene

registreringspligtige foreninger, jfr. forslagets § 1, nr. 2 og 3.

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 6 er gruppen af

registreringspligtige foreninger i henhold til fondslovens § 2

identisk med den gruppe af foreninger, hvortil

kontingentindbetalinger er fradragsberettigede, jfr.

ligningslovens § 14, stk. 7, som nu foreslås videreført som § 13.

Der vil herefter hverken efter de gældende regler eller efter de

foreslåede regler være skattemæssige fordele knyttet til at

konvertere kontingenter til faglige foreninger til renteudgifter.

Foreninger, der ikke er registreringspligtige, f.eks.

sportsforeninger, kulturelle foreninger eller øvrige

fritidsbetonede foreninger, er hverken efter de gældende regler

eller efter de foreslåede regler skattepligtige af

kontingentindbetalinger, herunder ekstraordinære indbetalinger.

Lovforslaget får således ingen betydning for den skattemæssige

bedømmelse af de omtalte transaktioner.

Det tilføjes, at der efter de gældende regler er mulighed for at

beskatte et medlem, der rentefrit stiller et beløb til rådighed

for en forening, såfremt medlemmet i stedet opnår økonomiske

fordele fra foreningen, eksempelvis i form af en nedsættelse af

det ordinære kontingent.

Spørgsmål 15

»Kan det bekræftes, at tilskud til politiske partier ikke under nogen

omstændigheder vil være fradragsberettigede?»

Svar

Uddelinger fra registreringspligtige fonde og foreninger til

politiske partier skal - for at kunne fradrages som uddelinger

m.v. - være omfattet af forslagets § 4, jfr. § 9, for så vidt

angår arbejdsmarkedssammenslutninger.

Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af disse svar er optrykt i et

bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser

fra

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene

Formaal,

Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd,

Danmarks Frugt- og Grøntindustriforening,

Danmarks Sparekasseforening,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Kulturhistorisk Museums Forening,

Danske Elværkers Forening,

Erhvervenes Skatteudvalg,

Foreningen af Danske Kunstmuseer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Hoffmeyer, Jørgen, landsretssagfører, København,

Philip, Allan, advokat, dr. jur., København, og

Realkreditrådet.

Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, det radikale venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslagene til vedtagelse med de af ministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kan

ikke medvirke til lovforslagenes gennemførelse og udtaler i denne

anledning

Det har længe været et ønske for mindretallet at få gennemført en

effektiv fondsbeskatning, men de foreliggende forslag må i denne

forbindelse betegnes som et fupnummer. Der skiltes med et provenu

på 2,4 mia kr., men de 1,8 mia kr. stammer fra

realkreditinstitutterne og må nærmest betegnes som en rent

kosmetisk foranstaltning. Af det øvrige provenu kommer 0,5 mia kr.

fra fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, mens egentlige

fonde kun bidrager med 50-100 mill. kr. Baggrunden er de

overordentlig lempelige henlæggelsesregler. Dertil kommer, at det

under udvalgsarbejdet har vist sig, at det er muligt at omgå loven

ved at oprette flere fonde på hver 200.000 kr.

Mindretallet har intet selvstændigt ønske om at beskatte

arbejdsmarkedets organisationer, men er villig til at medvirke ved

en sådan beskatning, hvis den indgår som et naturligt led i en

samlet effektiv fondsbeskatning. Det er der langtfra tale om.

Omvendt kan mindretallet heller ikke stemme imod den ansats til en

fondsbeskatning, der trods alt foreligger.

Mindretallet vil derfor undlade at stemme ved 3. behandling af

lovforslagene.

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslagene ved disses 2.

behandling. Mindretallet vil i øvrigt fremkomme med sine

bemærkninger til skattereformen som helhed i tillægsbetænkningerne

over de enkelte lovforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

til

I. Forslag til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter m.v.

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og FP)

Til § 1

1) I nr. 4, litra d), indsættes efter »detailhandelen,»: »for så vidt

ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer

bestemmelse herom,».

2) I nr. 4, litra e), indsættes efter »serviceerhverv,»: »for så vidt

ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer

bestemmelse herom,».

3) I nr. 4, litra g), indsættes efter »institut«: »for så vidt

ministeren for skatter og afgifter træffer bestemmelse herom«.

Til § 4

4) I stk. 5 indsættes efter 2. pkt.

»Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes

i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret,

efterbeskattes dog ikke.«

Til § 5

5) I stk. 3, 1. pkt., ændres »den del af foreningsformuen, der består

af obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer«

til: »foreningsformuen«.

6) I stk. 3, 2. pkt., ændres »de i 1. pkt. nævnte aktiver« til

»foreningsformuen«.

7) I stk. 4 ændres »de nævnte aktiver« til: »foreningsformuen«.

Til § 15

8) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer

rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., eller som ikke

oppebærer indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, kan i stedet for

selvangivelse indgive erklæring herom. Har foreningen oppebåret

væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af

avancer m.v., skal der dog indgives selvangivelse.«

Til § 17

9) I 1. pkt. ændres »overgangsåret« til: »overgangsskatteåret«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1, 2 og 3

Efter de gældende regler er de finansieringsinstitutter, der er

omtalt i lovforslagets § 1, nr. 4, litra d), e), f) og g),

skattefri af indtægt fra vedtægtsmæssig virksomhed, såfremt

ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer

bestemmelse herom, jfr. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9.

Efter fonds- og foreningsbeskatningsforslaget udvides skattepligten

for visse nærmere angivne fonde, foreninger og institutter m.v.

Lovforslaget bygger på det princip, at fonde, foreninger og

institutter, der ikke omfattes af den foreslåede udvidede

beskatning, fortsat skal være skattepligtige efter

selskabsskattelovens gældende regler.

Ændringsforslagene sikrer, at finansieringsinstitutter, der efter de

gældende regler beskattes fuldt ud som aktieselskaber eller

lignende, fordi de ikke er fritaget for beskatning i henhold till

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, fortsat beskattes efter

disse regler.

Finansieringsinstitutter, der hidtil har været skattefri af indkomst

fra vedtægtsmæssig virksomhed, fordi de er fritaget efter

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, vil for fremtiden skulle

beskattes efter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 4.

Uden ændringsforslagene vil visse finansieringsaktieselskaber overgå

fra almindelig aktieselskabsbeskatning til den mildere beskatning

efter lovforslaget.

Til nr. 4

Dette ændringsforslag præciserer, at der ikke skal ske

efterbeskatning af den del af en hensættelse, der modsvares af

skattefri indtægter.

Til nr. 5, 6 og 7

Det er fundet rimeligt at yde konsolideringshensættelse beregnet som

en procentdel af hele foreningsformuen og ikke som ifølge

lovforslaget alene beregnet som en procentdel af den del af

foreningsformuen, der er placeret i værdipapirer m.v.

Til nr. 8

Efter lovforslaget kan foreninger, der alene oppebærer rente- og

udbytteindtægter, der samlet ikke overstiger 200.000 kr., i stedet

for selvangivelse indgive en erklæring herom.

Denne regel vil imidlertid formentlig kun have meget begrænset

betydning, idet betingelsen om, at foreningen ikke må have andre

indkomster end renter og aktieudbytter, kun sjældent vil være

opfyldt.

Af hensyn til de mange små og mindre foreninger med begrænset

administrativt personale til rådighed og med indtægter af en sådan

størrelse, at der næppe bliver tale om et provenu af væsentlig

størrelse, foreslås det at udvide adgangen til fritagelse for

selvangivelsespligten.

Foreninger, der oppebærer erhvervsmæssig indkomst, skal allerede

efter de gældende regler indgive selvangivelse herom, og for disse

foreninger betyder udvidelsen af foreningsbeskatningen

administrativt kun et mindre merarbejde.

Foreninger, der kun oppebærer et mindre kapitalafkast, vil normalt

anvende stort set alle de løbende indtægter til foreningens drift.

Gør foreningen ikke dette, vil rente- og udbytteindtægterne eller

den erhvervsmæssige indkomst i de følgende år stige, hvorefter der

skal indgives selvangivelse efter sædvanlige regler.

Af hensyn til sådanne foreninger, der ikke kan antages at have

indtægter af en sådan størrelse, at der bliver tale om beskatning

heraf, foreslås det at lade selvangivelsen for foreninger uden

erhvervsindtægt og med nettorente- og udbytteindtægter under

200.000 kr. erstatte af en erklæring om, at indkomstforholdene er

som nævnt.

