Legislator Case Law & Legislation
198514K00104 DK

1985 BTL 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TANDPLEJE M.V. NR L 104 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1080

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Betænkning over lovforslag 1985 104 Valid

§ 2, omsorgstandplejen, jfr. § 4, stk. 1, og de særlige

undersøgelsestilbud, jfr. § 4, stk. 2 og 3, forbundne udgifter.«

Af INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, KrF og

FD)

25) Paragraffen affattes således

»§ 11. Kommunerne afholder de udgifter, der er forbundet med den

kommunale tandpleje i henhold til § 2.«

Af et MINDRETAL (SF)

26) Stk. 2 udgår.

Til § 12

Af et MINDRETAL (S)

27) Paragraffen udgår.

Af INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, SF, RV, KrF og

FD)

28) Stk. 2 udgår.

Til § 14

Af INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

29) I stk. 1 og 2 ændres »1. august 1986« til: »1. januar 1987«.

Til § 15

Af et MINDRETAL (S og SF)

30) Paragraffen udgår.

Ny paragraf

Af et MINDRETAL (SF)

31) Som ny paragraf efter § 15 indsættes

»§ 04. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget inden

1. januar 1992.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Hele befolkningens tandsundhed må være et kollektivt samfundsmæssigt

ansvar, idet kostvaner, levnedsmiddelproduktionen og arbejds- og

bomiljøet spiller en afgørende rolle netop, når der er tale om

tandsygdomme. For børnebefolkningen er det lykkedes at få skabt et

godt tandplejetilbud, men hele voksenbefolkningen bør være med

under tandplejen for at få udjævnet de sociale uligheder inden for

dette område af sundhedsvæsenet.

Til nr. 2 og 6

Mindretallet mener, at det er en forudsætning for den fulde

udnyttelse af børnetandplejen, at de gode tandplejevaner, der er

indført i barneårene, fastholdes også efter undervisningspligtens

ophør.

Ifølge ATFO-rapporten bør grænsen mellem børne- og voksentandplejen

naturligt lægges ved en alder, hvor hovedparten af de unge har

afsluttet væksten, og hvor de har opnået en modenhed, der gør den

enkelte i stand til at varetage et selvstændigt ansvar. Samtidig

skal nævnes, at perioden 16-20 år er en cariesaktiv periode, som

kræver særlig opfølgning.

Mindretallet finder derfor, at grænsen bør trækkes ved det fyldte 20.

år.

Til nr. 3, 5, 7 og 8

Med den foreslåede ændring sikres der tilbud om vederlagsfri

tandpleje for børn og unge under 18 år. Behandlinger, der

påbegyndes i den kommunale tandpleje, skal færdiggøres i denne. De

kommuner, der i dag tilbyder 18- og 19-årige vederlagsfri

tandpleje, kan fortsat tilbyde dette til de unge, der pr. 1.

januar 1987 var omfattet af tilbuddet.

Til nr. 4 og 9

Til ændringsforslagene har et mindretal (S og SF) følgende

bemærkninger

Højst 2 pct. af de aldersgrupper, der er tale om, er i dag udmeldt af

den kommunale børnetandpleje. Der er således ikke meget, der peger

på, at deltagelsen føles som en tvang, eller at der hersker stor

utilfredshed med den kommunale børnetandpleje. En generel aftale

om principper og indsats for det forebyggende arbejde mod

tandsygdomme, som er en væsentlig del af den kommunale

børnetandpleje, kan ikke på samme måde indgås med de privat

praktiserende tandlæger på grund af disses selvstændige status og

geografiske spredning. Samtidig er det også uhensigtsmæssigt for

børn at skifte tandplejesystem i denne livsfase.

Et andet mindretal (RV) har følgende bemærkninger til

ændringsforslagene

Formålet med ændringsforslagene er at give unge på 16 og 17 år

mulighed for selv at vælge, om de vil modtage det kommunale

tandplejetilbud på kommunal klinik. Tilbuddet om valgfrihed skal

ikke gælde børn under 16 år.

Til nr. 10

Mindretallet fastslår med dette ændringsforslag en pligt for alle

kommuner til at oprette offentlige tandplejeklinikker. Efter

mindretallets opfattelse bør der ikke fremover kunne gives

dispensation til kommunerne, således at de kan opfylde deres

børnetandplejeforpligtelser ved aftaler med privat praktiserende

tandlæger.

