1985 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN) NR L 106 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 573 (a,»)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 3

Hvorledes defineres arbejdsgiverkontingenter? Gælder det alle

brancheorganisationer og faglige sammenslutninger? Gælder det også

kontingentet til det tidsskrift eller andet oplysningsmateriale,

f.eks. statistisk materiale, branche/arbejdsgiverorganisationer

udsender?

Spørgsmål 4

Hvorledes kan man sikre, at kontingentet ikke blot fratrækkes i

virksomhedens driftsregnskab, men fremgår af regnskabet som særlig

udskilt post?

Spørgsmål 5

Hvordan vil man sikre dette, når der er tale om et kommanditselskab

eller interessentskab med mange parthavere?

Kan det bekræftes, at hvis virksomheden drives i selskabsform, vil

disse kontingenter kunne fradrages i virksomhedsregnskabet,

således at de er fradraget, før personlig indkomst opgøres, og

dermed i praksis får fuld fradragsværdi?

Svar

Som led i skattereformen kan udgifter til arbejdsgiverkontingenter

alene fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

Udgifterne fragår derimod ikke ved beregningen af den personlige

indkomst eller kapitalindkomsten.

Fradragsretten for arbejdsgiverkontingenter m.v. fremgår af

ligningslovens § 14, stk. 7. Efter forslag L 112 til lov om

ændring af ligningsloven. (Begrænsning af fradragsretten for

løbende ydelser) foreslås bestemmelsen uændret flyttet til § 13.

Bestemmelsen omfatter kontingenter til arbejdsgiverforeninger,

fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til

hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den

erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Af bestemmelsen

fremgår, at det er en betingelse for fradragsret efter denne

bestemmelse, at foreningen m.v. har til hovedformål at varetage de

økonomiske interesser for den pågældende erhvervsgruppe.

Såfremt udgifterne til tidsskrifter, konsulentbistand m.v. debiteres

medlemsvirksomhederne særskilt, vil disse udgifter ikke være

omfattet af fradragsbegrænsningen i forslagets § 3, stk. 2, nr. 1,

og udgifterne vil kunne fradrages ved opgørelsen af den personlige

indkomst.

Når udgifter som f.eks. arbejdsgiverkontingenter bringes til fradrag,

skal årsagen til fradraget oplyses. Det vil indgå som led i den

normale kontrol med virksomhedernes regnskaber at påse, at

arbejdsgiverkontingenter kun bringes til fradrag ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Der er ikke her nogen forskel på, om

der er tale om et kommanditselskab eller interessentskab. Den

enkelte interessent eller kommanditist skal som hidtil opgøre

skatteregnskab for sin del af virksomheden. Der er kun fradragsret

i den skattepligtige indkomst for den enkelte interessents eller

kommanditists del af arbejdsgiverkontingentet, uanset om dette er

betalt af virksomheden eller ej.

Hvis virksomheden drives i selskabsform som f.eks. aktieselskab, vil

fradraget ske i den skattepligtige indkomst, da selskaber ikke

opgør en personlig indkomst eller en kapitalindkomst.

Spørgsmål 7

Er det muligt at ændre de 12 pct. i § 5, nr. 2, til f.eks. 14 pct.

uden at ændre § 5, nr. 3?

Spørgsmål 8

Er det en del af skattereformaftalen, at forholdet mellem 56 pct.

skat og 68 pct. skat fastholdes?

Svar

Efter lovforslaget beregnes den samlede indkomstskat til stat og

kommune således, når det lægges til grund, at de kommunale

skattesatser (inkl. kirkelige afgifter) i 1987 ligesom 1986 udgør

28,1 pct. i en gennemsnitskommune

1) Skattepligtig indkomst uanset størrelse og sammensætning beskattes

med 50,1 pct.

(Staten = 22 pct. og kommunen = 28,1 pct., jfr. L 106, § 5, nr. 1).

2) Personlig indkomst ud over 200.000 kr. beskattes med 12 pct.

(Staten, jfr. L 106, § 5, nr. 2).

3) Personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst i

det omfang summen overstiger et bundfradrag på 130.000 kr.

(ægtepar 260.000 kr.) beskattes med 6 pct.

(Staten, jfr. L 106, § 5, nr. 3).

Med de foreslåede satser for statsindkomstskat og en gennemsnitlig

kommunal skatteprocent som for 1986 kan kapitalindkomst højst

blive beskattet med op til 56,1 pct. i en gennemsnitskommune og

personlig indkomst med en sats, der er 12 procent-points højere,

dvs. 68,1 pct. i gennemsnitskommunen. (Skatteloftet på de 68 pct.

omfatter ikke kirkelige afgifter, der i gennemsnitskommunen er 0,7

pct. i 1986).

De foreslåede satser for statsindkomstskatten er fastsat på baggrund

af det aktuelle udskrivningsbehov.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at det som led i en tilpasning

af finanspolitikken i de kommende år kan vise sig hensigtsmæssigt

at ændre niveauet for den samlede udskrivning af statsskat.

Sådanne lovændringer vil ikke være i strid med skattereformaftalen,

så længe den aftalte struktur i skattereformens indkomstbeskatning

til staten fastholdes. Det vil først og fremmest sige, at de

foreslåede tre forskellige beskatningsgrundlag bevares, at

satserne for 12 pct.'s-skatten og 6 pct.'s-skatten til staten

fastholdes, at de fremtidige bundgrænser, der skal anvendes ved

beregningen af disse to skatter, svarer til de nu foreslåede.

Det er en del af skattereformaftalen, at der ikke uden enighed mellem

aftaleparterne kan gennemføres ændringer i satserne på 12 pct. og

6 pct. og dermed heller ikke i det forhold, at den højeste sats

for beskatning af personlig indkomst overstiger den højeste sats

for beskatning af kapitalindkomst med 12 procent-points

(henholdsvis 68,1 pct. og 56,1 pct. i gennemsnitskommunerne i

1987).

Spørgsmål 9: Vedr. § 13.

Vil ministeren oversætte indholdet af § 13, således at

ikke-skattelovkyndige kan begribe indholdet?

Svar

Reglerne om overførsel/ fremførsel af underskud er ikke tilstræbt

ændret ved personskatteloven, men blot tilpasset skattereformen,

der er opbygget med tre slags indkomstskatter med hver sit

beskatningsgrundlag. Underskud i den skattepligtige indkomst

modregnes i skattepligtig indkomst. Endvidere kan skatteværdien af

underskud i den skattepligtige indkomst modregnes i 12 pct.'s og 6

pct.'s skatten.

Underskud i den personlige indkomst kan kun modregnes i de

indkomster, der benyttes som grundlag for 12 pct.'s og 6 pct.'s

skatten, det vil sige i positiv kapitalindkomst og i personlig

indkomst. Modregningen har kun virkning for beregningen af disse

skatter.

Begge former for underskud modregnes hos skatteyderen og hos dennes

ægtefælle. Modregningen foretages først i underskudsåret. Kan

underskuddet ikke rummes her, desuden i de følgende fem

indkomstår. Underskudsbeløb kan ikke overføres til modregning i et

senere indkomstår, hvis det er muligt at modregne det i et

tidligere indkomstår.

Reglerne er belyst i følgende taleksempler, der er udarbejdet uden

hensyntagen til overgangsreglerne i §§ 21-24

A. I § 13, stk. 1, er det forudsat, at den skattepligtige er ugift

eller dog ikke samlevende med ægtefællen ved udløbet af

indkomståret.

Der sondres mellem underskud i den skattepligtige indkomst (I) og

underskud i den personlige indkomst (II).

I. Underskud i skattepligtig indkomst

(Jfr. taleksempel 1).

a. I underskudsåret fragår skatteværdien af underskud i 12 pct.'s og

6 pct.'s skat. Dette kan være aktuelt, fordi den skattepligtige

har positiv kapitalindkomst og/ eller positiv personlig indkomst

og store ligningsmæssige fradrag.

b. Det resterende underskud fremføres til de 5 følgende indkomstår,

hvor det hvert år først fratrækkes i den skattepligtige indkomst,

og skatteværdien af et eventuelt resterende underskud fratrækkes

derefter i 12 pct.'s og 6 pct.'s skat.

Taleksempel 1.

Underskud i skattepligtig indkomst. Der er forudsat en skatteprocent

på 50 ved beregningen af skat af skattepligtig indkomst.

År 1.

(Underskudsår) Personlig indkomst 300.000 kr. Kapitalindkomst (renteudgifter m.v.) -340.000 kr. Ligningsmæssige fradrag (3 pct.'s-fradrag m.v.) - 10.000 kr. -------------- Skattepligtig indkomst (underskud) - 50.000 kr. -------------- 12 pct.'s-skat: 12 pct. af 100.000 kr. (300.000 kr. - 200.000 kr.) 12.000 kr. 6 pct.'s-skat: 6 pct. af 170.000 kr. (300.000 kr. - 130.000 kr.) 10.200 kr. -------------- Skat før underskud 22.200 kr. De beregnede skatter, i alt 22.200 kr., nedsættes med skatteværdien af underskuddet. Skatteværdi af underskud 50 pct. af - 50.000 kr. - 25.000 kr. -------------- Skatteværdi af underskud til fremførsel - 2.800 kr. -------------- Skatteværdien af underskud omregnet til negativ skattepligtig indkomst til fremførsel 100 2.800 x --- 5.600 kr. 50 År 2. (Fremførselsår 1). Personlig indkomst 360.000 kr. Kapitalindkomst -200.000 kr. Ligningsmæssige fradrag - 10.000 kr. -------------- Skattepligtig indkomst før fremført negativ skattepligtig indkomst 150.000 kr. -------------- Fremført negativ skattepligtig indkomst 5.600 kr. -------------- Skattepligtig indkomst 144.400 kr. --------------

Såfremt fremført negativ skattepligtig indkomst ikke kan modregnes

fuldt ud i positiv skattepligtig indkomst, skal skatteværdien af

det resterende underskud modregnes i 12 pct.'s- og 6

pct.'s-skatterne. Herefter resterende underskudsbeløb fremføres

til de følgende år og modregnes på samme måde som i fremførselsår

1.

II. Underskud i personlig indkomst

(Jfr. taleeksempel 2).

a. I underskudsåret fragår underskuddet i positiv kapitalindkomst

ved beregning af 6 pct.'s-skat.

b. Et resterende underskud fremføres til de 5 følgende år. Hvert år

fragår det først i positiv kapitalindkomst og derefter i personlig

indkomst, men kun med virkning for beregningen af 6 pct.'s- og 12

pct.'s-skatten.

Taleksempel 2.

År 1.

(Underskudsår). Personlig indkomst -250.000 kr. Positiv kapitalindkomst 150.000 kr. -------------- Personlig indkomst til fremførsel -100.000 kr. -------------- År 2. (Fremførselsår 1) Positiv kapitalindkomst i år 2 50.000 kr. Negativ personlig indkomst fra år 1 -100.000 kr. -------------- Negativ personlig indkomst fra år 1 efter modregning - 50.000 kr. -------------- Personlig indkomst i år 2 250.000 kr. Resterende negativ personlig indkomst fra år 1 (100.000 - 50.000 kr.) - 50.000 kr. -------------- Personlig indkomst efter modregning 200.000 kr. -------------- På grund af grundbeløbet på 200.000 kr. skal der ikke beregnes 12 pct.'s-skat 0 kr. 6 pct.'s-skat: 6 pct. af 70.000 kr. 4.200 kr. (Personlig indkomst efter modregning 200.000 kr. Positiv kapitalindkomst 0 kr. -------------- I alt 200.000 kr. Bundfradrag 130.000 kr. -------------- Beregningsgrundlag 70.000 kr.) --------------

Modregning af negativ personlig indkomst nedsætter ikke den

skattepligtige indkomst.

Hvis hele den negative personlige indkomst ikke kan modregnes i

fremførselsår 1, overføres det resterende negative beløb til

modregning i de følgende år og modregnes her på samme måde som i

fremførselsår 1.

B. I § 13, stk. 2, forudsættes, at den skattepligtige er gift og

samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb.

Der sondres også her mellem underskud i skattepligtig indkomst (I) og

underskud i personlig indkomst (II).

I. Underskud i skattepligtig indkomst

(Jfr. taleksempel 3).

a. Først modregnes skatteværdi af underskuddet i den skattepligtiges

eventuelle 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat.

b. Et resterende underskud fratrækkes i ægtefællens skattepligtige

indkomst.

c. Skatteværdi af herefter uudnyttet underskud fragår i ægtefællens

12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat.

d. Resterende underskud fremføres til de 5 følgende år.