Selvangivelsesfritagelsen gælder, uanset om foreningen ved siden af

rente- og udbytteindtægten oppebærer andre indtægter, f.eks. for

så vidt angår foreninger, der ikke kan anses for

arbejdsmarkedssammenslutninger, kontingenter, idet disse må

antages at være anvendt til foreningsformålet. Har foreningen i et

givet år modtaget ekstraordinære indtægter som f.eks. fortjenester

ved salg af ejendomme eller aktier, der må antages at medføre, at

der skal betales skat, skal foreningen for dette år indgive

selvangivelse.

Til nr. 9

Ændringen er redaktionel, idet det skyldes en trykfejl, at der ikke

som i de øvrige overgangsbestemmelser henvises til

overgangsskatteåret, forstået som det skatteår, hvori fonden m.v.

første gang beskattes efter lovforslagets regler.

ÆNDRINGSFORSLAG

til

II. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

(Konsekvensændringer i forbindelse med beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v.)

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og FP)

Til § 3

1) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 10, stk. 2, i lov om

kommunal indkomstskat ændres »§ 12« til: »§ 13«.

2) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 12, stk. 1, 1. pkt., i

lov om kommunal indkomstskat ændres »§ 13« til: »§ 14«.

Ny paragraf

3) Efter § 3 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 396 af 18. juli 1984, som

senest ændret ved lov nr. 527 af 11. december 1985, foretages

følgende ændringer

1. § 65, stk. 4, 1. pkt., affattes således

»Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at der

ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som et moderselskab

m.v. under de betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 2, i

selskabsskatteloven eller § 10 i lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v., modtager i udbytte af aktier eller

andele i et datterselskab, eller som et selskab under de

betingelser, der er anført i § 13, stk. 1, nr. 3, i

selskabsskatteloven, modtager i udbytte af aktier samt i udbytte,

som de i § 1, stk. 1, nr. 6, i selskabsskatteloven nævnte

foreninger, legater og selvejende institutioner m.v. eller de i

samme lovs § 3, stk. 1, omhandlede institutioner m.v., der er

fritaget for skattepligt, modtager i udbytte af aktier eller

andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet.«

2. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1 i loven om indkomstbeskatning

af aktieselskaber m.v.« til: »§ 1 i selskabsskatteloven eller

efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter

m.v.«.

3. I § 67 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Tilsvarende gælder skattepligtige efter lov om beskatning af fonde,

visse foreninger og institutter m.v., der modtager udbytte,

hvortil der efter denne lovs § 12 indrømmes skattegodtgørelse.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er redaktionelle, idet henvisningerne rettelig skal være

til fondsbeskatningsforslagets §§ 13 og 14.

Til nr. 3

Det foreslås, at udbytte fra et datterselskab, der er skattefrit i

fonden m.v. i henhold til fondsbeskatningsforslagets § 10, eller

som giver ret til skattegodtgørelse efter

fondsbeskatningsforslagets § 12, skal behandles ligesom forholdet

havde været, såfremt udbyttet eller godtgørelsen var tilfaldet et

aktieselskab.

Herefter kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler om,

at der ikke skal indeholdes udbytteskat i skattefrit

datterselskabsudbytte. Denne hjemmel er for så vidt angår

selskaber udnyttet ved bekendtgørelse nr. 454 af 3. september 1984

om fritagelse for indeholdelse af udbytteskat.

Desuden skal der efter ændringsforslaget gælde de samme regler om

modregning og tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat for fonde

m.v. som de gældende for aktieselskaber.

For så vidt angår skattegodtgørelser indebærer ændringsforslaget, at

der skal finde modregning sted med godtgørelsen i den

skattepligtige indkomst for det pågældende skatteår. Kan der ikke

finde modregning sted, udbetales skattegodtgørelsen kontant til

fonden m.v.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Poul Nielson (S)

Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S)

Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kan

ikke medvirke til lovforslagenes vedtagelse.

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslagene til forkastelse, men kan dog stemme for

de af ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter m.v.

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF)

Til § 4

1) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger

dertil, kan desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1,

foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af

kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i

stk. 4 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsættes

en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år.

Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige, kulturelle formål eller efter den i

dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte

hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra

hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori

hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige

indkomst for hensættelsesåret.«

Til § 8

2) I stk. 1 indsættes efter sidste punktum

»I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter

skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber

gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt

Ingen

Nr BTL 108

Betænkning over I. Forslag til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. II. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Konsekvensændringer i forbindelse med bekatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.)

Nr L 108 + 109 1985-86, 1. samling Blad nr 571

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19860220