Kollektiv profylakse kan ikke praktiseres af private tandlæger, og

dispensationstandplejen har ikke bidraget til børns tandsundhed i

samme omfang som de offentlige børnetandklinikker.

Til nr. 12

Med dette ændringsforslags stk. 1 får kommunerne pligt til at tilbyde

vederlagsfri tandpleje til visse særligt vanskeligt stillede

befolkningsgrupper, der enten slet ikke eller kun vanskeligt kan

udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Der tænkes her bl.a. på plejehjemsbeboere og ikke selvhjulpne

handicappede. Disse grupper har på grund af manglende mobilitet

ingen mulighed for at benytte eksisterende tandplejetilbud.

Omsorgstandpleje skal som udgangspunkt være vederlagsfri og skal

kunne gennemføres enten på kommunale tandplejeklinikker eller hos

praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker efter den

enkeltes eget valg.

Mindretallet finder det vigtigt, at kommunerne pålægges at tilbyde

alle, der overgår til social pension, en gratis undersøgelse med

tilhørende rådgivning enten på kommunale klinikker eller hos en

tandlæge efter den pågældendes eget valg.

Tilskud til behandling ydes i henhold til de sociale pensionslove, og

socialministeren udformer faste retningslinjer for disse tilskud,

jfr. nr. 18. Mindretallets udgangspunkt er, at der i alt skal ydes

100 pct. tilskud, således at behandlingen i princippet bliver

vederlagsfri. Pensionister med væsentlige indtægter ud over social

pension skal dog selv afholde den del af udgiften, der ikke dækkes

af tilskud efter lov om sygesikring.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen skal tilbyde den pågældende en

gratis undersøgelse og rådgivning samt eventuel behandling i

forbindelse med overgangen til varig hjælp. Hensigten med

ændringsforslaget er at sikre kontinuitet i den forebyggende

tandpleje, således at tidligere opnåede resultater ikke sættes

over styr, fordi en person overgår til varig hjælp efter

bistandsloven. Endvidere er det efter mindretallets opfattelse

ønskeligt, at personer med dårlig tandstatus får et bedre

udgangspunkt for den fremtidige vedligeholdelse af tænderne.

Til senere behandling m.v. ydes tilskud i henhold til bistandslovens

regler, jfr. nr. 18. Udgangspunktet er, at der efter disse regler

og sygesikringslovens regler tilsammen ydes 100 pct. tilskud.

Særligt kostbare behandlinger (f.eks. tandfyldning med guld)

refunderes kun for så vidt angår den del af udgiften, der svarer

til en mindre kostbar, men også fagligt forsvarlig behandling.

Tandplejetilbuddene gives på offentlig klinik, hos privat

praktiserende tandlæge eller hos klinisk tandtekniker efter den

enkeltes eget valg. Undersøgelse og rådgivning tilbydes dog alene

på offentlig klinik og hos privat praktiserende tandlæge.

Til nr. 13 og 14

Kommunen kan leve op til det vederlagsfri tandplejetilbud ved at

tilbyde det hos privat praktiserende tandlæger eller på de

offentlige klinikker.

Til nr. 15

Det findes rigtigt, at kommunerne selv fastlægger, hvilket

serviceniveau der skal gælde for de personer, der modtager et

tandplejetilbud efter § 4, herunder også om der skal opkræves

betaling.

Til nr. 16

Efter mindretallets opfattelse bør de yderligere regler, der er behov

for på tandplejeområdet, som udgangspunkt fastsættes af

indenrigsministeren efter forhandling med Kommunernes

Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser og

Amtsrådsforeningen i Danmark. Bestemmelsen svarer til § 4 i lov om

børnetandpleje.

Til nr. 18

Ændringsforslagets § 6, stk. 1, svarer til lovforslagets § 6.

Det fremhæves endvidere, at personer, der modtager social pension,

foruden tilskud efter reglerne i sygesikringsloven kan ydes

tilskud i medfør af lov om social pension, og at personer, der

modtager varig hjælp, kan ydes tilskud efter bistandsloven.

Endvidere præciseres det, at socialministeren fastsætter nærmere

regler om disse tilskud, og at tilskud til tandpleje efter lov om

social pension skal ydes efter faste retningslinjer.