I hvert af disse år modregnes underskuddet således

Først modregnes underskuddet i den skattepligtiges skattepligtige

indkomst,

dernæst modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i den

skattepligtiges 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat,

dernæst modregnes uudnyttet underskud i ægtefællens skattepligtige

indkomst, og

endelig modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens

eventuelle 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat.

Taleksempel 3.

Underskud i skattepligtig indkomst. Der er forudsat en skatteprocent

på 50 ved beregning af skat af skattepligtig indkomst.

II. Underskud i personlig indkomst.

(Jfr. taleksempel 4).

a. Underskud fragår i den anden ægtefælles personlige indkomst ved

beregning af 12 pct.'s- og 6 pct.'s-skat.

b. Restunderskud fragår i ægtefællernes samlede kapitalindkomst.

c. Eventuelt resterende underskud fremføres til de 5 følgende år. I

hvert af disse fragår underskuddet,

d. først i ægtefællernes samlede kapitalindkomst og

e. derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i

f. ægtefællens personlige indkomst.

Modregning af negativ personlig indkomst nedsætter ikke den

skattepligtige indkomst.

Taleksempel 4.

Ægtefælle 1's overførte negative personlige indkomst har helt

udlignet begge ægtefællers kapitalindkomst og nedsat deres

personlige indkomst så meget, at de ikke skal betale 12 pct.'s- og

6 pct.'s-skat.

Ægtefælle 2's personlige indkomst på 150.000 kr. ligger ganske vist

over 6 pct.'s-skattens bundfradrag på 130.000 kr., men ægtefælle

1's personlige indkomst er kun 80.000 kr. Den uudnyttede del af

ægtefælle 1's bundfradrag, 50.000 kr., skal derfor overføres til

ægtefælle 2, og dette bringer bundfradraget op på 180.000 kr.,

således at også ægtefælle 2 slipper for at betale 6 pct.'s-skat.

C. For at gøre bestemmelsen mere overskuelig er det tanken at

fremsætte et ændringsforslag, hvorefter reglerne for underskud i

skattepligtig indkomst og underskud i personlig indkomst opdeles.

Spørgsmål 15

Fastholder ministeren sin vurdering af, at det er muligt at forbedre

ligningen med et forventet merprovenu på 800 mill. kr. i 1987? I

bekræftende fald bedes vurderingen begrundet.

Svar

Som led i skattereformaftalen er det aftalt, at der skal gennemføres

en effektivisering af skattevæsenets og toldvæsenets

kontrolindsats vedrørende skatter og afgifter. Herved skal der

opnås samlede merindtægter på mindst 600 mill. kr. på årsbasis

efter en 5-årig periode. Både skattevæsenets og toldvæsenets andel

af det forventede merprovenu er anslået til ca. 300 mill. kr. på

årsbasis. Dertil kommer et merprovenu på 200 mill. kr. fra regler,

der hindrer skatteflugt.

Det er endvidere aftalt, at der skal tilføres skattevæsenet og

toldvæsenet de nødvendige ressourcer hertil, og at

effektiviseringen skal påbegyndes snarest. Med henblik herpå er

der på finansloven bevilget toldvæsenet og skattevæsenet 25 mill.

kr. i 1986 og 50 mill. kr. de følgende år til den øgede

kontrolindsats.

Med henblik på at øge kontrolindsatsen inden for skatteområdet er det

tanken, at følgende skal iværksættes

1) SLS-E-systemet (Statens Ligningssystem for erhvervsdrivende)

udbygges. Der træffes foranstaltninger til forbedring af

regnskabsgrundlaget. Revisionen af selskaber og foreninger

styrkes. Koordineringen af ligningen af selskaber og

hovedaktionærer forbedres, hvor disse er hjemmehørende i

forskellige kommuner. Revisionen i hovedstadsregionen styrkes.

Arbejdet med kontrolaktioner intensiveres, f.eks. ved at

specialisere visse medarbejdere i bestemte virksomhedstyper og

brancherevisioner.

2) Der etableres en serviceordning, hvorefter de lokale

ligningsmyndigheder besøger alle nystartede virksomheder inden for

det første år for at vejlede og bistå virksomhederne i bogførings-

og skattespørgsmål. For så vidt angår større virksomheder -

koncerner - knyttes der til hver af disse en kompetent

medarbejder, som dels kan medvirke til løsning af virksomhedens

skattemæssige spørgsmål (servicefunktionen), dels kan medvirke til

planlægningen af den almindelige skattemæssige revision af

virksomheden.

3) Det kan overvejes at søge ekstern bistand fra f.eks.

revisionsfirmaer i det omfang, det ikke er muligt at få ansat

kvalificeret personale til at løse de forhåndenværende opgaver.

4) Samarbejdet med udenlandske skattemyndigheder og mellem

toldvæsenet og skattevæsenet udbygges.

5) Tilførsel af personale med en målrettet revisionsuddannelse.

Bevillingerne på skatteområdet vil blive delt mellem

statsskattedirektoratet og amtsskatteinspektoraterne. Størstedelen

af bevillingerne skal anvendes til at styrke

amtsskatteinspektoraternes kontrolindsats. Den del af

bevillingerne, der går til statsskattedirektoratet, skal

hovedsagelig anvendes til tilrettelæggelse og planlægning af den

øgede kontrolindsats.

Den øgede kontrolindsats på tolddepartementets område forudsætter, at

personalestyrken i momskontrollen øges. Den øgede personalestyrke

tilvejebringes dels ved interne overflytninger, dels ved

nyansættelser. Det samlede årsværkforbrug kommer dog på intet

tidspunkt til at overstige årsværkforbruget i 1985.

De interne overflytninger forudsætter en øget anvendelse af moderne

teknik. Det omfatter som et meget væsentligt element

EDB-samarbejde med erhvervslivet. Dette EDB-samarbejde

overflødiggør et betydeligt antal manuelle rutiner og meget

omfattende papirekspeditioner. EDB-samarbejdet indebærer også, at

virksomheder direkte kan få informationer om en række forhold uden

udveksling af papir. Omlægningen omfatter endvidere en udbygning

af toldvæsenets virksomhedskontrolsystem med henblik på, at der

bl.a. kan ske en hurtigere og sikrere udskillelse af virksomheder,

som er kontrolmæssigt »interessante«. Herved bliver det også

muligt for toldvæsenet at øge hyppigheden i kontrollen med sådanne

virksomheder.

Det er forudsat, at samspillet mellem toldvæsenets og skattevæsenets

EDB-systemer videreudvikles. Det forudsættes også, at det centrale

og lokale kontrolsamarbejde udbygges.

Endelig er det planen at forbedre informationen til og vejledningen

af virksomhederne væsentligt. Ud over en bedre service vil

toldvæsenet samtidig herved kunne modvirke fejl i

afgiftsafregningerne.

Spørgsmål 16

Det bedes oplyst, hvordan tallene i tabel 1 og 2 i finansredegørelsen

(side 148 og 149) vil ændre sig, hvis skatteydere, der ikke

betaler skat, tages ud af grundlaget?

Svar

De to tabeller i finansredegørelsen viser, hvorledes skattereformen

påvirker henholdsvis ejer- og lejerfamiliernes disponible

indkomst. En familie består her af en ugift eller et ægtepar samt

eventuelle hjemmeboende børn under 18 år. Opgjort på denne måde

består befolkningen af knap 2,9 mill. familier, af hvilke ca.

300.000 ikke betaler skat. Knap halvdelen af familierne, som ikke

betaler skat, er ugifte pensionister. De øvrige familier, der ikke

betaler skat, er typisk ugifte personer over 18 år, som ikke har

børn, og som er ude af erhverv.

I tabel 1 og 2 nedenfor er finansredegørelsens tabeller vist for de

2,6 mill. familier, som betaler skat.

Tabel 1. Fordeling på ændring i disponibel indkomst for ejerfamilier,

der betaler skat.

Tabel 2. Fordeling på ændring i disponibel indkomst for

lejerfamilier, der betaler skat.

Spørgsmål 17

Der udbedes et skøn over, hvordan tallene i de to nævnte tabeller vil

ændre sig, hvis der tages hensyn til begrænsning af fradrag for

repræsentation, beskatning af fonde og foreninger,

kursgevinstordningen, ophævelse af dobbeltbeskatningen af

aktieudbytter og virksomhedsskatteordningen. Skønnet udbedes kun

for medianen for skattelettelsen fordelt på indkomstgrupper, men

uden hensyn til antallet af børn.

Svar

Regelsættet for, hvorledes ophævelsen af dobbeltbeskatningen af

aktieudbytter fra 1990 skal gennemføres, er endnu ikke udarbejdet.

Det er således ikke muligt at indregne dette element i

skattereformens fordelingsmæssige virkninger vedrørende

personbeskatningen.

Der foreligger ikke statistiske oplysninger i ligningsstatistikken,

der gør det muligt at indregne de direkte og/ eller afledede

virkninger for personer af den gennemførte kursgevinstordning og

den foreslåede beskatning af fonde og foreninger (L 108).

Virksomhedsskatteordningen som foreslået i lovforslag nr. L 107 er

indregnet i de fordelingsmæssige virkninger i tabellerne i

finansredegørelsen.

Beskæringen af fradragsretten for repræsentationsudgifter foretages

med 25 pct. for 1986 og med 75 pct. fra 1987.

Repræsentationsudgifter er en driftsudgift for virksomhederne, som

fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedernes skattepligtige

overskud.

Der findes ikke i den tilgængelige skattestatistik oplysninger om

denne fradragspost for personer.

Hvorvidt der er en statistisk sammenhæng mellem størrelsen af

repræsentationsfradraget og virksomhedernes omsætning eller

skattepligtige overskud kan således ikke efterprøves.

Hvis det antages, at der er en proportional sammenhæng mellem

størrelsen af repræsentationsudgifter og virksomhedernes overskud,

og det samtidig antages at repræsentationsfradragsbeskæringens

forventede merprovenu for det offentlige på ca. 800 mill. kr.

(vedrørende personer) bæres af selvstændige erhvervsdrivende uden

for landbruget, vil det medføre, at det skattepligtige overskud

for denne personkreds vil stige med ca. 4,5 pct.

På baggrund af disse hypotetiske forudsætninger er i nedenstående

oversigt vist de ønskede oplysninger for de elementer af

skattereformen, der er indregnet i tabellerne i finansredegørelsen

plus beskæringen af repræsentationsfradraget.

Familiernes fordeling på ændring i disponibel indkomst

Spørgsmål 18

Der udbedes en vurdering af skønnet i rapporten fra Det økonomiske

Råd (resume, side 5 øverst) over forbrugsudvidelsen på 2,5 mia kr.

fra 1986 til 1987 på grund af skattereformen.

Spørgsmål 61

Forbrugsudviklingen som følge af skattereformen bedes belyst bl.a. ud

fra, at skattesystemet efter reformen ifølge oplysningerne i L 106

vil indbringe 1 mia kr. mindre end forudsat i forligsaftalen.

Svar

I bemærkningerne til lovforslaget er det angivet, at merprovenuet ved

skattereformen i indkomståret 1987 er ca. 1,4 mia kr. Dette tal

fremkommer ved, at lettelser i personbeskatningen på ca. 5,3 mia

kr. mere end opvejes af et øget provenu på ca. 6,7 mia kr. fra

selskabsbeskatning, beskatning af fonde og foreninger m.v.

Skattereformen vil umiddelbart give anledning til en stigning i det

private forbrug i 1987 i nogenlunde den størrelsesorden, som Det

økonomiske Råd angiver. Der er ved denne opgørelse taget hensyn

til, at skatteprovenuet bliver ca. 1 mia kr. lavere end forudsat i

forligsaftalen.

Den umiddelbare stigning i det private forbrug vil imidlertid blive

modvirket af, at skattereformen vil gøre det mere attraktivt at

spare op og mindre fordelagtigt at stifte gæld. Dette skyldes, at

skattereformen medfører en mere lempelig beskatning af

renteindtægter, og at skatteværdien af renteudgifter begrænses.

Desuden vil skattereformen fjerne en række muligheder for

skattetænkning, som formentlig har medgået til at finansiere

privat forbrug. Endelig er opsparingsmulighederne inden for

rammerne af den ny virksomhedsordning endnu et incitament til at

øge opsparingen.