Til nr. 19

Store dele af voksenbefolkningen modtager i dag ikke tilbud om

regelmæssig tandpleje. Dette gælder især de socialt og økonomisk

dårligt stillede grupper, der samtidig har det største behov for

tandpleje.

Indenrigsministeren pålægges at drage omsorg for, at der ved kommende

overenskomstforhandling mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

og Dansk Tandlægeforening (april 1987) sker en udvidelse af

tilskud til såvel forebyggende som behandlende tandpleje.

Udvidelsen af tilskud til forebyggelse skal ske i en højere takt

og ikke på bekostning af tilskud til behandlingsydelser.

Til nr. 20

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslagene til § 2.

Til nr. 21

Det er dokumenteret, at arbejdsmiljøet spiller en rolle for

tandsygdomme. Hertil kommer, at sikringsstyrelsen har anerkendt

arbejdsbetingede tandskader.

Til nr. 23

Bestemmelsen indsættes for at understrege, at den løbende evaluering,

sundhedsstyrelsen hidtil har foretaget af børnetandplejen, skal

udbygges og også omfatte voksentandplejen.

Evalueringssystemet i børnetandplejen har vist sig at være velegnet

til

1. at påvise effekten af børnetandplejen og

2. at styre ressourcerne.

Da voksentandplejen i de kommende år vil komme til at gennemløbe

store ændringer både sundhedsmæssigt og økonomisk, er det af

betydning for samfundet at registrere ændringerne for dermed at

kunne kanalisere midler til ny tandplejeformål.

Til nr. 24

I dette ændringsforslag fastslås det, at vederlagsfri børne- og

ungdomstandpleje, jfr. § 2, omsorgstandpleje, jfr. § 4, stk. 1, og

særlige undersøgelsestilbud, jfr. § 4, stk. 2 og 3, er en

primærkommunal opgave.

Lovforslagets bestemmelse om indenrigsministerens adgang til at

fastsætte regler om ressourceanvendelsen i den kommunale

børnetandpleje udgår, idet mindretallet har den opfattelse, at den

enkelte kommune selv bør afgøre, hvilke ressourcer der bør

anvendes.

Mindretallet forudsætter dog, at ressourceanvendelsen i den samlede

tandpleje forbliver inden for de i dag kendte rammer.

Til nr. 27

Paragraffen udgår som en konsekvens af ændringsforslagene vedrørende

Betænkning over lovforslag 1985 104 Valid

§§ 4 og 11.

Til nr. 28

Om ændringsforslaget henviser indenrigsministeren til bemærkningerne

til nr. 15 og et mindretal (SF) til bemærkningerne til nr. 13 og

14.

Til nr. 29

Til ændringsforslaget har indenrigsministeren følgende bemærkninger

Den gældende overenskomst om dispensationstandpleje, jfr. gældende

lovs § 2, stk. 1, og lovforslagets § 3, udløber den 1. august

1986. Med ændringen af ikrafttrædelsestidspunktet til den 1.

januar 1987 vil det være muligt at forhandle nye

overenskomstbestemmelser inden lovens ikrafttrædelse.

Et mindretal (S og SF) har følgende bemærkninger til

ændringsforslaget

Da lovforslaget først har kunnet færdigbehandles så sent i

folketingsåret, kan mindretallet efter omstændighederne tiltræde,

at ikrafttrædelsesdatoen udskydes.

Til nr. 30

Paragraffen udgår, idet mindretallet ikke ønsker åbnet mulighed for,

at tandplejere som led i forsøgsvirksomhed kan få en ændret

kompetence og placering i tandplejen.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Niels

Anker Kofoed (V) Maisted (FD) Steffensen (KrF) Hanne Andersen

(S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)

Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)

Tommy Dinesen (SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD, VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1985 104 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Bestyrelsen for Øster Hornum børnehave,

Dansk Tandlægeforening,

Dansk Tandplejerforening,

Frederiksberg kommunale børnetandpleje,

Frederiksberg kommune,

Hansen, Niels V., tandlæge, Risskov,

HKs Kommunale Landsforenings Tandklinikassistentudvalg,

Ishøj kommunale børnetandpleje,

Ishøj kommune,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Tandlægehøjskole, Lærerforeningen,

Landsforeningen af kliniske tandteknikere i Danmark,

Landsforeningen af Vanføre,

Pensionisternes Fællesråd,

Petersen, Poul Erik, lektor, dr. odont., Københavns Tandlægehøjskole,

Praktiserende Tandlægers Organisation,

Ryslinge kommunes temagruppe om sundhed og forebyggelse,

Styrelsen for Ryslinge-Ørbæk fælleskommunale børnetandpleje og

Tandlægernes Nye Landsforening.

Der er af indenrigsministeren og forskellige mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et MINDRETAL (det konservative folkepartis,

venstres, kristeligt folkepartis og de frie demokraters medlemmer

af udvalget) lovforslaget til VEDTAGELSE med de af

indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Mindretallet er af den opfattelse, at de børn og unge, der omfattes

af det kommunale tandplejetilbud, skal have den størst mulige

frihed til selv at vælge, hvordan de ønsker at udnytte dette

tandplejetilbud. Børn/ forældre skal derfor have et reelt tilbud

om at kunne benytte privat praktiserende tandlæge, hvis de finder

dette mere hensigtsmæssigt end den kommunale tandpleje, i lighed

med hvad der gælder på f.eks. folkeskoleområdet, hvor forældrene

har mulighed for at få deres børn i privat skole i stedet for den

offentlige. Begrundelsen for ønsket om valgfrihed på

børnetandplejeområdet er bl.a., at der kan være tilfælde, hvor

forholdet mellem den enkelte tandlæge og barnet/forældrene er

sådan, at det forhindrer, at den kommunale tandpleje kan varetage

barnets tandpleje på tilfredsstillende vis.

For at de positive resultater, der gennem børnetandplejen er opnået

for tandsundheden, kan fastholdes, finder mindretallet det

afgørende, at kommunerne sikrer en effektiv overførelsesprocedure

fra børnetandplejen til voksentandplejen.

Mindretallet kan ikke støtte forslaget om at gøre det til en pligt

for kommunerne at tilbyde omsorgstandpleje til de særlig

vanskeligt stillede grupper, som er nævnt i lovforslagets § 4.

For det første finder mindretallet, at der med de forbedringer af det

tandplejetilbud, som omfattes af sygesikringslovgivningen, og som

indenrigsministeren har lagt op til i lovforslaget, allerede er

taget initiativ til at sikre et forbedret tandplejetilbud til den

nævnte personkreds.

For det andet er det mindretallets opfattelse, at det bør overlades

til kommunalbestyrelsen at fastlægge, om kommunen ønsker at

tilbyde en særlig omsorgstandpleje, og hvilket serviceniveau der

skal være gældende for denne tandplejeindsats, herunder også med

hensyn til borgernes egenbetaling. Det er en forudsætning, at den

enkelte borger frit kan vælge mellem tandplejetilbud på en

kommunal klinik eller i privat regie, uanset om kommunen tilbyder

tandpleje på offentlig klinik.

Et ANDET MINDRETAL (socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med de af mindretallet

stillede og tiltrådte ændringsforslag.

Mindretallet beklager meget den manglende forståelse for en

forebyggende tandpleje, ministerens lovforslag udtrykker.

Børnetandplejen har i de forløbne år vist sig at være en stor succes

såvel helbredsmæssigt som økonomisk.

Regeringen har imidlertid foretrukket at indkassere pengene til

statskassen fremfor at udbygge tandplejeordningen til at omfatte

unge, handicappede og ældre. Mindretallet finder den disposition

helt forkert, ikke mindst set i forhold til, at regeringen har

tilsluttet sig WHOs sundhedsprogram »Sundhed for alle år 2000«.

Mindretallet ønsker, at den offentlige tandpleje udvides med en

obligatorisk ungdomstandpleje, således at de gode resultater, der

er opnået i børnetandplejen, følges op indtil det tidspunkt, hvor

alle børns tandsæt er helt udvokset, og således at de omskiftelige

forhold, mange børn er udsat for i alderen 16-20 år, ikke

medfører, at de gode tandlægevaner fra børneårene sættes over

styr.

Mindretallet konstaterer endvidere, at en række stærkt handicappede

personer og plejehjemsbeboere ikke har mulighed for at udnytte det

almindelige tandplejesystem. Mindretallet ønsker derfor at pålægge

kommunerne at yde disse grupper vederlagsfri forebyggende og

behandlende tandpleje.