Spørgsmål 19

Det bedes oplyst, hvor stor en momsforhøjelse der er nødvendig for at

opsuge en forbrugsudvidelse på 2,5 mia kr., og med hvor store

beløb en sådan momsforhøjelse vil ramme gennemsnitsfamilien

fordelt på de samme indkomstintervaller som i tabel 1 og 2 i

finansredegørelsen.

Svar

I rapporten fra Det økonomiske Råd skønnes skattereformen isoleret

set at bidrage med en forbrugsudvidelse på 2,5 mia kr. i 1987.

Budgetdepartementet har oplyst, at det er nødvendigt at hæve

momssatsen med 0,85 pct. for at opsuge et forbrug på 2,5 mia kr. i

1987.

I nedenstående tabel er den skønnede gennemsnitlige belastning af

forbruget i 1987 ved en momsforhøjelse på 0,85 pct. gengivet for

visse husstandsbruttoindkomstintervaller.

Det bemærkes, at den gennemsnitlige afgiftsbelastning, som er

beregnet på grundlag af den af Danmarks Statistik foretagne

forbrugsundersøgelse for 1981, er behæftet med usikkerhed.

Spørgsmål 31

Der udbedes en uddybende beskrivelse af virkningen ifølge

lovforslaget af det skrå skatteloft.

Svar

Ifølge udskrivningslovens § 3, stk. 5, gælder, at såfremt en

skatteyders indkomstskat til staten, folkepensionsbidrag, bidrag

til dagpengefonden, kommunale indkomstskat og amtskommunale

indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 73 pct. af en del af

den skattepligtige indkomst, nedsættes indkomstskatten til staten

med det overskydende beløb. (Det såkaldte »skrå« skatteloft).

De kirkelige afgifter indgår ikke i loftet og skal således betales ud

over de 73 pct.

Bestemmelsen har betydning for personer med skattepligtige

indkomster, der overstiger grænsen for statsskatteskalaens 3. trin

(i 1986 186.100 kr.) i kommuner, hvor den samlede primær- og

amtskommunale skatteprocent overstiger 27,9 pct. (73,0 pct. - 39,6

pct. - 2,0 pct. - 3,5 pct. = 27,9 pct.).

Princippet i det gældende regelsæt om skatteloftet er fastholdt i

lovforslagets § 19, stk. 1. På baggrund af den generelle sænkning

af marginalskatterne er loftet nedsat fra 73 pct. til 68 pct.

Skatteloftsbestemmelsen i den foreslåede udformning sikrer, at

såfremt en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale

indkomstskat og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med

mere end 68 pct. af en del af beskatningsgrundlagene

(skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst),

nedsættes indkomstskatten til staten med det overskydende beløb.

Under forudsætning af uændrede kommunale udskrivningsprocenter fra

1986 til 1987 vil bestemmelsen få betydning for personer med

personlig indkomst over 200.000 kr., og som tillige bliver

beskattet med 12 pct.'s skatten (§ 7) og 6 pct.'s skatten (§ 8) i

kommuner med en samlet primær- og amtskommunal udskrivningsprocent

på mere end 28,0 pct. I disse tilfælde vil den samlede

skatteprocent nå op over 68 pct., og statsskatten bliver nedsat

med det overskydende beløb. Også efter de nye regler betales

kirkelige afgifter ud over de 68 pct.

For ægtepar, hvor den ene ægtefælle har en lille eller ingen

indkomst, vil bestemmelsen i § 8, stk. 2, om overførsel af

uudnyttet bundfradrag til den anden ægtefælle ved beregning af 6

pct.'s skatten kunne bevirke, at reglen først får virkning, når

den personlige indkomst ligger over de 200.000 kr.

Hvis ægtefællen med den højeste indkomst (over 200.000 kr.) får

overført mere end 70.000 kr. i uudnyttet bundfradrag fra den anden

ægtefælle, vil den indkomstgrænse, hvorfra 6 pct.'s skatten skal

beregnes, overstige 200.000 kr. (130.000 kr. + 70.000 kr.). Den

samlede skatteprocent vil i disse tilfælde kun kunne overstige 68

pct. for den del af den personlige indkomst, der overstiger denne

indkomstgrænse, der vil ligge et sted mellem 200.000 kr. og

260.000 kr.

Hvis den ene ægtefælle har en personlig indkomst på 300.000 kr. (Æ1)

og den anden 30.000 kr. (Æ2), overføres der 100.000 kr. (130.000

kr. - 30.000 kr.) fra Æ2 til Æ1 som uudnyttet bundfradrag ved

beregning af 6 pct.'s-skatten. Det giver Æ1 et samlet bundfradrag

på 130.000 kr. + 100.000 kr. = 230.000 kr. 6 pct.'s-skatten

starter derfor først ved de 230.000 kr. i dette tilfælde, og den

samlede skatteprocent vil derfor først kunne overstige 68 pct.

fra denne grænse.

Med de for 1986 fastlagte kommunale og amtskommunale

udskrivningsprocenter vil der ikke forekomme kommuner, hvor

skatteloftet vil få betydning for kapitalindkomst. Der vil heller

ikke være kommuner, hvor den almindelige statsskat på 22 pct. og

12 pct.'s-skatten sammen med kommuneskatten vil kunne få den

samlede skatteprocent til at overstige 68 pct.

Spørgsmål 32

Hvad vil skattereformen betyde for følgende tre skatteydere

En skifteholdsarbejder med lønindkomst 120.000 kr. Eneste fradrag

fradrag for natarbejde på 2.200 kr. samt fradrag for kontingent

til fagforening og arbejdsløshedskasse.

En arbejdsløs på højeste dagpengesats. Eneste fradrag: 2.000

kr.'s-fradraget samt fradrag for kontingent til fagforening og

arbejdsløshedskasse.

En studerende med en lønindkomst ved løsarbejde på 65.000 kr. Eneste

fradrag: det faste lønmodtagerfradrag.

Svar

I nedenstående oversigt er vist, hvorledes skattereformen påvirker

skattebetalingen for de 3 skatteydere, hvorom det er forudsat, at

de er enlige og uden børn. Jeg skal knytte følgende kommentarer

til indkomstopgørelserne

1. Såfremt kontingent til fagforening og A-kasse sættes til 5.800

kr., vil skifteholdsarbejderen med de oplyste indkomst- og

fradragsforhold have en skattepligtig indkomst på 112.000 kr.

efter gældende regler.

Efter skattereformen gives der fortsat fuldt fradrag for

fagforeningskontingent og bidrag til A-kasse, dog beregnet med

laveste skattesats. Fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter

indrømmes kun for beløb, der overstiger 3.000 kr., og det medfører

i dette tilfælde, at fradraget for natarbejde på 2.200 kr.

bortfalder.

Efter reformen vil skatteyderen have en personlig indkomst på 120.000

kr. og ligningsmæssige fradrag på i alt 9.000 kr. (inkl. 3

pct.-fradrag), dvs. en skattepligtig indkomst på 111.000 kr.

2. Under forudsætning af, at den arbejdsløse er ledig hele

indkomståret, udgør den samlede arbejdsløshedsunderstøttelse

104.500 kr. ved en dagpengesats på 335 kr. pr. dag. Kontingent til

fagforening og A-kasse er også her forudsat at være 5.800 kr.

Efter gældende regler bliver den skattepligtige indkomst herefter

96.700 kr. (104.500 kr. - 2.000 kr. - 5.800 kr.).

Efter skattereformen bevarer skatteyderen fradrag for kontingent til

fagforening og A-kasse, mens 2.000 kr.'s-fradraget bortfalder.

Efter reformen vil skatteyderen have en personlig indkomst på 104.500

kr., ligningsmæssige fradrag på i alt 8.935 kr. (inkl. 3 pct.'s

fradrag). Den skattepligtige indkomst bliver således 95.565 kr.

(104.500 kr. - 5.800 kr. - 3.135 kr.).

3. Med en lønindkomst på 65.000 kr. og det faste lønmodtagerfradrag

A på 3.200 kr. har den studerende en skattepligtig indkomst på

61.800 kr. efter gældende regler.

Efter skattereformen bortfalder det faste lønmodtagerfradrag. Til

gengæld forhøjes personfradraget, og der indføres det særlige 3

pct.'s-fradrag.

Efter reformen vil den studerende have en personlig indkomst på

65.000 kr. og en skattepligtig indkomst på 63.050 kr. (65.000 kr.

- 1.950 kr.).

4. Beregningsforudsætningerne er angivet i vedhæftede bilag.

Spørgsmål 34

Tabellen på alm.del - bilag 71 bedes suppleret med virkningen efter

de regler, der skal gælde for 1987.

Svar

I vedføjede oversigt er vist de ønskede oplysninger.

Oversigten er udarbejdet under samme forudsætninger som beskrevet i

alm.del - bilag 71.

I oversigten er tillige medtaget tallene fra alm.del - bilag 71 (kol.

3), der viser virkningen i 1992 (slutvirkning).

Bruttoindkomsten er ligesom i besvarelsen af spørgsmål 4 (alm.del -

bilag 71) opgjort uden fradrag for erhvervsrenteudgifter.

Tabel 1. Samlet skat inkl. børnefamilieydelse i pct. af

bruttoindkomsten1) (1987-kr.).

Spørgsmål 36

Kan det bekræftes, at leasinganparter, der har givet fradrag med op

til 73 pct. skatteværdi, kun vil medføre beskatning af overskuddet

med op til 56 pct.?

Svar

Efter forslagets § 4, stk. 1, nr. 10, beskattes indkomst ved

selvstændig skibsvirksomhed som kapitalindkomst, når denne

virksomhed er den skattepligtiges binæring. Kapitalindkomsten

indgår i overgangsordningen for positiv eller negativ

kapitalindkomst og vil således i en overgangsperiode kunne blive

behandlet som personlig indkomst. Såfremt der er tale om meget

stor positiv kapitalindkomst, vil denne blive behandlet som

personlig indkomst i en lang årrække. Hvis overgangsordningen ikke

finder anvendelse, vil kapitalindkomsten blive beskattet med op

til ca. 56 pct.

Ad svar på spørgsmål 4, alm. del

Spørgsmål 38

Under hvilke forudsætninger er den frivillige

virksomhedsskatteordning indregnet i fordelingsvirkningerne på

forskellige indkomstniveauer?

Kan der udarbejdes en opstilling over fordelingsvirkningerne, som er

renset for erhvervsmæssige renter og dermed også for

virksomhedsskatteordningen?

Svar

Der foreligger ikke i den tilgængelige skattestatistik oplysninger om

virksomhedsejeres erhvervsmæssige renteudgifter og heller ikke

oplysninger, der direkte viser størrelsen af det grundlag, hvoraf

der skal beregnes kapitalafkast.

Indregningen af virksomhedsordningen i de provenu- og

fordelingsmæssige virkninger af skattereformen har derfor måttet

baseres på en række forudsætninger om sammenhængen mellem

erhvervsformuen og den øvrige formue samt en heraf følgende

skematisk deling af de samlede renteudgifter i en privat og

erhvervsmæssig del.

På baggrund af statistiske oplysninger fra

selvangivelsesundersøgelsen for indkomståret 1982 er der for

forskellige erhvervsgrupper skønnet over, hvor stor en andel af

personernes samlede aktiver og passiver der er erhvervsmæssige.

På basis af skønnet over de erhvervsmæssige passiver er de samlede

renteudgifter fordelt på private og erhvervsmæssige renteudgifter

efter forholdet mellem de private og erhvervsmæssige passiver.

Det er her tillige forudsat, at de private renteudgifter ikke kan

overstige 150.000 kr., og i tilfælde, hvor denne begrænsning har

virket, er den skønnede andel af de samlede passiver, der udgøres

af erhvervsmæssige passiver, forhøjet, således at den

forholdsmæssige fordeling af renteudgifterne i en privat og

erhvervsmæssig del har medført private renteudgifter på 150.000

kr.

Af de således skønnede erhvervsmæssige aktiver efter tillæg af

skønnet formuenedslag og de ligeledes skønnede erhvervsmæssige

passiver er dannet et udtryk for egenkapitalen, der er benyttet

som grundlag for beregningen af kapitalafkastet. I beregningerne

er der forudsat en kapitalafkastfaktor på 10 pct.

Ved hjælp af disse skematiske opgørelser af erhvervsmæssige

renteudgifter og kapitalafkast er den del af virksomhedens

skattepligtige overskud, der kan henregnes til personlig indkomst,

opgjort.