Mindretallet ønsker derudover at rette op på de alvorlige sociale

skævheder, der eksisterer i voksentandplejen, og at undgå at nye

sociale skævheder opstår.

Mange borgere har gennem tiderne ikke haft mulighed for at udnytte

det bestående tandplejesystem, og tandstatus for den ældre

befolkningsgruppe er generelt dårlig. Mindretallet ønsker primært,

at alle, uanset om de går regelmæssigt til tandlæge eller ej, med

jævne mellemrum bliver tilkaldt til tandeftersyn, og at alle de,

der ikke regelmæssigt har benyttet tandplejesystemet, tilbydes en

gratis undersøgelse med tilhørende rådgivning enten i en offentlig

klinik eller hos en praktiserende tandlæge. Når det er opklaret,

om en sådan tilskrivning af ikke-brugere af tandplejesystemet er

mulig ved benyttelse af bestående registre, vil mindretallet

foreslå, at der oprettes et tilkaldesystem. Der er imidlertid

grupper af personer, der umiddelbart kan inddrages under en sådan

opsøgende virksomhed. Mindretallet foreslår, at der ved disse

kontakter med det sociale system skal gives et tilbud om gratis

undersøgelse og rådgivning. Det drejer sig først og fremmest om

personer, der overgår til social pension. Der skal herudover gives

tilbud om behandling, som i princippet skal være vederlagsfri,

enten ved at behandlingen udføres vederlagsfrit på de kommunale

klinikker, eller ved at kommunen yder personligt tillæg til den

del af betalingen, der ikke dækkes af tilskud efter

sygesikringsloven. Det vil være nødvendigt at udarbejde faste

retningslinjer for disse tilskud.

Mindretallet foreslår endvidere, at der ydes et lignende tilbud om

undersøgelse og rådgivning til personer, der i længere tid har

modtaget kontanthjælp efter bistandsloven, og her vil overgangen

til varig hjælp efter ni måneders forløb være et passende

tidspunkt. Kommunen skal tilbyde de pågældende gratis behandling.

Blandt kontanthjælpsmodtagerne vil der være to grupper, som det er

særlig ønskeligt at give et sådant tilbud.

Blandt den lidt ældre del af kontanthjælpsmodtagerne vil der være

mange, der af forskellige grunde ikke har udnyttet

tandplejesystemet. Da det er mindretallets opfattelse, at det af

hensyn til forebyggelsen gælder om så hurtigt som muligt at

tilskynde så mange som muligt til at benytte tandplejesystemet,

vil der her være mulighed for at få fat i en gruppe, der har et

stort behov for tandpleje.

Den anden gruppe af kontanthjælpsmodtagere er yngre mennesker, der

allerede har gode tandplejevaner, og som har et velholdt tandsæt

som følge af tilbudene i den offentlige børnetandpleje og den

regelmæssige tandpleje. Der ville ske uoprettelige skader på deres

tandsæt, hvis de i nogle år af økonomiske grunde følte sig fristet

til at spare udgifterne netop til tandpleje. Mindretallet mener

derfor, at der ved overgangen til varig bistandshjælp efter ni

måneders forløb bør tilbydes vederlagsfri tandpleje til disse

personer.

Det er mindretallets opfattelse, at det indberetningssystem, der blev

oprettet i forbindelse med lov om børnetandpleje, har haft stor

betydning for børnetandplejens udvikling, idet man løbende har

kunnet følge effekten af børnetandplejen og styre

ressourceforbruget på en hensigtsmæssig måde. Det er mindretallets

opfattelse, at et sådant evalueringssystem bør udstrækkes til også

at omfatte voksentandplejen.

Endelig mener mindretallet, at ansvaret for styringen af tandplejen

bør overlades til kommunerne. På baggrund af resultaterne fra

børnetandplejen mener mindretallet, at kommunerne selv bør styre

ressourceforbruget i tandplejen. Mindretallet mener derfor ikke,

at der skal gives indenrigsministeren adgang til at fastsætte

regler om anvendelse af ressourcer i den kommunale tandpleje.

Det er mindretallets opfattelse, at udvidelsen af tandplejetilbuddene

skal ske i takt med frigørelse af ressourcer fra børnetandplejen.

Et TREDJE MINDRETAL (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

har som mål en helhedstandpleje med systematisk opsøgende,

forebyggende og behandlende virksomhed.

Forudsætningen herfor er et totalt offentligt tandplejesystem med

offentligt ansatte tandlæger, et system, hvor der ikke er penge

mellem patient og behandler. Dette mål kan der beklageligvis ikke

skabes flertal for i øjeblikket. Mindretallet har derfor med sine

ændringsforslag søgt at tilnærme lovforslaget sine mål og

indstiller derfor lovforslaget til VEDTAGELSE med de af

mindretallet stillede og tiltrådte ændringsforslag.

Som lovforslaget fremstår, vil det ikke medvirke til en udjævning af

de sociale uligheder inden for dette område af sundhedsvæsenet;

det er ikke en lov om tandpleje for hele befolkningen, men alene

for den del af befolkningen, der i forvejen regelmæssigt går til

tandlæge. Mindretallet finder det beklageligt, at ord som

opsøgende virksomhed ikke er indeholdt i lovforslaget.

Mindretallet er enig i lovforslagets intentioner om en styrkelse af

den forebyggende indsats inden for tandplejen, men mindretallet er

uenig i måden, hvorpå intentionerne søges opfyldt. En styrkelse af

den forebyggende indsats må ikke ske på bekostning af ydelsen til

behandling. Forebyggelse erstatter ikke påkrævet behandling.

Et FJERDE MINDRETAL (det radikale venstres medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med de af mindretallet

stillede og tiltrådte ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et MINDRETAL (S og SF)

Til § 1

1) Paragraffen affattes således

»§ 1. Tandplejens mål er at give hele befolkningen et sammenhængende

tilbud om opsøgende virksomhed, forebyggelse og behandling.

Tandplejesystemet skal i kombination med hensigtsmæssige

tandplejevaner hos befolkningen sikre udviklingen af sunde tænder,

mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele

livet.«

Til § 2

2) I stk. 1 ændres »børn under 16« til: »børn og unge under 20«.

Af INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, KrF og

FD)

3) I stk. 1 ændres »børn under 16« til: »børn og unge under 18«.

Af et MINDRETAL (RV), tiltrådt af et MINDRETAL (S og SF)

4) Stk. 2 udgår.

Af INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af et MINDRETAL (KF, V, KrF og FD)

5) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Børn under 16 år, der har adgang til kommunal tandpleje

efter bestemmelsen i stk. 1, kan udmeldes af den kommunale

tandpleje, såfremt de ikke ønsker at benytte det kommunale

tandplejetilbud, jfr. stk. 5 og 6.«

Af et MINDRETAL (S og SF)

6) Stk. 3 udgår.

Af INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, KrF og

FD)

7) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Unge på 16 og 17 år kan selv vælge, om de ønsker at modtage

det kommunale tandplejetilbud på kommunal klinik eller hos privat

praktiserende tandlæge, jfr. dog stk. 4 og § 3.«

8) I stk. 4 ændres ordet »børnetandpleje« til: »tandpleje«.

Af et FLERTAL (S, SF og RV)

9) Stk. 5 og 6 udgår.

Til § 3

Af et MINDRETAL (S og SF)

10) Paragraffen affattes således

»§ 3. Den kommunale børnetandpleje skal tilbydes på offentlige

klinikker.«

Af INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, KrF og

FD)

11) Ordet »børnetandpleje« ændres til: »tandpleje«.

Til § 4

Af et MINDRETAL (S)

12) Paragraffen affattes således

»§ 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri forebyggende og

behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat

førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun

vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med en persons

overgang til social pension tilbyde den pågældende en vederlagsfri

undersøgelse af tandtilstanden og rådgivning i tilknytning hertil.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en person, der overgår til

varig hjælp efter bistandsloven, en vederlagsfri undersøgelse af

tandtilstanden og behandling og rådgivning i tilknytning hertil.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den i stk. 1-3 nævnte

tandpleje såvel på offentlig klinik som hos privat praktiserende

tandlæge eller klinisk tandtekniker, således at den enkelte selv

kan vælge mellem tandplejetilbuddene. Dog skal tilbud om

undersøgelse og rådgivning alene gives på offentlig klinik og hos

privat praktiserende tandlæge.«

Af et MINDRETAL (SF)

13) I paragraffen ændres efter »kommunalbestyrelsen« ordet »kan« til

»skal«.