Denne fremkommer således

Skattepligtigt overskud

- evt. overførsel til medarbejdende ægtefælle

- erhvervsmæssige renteudgifter

- beregnet kapitalafkast

---------------------------------------------------------------------

= personlig indkomst før opsparing

---------------------------------------------------------------------

I det omfang den selvstændige erhvervsdrivende ikke ønsker at trække

hele restbeløbet ud til privat forbrug, kan en del af beløbet

blive stående som virksomhedsopsparing, hvoraf der skal erlægges

en a conto-skat på 50 pct.

Det er i beregningerne forudsat, at de selvstændige erhvervsdrivende

i gennemsnit vil opspare 25 pct. af den del af det resterende

virksomhedsoverskud, der overstiger 200.000 kr.

Foreligger der uden for virksomheden personlig indkomst (f.eks.

lønindkomst) eller ligningsmæssige fradrag (f.eks. private

renteudgifter) er opsparingsgrundlaget korrigeret for disse beløb.

I svaret på spørgsmål 4, alm.del (alm.del - bilag 71) er der ved

udmåling af skattetrykket for forskellige indkomstgrupper benyttet

det traditionelle udtryk for bruttoindkomsten, der er opgjort uden

fradrag af erhvervsrenteudgifter, hvis nøjagtige størrelse som

nævnt ikke kendes.

I de beregninger, der er redegjort for i det følgende, er de foran

omtalte skematisk opgjorte erhvervsrenter benyttet, og det her

anvendte bruttoindkomstbegreb består således af den traditionelle

bruttoindkomst korrigeret med de skønsmæssigt anslåede

erhvervsrenteudgifter.

Resultatet af beregningerne er anført i nedenstående oversigt, der

viser beskatningen opgjort efter gældende regler og efter

skattereformens endelige 1992-regler under tre sæt forudsætninger

Søjle 1: Skat i pct. af bruttoindkomsten efter »gældende« regler.

(1986 regelsæt fremskrevet med 2 pct.).

Søjle 2: Skat i pct. af bruttoindkomsten efter skattereformen for de

samme elementer, der er indregnet i svaret på spørgsmål 4,

alm.del. (Alm.del - bilag 71).

Søjle 3: Skat i pct. af bruttoindkomsten efter skattereformen som

»søjle 2«, men uden virkningen af virksomhedsopsparingen.

Tallene i søjle 3 viser således den samlede procentvise

skattebetaling under forudsætning af, at selvstændige

erhvervsdrivendes overskud bliver endeligt beskattet i

indkomståret, enten som personlig indkomst eller som

kapitalindkomst, dvs. at den latente skattebyrde på det opsparede

overskud er indregnet i de fordelingsmæssige virkninger.

Samlet skat inkl. børnefamilieydelse i pct. af bruttoindkomsten

opgjort efter fradrag for erhvervsrenteudgifter

(1992-slutvirkning)

Ad svar på spørgsmål 4, alm. del.

Spørgsmål 39

Der ønskes en tabel over virkninger af begrænsningen for

repræsentationsfradraget opstillet efter bruttoindkomster med

samme intervaller som i svaret på spørgsmål 4.

Svar

Beskæringen af fradragsretten for repræsentationsudgifter foretages

med 25 pct. for 1986 og med 75 pct. fra 1987.

Repræsentationsudgifter er en driftsudgift for virksomhederne, som

fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedernes skattepligtige

overskud.

Der findes ikke i den tilgængelige skattestatistik oplysninger om

denne fradragspost for personer.

Hvorvidt der er en statistisk sammenhæng mellem størrelsen af

repræsentationsfradraget og virksomhedernes omsætning eller

skattepligtige overskud kan således ikke efterprøves.

Hvis det antages, at der er en proportional sammenhæng mellem

størrelsen af repræsentationsudgifter og virksomhedernes overskud,

og det samtidig antages, at det forventede merprovenu for det

offentlige på ca. 800 mill. kr. af beskæringen af

repræsentationsfradraget hos skattepligtige personer bæres af

selvstændige erhvervsdrivende uden for landbruget, vil det

medføre, at det skattepligtige overskud for denne peronkreds vil

stige med ca. 4,5 pct.

På baggrund af disse hypotetiske forudsætninger er i nedenstående

oversigt, søjle (2), vist de ønskede oplysninger for de elementer

af skattereformen, der er indregnet i svaret på spørgsmål 4

alm.del (Alm.del - bilag 71) inklusive beskæringen af

repræsentationsfradraget.

Forskellen mellem procenterne i søjle (1) og søjle (2) viser således

- isoleret set - den skønnede virkning for personer af 75 pct.'s

beskæringen af repræsentationsfradraget.

Skattereform (1992-slutvirkning).

Samlet skat inkl. børnefamilieydelse i pct. af bruttoindkomsten

opgjort efter fradrag for erhvervsrenteudgifter (1987-kr.).

Ad svar på spørgsmål 4, alm. del.

Spørgsmål 40

Der ønskes en opstilling over, hvilke indkomstgrupper der ejer aktier

og anparter, samt en tabel, der indregner den øgede

aktieselskabsskat i fordelingsvirkningen med samme intervaller som

i svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 41

Der ønskes en tabel, der sammenstiller fordelingsvirkningen i svaret

på Alm. del - spørgsmål 4 med indregning af

repræsentationsudgifter og aktieselskabsskatteforhøjelsen efter

principperne i spørgsmål 39 og 40.

Svar

De senest foreliggende statistiske oplysninger om personers aktie- og

anpartsbesiddelser findes i selvangivelsesundersøgelsen for

indkomståret 1982.

I nedenstående oversigt er vist, hvorledes den gennemsnitlige

formueskattepligtige værdi af hovedpersoners aktier og anparter er

fordelt efter bruttoindkomst for indkomståret 1982.

Der foreligger ingen senere statistiske oplysninger om husholdningers

besiddelser af aktier og anparter. Der findes heller ikke

statistiske oplysninger, der gør det muligt at beregne, hvorledes

forhøjelsen af selskabsskatten i 1987 vil påvirke udloddede

selskabsudbytter samt aktiers og anparters kursværdi hos grupper

af skattepligtige personer med bruttoindkomster af forskellig

størrelse.

Under henvisning til ovennævnte kan spørgsmål 41 kun besvares for så

vidt angår den del, der indgår i besvarelsen af spørgsmål 39

vedrørende begrænsningen af fradraget for repræsentationsudgifter.

For en skatteyder, hvis skattepligtige indkomst er f.eks. 16.000 kr.,

vil en beskatning med persontilskud virke således

Persontilskud 12.000 kr. Indkomstskat af 16.000 kr. -8.000 kr. ----------- Persontilskud - skat 4.000 kr. ----------- Ved en beskatning med personfradrag vil resultatet for den samme skatteyder blive følgende: Indkomstskat af 16.000 kr. 8.000 kr. Skatteværdi af personfradrag 12.000 kr. ----------

I dette tilfælde slipper skatteyderen for at betale skatten på de

8.000 kr., men får ingen fordel af personfradragets skatteværdi,

der overstiger den beregnede skat. Det drejer sig i dette eksempel

om 4.000 kr. Det svarer netop til det beløb, hvormed den kontante

udbetaling i ordningen med persontilskud overstiger den betalte

skat.

Rent teknisk kan denne forskel mellem de to ordninger udlignes,

f.eks. ved at supplere personfradraget med en regel om, at

uudnyttet skatteværdi af personfradraget udbetales kontant.

En anden mulighed er at udbetale hele personfradragets skatteværdi og

til gengæld opkræve indkomstskatten også hos de skatteydere, hvis

indkomster er så lave, at den beregnede skat er mindre end

skatteværdien af personfradraget. Begge disse supplerende

ordninger vil under de forannævnte forudsætninger bevirke, at skat

- persontilskud også på de laveste indkomsttrin bliver af samme

størrelse som skat - personfradrag.

For fuldt ud at opnå denne overensstemmelse mellem de to skitserede

ordninger er det som allerede nævnt nødvendigt, at

persontilskuddet på disse indkomsttrin fastsættes således, at det

bliver af samme størrelse som skatteværdien af personfradraget

eller den samlede skatteværdi af personfradragene, hvis der er

tale om flere indkomstskatter med personfradrag af forskellig

størrelse.

Spørgsmål 50

Den samlede skat bedes beregnet for følgende seks par, der alle har

en samlet indkomst på 300.000 kr.: tre gifte par, under

forudsætning af, at den ene tjener indkomsten alene, under

forudsætning af, at den ene tjener 220.000 kr. og den anden 80.000

kr., og under forudsætning af, at de to ægtefæller tjener 150.000

kr. hver, samt tre papirløse par under samme forudsætninger.

Ved beregningerne bedes det forudsat, at al indkomst er personlig

indkomst, og at der ikke forekommer fradrag.

Spørgsmål 63

(Ad besvarelsen af spørgsmål 50)

Samme beregninger bedes foretaget efter gældende regler.

Svar

I vedlagte oversigt er den samlede skat beregnet for de i spørgsmålet

nævnte par, når den samlede indkomst på 300.000 kr. er fordelt

mellem parterne i de 3 ægtepar og de 3 papirløse par som anført i

spørgsmålet.

Skatten er beregnet dels efter L 106, dels efter »gældende«

1987-regler, det vil sige gældende 1986-regler, hvor personfradrag

og skalatrin er fremskrevet med 2 pct.

I oversigten er ægtefællerne benævnt A og B. Tilsvarende er de to

parter i det papirløse par benævnt A og B.

I. Af oversigten fremgår, at når A tjener 300.000 kr. og B ingen

indkomst har, er skatten efter L 106 19.719 kr. mindre, når A og B

er gift, end når A og B er papirløst samlevende.

Forskellen fremkommer ved, at ægtefælle A får overført et uudnyttet

personfradrag fra B med en skatteværdi på 11.919 kr. Endvidere

får A overført et uudnyttet bundfradrag på 130.000 kr. ved

beregning af 6 pct.'s skatten. Værdien af det uudnyttede

bundfradrag er 7.800 kr.

For det papirløse par sker ingen overførsel af uudnyttede fradrag

mellem parterne.

Efter gældende regler er forskellen mellem skatten for ægteparret og

det papirløse par 10.654 kr. svarende til skatteværdien af B's

uudnyttede personfradrag, som overføres til A.

II: Når A tjener 220.000 kr. og B tjener 80.000 kr., får ægtefælle

A, når skatten beregnes efter L 106, overført et uudnyttet

bundfradrag fra B på 50.000 kr. (130.000 kr. - 80.000 kr.) ved

beregning af 6 pct.'s skatten. Værdien af det uudnyttede

bundfradrag er 3.000 kr.

For det papirløse par sker ingen overførsel af uudnyttet bundfradrag.

Efter gældende regler er der ingen forskel på skatten mellem

ægteparret og det papirløse par. Det skyldes, at de to ægtefæller

i ægteparret begge udnytter deres personfradrag fuldt ud.

III. Når A og B tjener 150.000 kr. hver, er der ingen forskel på

skatten mellem ægteparret og det papirløse par såvel efter

lovforslaget som efter gældende regler. Det hænger sammen med, at

i dette tilfælde er der ingen uudnyttede fradrag, der kan

overføres mellem ægtefællerne i ægteparret.

Spørgsmål 60

(Ad besvarelse af spørgsmål 19)

De anførte belastninger for forskellige indkomstgrupper bedes

sammenholdt med oplysningerne i finansredegørelsen tabel 1 og 2,

side 148 og 149, om skattelettelsen for de forskellige

indkomstgrupper, idet der benyttes et gennemsnit for alle familier

uanset boligform og antal børn. Nettolettelsen for de forskellige

indkomstgrupper bedes beregnet, og der udbedes et skøn over, i

hvilket omfang det fænomen, at der er tale om skattelettelser til

alle grupper, skyldes, at ikke alle dele af stattereformen er

indregnet i finansredegørelsens tal, og i hvilket omfang det

skyldes, at det økonomiske råds formandskab undervurderer

forbrugsudvidelsen som følge af skattereformen. Opmærksomheden

henledes i øvrigt på, at der tilsyneladende er tale om to

forskellige statistiske mål for gennemsnittet i de to opgørelser;

hvis det skønnes rigtigere, bedes de to opgørelser beregnet med

samme mål for gennemsnittet, før nettolettelsen beregnes.

Svar

Som det fremgår af den mellemfristede fremskrivning af

samfundsøkonomien i Finansredegørelse 1986, kapitel IV, giver

gennemførelsen af skattereformen ikke anledning til en

finanspolitisk stramning. En sammenkædning af skattereformen og en

momsforhøjelse må derfor anses for at være af rent teoretisk

karakter.

De gennemsnitlige stigninger i disponibel indkomst svarende til

opgørelsen i finansredegørelsen er vist i nedenstående tabel. Der

er ved denne beregning ikke taget hensyn til en række elementer i

skattereformen. Således er konsekvenserne af

kursgevinstbeskatningen, begrænsningen af

repræsentationsfradragene, effekterne af fondsbeskatningen samt

den forhøjede selskabsbeskatning ikke indregnet i tallene.

Tabel. Gennemsnitlig ændring i disponibel indkomst i 1987 som følge

af skattereformen. Kr.

Bruttoindkomst: under 150.000 kr. 700 150.000-250.000 kr. 2.500 over 250.000 kr. 5.400 Alle 2.200

Det er ikke muligt ud fra det foreliggende materiale at udregne

nettotal for skattelettelsen, hvis skattereformen kombineres med

en momsforhøjelse. Årsagen til dette er bl.a., at tallene for

belastningen ved en momsforhøjelse er beregnet på grundlag af

forbrugsundersøgelsens husstandsbegreb, som adskiller sig fra det,

der benyttes ved beregningerne for skattereformen. Opregnet til

hele befolkningen vedrører forbrugsundersøgelsen 2,1 mill.

husstande, mens beregningerne for skattereformen vedrører 2,9

mill. husstande. Forskellen opstår ved, at forbrugsundersøgelsen

består af større og dermed færre husstande. Desuden indgår

personer i visse typer af fælles husholdninger ikke i

forbrugsundersøgelsen.

Endvidere er det ikke muligt at sammenligne tallene for

afgiftsbelastningen med skattelettelserne ved skattereformen,

fordi svaret på spørgsmål 19 kun vedrører en del af den

afgiftsbelastning, som rammer husstandene ved en momsforhøjelse.

Moms på boliginvesteringer, offentlige investeringer og offentligt

råvareindkøb indgår således ikke i de beregnede tal i spørgsmål

19, da de ikke kan fordeles på husstandene. Tallene i svaret på

spørgsmål 19 undervurderer således afgiftsbelastningen pr.

husstand.

Spørgsmål 64

Skemaet på side 13 i lovforslagets bemærkninger bedes suppleret med

en opgørelse, der alene viser provenuændringerne fra 1986 til

1987. Denne opgørelse bedes suppleret med en anden opgørelse, der

kun medtager provenuændringer i den udstrækning, de påvirker

forbruget.

Svar

De skøn over skattereformens provenumæssige virkninger, der er anført

på side 13 i bemærkningerne til L 106, angiver forskellen mellem

skattebeløb beregnet efter »gældende« 1987-regler og de

skattebeløb, man når frem til ved, at skatterne efter lovforslaget

beregnes af de samme indkomster.

Det fælles beregningsgrundlag er præget af, at der ikke foreligger

noget gennemarbejdet skøn over de forventede indkomster i 1987 og

deres sammensætning. Derfor er provenuberegningerne foretaget på

basis af foreløbige skøn over de samlede indkomster og fradrag,

der bygger på oplysninger fra tidligere år og er fremregnet til

1987 under skematiske forudsætninger, hvorefter væksten i de

skattepligtige indkomster fra 1986 til 1987 er ca. 3,5 pct.

Selv om det skønnede 1987-niveau for indkomster og fradrag m.v., man

på denne måde når frem til, er ret usikkert, udelukker det ikke,

at resultatet bliver et nogenlunde rimeligt skøn over de ændringer

i provenuet, som skattereformen vil medføre, når det som her

drejer sig om at beregne forskelle i provenuet mellem to

forskellige sæt udskrivningsregler anvendt på samme

indkomstgrundlag. Det hænger sammen med, at begrænsede ændringer i

indkomstniveauet erfaringsmæssigt kun giver forholdsvis mindre

udslag i forskellen mellem de sammenlignede provenuer, når de to

sæt beregningsregler ikke medfører alt for store skatteforskelle

for de fleste skatteydere.

Derimod bevirker usikkerheden i forbindelse med det skematisk

anslåede indkomstniveau for 1987, at skønnene over 1987-provenuet

af skattereformen ikke med rimelighed kan sammenlignes med

provenuet af den gældende beskatning for indkomståret 1986, der

inkl. formueskat kan anslås til ca. 166,5 mia kr.

En sådan sammenligning ville simpelt hen ikke være egnet til at

belyse virkningerne af skattereformen, fordi den mulige fejlmargen

på den del af provenustigningen fra 1986 til 1987, der alene

skyldes indkomststigninger, vil være større end det anslåede

merprovenu som følge af, at skattereformens skatteberegning

benyttes ved opgørelsen af 1987-provenuet.

Før der foreligger underbyggede skøn over indtægtsudviklingen i 1987,

er det således ikke muligt at udarbejde holdbare skøn over

ændringen i skatteprovenuet fra 1986 til 1987.

Alle elementer af skattereformen har i større eller mindre omfang

indflydelse på forbruget. Påvirkningen af forbruget er imidlertid

ikke ens for de forskellige dele af skattereformen. Forskellene

vedrører både, hvor hurtigt de forskellige elementer påvirker

forbruget, og hvor kraftigt de påvirker forbruget på lang sigt.

Det er derfor ikke muligt at udskille de dele af skattereformen, som

påvirker det private forbrug.

Skattereformens indflydelse på forbruget er i øvrigt beskrevet i

svaret på spørgsmål 18 og 61.

Spørgsmål 77

(Ad svaret på spørgsmål 39)

Der ønskes en belysning af virkningen for de enkelte indkomstgrupper

i procent af bruttoindkomsten (både inkl. og ekskl.

erhvervsrenteudgifter) i 1987, hvis det forudsættes

1) At aktieformuerne fordeler sig mellem indkomstgrupperne på samme

måde som i 1982 (fremskrevet).

2) At virkningen af selskabsskatteforhøjelsen, begrænsningen af

selskabernes repræsentationsfradrag og dobbeltbeskatningens

afskaffelse netto forplanter sig ud til aktiebesidderne med en

samlet årsvirkning på 2 mia kr. i merbelastning for danske

skattepligtige personer - fordelt proportionalt i forhold til

aktieformuernes størrelse.

Svar

Med de i spørgsmålet angivne forudsætninger er resultaterne for 1987

af de gennemførte beregninger vist i nedenstående tabel 1 og 2.

I tabel 1 er bruttoindkomsten opgjort uden fradrag for

erhvervsrenteudgifter og i tabel 2 efter fradrag for

erhvervsmæssige renteudgifter.

Sammenligningsgrundlaget i begge tabeller (søjle 1) er gældende

1986-regler, hvor personfradrag, skalatrin m.v. er fremskrevet med

2 pct. til 1987.

Følgende elementer af skattereformen indgår i tabellernes søjle 2.

- Skattereformens udskrivningsregler for 1987

- Virksomhedsordning

- Børnefamilieydelsen (2.500 kr. i 1987)

- Bortfald af »børnecheck«

- Bortfald af 2.000 kr.s forsikringsfradrag

- Beskæring af lønmodtagerfradrag

- Beskæring af fradrag for repræsentationsudgifter med 75 pct. for

personer.

Disse elementer skønnes at lette indkomstskatten (netto) med ca. 5,6

mia kr.

Det anslåede formuetab, som forhøjelsen af selskabsskatten og

beskæringen af selskabernes repræsentationsfradrag vil påføre

ejere af aktier og anparter, er som anvist i spørgsmålet fordelt

ved hjælp af selvangivelsesundersøgelsen for indkomståret 1982,

der indeholder oplysninger om de samlede formueaktiver og

beholdningen af aktier og anparter hos personer med

bruttoindkomster af forskellig størrelse. Disse oplysninger er

regnet frem til indkomståret 1987 under forudsætning af, at de

forskellige indkomstgruppers gennemsnitlige beholdning af aktier

m.v. opgjort til kursværdi udgør samme procent af de samlede

formueaktiver som i 1982.

På grundlag af de således beregnede beholdninger af aktier m.v. er

der i søjle 3 i tabel 1 og 2 vist, hvorledes en proportional

fordeling af de i spørgsmålet angivne 2 mia kr. vil belaste

familiernes formuer i de forskellige indkomstintervaller angivet i

pct. af bruttoindkomsten.

Den angivne merbeskatning på 2 mia kr. fra selskabsskatteforhøjelsen

og beskæringen af selskabernes repræsentationsfradrag er således

indregnet i fordelingstabellen udelukkende som et formuetab,

aktieejerne må konstatere.

Skattereform 1987

Tabel 1. Samlet skat inkl. børnefamilieydelse i pct. af

bruttoindkomsten.

Bruttoindkomst er opgjort uden fradrag for erhvervsrenteudgifter

Skattereform 1987

Tabel 2. Samlet skat inkl. børnefamilieydelse i pct. af

bruttoindkomsten.

Bruttoindkomsten er opgjort efter fradrag for erhvervsrenteudgifter

Spørgsmål 82

(Ad svaret på spørgsmål 78)

Der ønskes en ændret opstilling af søjle 2, således at man udtager de

dele af skattereformen, der er trådt i kraft i 1986, dvs. 1/3 af

repræsentationsfradraget og hele forhøjelsen af

selskabsskatteprocenten (2o b: 1.475 mill. kr. og 9o: 3.400 mill.

kr.).

Svar

Provenuopstillingen i søjle 2 i svaret på spørgsmål 78 (bilag 71)

ekskl. de elementer af skattereformen, der er trådt i kraft før

indkomståret 1987, er vist i nedenstående oversigt.

Indkomståret 1987

Skattereformen plus ændringsforslag opgjort ekskl. de

reformelementer, der er trådt i kraft før indkomståret 1987, i

forhold til »gældende« 1987-regler

Tillægsbetænkning

Blad nr 642

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i en række møder.

Udvalget har stillet spørgsmål til ministeren for skatter og

afgifter, som denne har besvaret skriftligt og i samråd. Nogle af

udvalgets spørgsmål og ministeren for skatter og afgifters svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har modtaget skriftlige og/ eller mundtlige henvendelser

fra

Centralforeningen for Danske Assurandører,

Dansk Toldtjenestemands Forbund,

Den Danske Toldetats Forening,

Det Danske Advokatsamfund, Advokatrået,

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund,

Hansen, Dirk, Jylling,

Jørgensen, Lars, Albertslund,

Kommunernes Landsforening og

Lindequist, Mogens, Nykøbing F.

Der er af ministeren for skatter og afgifter og af et mindretal,

socialistisk folkeparti, stillet ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, det radikale venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for

skatter og afgifter stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kan

ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse, men har stillet

ændringsforslag.

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse, men kan tiltræde de af

ministeren for skatter og afgifter under nr. 1-4 samt 7 og 8

stillede ændringsforslag og udtaler i øvrigt

Den afgørende fejl ved hele skattereformens lovkompleks er, at

lovforslagene medfører en endnu hårdere beskatning, samt at

aftalen er skræddersyet til fremtidige skatteforhøjelser.

Skattereformen jævner nemlig borgernes fradragsskanser med jorden og

udvider også beskatningsgrundlaget ved inddragelse af nye

skattepligtige. Fremover bliver det derfor langt mere givtigt at

forhøje skatteprocenterne, både dem, som midlertidigt nedsættes,

og alle andre.

I 1987 vil statsgælden være over 500 mia kr. med stærkt stigende

tendens.

Forligspartierne vil selvsagt hungre efter flere skatter, som de

altid har gjort. Nok udsteder de nu fromme løfter om ikke at ville

øge skatten, men det står ikke til troende.

De historiske erfaringer viser noget helt andet, f.eks.

VKR-regeringens opførsel, da fradragsretten for betalte skatter

var fjernet, eller hele realrenteskatteplyndringen af

selvpensionister og sprængningen af alle skattelofter ved

tvangsopsparingen fra foråret 1985 baseret på 1984-indkomsten.

Endvidere medfører reformen et endnu mere indviklet skattesystem, som

hverken skatteyderne eller ligningsmyndighederne kan finde rundt

i.

Dette er helt i modstrid med fremskridtspartiets skattepolitiske

synspunkter, som går ud på at lette skattetrykket og hurtigst

muligt komme i gang med en total afvikling af indkomstskatten over

en årrække ved gradvis at forhøje de skattefri bundgrænser, indtil

indkomstskatten endelig er afskaffet.

Fremskridtspartiets skattepolitiske synspunkter går endvidere ud på

at forenkle systemet ved, at alle i overgangsperioden betaler en

skat på 50 pct. af den indkomst, de har ud over den skattefri

bundgrænse.

Ændringsforslag

Af

ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af SF)

Til § 3

1) I stk. 2, nr. 2, ændres »§ 37 A« til: »§ 25 A, stk. 3-5,».

2) I stk. 2, nr. 3, ændres »§ 18,» til: »§§ 18 og 52,».

Til § 4

3) I stk. 1, nr. 3 og nr. 8, ændres »lov om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)» til

»virksomhedsskattelovens«.

4) I stk. 1, nr. 5, ændres »§ 2« til: »§§ 2 og 2 a«.

Af

ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af SF og FP)

5) I stk. 1, nr. 6, indsættes efter »lignende,»: »jfr. ligningslovens

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 85

Ad bilag 96.

Kan ministeren bekræfte, at der i det anførte beløb på 500 mill. kr.

(jfr. socialistisk folkepartis ændringsforslag til § 7) er

indeholdt det beløb, der i overgangsordningen kommer ind i

forbindelse med positiv nettokapitalindkomst?

Svar

Når overgangsordningen for positiv nettokapitalindkomst helt er

udløbet, skønnes merprovenuet i SFs ændringsforslag til § 7 at

andrage ca. 500 mill. 1987-kr.

I 1992 skønnes ændringsforslaget at give et merprovenu på ca. 300

mill. kr. som følge af, at en del af den positive

nettokapitalindkomst på dette tidspunkt i kraft af lovforslagets

overgangsregler endnu beskattes som personlig indkomst.

De sidste 200 mill. kr.s merprovenu fremkommer i en lang årrække

efter 1992, når ændringsforslaget inddrager den skattelettelse,

som lovforslagets overgangsordning for positiv

nettokapitalindkomst udløser i disse år.

Spørgsmål 86

Der udbedes en oversigt over ansatte i toldvæsenet opdelt på

personalekategorier i perioden 1982-86 og skøn for årene 1987,

1988 og 1989.

Svar

Antallet af ansatte i toldvæsenet omregnet til fuldtidsstillinger og

fordelingen på personalekategorier har i årene 1982-86 været

følgende

1982 1983 1984 1985 1986 Toldfaglige linie 1864 1867 1859 1830 1783 Toldbetjentlinie 1191 1177 1122 1158 1109 Kontorfaglige linie 2144 2150 2145 2117 2073 Andre 31 42 46 50 53 --------------------------------------------------------------------- I alt 5230 5236 5172 5155 5018 ---------------------------------------------------------------------

Tallene er pr. 1. januar det pågældende år.

Det kan oplyses, at toldvæsenet i de seneste år ikke har udfyldt sin

personaleramme ifølge finansloven. I finansåret 1985 har

toldvæsenet således ved tillægsbevillingsloven fået overført mere

end 10 mill. kr. fra lønkontiene til den øvrige drift.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at skønne over antallet af

ansatte i de forskellige personalekategorier i årene 1987-1989.

Regeringen er imidlertid indstillet på at sikre toldvæsenet de

nødvendige ressourcer til gennemførelse af den effektivisering af

kontrolindsats m.v., der er vedtaget af folketinget ved dagsorden

af 18. maj 1983 og bekræftet som del af aftalen om skattereformen

af 19. juni 1985. Derfor vil eventuelle rammenedskæringer fra

1987-1989 i fornødent omfang blive modvirket ved at sikre

toldvæsenet kompenserende indtægter eller ekstraordinære

bevillinger.

Spørgsmål 87

Der udbedes en oversigt over budgettal for toldvæsenet i faste priser

specificeret på gennemførte og bebudede besparelser samt

merbevillinger i perioden 1984-1989.

Svar

Budgetteringsrammerne for toldvæsenet i årene 1984-1986 har i januar

1985-prisniveau været følgende ekskl. lånebeløb

1984 1.096,6 mill. kr.

1985 1.100,8 mill. kr.

1986 1.074,7 mill. kr.

Der er i 1985 og 1986 foretaget reduktioner af toldvæsenets

anlægsbevillinger med henholdsvis 1 mill. kr. og 9 mill. kr.

I øvrigt har toldvæsenet været friholdt for reduktioner. Der er i tre

års perioden ikke ydet merbevillinger til særlige formål.

Ministeriet for skatter og afgifters budgetteringsrammer for 1987 og

for budgetoverslagsårene 1988 og 1989 inkl. udgifter til

gennemførelsen af skattereformen er fastsat til 2.161,3, 2.088,8

og 2.027,6 mill. kr.

Finansministeriet har fastsat en faldende ramme for

budgetoverslagsårene, idet der er indregnet reduktioner som følge

af produktivitetsforbedringer. Rammerne for 1987 og de to

budgetoverslagsår er endnu ikke fordelt mellem tolddepartementets

og skattedepartementets områder. Toldvæsenets andel af

ministeriets budgetteringsrammer i årene 1984, 1985 og 1986 har

været henholdsvis 56,7, 58,0 og 57,3 pct., og der regnes med

nogenlunde samme relative andel i de kommende 3 år. Den endelige

fastsættelse af toldvæsenets ramme foretages ved udarbejdelsen af

finanslovbidragene i de enkelte år.

Spørgsmål 88

I forlængelse af ministerens oplysninger i samrådet om, at der ikke

er planer om at reducere antallet af ansatte inden for toldvæsenet

bedes oplyst, om budgetterne for 1987-1989 kan rumme et uændret

personaletal, når der også tages hensyn til tilbagebetaling af lån

til omdisponeringsreserven og ændringerne nævnt i spørgsmål 87.

Svar

Toldvæsenets personaleramme er i 1986 ifølge finansloven 5.354.

Ministeriet for skatter og afgifters årsværksramme for 1987-89 er

fastsat til 7.807, 7.631 og 7. 431. Toldvæsenets andel af

årsværksrammen vil ligeledes blive fastsat i forbindelse med

udarbejdelsen af finanslovbidragene i de enkelte år.

Lønsumsrammen på finansloven fastsættes kun for 1 år ad gangen.

Ministeriet for skatter og afgifters lønsumsramme vedrørende

finanslovforslaget for 1987 er fastsat til 1.358,3 mill. kr.

Rammen er tilstrækkelig i forhold til den skønnede personaleramme

i toldvæsenet i det kommende finansår.

§ 15 A,».

Af et mindretal (SF)

Til § 7

6) Efter »den personlige indkomst« indsættes ordene: »med tillæg af

positiv kapitalindkomst«.

Af

Ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af SF)

Til § 13

7) I stk. 1, 2. pkt., udgår », jfr. dog stk. 2 og 4«.

Til § 19

8) I stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 10 i lov om indkomstbeskatning af

selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)» til

»virksomhedsskattelovens § 10«.

Af

ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af SF og FP)

Til § 23

9) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke

»Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 4, nr. 2, og § 6

negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ved forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven

(L 181), fremsat den 12. februar 1986, flyttes bestemmelsen om

overførsel af en del af overskuddet i en erhvervsvirksomhed til en

medarbejdende ægtefælle fra § 37 A til § 25 A, stk. 3-5, i

kildeskatteloven. Det er derfor nødvendigt at ændre henvisningen i

lovforslaget.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 14 F kan arbejdsgiveren fradrage bidrag til

sociale fonds. En lignende fradragsret for bidrag til hjælpe- og

understøttelsesfonds følger af pensionsbeskatningslovens § 52. Ved

ændringsforslaget præciseres det, at bidrag efter

pensionsbeskatningslovens § 52, som det er tilfældet med bidrag

efter ligningslovens § 14 F, kan fradrages ved opgørelsen af den

personlige indkomst.

Til nr. 3 og 8

Ændringsforslagene er redaktionelle.

Til nr. 4

Ved lov nr. 565 af 19. december 1985, som vedtaget af folketinget den

13. december 1985, blev § 2 a indsat som en ny bestemmelse i

aktieavancebeskatningsloven. Efter bestemmelsen er fortjeneste ved

salg af aktier i visse udenlandske investeringsselskaber m.v.

under særligt opregnede betingelser skattepligtig almindelig

indkomst.

Efter ændringslovforslaget indgår disse fortjenester, ligesom

fortjenester efter aktieavancebeskatningslovens § 2, i

kapitalindkomsten.

Loven blev vedtaget, efter at forslaget til personskatteloven var

fremsat. Der er således alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 5

Ved ændringsforslaget præciseres det, at det alene er over-/

underskud på ejerboliger, som den skattepligtige selv benytter

helt eller delvis til beboelse, der medregnes i kapitalindkomsten.

Derimod er udlejningsejendomme ikke omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 6

Ændringsforslaget vil fjerne den skattelettelse til kapitalejere, som

er en følge af den lavere beskatning af kapitalafkast.

Merprovenuet som følge af ændringsforslaget er på længere sigt 0,5

mia kr. årligt. Ændringsforslaget vil nødvendiggøre

konsekvensændringer i overgangsbestemmelserne og vil i øvrigt

muliggøre væsentlige forenklinger af såvel personskatteloven som

virksomhedsskatteloven.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er alene redaktionelt.

Til nr. 9

Som led i overgangsreglerne skal en del af kapitalindkomsten, den

såkaldte overskydende kapitalindkomst, medregnes ved opgørelsen af

den personlige indkomst. Det betyder bl.a., at en del af den

negative kapitalindkomst (renteudgifter m.v.) i overgangsperioden

får en forhøjet skatteværdi, fordi beløbet fradrages ikke alene

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der beskattes med

ca. 50 pct., men også ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene for

6- og 12 pct.s-skatterne.

For at undgå, at disse regler udnyttes til skattetænkning ved at

overflytte kapitalindkomst fra den ene ægtefælle til den anden,

skal en ægtefælle, der har den laveste personlige indkomst, have

6- og 12 pct.s-skatterne af positiv overskydende kapitalindkomst

beregnet på toppen af den anden ægtefælles indkomst.

På tilsvarende måde skal skatteværdien af negativ overskydende

kapitalindkomst beregnes på toppen af den anden ægtefælles

indkomst. Det kan bevirke, at skatteværdien af en del af

rentefradraget m.v. beregnes med op til 68 pct., selv om

ægtefællens indkomst er forholdsvis beskeden og kun beskattes med

ca. 50 pct.

Hvis den negative overskydende kapitalindkomst er stor i forhold til

den personlige indkomst, kan disse regler bevirke, at

nettoresultatet for ægtefællen med den laveste personlige indkomst

bliver negativt. I så fald vil den ekstra skatteværdi af negativ

overskydende kapitalindkomst, som overgangsreglerne tilsigter at

bevare, helt eller delvis gå tabt.

For at undgå dette gives der ved ændringsforslaget adgang til at

fradrage et eventuelt negativt skattebeløb i den anden ægtefælles

indkomstskat.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Stetter (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Poul

Nielson (S) Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard

Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter og til

boligministeren, som disse har besvaret dels skriftligt, dels i

samråd. Nogle af disse besvarelser er optrykt som bilag til denne

betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser

fra

Centralforeningen for Danske Assurandører,

Christensen, Christian, Horsens,

Dansk Skovforening,

Erhvervenes Skatteudvalg,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikringsselskabernes Forhandlingssammenslutning,

Industrirådet,

Kommunernes Landsforening,

Tolvmandsforeningerne og

Århus kommune, magistratens 1. afdeling.

Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, det radikale venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

udtaler

Mindretallet finder, at der er gode elementer i lovforslaget. Således

kan mindretallet tilslutte sig den foreslåede begrænsning af

rentefradragets værdi, ligesom mindretallet isoleret set er

tilhænger af, at nogle fradrag forsvinder.

Men samtidig ændres marginaltrækprocenterne, så velhavere får et fald

på 5 pct. og mellemindkomster et fald på 6 pct., medens

lavindkomstgrupper får en stigning på 1/2 pct. Som det fremgår af

svarene på spørgsmål, der er optrykt som bilag til betænkningen,

betyder disse elementer en skattestigning for en række dårligt

stillede grupper.

Samtidig indføres der nu en principiel skelnen mellem

arbejdsindkomster og arbejdsfrie indkomster, så arbejdsfrie

indkomster beskattes væsentligt lavere end arbejdsindkomster. I

sammenhæng med den samtidigt foreslåede virksomhedsskatteordning

betyder dette væsentlige skattelettelser for velhavende

erhvervsdrivende, som ifølge sagens natur må betales af

lønmodtagere, pensionister, uddannelsessøgende og dårligere

stillede erhvervsdrivende.

Den samlede virkning af skattereformen er da også en forværring af

den sociale balance, som det fremgår af en række svar, der er

optrykt som bilag til betænkningen.

Det skal tilføjes, at forhøjelsen af selskabsskatteprocenten, der

somme tider nævnes i sammenhæng med skattereformen, omvendt har en

gunstig social virkning, som det også fremgår af de optrykte

bilag. Det er da også baggrunden for, at socialistisk folkeparti i

modsætning til bl.a. socialdemokratiet stemte for forhøjelsen af

selskabsskatteprocenten. Men mindretallet finder ikke deri

anledning til at stemme for et lovkompleks, der ophæver den

gunstige sociale virkning, som forhøjelsen af

selskabsskatteprocenten medførte.

Som påvist af vismændene og som bekræftet i svaret på spørgsmål 18,

medfører skattereformen en finanspolitisk lempelse, som vismændene

skønner til 2,5 mia kr. Hvis denne lempelse imødegås af en

momsforhøjelse, vil der blive tale om en samlet lempelse på 260

kr. om året for lavindkomstfamilier, en samlet lempelse på 1.830

kr. for mellemindkomstfamilier og en samlet lempelse på 4.460 kr.

for højindkomstfamilier, som det fremgår af svarene på spørgsmål

19 og 60. I øvrigt er vismændenes skøn over den finanspolitiske

lempelse givetvis for lavt, som det bl.a. fremgår af svaret på

spørgsmål 82, der er optrykt i bilaget til betænkningen. Når der

tages hensyn til, at nogle af skattestramningerne (bl.a. de 1,8

mia kr. fra realkreditinstitutterne) ingen realøkonomisk virkning

har, bliver det skabte hul endnu større. De deraf nødvendiggjorte

stramninger vil derfor helt forvandle de små lempelser, som nogle

lavindkomstgrupper vil få, til stramninger.

Ud over de negative sociale konsekvenser af skattereformen trækker

det også i den forkerte retning, at sambeskatningen nu delvis

genindføres, som det fremgår af svaret på spørgsmål 50.

Så selv om mindretallet har sympati for nogle af de

strukturændringer, som skattereformen medfører, må det af sociale

grunde stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved dettes 2.

behandling. Mindretallet vil endvidere fremkomme med sine

bemærkninger til skattereformen som helhed i tillægsbetænkningerne

over de enkelte lovforslag.

Ændringsforslag

Af

ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal (udvalget

med undtagelse af SF og FP)

Til § 9

1) I 1. pkt. indsættes efter »staten«: »skal, efter at

skattebeløbene er reguleret efter § 13,».

Til § 10

2) I stk. 3 ændres »13.800 kr.« til: »17.000 kr.«.

Til § 13

3) Stk. 1-2 udgår, og i stedet indsættes

»Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal

skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1,

nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter

efter §§ 7-8. Et herefter resterende underskud fremføres til

fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5

indkomstår, jfr. dog stk. 2 og 4. Inden for 5 års perioden kan

fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres

til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig

indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 7-8 for

et tidligere indkomstår.

Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser

underskud og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb,

skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i

størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles

skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af

uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 7-8.

Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5

følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages

underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter

samme regler, som gælder for underskudsåret.

Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 8 i indkomstårets

positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres

til fradrag først i kapitalindkomst og derefter i personlig

indkomst for de nærmest følgende 5 indkomstår ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter §§ 7-8. I denne periode kan fradraget

for negativ personlig indkomst dog kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og

personlig indkomst for et tidligere indkomstår.

Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det

negative beløb ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 7-8

fradrages i den anden ægtefælles personlige indkomst. Et

resterende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive

kapitalindkomst opgjort under et. Har begge ægtefæller positiv

kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den

skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens

kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er

fradraget, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår efter stk.

3, sidste pkt. Hvert år fradrages negativ personlig indkomst først

i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under et,

derefter i den skattepligtiges personlige indkomst og endelig i

ægtefællens personlige indkomst. 3. pkt. finder tilsvarende

anvendelse.«

4) I stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2« ordene

»eller 4«.

5) Stk. 4 udgår.

Til § 19

6) Stk. 1 affattes således

»Hvis en skatteyders indkomstskat til staten, kommunale indkomstskat

og amtskommunale indkomstskat tilsammen beregnes med mere end 68

pct. af en del af den personlige indkomst, nedsættes

indkomstskatten til staten med det overskydende beløb. Ved

beregningen af de nævnte indkomstskatter betragtes den øverste del

af beskatningsgrundlagene som personlig indkomst, og der ses bort

fra skattenedsættelse efter stk. 2-5.«

7) I stk. 2 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten

kan ikke overstige den samlede formueskat.«

8) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. For gifte personer, der er samlevende i hele indkomståret,

og dette omfatter en periode af et helt år, beregnes nedsættelsen

efter stk. 2 på grundlag af summen af følgende skatter

1) Ægtefællernes samlede formueskat.

2) De i stk. 1 nævnte indkomstskatter nedsat efter stk. 1 og § 9, der

beregnes for den af ægtefællerne, der har den største

skattepligtige indkomst.

3) Almindelig indkomstskat til staten efter § 6, kommunal

indkomstskat og amtskommunal indkomstskat af den anden ægtefælles

positive kapitalindkomst, dog højst af beløb svarende til den del

af den skattepligtige indkomst, der overstiger personfradragene.

Er kapitalindkomsten negativ, nedsættes skatterne med

skatteværdien af den negative kapitalindkomst. Hvis den

skattepligtige indkomst er mindre end personfradragene, beregnes

der dog kun skatteværdi af den del af den negative

kapitalindkomst, der overstiger et beløb svarende til forskellen

mellem personfradragene og den positive eller negative

skattepligtige indkomst. Har den anden ægtefælle positiv

kapitalindkomst, tillægges endvidere den del af denne ægtefælles

eventuelle indkomstskat efter § 8, der svarer til forholdet mellem

på den ene side den positive kapitalindkomst og på den anden side

summen af personlig indkomst og positiv kapitalindkomst, som

indkomstskat af positiv kapitalindkomst.«

9) Stk. 4, 1. pkt., affattes således

»Stk. 4. De efter stk. 3 beregnede skatter nedsættes efter stk. 2 i

det omfang, de overstiger 78 pct. af summen af den skattepligtige

indkomst for den af ægtefællerne, der har den største

skattepligtige indkomst, og den anden ægtefælles kapitalindkomst.

Til § 21

10) I 2. pkt. indsættes i parentesen før »beregningsmæssig« ordet

»positiv«.

Til § 23

11) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Er ægtefællerne samlevende i hele indkomståret, og omfatter

dette en periode af et helt år, beregnes skatterne efter §§ 7-8

således

1) For den ægtefælle, hvis personlige indkomst nedsat efter § 24 er

størst, reguleres denne indkomst med overskydende positiv eller

negativ kapitalindkomst (beregningsmæssig personlig indkomst). Ved

beregning af skat efter § 8 forøges den beregningsmæssige

personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.

2) For den anden ægtefælle beregnes skatterne efter §§ 7-8 først af

den personlige indkomst uden regulering for overskydende

kapitalindkomst. Ved beregning af skat efter § 8 forøges den

personlige indkomst med positiv beregningsmæssig kapitalindkomst.

De således beregnede skattebeløb forhøjes eller nedsættes med de

positive eller negative skatter efter §§ 7-8 af overskydende

kapitalindkomst. Disse skattebeløb beregnes som forskellen mellem

på den ene side skatterne efter §§ 7-8 af de under nr. 1 nævnte

beregningsgrundlag reguleret med ægtefællens positive eller

negative overskydende kapitalindkomst og på den anden side de

tilsvarende skattebeløb beregnet af de under nr. 1 nævnte

beregningsgrundlag.«

Til § 26

12) I stk. 4 ændres »i den skattepligtige indkomst« til: »efter § 13,

stk. 1-2«.

13) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Vedkommende ligningskommission - i København og på

Frederiksberg vedkommende skattedirektorat - kan for indkomstårene

1987 og 1988 tillade, at personfradraget efter § 10 for en person,

der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som ikke ved

indkomstårets udgang lever sammen med en ægtefælle, forhøjes efter

6. og 7. pkt. Det er en betingelse, at den skattepligtige godtgør

at have børn, herunder stedbørn, adoptivbørn og plejebørn, som ved

begyndelsen af det kalenderår, hvori skatten betales, er fyldt 17

år og er under uddannelse. Det er endvidere en betingelse, at

barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den

skattepligtige. Amtsligningsrådet kan ændre de af

ligningskommissionen trufne afgørelser. Ligningsrådet kan ændre de

af amtsligningsrådet og af skattedirektoraterne for København og

Frederiksberg trufne afgørelser. For indkomståret 1987 udgør

forhøjelsen 2/3 af det efter § 10 opgjorte personfradrag. For

indkomståret 1988 udgør forhøjelsen 1/3 af det efter § 10 opgjorte

personfradrag.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Efter de gældende regler opgøres den skattepligtige indkomst efter

skattelovgivningens almindelige regler på grundlag af

indkomstårets samtlige indtægter og udgifter. Dette indebærer, at

den skattepligtige indkomst bliver reguleret for eventuel

overført/ fremført underskud efter ligningslovens § 15.

Indkomstskatten, der herefter beregnes af den således opgjorte

skattepligtige indkomst, nedsættes med skatteværdien af

personfradragsbeløbet.

Da der ikke er tilstræbt nogen ændring i denne rækkefølge for

fremført underskud og modregning med skatteværdien af

personfradraget, foreslås det i ændringsforslaget at fremhæve, at

personfradraget i indkomstskatterne til staten først foretages,

når der ved skatteberegningen er taget hensyn til modregning af

underskud efter lovforslagets § 13. Efter § 13 nedsættes årets

skattepligtige indkomst med underskud i den skattepligtige

indkomst, der er overført fra ægtefællen eller fremført fra

tidligere indkomstår. Årets personlige indkomst og positive

kapitalindkomst nedsættes med negativ personlig indkomst, der er

overført fra ægtefællen eller fremført fra tidligere indkomstår.

Endelig nedsættes årets skatter efter §§ 7-8 med skatteværdien af

underskud i den skattepligtige indkomst, der er overført fra

ægtefællen eller fremført fra tidligere indkomstår. Eventuel

resterende indkomstskat nedsættes først herefter med skatteværdien

af personfradraget.

Til nr. 2

Efter de gældende regler er størrelsen af personfradraget ikke

afhængig af skatteyderens alder, bortset fra de særlige

personfradrag for pensionister.

Som led i skattereformen udbetales en skattefri, indkomstuafhængig

ydelse på 5.000 kr. pr. år til familier med børn og unge under 18

år. Som følge heraf udgør personfradraget for personer under 18 år

ved lovforslaget et grundbeløb på 13.800 kr. For 1987 udgør

personfradraget dog 18.800 kr.

Ved ændringsforslaget foreslås personfradragets grundbeløb forhøjet

fra 13.800 kr. til 17.000 kr. Det højere personfradrag skønnes at

komme ca. 78.000 børn og unge med indkomster over 13.800 kr. til

gode. Heraf er ca. 69.000 15-17 år, svarende til ca. 32 pct. af

alle 15-17 årige. Skattelettelsen er ca. 1.600 kr. hos børn og

unge, der tjener over 17.000 kr., og 0-1.600 kr., hvis indkomsten

er fra 13.800 kr.-17.000 kr.

Provenutabet ved den nu foreslåede forhøjelse af personfradraget

anslås til ca. 110 mill. kr. fra og med 1988.

Til nr. 3-5

Ændringsforslagene er i første række af redaktionel art, idet

reglerne om underskud i skattepligtig indkomst efter omskrivning

er adskilt fra reglerne om negativ personlig indkomst. Reglerne om

underskud i skattepligtig indkomst findes i ændringsforslag nr. 2,

stk. 1-2. Reglerne om negativ personlig indkomst findes i

ændringsforslag nr. 2, stk. 3-4.

Derudover er der sket en tydeliggørelse af reglerne i lovforslaget

om, at negativ personlig indkomst skal modregnes i ægtefællernes

positive kapitalindkomst under et. Ændringsforslaget præciserer,

at denne modregning skal fordeles mellem ægtefællerne i tilfælde,

hvor begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst. Modregningen

skal først ske i den skattepligtiges egen positive kapitalindkomst

og derefter i ægtefællens.

Herudover er det fremhævet, at negativ personlig indkomst modregnes i

de indkomster, der danner grundlag for 12 pct.s- og 6

pct.s-skatten, før beregningsgrundlaget opgøres. Det vil sige, at

der også sker modregning i beløb, der er mindre end grundbeløbene

på henholdsvis 200.000 kr. og 130.000 kr.

Til nr. 6

Ændringsforslaget præciserer, hvorledes nedslaget i

statsindkomstskatten som følge af det »skrå« skatteloft skal

beregnes.

Med de nuværende kommunale beskatningsprocenter vil det foreslåede

skatteloft kun få betydning, når der beregnes skat af

indkomstskattebeløb, der indgår i beskatningsgrundlagene for alle

de indkomstskatter, der omfattes af det »skrå« skatteloft. Det vil

sige almindelig indkomstskat til staten, kommunal og amtskommunal

indkomstskat samt 12 pct.s- og 6 pct.s-indkomstskat til staten. Da

det kun er skat af den personlige indkomst, der opfylder denne

betingelse, foreslås det, at det »skrå« skatteloft beregnes som 68

pct. af den personlige indkomst. I de kommuner, hvor de nævnte

indkomstskatters samlede beskatningsprocenter overstiger 68 pct.,

nedsættes statsindkomstskatten med et beløb, der beregnes som

forskellen mellem de sammenlagte beskatningsprocenter og de 68

pct. på grundlag af den del af indkomsten, der beskattes med

samtlige beskatningsprocenter.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for nedsættelsen af

statsskatten forudsættes det, at den yderste del af den

skattepligtige indkomst og af det indkomstbeløb, hvoraf der

beregnes 6 pct.s skat, består af personlig indkomst. Hvor stor en

del af den personlige indkomst der skal beregnes skattenedsættelse

af, beror på, hvorledes den enkelte skatteyders indkomst er

sammensat.

Det almindeligste vil være, at en eventuel nedsættelse skal beregnes

af den del af den personlige indkomst, hvoraf der beregnes 12

pct.s skat. Det vil sige den del af den personlige indkomst, der

overstiger 200.000 kr. I nogle tilfælde beregnes nedslaget dog af

et mindre beløb. Det kan for det første skyldes, at overført

bundfradrag fra ægtefællen medfører, at der ikke skal betales 6

pct.s skat af hele den del af den personlige indkomst, der ligger

over 200.000 kr. Får skatteyderen f.eks. hele ægtefællens

bundfradrag på 130.000 kr., og er der ingen positiv

kapitalindkomst, vil 6 pct.s-skatten først sætte ind ved en

personlig indkomst på 260.000 kr., svarende til to bundfradrag. I

så fald vil nedsættelsen blive beregnet af den del af den

personlige indkomst, der overstiger de 260.000 kr. For det andet

kan det forekomme, at rentefradragene eller andre fradrag, der kun

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er så

store, at den skattepligtige indkomst bliver mindre end den del af

den personlige indkomst, der overstiger de foran nævnte 200.000

kr.-260.000 kr. I disse tilfælde vil nedslaget kun blive beregnet

af den del af den personlige indkomst, hvoraf der beregnes

almindelig indkomstskat til stat og kommune. Det vil sige af et

beløb, der svarer til den del af den skattepligtige indkomst, der

overstiger det statslige personfradrag.

Til nr. 7

Ændringsforslaget vedrører det såkaldte »vandrette« skatteloft (78

pct.s-loftet).

Ved ændringsforslaget sikres - ligesom efter gældende lovgivning - at

nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten for

skatteydere, hvis indkomstskat m.v. og formueskat tilsammen udgør

mere end 78 pct. af den skattepligtige indkomst, alene omfatter

skatteydere, der skal betale formueskat.

Efter det »skrå« skatteloft kan indkomstskatten m.v. til stat og

kommune højst efter de gældende regler udgøre 73 pct. af nogen del

af indkomsten. Det »vandrette« skatteloft får derfor først

betydning, når de nævnte skatter med tillæg af formueskatten

overstiger 78 pct. af den skattepligtige indkomst.

Virkningen af disse regelsæt i det gældende skattesystem er, at den

kreds af skatteydere, der omfattes af det »vandrette« skatteloft -

78 pct.s-loftet - alene er skatteydere, der betaler formueskat.

Efter lovforslaget nedsættes procenten for det »skrå« skatteloft til

68 , og satsen på 78 for det »vandrette« opretholdes.

Efter lovforslaget beregnes indkomstskatten af de forskellige

elementer, der indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

forskelligt. Skatten af personlig indkomst er stadig progressiv,

idet der ud over den almindelige indkomstskat til stat og kommune

eventuelt skal betales 12 pct.s skat af personlig indkomst og 6

pct.s skat af personlig indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst.

Kapitalindkomst beskattes derimod proportionalt eller næsten

proportionalt med ca. 50 eller ca. 56 pct. Og skatteværdien af en

række fradrag, herunder rentefradraget, er også proportional, idet

den beregnes med ca. 50 pct.

Disse regler bevirker, at skatteydere med høj personlig indkomst skal

betale 12 pct.s- og 6 pct.s skat, selv om deres skattepligtige

indkomst er meget lav, f.eks. fordi de har meget store

rentefradrag, der ikke hidrører fra en virksomhed, der omfattes af

virksomhedsordningen. I disse tilfælde kan 12 pct.s og 6 pct.s

skatten udgøre mere end 78 pct. af den lave skattepligtige

indkomst, selv om der slet ikke skal betales formueskat.

For disse skatteydere vil lovforslagets regler om det »vandrette«

skatteloft betyde, at rentefradraget og andre fradrag, der alene

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, helt

eller delvis får en skatteværdi, der ikke er ca. 50 pct., men

derimod 78 pct.

Ændringsforslaget tilsigter at hindre denne virkning af 78 pct.s

skatteloftet ved at begrænse den skattenedsættelse, der kan

indrømmes, når skatterne overstiger 78 pct. af den skattepligtige

indkomst.

Ligesom efter de gældende regler kan nedsættelsen efter lovforslaget

ikke overstige 60 pct. af formueskatten med tillæg af hele

indkomstskatten til staten. Ved ændringsforslaget indsættes der en

yderligere begrænsning af skattenedsættelsen, hvorefter denne

heller ikke kan overstige den samlede formueskat.

På denne måde vil skatteydere, der ikke skal betale formueskat, som

hidtil være afskåret fra at få skattenedsættelse i kraft af, at

det »vandrette« skatteloft er overskredet.

Virkningen af det foreslåede regelsæt er i det følgende belyst ved

hjælp af et par eksempler.

I det første eksempel har skatteyderen ingen formue. I eksempel 2

indgår formueskat i skatteberegningen. I begge tilfælde har

skatteyderne renteudgifter, der ikke hidrører fra en virksomhed,

som er omfattet af virksomhedsordningen.

Eksempel 1: Skatteyder uden formue (Gennemsnitskommune ekskl.

kirkeskat)

Efter gældende regler udgør skatteyderens samlede indkomstskat til

stat og kommune under 78 pct. af den skattepligtige indkomst,

fordi den indkomst, hvoraf skatterne beregnes, er nedsat med

rentefradraget på de 400.000 kr. Skatteyderen omfattes ikke af det

»vandrette« skatteloft.

Efter lovforslaget kommer den samlede skat op på ca. 94 pct. af den

skattepligtige indkomst. Uden ændringsforslaget ville der i dette

tilfælde blive tale om et nedslag i skatten, der bragte den ned på

78 pct. af den skattepligtige indkomst.

I forhold til gældende regler ville der være tale om en udvidelse af

78 pct.s reglens anvendelsesområde, idet skatteyderen ikke efter

gældende regler omfattes af bestemmelsen. Nedslaget ville i

realiteten ophæve virkningen af 12 pct.s skatten og 6 pct.s

skatten.

Ændringsforslaget bevirker, at skatteyderen ikke får ret til

nedslaget, fordi der ikke indgår formueskat i skatteberegningen.

Eksempel 2: Skatteyder med skattepligtig formue på 4 mill. kr.

(Gennemsnitskommune, ekskl. kirkeskat)

I eksemplet kommer skatteyderen efter ændringsforslaget til at betale

mere end 78 pct. af den skattepligtige indkomst i skat, idet det

samlede nedslag ikke kan overstige den samlede formueskat. Der

gives derfor kun delvis nedslag i statsskatten - nemlig et beløb

svarende til 40 pct. af formueskatten.

I forhold til gældende regler har skatteyderen fået et større

nedslag. Efter gældende regler er nedslaget på 18.663 kr., og

efter lovforslaget med tilhørende ændringsforslag er nedslaget på

59.868 kr.

Til nr. 8

Ved ændringsforslaget suppleres reglerne om det »vandrette«

skatteloft med en mere detaljeret beskrivelse af, hvilke

skattebeløb der skal medregnes ved opgørelsen af, om og i hvilket

omfang ægtepars indkomst- og formueskat overstiger 78 pct. af den

skattepligtige indkomst.

Det fremgår allerede af lovforslagets § 19, stk. 3, at begge

ægtefællers formueskat og al indkomstskat (bortset fra kirkelige

afgifter) hos den ægtefælle, der har den største skattepligtige

indkomst, skal medregnes. Fra den anden ægtefælle medregnes

skatten af positiv kapitalindkomst eller skatteværdien af den

negative kapitalindkomst. Lovforslaget indeholder regler om,

hvorledes 6 pct.s skatten af positiv kapitalindkomst skal

beregnes, men ikke nogen nærmere anvisning på, hvordan man skal

beregne den del af den almindelige indkomstskat til staten samt

kommunale og amtskommunale skatter, der skal henføres til den

positive kapitalindkomst, og hvordan den tilsvarende negative

skatteværdi af negativ kapitalindkomst skal opgøres. Ved

ændringsforslaget er der derfor i § 19, stk. 3, nr. 3, 1.-3.

punktum, indsat en nærmere beskrivelse af en beregningsmetode, der

sikrer, at de nævnte skatter af positive kapitalindkomster alene

medregnes med beløb, der ikke overstiger de skattebeløb, den

pågældende ægtefælle faktisk skal betale. Desuden sikrer

ændringsforslaget, at den beregnede skatteværdi af negativ

kapitalindkomst ikke overstiger den nedsættelse, som ægtefællen

faktisk har opnået i sin almindelige indkomstskat til staten og i

sine kommunale og amtskommunale indkomstskatter som følge af den

negative kapitalindkomst.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvens af den redaktionelle ændring af §

19, stk. 3, ændringsforslag nr. 8.

Til nr. 10

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen som følge af

omskrivningen efter ændringsforslag nr. 11 af § 23, stk. 4.

Til nr. 11

Der er tale om en redaktionel omskrivning af bestemmelsen.

Til nr. 12

Efter lovforslagets formulering kan »gamle« underskud fra 1982-1986

kun fradrages i skattepligtig indkomst. Efter ændringsforslaget

kan »gamle« underskud i skattepligtig indkomst dels fragå i

skattepligtig indkomst, dels med skatteværdien i 6 og 12

pct.s-skatterne. Herved sikres, at underskuddet udlignes hurtigst

muligt.

Til nr. 13

Efter de gældende regler kan enlige forsørgere med børn over 17 år få

det dobbelte personfradrag efter ansøgning. Det er en betingelse,

at barnet i indkomståret i overvejende grad forsørges af den

skattepligtige. Ved skattereformaftalen ophæves denne mulighed for

at få det dobbelte personfradrag. Ændringsforslaget går ud på at

indføre en overgangsordning. Ordningen skal tilgodese de enlige

forsørgere, som allerede har opnået dobbelt personfradrag, samt de

forsørgere, der efter de gældende regler har kunnet forvente at

opnå det, og som har tilrettelagt deres økonomi derefter. Det

foreslås derfor, at det dobbelte personfradrag først ophæves fra

og med indkomståret 1989. I indkomståret 1987 gives i alt 12/3

personfradrag og i indkomståret 1988 i alt 11/3 personfradrag.

Provenutabet i forhold til lovforslaget skønnes til ca. 7 mill.

kr. i 1987 og ca. 3 mill. kr. i 1988.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Poul Nielson (S)

Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S)

Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilagshæfte til Betænkning over Forslag til lov om indkomstskat og

formueskat for personer m.v. (personskatteloven)

Blad nr 573

Ingen

Nr BTL 106

Betænkning over Forslag til lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)

Nr L 106 1985-86, 1. samling Blad nr 573

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19860220