14) Som stk. 2 indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle personer over 67 år

en systematisk forebyggende og behandlende tandpleje.«

Af INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, KrF og

FD)

15) Som stk. 2 indsættes

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager

et tandplejetilbud efter stk. 1, selv skal betale en del af

udgiften til tandplejen. Egenbetalingen kan maksimalt udgøre samme

procentvise størrelse som den, der er gældende efter de regler,

der fastsættes i henhold til lov om offentlig sygesikring, jfr. §

6.«

Til § 5

Af et MINDRETAL (S og SF)

16) Paragraffen affattes således

»§ 5. Nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale

tandpleje, jfr. §§ 2 og 4, fastsættes af indenrigsministeren efter

forhandling med Kommunernes Landsforening, Københavns og

Frederiksberg kommunalbestyrelser og Amtsrådsforeningen i

Danmark.«

Ny paragraf

Af et MINDRETAL (SF)

17) Efter § 5 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Retningslinjer for de kommunale tandplejeklinikkers indretning

og drift fastsættes af sundhedsstyrelsen, jfr. § 2 og § 4.«

Til § 6

Af et MINDRETAL (S)

18) Paragraffen affattes således

»§ 6. Den offentlige sygesikring yder tilskud til tandpleje efter

reglerne i lov om offentlig sygesikring til personer, som ikke er

omfattet af det lovpligtige tilbud om kommunal børnetandpleje

efter § 2, omsorgstandpleje efter § 4, stk. 1, eller

undersøgelsestilbud efter § 4, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Personer, der modtager social pension, ydes endvidere

tilskud til tandpleje, bortset fra den i § 4, stk. 2, omhandlede

vederlagsfri tandpleje, i henhold til lov om social pension.

Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, hvorefter

tilskud ydes efter faste retningslinjer.

Stk. 3. Personer, der modtager varig hjælp efter bistandsloven, ydes

endvidere tilskud til tandpleje, bortset fra den i § 4, stk. 3,

omhandlede vederlagsfri tandpleje, i henhold til bistandsloven.

Socialministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. De privatpraktiserende tandlæger er pligtige at etablere en

opsøgende virksomhed, således at hele befolkningen reelt tilbydes

tandpleje.«

Af et MINDRETAL (SF)

19) Paragraffen affattes således

»§ 6. Den offentlige sygesikring yder tilskud til tandpleje efter

reglerne i lov om offentlig sygesikring til personer, som ikke er

omfattet af det lovpligtige tilbud om kommunal tandpleje efter § 2

eller § 4.

Stk. 2. De privatpraktiserende tandlæger er pligtige at etablere en

opsøgende virksomhed, således at hele befolkningen reelt tilbydes

tandpleje.«

Af INDENRIGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, KrF og

FD)

20) Paragrafhenvisningen »§ 2, stk. 3, eller« udgår.

Af et MINDRETAL (SF)

Ny paragraf

21) Efter § 6 indsættes i kapitel 1 som ny paragraf

»§ 02. På erhvervsvirksomheder, hvor arbejdsforholdene indebærer

risiko for sygdomme i mund, tænder og kæber, skal de ansatte

sikres en systematisk tandpleje, som skal ydes i overensstemmelse

med reglerne for bedriftssundhedstjenesten.«

Til § 9

22) Paragraffen affattes således

»§ 9. Kommunalbestyrelser og amtsråd er forpligtet til efter regler

fastsat af sundhedsstyrelsen at afgive oplysninger om virksomheden

i medfør af denne lov.«

Af et MINDRETAL (S)

Ny paragraf

23) Efter § 9 indsættes som ny paragraf

»§ 03. Indenrigsministeren fastsætter regler om evaluering af såvel

børne- og ungdomstandplejen som voksentandplejen i Danmark.«

Til § 11

24) Paragraffen affattes således

»§ 11. Kommunerne afholder de med den kommunale børnetandpleje, jfr.

Betænkning over lovforslag 1985 104 Valid

Nr BTL 104

Betænkning over Forslag til lov om tandpleje m.v.

Nr L 104 1985-86, 1. samling Blad nr 1080

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19860526

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →