1985 BTL 103 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM TILSKUD TIL KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER (ÆNDRING AF TILSKUD FOR 1986 OG 1987) NR L 103 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 310

Bilag 1

Nogle af kommunaludvalgets spørgsmål vedrørende lovforslaget til en

række ministre og disses besvarelser heraf

Spørgsmål 11

Omfatter afgiften af anlægsarbejder også projekter, som regeringen

særligt har tilskyndet kommunerne til, enten ved at godkende

låntagning uden for lånerammerne eller ved at påbyde kommunerne at

udføre dem?

Svar

Tilskudsnedsættelsen omfatter også de omtalte anlægsarbejder.

Spørgsmål 28

Der ønskes en kommentar fra energiministeren til brevet fra

Frederiksværk kommune af 5. december 1985 (L 103 bilag 3).

Svar

Energiministeriet godkendte den 28. februar 1983 delplan for

Frederiksværk kommune, der medfører, at den kollektive

varmeforsyning i Frederiksværk kommune skal baseres på

overskudsvarme fra Det danske Stålvalseværk I/S. Det fremgår

endvidere af godkendelsen, at i de perioder, hvor der ikke kan

leveres den fornødne mængde overskudsvarme, suppleres forsyningen

fra kommunens nuværende fjernvarmecentraler samt fra en af

delplanforslaget omfattet kul- og oliefyret fjernvarmecentral.

Energiministeriet er bekendt med, at den kul- og oliefyrede

fjernvarmecentral nu planlægges omlagt til en halmfyret

fjernvarmecentral. En sådan omlægning svarer til

energiministeriets retningslinjer på området.

Udbygningen af fjernvarmenettet i Frederiksværk er et

samfundsøkonomisk fordelagtigt projekt. Energiministeriet har

hidtil tilskyndet til anvendelse af overskudsvarme, som er højt

prioriteret i varmeplanlægningen. Anvendelse af overskudsvarme

indebærer således betydelige valutabesparelser og

miljøforbedringer.

Projekter af denne art er også omfattet af lovforslagets

bestemmelser.

Spørgsmål 30

Kan ministeren for offentlige arbejder oplyse om, hvilke bygge- og

anlægsmæssige udgifter Nyborg kommune bliver tvunget til at

foretage i 1986 som følge af færgeudlægningen? Merudgifterne bedes

konkretiseret via henvendelse til Nyborg kommune.

Svar

Som loven om udbygning af færgefarterne over Store Bælt foreligger i

dag, bliver Nyborg kommune ikke påført nogen bygge- og

anlægsmæssige udgifter.

Som følge af en drøftelse i udvalget om offentlige arbejder er der

bebudet et lovforslag om ændring af anlægsloven. Ændringen drejer

sig om overføringen af Storebæltsvej. Nyborg kommunes

økonomiudvalg har i den forbindelse ved brev til ministeren for

offentlige arbejder af 28. oktober 1985 åbnet mulighed for et

tilskud til anlægget. Merudgiften udgør i alt ca. 8,2 mill. kr.,

men en endelig fordeling af udgiften mellem staten og kommunen er

endnu ikke foretaget.

Spørgsmål 35

Skal der betales afgift af anlægsudgifter, der bygger på EF-støtte?

Svar

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger side 7, omfatter

beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen den enkelte

(amts)kommunes samlede bruttoanlægsudgifter og -tilskud i

regnskabsåret 1986 ekskl. udgifterne til jordforsyning på kontiene

0.01.-0.05.

Der sondres således ikke mellem projekter, der modtager, henholdsvis

ikke modtager, støtte fra EF.

Spørgsmål 41

Hvorledes er retstilstanden, når flere kommuner i fællesskab indgår

aftale om et fælles projekt og en eller flere af disse kommuner

med henvisning til afgiften af anlægsudgifter ønsker udskydelse

heraf, mens andre ønsker at fastholde sådanne aftaler? Vil der

foreligge en force majeure-situation?

Svar

Spørgsmålet kan ikke besvares generelt, da retsstillingen helt

afhænger af indholdet af de indgåede aftaler. Nye eller forhøjede

afgifter, skatter m.v. vil dog næppe kunne betragtes som force

majeure. Hvis flere kommuner har indgået aftale om gennemførelse

af et anlægsarbejde, vil den enkelte kommune således næppe kunne

kræve anlægsarbejdet udskudt, medmindre dette har hjemmel i

aftalen eller der i øvrigt er enighed herom mellem kommunerne.

Spørgsmål 48

Omhandler lovforslaget anlægsudgifter, som afholdes af f.eks.

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen eller Kommunedata?

Svar

Lovforslaget omhandler ikke anlægsudgifter afholdt af de i

spørgsmålet nævnte institutioner.

Spørgsmål 49

Indebærer lovforslaget, at en kommune vil kunne lade et projekt

opføre på budgettet som en driftsudgift (tilskud til en privat

eller selvejende institution), som derefter afholder

anlægsudgiften til det konkrete projekt?

Svar

Efter de kommunale konteringsregler skal kommunale tilskud på samme

måde som andre kommunale udgifter konteres efter, om de vedrører

drift eller anlæg. Retningslinjerne for denne kontering er der

redegjort nærmere for i svaret på udvalgets spørgsmål 7.

Et kommunalt tilskud til en privat institution eller en privat skole,

der finansierer anlægsudgifter i de pågældende institutioner, vil

derfor skulle konteres som anlægstilskud i kommunernes

budget/regnskab og vil som følge heraf indgå i

beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen.

Spørgsmål 50

Indebærer lovforslaget, at kommunale investeringer i el- og

varmeforsyning afgiftsbelægges, mens investeringer i tilsvarende

privatejede forsyningsvirksomheder ikke afgiftsbelægges?

Svar

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger side 7, omfatter

grundlaget for beregning af tilskudsnedsættelsen for den enkelte

(amts)kommune de samlede bruttoanlægsudgifter og -tilskud i 1986

ekskl. udgifterne til jordforsyning på kontiene 0.01.-0.05.

Beregningsgrundlaget omfatter derfor også kommunale investeringer

i el- og varmeforsyning, hvorimod lovforslaget ikke omfatter

investeringer i andre forsyningsvirksomheder.

For så vidt angår tilskudsnedsættelsen vedrørende anlæg på

forsyningsvirksomheder gives der den enkelte (amts)kommune

mulighed for at indregne nedsættelsen i takstgrundlaget, hvis den

ønsker at gennemføre anlægsarbejder i 1986, jfr. også besvarelsen

af spørgsmålene 32, 33 og 39.

Svar på spørgsmål 32, 33 og 39

Ifølge lovforslagets § 10 a, stk. 2, fastsætter indenrigsministeriet

nærmere regler om beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen.

Det er i den forbindelse hensigten at udforme disse regler sådan,

at der gives kommunerne mulighed for at fordele

tilskudsnedsættelsen til de anlægsarbejder, der bestemmer

beregningsgrundlaget, således at kommunerne valgfrit får mulighed

for at indregne tilskudsnedsættelsen i takst- og prisgrundlaget og

således også på aftageren, hvis kommunens anlægsarbejde udføres

som entreprenør for en anden kommune. Samtidig vil der blive

fastsat retningslinjer, som sikrer, at anlægsarbejder, kommunerne

udfører for hinanden, kun indgår i beregningsgrundlaget for den

kommune, som har rekvireret arbejdet.

Som følge heraf vil Skanderborg kommune, jfr. spørgsmål 32, blive

belastet med den tilskudsnedsættelse, der beregnes på Århus

kommunes budget.

Konsekvenserne for Frederiksværk kommunes fjernvarmeprojekt, jfr.

spørgsmål 33, vil være, at der gives mulighed for forholdsmæssigt

at indregne tilskudsnedsættelsen i fjernvarmetaksterne. Det samme

vil gælde for varmecentralen i Klemensker.

Spørgsmål 52

Vil en kommune efter lovforslaget kunne konvertere en anlægsudgift

til etablering af faciliteter til døgnpleje til en driftsudgift

ved at indgå aftale med private firmaer.

Svar

En kommune kan i stedet for at investere selv indgå aftale med f.eks.

en selvejende institution. Lejemål er imidlertid omfattet af

lånereglerne, idet lejeaftaler sidestilles med lån.

Dette begrænser i sig selv i praksis mulighederne for at erstatte

investeringer med lejeaftaler.

Spørgsmål 59

Vil ministeren oplyse beregningsgrundlaget for Københavns kommunes

udgifter på i alt 20 mill. kr. til gårdrydninger? Er

beregningsgrundlaget alene kommunens andel eller den samlede

udgift?

Svar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget side 7, er

beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen den enkelte

(amts)kommunes samlede bruttoanlægsudgift og -tilskud i

regnskabsåret 1986 ekskl. udgifterne til jordforsyning på kontiene

0.01.-0.05.

I modsætning til de anlægstyper, der er nævnt i besvarelsen af

spørgsmål 8 (hvor den enkelte (amts)kommune alene fungerer som

entreprenør for staten), er der her tale om et anlægsprojekt, som

kommunen selv kan beslutte gennemført.

Beregningsgrundlaget omfatter derfor den fulde udgift på 20 mill. kr.

Spørgsmål 60

Vil afgiften af anlægsudgifter på gårdrydninger kunne indregnes i det

beløb, som beboerne skal betale via huslejen?

Svar

I de kommuner, hvor huslejen er markedsbestemt, vil huslejerne som

udgangspunkt ikke blive berørt af tilskudsnedsættelsen og fordeles

på de anlægsudgifter, der indgår i beregningsgrundlaget.

Spørgsmålet om, hvorvidt en fordeling af tilskudsnedsættelsen

medfører en huslejeforhøjelse i de kommuner, der har

omkostningsbestemt husleje, agter indenrigsministeriet at tage op

med boligministeriet.

Spørgsmål 61

Hvilke repressalier vil staten kunne iværksætte over for kommuner,

der som følge af afgiften på anlægsudgifter undlader at afholde

de fornødne udgifter på kontoen »lovpligtige foranstaltninger

efter kloakbekendtgørelsen«?

Svar

Der er ikke i lovforslaget indeholdt særlige bestemmelser om

repressalier over for kommuner eller amtskommuner, der ikke

efterlever de myndighedskrav til den kommunale indsats på

forskellige områder, som er fastsat ved lov, bekendtgørelse m.v.

De repressalier, som måtte komme på tale, vil således følge de

almindelige bestemmelser, der er gældende på det pågældende

område.

Spørgsmål 77

I forbindelse med ministerens kommentarer til henvendelsen fra

Vestegnens kraftvarmeselskab skal udvalget bede om en

fyldestgørende kommentar til pag. 2, næstsidste afsnit, vedrørende

udeblivelse af miljøforbedringer.

Svar

Idet jeg henviser til min kommentar til henvendelse af 6. december

1985 (L 103 - bilag 19) fra VEKS, skal jeg specielt om

miljøspørgsmålet tilføje, at undtagelsen af bindende kontrakter,

jfr. ændringsforslag til lovforslaget, fra tilskudsnedsættelsen

vil lette det omhandlede projekt i forhold til det oprindelige

forslag.

Spørgsmål 78

Vil kommunale anlægsinvesteringer i halmfyr blive belagt med afgift?

Svar

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget side 7, omfatter

beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen for den enkelte

(amts)kommune alle bruttoanlægsudgifter og -tilskud i

regnskabsåret 1986 ekskl. udgifterne til jordforsyning på kontiene

0.01-0.05.

Kommunale anlægsinvesteringer i halmfyr er derfor også omfattet af

beregningsgrundlaget.

Spørgsmål 79

Vil kommunale anlægsinvesteringer i energiprojekter, der efter

ministerens forslag til lov om frikommuner betegnes som ikke

umiddelbart økonomisk attraktive, blive belagt med afgift på 10

eller 20 pct., og vil denne afgift i givet fald kunne gøre sådanne

investeringer endnu mindre økonomisk attraktive?

Svar

Såfremt anlægsbevillingen til det pågældende energiprojekt er

vedtaget inden den 4. december 1985, skal tilskudsnedsættelsen

beregnes som 10 pct. af udgiften, ellers 20 pct., jfr.

lovforslagets § 10 a, stk. 1.

Den særlige tilskudsnedsættelse skal imidlertid kun gælde et år,

hvorfor de omtalte projekter kun gøres mindre attraktive, hvis de

gennemføres i 1986.

Spørgsmål 86

Ider der henvises til finans- og økonomiministeriernes småskrift nr.

47, side 11, 2. afsnit, ønskes det oplyst, på hvilket grundlag

ministeren skønner, at indbetalingerne til staten som følge af

bygge- og anlægsudgiften skønnes at udgøre 1 mia kr. i 1986, samt

hvorledes dette provenu fordeler sig på anlægsarbejder af følgende

art: sygehusbyggeri, plejehjemsbyggeri, energidistributionsanlæg

(fjernvarme- og naturgasnet), skole- og biblioteksbyggeri,

vejanlæg (herunder cykel- og gangstier), miljøforbedrende anlæg

(rensningsanlæg, røgrensningsudstyr m.v.) samt indkøb af

EDB-udstyr.

Svar

Som det fremgår af besvarelsen af det af udvalget stillede spørgsmål

5, vil der med en forudsat andel af anlægsudgifter i 1986 bevilget

før lovforslagets fremsættelse på 60 pct. af samlede

anlægsudgifter i 1986 være tale om et endeligt provenu af

tilskudsreduktionen på mellem 1,0 og 1,2 mia kr.

A conto-indbetalingen i 1986 beregnes med en fælles sats på 10 pct.

af anlægsudgifterne i 1986, som disse fremgår af (amts)kommunernes

budget eller et af (amts)kommunerne inden den 1. april 1986

indsendt revideret anlægsbudget.

Det er imidlertid regeringens opfattelse, at de enkelte

(amts)kommuner ved overvejelserne omkring et revideret

anlægsbudget for 1986 vil tage højde for det forhold, at der for

en del af anlægsudgifternes vedkommende - dem, der er bevilget

efter lovforslagets fremsættelse - ved den endelige beregning vil

blive anvendt en procentsats på 20 fremfor 10. Da de fleste

kommuner må ventes at skulle betale en endelig afgift, der er af

samme størrelsesorden som eller større end 10 pct. af de

budgetterede udgifter i 1986, er det forudsat, at forholdsvis få

kommuner vil benytte sig af adgangen til at indsende revideret

budget.

Spørgsmål 95

Med hvilken begrundelse omfatter lovforslaget en inddragelse på 142

mill. kr. som følge af lægekonflikten i 1984?

Får det ændringsforslag, ministeren bebudede ved 1. behandling af L

103 også betydning for de 142 mill. kr.?

Svar

Som anført i lovforslagets bemærkninger har konflikten givet

amtskommunerne en ekstraordinær forøgelse af de likvide aktiver og

mulighed for tilsvarende ikke-skattefinansierede

aktivitetsudvidelser. Regeringen har fundet, at besparelsen bør

medgå til nedbringelse af den offentlige sektors samlede

budgetunderskud og ikke til aktivitetsudvidelser. Det skal i den

forbindelse understreges, at besparelsen skyldes lovindgrebet i

lægernes overenskomster, hvorfor den i analogi med det sædvanlige

totalbalanceprincip bør tilfalde statskassen.

På mødet i kommunekontaktudvalget den 4. december 1985 fremsatte

Amtsrådsforeningen anmodning om, at inddragelsen af de 142 mill.

kr. i givet fald måtte ske med en fordeling svarende til de

faktiske besparelser i amtskommunerne. På den baggrund indeholder

mit ændringsforslag en fordeling af tilskudsnedsættelsen, så den

svarer til de beregnede besparelser i de enkelte amtskommuner.

Spørgsmål 97

HTs anlægsudgifter omfatter i stort omfang indkøb af busser og

renovering af S-tog. Finder ministeren det rimeligt at sidestille

disse med byggeudgifter, som lovforslaget bebuder afgiftspålagt?

Svar

En statslig regulering af kommunernes økonomi må nødvendigvis - hvis

det skal kunne administreres og ikke binde kommunerne i alle

detaljer - have en vis generel karakter. Alene af den grund bør

der ikke være for mange undtagelsesbestemmelser. Det vil generelt

være en fordel for kommunerne, at det område, der reguleres, er så

bredt defineret, at der gives gode muligheder for omprioriteringer

inden for området.

Spørgsmål 98

HTs anlægsvirksomhed omfatter køb af arbejder hos DSB, f.eks.

sporanlæg, elarbejde m.v. Skal HT efter loven betale afgift til

staten for penge, der er betalt til statsvirksomheden DSB? Finder

ministeren denne pengerotation inden for det offentlige relevant?

Svar

DSB arbejder i flere sammenhænge som entreprenør for

hovedstadsrådet/HT. I princippet kunne HT anvende en anden

(privat) entreprenør på anlægsarbejderne. (Indenrigsministeriet er

dog ikke bekendt med de faktiske muligheder herfor). Af

principielle grunde ville det derfor efter min opfattelse ikke

være rimeligt at undtage visse anlægsudgifter fra loven alene med

den begrundelse, at arbejderne udføres af en anden offentligt ejet

virksomhed.

Spørgsmål 99

En del af kommunernes anlægsudgifter omfatter f.eks. indkøb af

EDB-udstyr, apparatur, hjælpemidler m.v. Vil der, hvis loven

gennemføres, blive taget hensyn hertil ved udregning af afgifterne

til staten?

Svar

Udgifter af den nævnte art bør efter indenrigsministeriets opfattelse

ikke undtages, men indgå i den sum af budgetposter, inden for

hvilken kommunalbestyrelsen vil ønske at omprioritere.

Spørgsmål 110

Vil ministeren undtage de kommunale bygge- og anlægsarbejder, som er

forårsaget af påbud fra arbejdstilsynet om lovliggørelse af

eksisterende byggeri, fra den planlagte afgift?

Svar

Kommunale bygge- og anlægsarbejder, som er forårsaget af påbud fra

arbejdstilsynet om lovliggørelse af eksisterende byggeri, er

omfattet af tilskudsnedsættelsen. Udgangspunktet for beregningen

af tilskudsnedsættelsen er anlægsudgifter og -tilskud i

regnskabsåret 1986, der bogføres på dranst 3 (anlæg) i det

kommunale regnskab.

Spørgsmål 111

Der ønskes en oversigt over mulige andre metoder til at inddrage

1987-reguleringen på, hvis der vedtages en lovgivning, der

afvikler de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner fra

1987 - jfr. bemærkningerne til lovforslaget side 6, venstre

spalte.

Svar

Der er en række muligheder. Den mest enkle metode er, at et beløb

svarende til den beregnede tilskudsnedsættelse indbetales kontant.

Hvis det besluttes, at den kommunale økonomi i fremtiden skal

reguleres efter den såkaldte skattemodel, jfr. herom betænkning

1033: Konjunkturregulering og visse udligningstekniske problemer,

p. 46 ff., vil reguleringen kunne ske gennem - eventuelt

individuelle - nedsættelser af kommuneskatten og en forhøjelse af

statsskatten.

Det vil dog også være muligt at foretage reguleringer ved nedsættelse

af tolvtedelsraterne.

Hvis der under en eller anden form fastholdes et vist statsligt

bidrag til den kommunale økonomi, kan reguleringen ske gennem

nedsættelse af dette bidrag, også selv om den kommunale økonomi i

øvrigt reguleres via skattemodellen.

Spørgsmål 118

Kan ministeren bekræfte, at de 25 mill. kr. lig med 10 års husleje,

som Horsens kommune i 1986 har afsat til »udlån« til et privat

selskab, der har købt en ejendom, hvori kommunen har

hovedbibliotek, ikke vil være omfattet af lovforslagets regler om

statsafgift?

Svar

Da alene anlægsudgifter indgår i beregningsgrundlaget for

tilskudsnedsættelsen, er den nævnte udgift ikke omfattet af

forslaget.

Det skal dog tilføjes, at den konstruktion, Horsens kommune har

valgt, er forholdsvis ualmindelig og forudsætter dispensation fra

lånebekendtgørelsen i det enkelte tilfælde.

Spørgsmål 121

Skal der betales statsafgift af anlægget af et rensningsanlæg, som

forbrugerne via en vandafledningsafgift sparer op til?

Svar

Anlægsudgifter til et rensningsanlæg vil indgå i beregningsgrundlaget

for tilskudsnedsættelsen. Udgifterne vil indgå uden hensyn til,

om de finansieres ved lån eller opsparing.

Spørgsmål 124

Ad svar på spørgsmål 105

Det ønskes af ministeren for offentlige arbejder oplyst, om de ca. 95

km statsveje, Storstrøms amtskommune overtager i forbindelse med

åbningen af Farøbroerne og tilknyttede motorvejsanlæg, bliver

omklassificeret fra statsveje til amtsveje i forbindelse med

overtagelsen.

Svar

Amtskommunen har pr. 1. juli 1985 overtaget 30 km statsvej, der fra

denne dato er klassificeret som amtsvej.

Når Ønslev-Sakskøbing-strækningen åbnes i 1988, overtager

amtskommunen yderligere 17 km statsvej, der hermed omklassificeres

til amtsvej.

Når sidste strækning af Sydmotorvejen, nemlig

Rønnede-Ydby-strækningen, åbnes i 1989, overtager amtskommunen de

resterende 48 km statsvej som motorvej. Dette forudsætter, at

amtsrådet er enigt i et af mig for nogle dage siden fremsat

forslag om, at den 25 km lange strækning fra Vester Egesborg til

motorvejstilslutningsanlægget på Vordingborg-Kalvehave-vejen

opretholdes som statsvej til 1989.

Spørgsmål 125

Ad svar på spørgsmål 30

Kan ministeren for offentlige arbejder oplyse, om Nyborg kommune

overhovedet får afledte anlægsudgifter som f.eks. flytning af

eksisterende anlæg?

Svar

Nyborg kommune får ingen afledte udgifter, der er en følge af

projektet.

Spørgsmål 126

Ad svar på spørgsmål 7

Vil et anlægsarbejde være undtaget fra lovforslaget i sin helhed,

hvis der kun er givet bevilling til projekteringen pr. 4. december

1985?

Svar

Der henvises til ændringsforslaget (nr. 2) fremsendt til

kommunaludvalget med skrivelse af 7. december 1985, hvori det

foreslås, at beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen

omfatter anlægsudgifter i 1986, for hvilke der ikke inden 4.

december 1985 er indgået bindende kontrakt.

Et anlægsarbejde i sin helhed vil derfor ikke være undtaget, hvis der

alene inden 4. deceber 1985 er indgået bindende kontrakt om

projekteringsudgifterne.

Spørgsmål 128

Ad svar på spørgsmål 3

Skal svaret forstås således, at Odense kommune med en samlet

anlægsudgift på 280 mill. kr. skal betale en højere afgift end

Ålborg kommune med en anlægsudgift på 290 mill. kr. fordi Odense

kommune pr. 4. december 1985 kun havde bevilget 65 mill. kr., mens

Ålborg kommune havde bevilget 145 mill. kr.?

Svar

Oversigten i svaret på spørgsmål 3 er ikke længere relevant for

opgørelsen af beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen. Der

henvises til ændringsforslaget (nr. 2) fremsendt til

kommunaludvalget med skrivelse af 7. december 1985, hvori det

foreslås, at beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen alene

omfatter anlægsudgifter i 1986, for hvilke der ikke inden 4.

december 1985 er indgået bindende kontrakt.

Spørgsmål 130

Ad svar på spørgsmål 10

Spørgsmål 10 bedes besvaret.

Svar

Et byggeprojekt, der er opdelt i flere etaper, ville efter

regeringens oprindelige lovforslag give anledning til

tilskudsreduktion på 20 pct., hvis

a) alle etaper udføres i 1986,

b) alle etaper omfattes af en anlægsbevilling, der ikke er vedtaget

før den 4. december 1985.

Derimod ville kun en del af projektet omfattes af 20 pct.-reglen,

hvis der var givet anlægsbevilling til en del af projektet.

Spørgsmål 137

Ad svar på spørgsmål 102

Vil ministeren give eksempler på kommunale udgifter, der ville kunne

placeres som enten drifts- eller anlægsudgifter.

Svar

Af svaret på spørgsmål 112 fremgår, at udgifter til behovsanalyse og

programoplæg for et bygge- eller anlægsarbejde ifølge

indenrigsministeriets retningslinjer kan søges som driftsudgift.

Det fremgår også af svaret, at udgifterne efter

indenrigsministeriets opfattelse ikke i alle tilfælde valgfrit kan

afholdes som enten en driftsudgift eller en anlægsudgift, idet

udgifternes karakter af at være engangsudgifter af begrænset

varighed og udgifternes størrelse også vil spille en rolle for,

om udgifterne skal afholdes som driftsudgift eller anlægsudgift. I

overensstemmelse hermed kan der forekomme tilfælde, hvor udgifter

til behovsanalyse og programoplæg kan søges enten som driftsudgift

eller som anlægsudgift.

Spørgsmål 139

Ad svar på spørgsmål 101

Finder ministeren det rimeligt, at amtskommunerne skal betale

statsafgift af udgifter til opfyldelse af krav fra arbejdstilsynet

på institutioner overført fra statslig til amtskommunal regie i de

tilfælde, hvor de pågældende krav ikke har været opfyldt af staten

ved overførslen jfr. brev af 6. december 1985 fra Frederiksborg

amtsråd?

Svar

Idet man skal henvise også til svaret på spørgsmål 116, skal

regeringen som udgangspunkt slå fast, at kommunerne inden for

deres område altid vil kunne stå over for udgiftskrævende

begivenheder, som de ingen kontrol har over, men som de alligevel

forventes at tilpasse inden for de økonomiske rammer, der

foreligger.

Regeringen har på kommunekontaktudvalgets møde den 4. december 1985

tilkendegivet, at den vil se på, om myndighedskravene specielt i

1986 kan siges at sætte kommunerne og amtskommunerne i en klemme,

og regeringen vil anmode ministerier og styrelser om at være

opmærksomme på (amts)kommunernes særlige omkostninger ved

opfyldelse af myndighedskrav i 1986.

Spørgsmål 141

Ad svar på spørgsmål 35

Kan ministeren bekræfte, at den pågældende EF-støtte i forvejen er

fratrukket i de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner?

Svar

Modregning af tilskud fra EFs socialfond i de generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner sker efterfølgende på grundlag af

regnskabsmæssige oplysninger. Senest er de generelle tilskud

reguleret for EF-tilskud vedrørende 1982. I 1986 vil reguleringen

- ved midtvejsreguleringen i juni måned - blive foretaget på

grundlag af 1983-støtten.

Der er således ikke i de generelle tilskud foretaget nogen regulering

for eventuelle EF-tilskud til projekter, som er opført på

kommunernes anlægsbudget for 1986. Det tilføjes, at der stadig vil

være et betydeligt tilskudselement i EF-støtten for de(n)

kommune(r), som udfører projektet.

Spørgsmål 142

Ad svar på spørgsmål 49

Vil kontingenter fra en kommune til en forening - f.eks. en

kommuneforening - være at betragte som en anlægs- eller

driftsudgift?

Svar

Kontingenter fra en kommune til en forening - f.eks. en

kommuneforening - afholdes som driftsudgift.

Spørgsmål 143

Ad svar på spørgsmål 52

Kan en kommune ved at forhøje plejevederlaget for familiepleje i

praksis konvertere en anlægsudgift til etablering af

døgninstitutioner til en driftsudgift, hvor der i stedet etableres

familiepleje?

Svar

Spørgsmålet må besvares bekræftende. Men det kan ikke tages for

givet, at det er nødvendigt at forhøje plejevederlaget for at få

kapaciteten for familiepleje udvidet.

Spørgsmål 145

Ad svar på spørgsmål 89

Vil sygehusbyggeriet i Åbenrå blive vurderet som et igangværende

eller et planlagt projekt?

Svar

I spørgsmål 89 oplyses, at licitationen vedrørende sygehusbyggeriet i

Åbenrå endnu ikke er tilendebragt. Som følge heraf må det antages,

at der ikke er indgået bindende kontrakt. Under forudsætning heraf

vil sygehusbyggeriet være omfattet af beregningsgrundlaget for

tilskudsnedsættelsen.

Spørgsmål 148

Ad svar på spørgsmål 16

Kan ministeren bekræfte, at Herning kommune har en realvækst fra

regnskab 1984 til budget 1986, der ligger ca. 50 pct. over, hvad

kommunen rent faktisk får i bloktilskud? Ministeren bedes i

bekræftende fald angive, hvilke andre metoder end nedsættelse af

tilskuddene der vil blive brugt, hvis kommunen skal af med mere i

bloktilskud, end den får.

Svar

Det kan oplyses, at realvæksten i Herning kommunes samlede

nettodriftsudgifter fra regnskab 1984 til budget 1986 er i

størrelsesordenen 78 mill. kr., og at statstilskuddet til kommunen

i 1986 efter konjunkturreguleringen for 1986 er i

størrelsesordenen 20 mill. kr.

Det skal imidlertid bemærkes, at forudsætningen for, at der skal

foretages en reduktion i statstilskuddet til Herning kommune, er,

at der sker en realvækst i nettodriftsudgifterne for den kommunale

sektor under et, jfr. lovforslagets § 1, nr. 1, stk. 13. Det er

regeringens klare forventning, at en sådan vækst ikke vil finde

sted. Der er i øvrigt allerede i dag kommuner, hvis tilsvar til

udligningsordninger overstiger deres bloktilskud.

For så vidt angår de metoder, der kan anvendes i forbindelse med en

eventuel tilskudsnedsættelse i 1987, forudsat at de generelle

tilskud er påbegyndt afviklet fra og med 1987, jfr. bemærkningerne

til lovforslaget side 6, venstre spalte, skal jeg tillade mig at

henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 111.

Spørgsmål 149

Ad svar på spørgsmål 35

Når kommuner som følge af statsafgiften opgiver anlægsarbejder i

1986, der har fået tilsagn om EF-tilskud, vil ministeren da lægge

det beløb til de generelle tilskud til kommuner og amtskommuner,

som ministeren ellers ville trække/har trukket fra som følge af de

pågældende EF-tilskud?

Svar

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 141, sker reguleringen i de

generelle tilskud for støtte fra EFs socialfond efterfølgende på

grundlag af regnskabsmæssige oplysninger, dvs. den faktisk

udbetalte støtte. Hvis et projekt bortfalder og bevilget EF-støtte

derfor ikke udbetales, vil fradraget i de generelle tilskud blive

tilsvarende mindre.

Spørgsmål 150

Ad svar på spørgsmål 20 og 22

Kan ministeren bekræfte, at hovedstadsrådet kan spare en del af

afgiften ved at kontere en del af det rullende materiel som

driftsudgift, som det er tilfældet i en række andre kommuner?

Svar

Indenrigsministeriet finder ikke grundlag for at antage, at udgifter,

som i hovedstadsrådets budget er konteret som anlægsudgifter i

forbindelse med regnskabsopgørelsen, vil kunne konteres som

driftsudgifter. Indkøb af rullende materiel til HT (busser og

togvogne m.v.) konteres på anlægsbudgettet/regnskabet.

Spørgsmål 155

Ad svar på spørgsmål 98

Kan ministeren bekræfte, at de omhandlede udgifter helt eller delvis

finansieres af midler, som HT oprindelig har fået fra staten?

Svar

Staten yder et årligt tilskud til hovedstadsrådet i henhold til lov

om hovedstadsområdets kollektive personbefordring. Tilskuddet ydes

som kompensation for hovedstadsrådets overtagelse af det

økonomiske og driftsmæssige ansvar for den regionale

jernbanepersonbefordring, som hidtil blev varetaget af DSB.

Spørgsmålet kan derfor besvares bekræftende.

Spørgsmål 156

Ad svar på spørgsmål 97 og 99

Vil kommunalbestyrelsens prioriteringsmuligheder ikke omfatte det

samlede budgetområde i alle tilfælde?

Svar

Kommunalbestyrelsens omprioriteringsmuligheder omfatter det samlede

budgetområde, bortset fra de lovbundne udgifter.

Spørgsmål 167

Ad svar på spørgsmål 118

Har Horsens kommune fået den omtalte dispensation fra

lånebekendtgørelsen, og medfører det, at andre kommuner også vil

få dispensationer ved lignende konstruktioner?

Svar

Horsens har fået dispensation fra lånebekendtgørelsen med den

begrundelse, at den valgte finansieringsform i realiteten kan

sidestilles med selvfinansiering.

Indenrigsministeriet har ikke taget stilling til, om andre kommuner

på tilsvarende måde vil kunne få dispensation.

Det bemærkes i den forbindelse, at kommunernes tilskyndelse til at

indgå lejeaftaler reduceres, når realrenteafgiftsfritagelsen for

pensionskasser falder bort.

Spørgsmål 170

Hvad forstås i ændringsforslagets § 10 a, stk. 1, ved »bindende

kontrakt«?

Svar

Begrundelsen for ændringsforslaget er, at det ikke findes rimeligt,

at kommunerne skal betale tilskudsnedsættelse af anlægsarbejder,

som de er kontraktligt bundet til at gennemføre.

Et anlægsarbejde er omfattet af en bindende kontrakt, hvis den part,

med hvem kommunen har indgået aftale om udførelse af arbejdet, kan

gøre sanktioner gældende (typisk i form af erstatningskrav), hvis

kommunen ikke overholder kontrakten. Arbejder, kommunerne selv

udfører, vil således være omfattet af afgiften.

Igangværende arbejder, der ikke er omfattet af en bindende kontrakt,

vil også udløse en tilskudsreduktion.

Regeringen mener, at der med dette forslag, som er i overensstemmelse

med Kommunernes Landsforenings ønsker, er fundet en administrerbar

løsning på de problemer i lovforslaget, som de kommunale

organisationer har påpeget, jfr. vedlagte henvendelse.

KOMMUNERNES LANDSFORENING

Den 4. december 1985

Indenrigsministeriet

Indenrigsministeriet har forelagt de kommunale organisationer et

udkast til lovforslag vedrørende ændring af forskellige

lovbestemmelser om tilskud til kommuner og amtskommuner.

Forslaget indebærer en afgift på kommunale anlægsudgifter i 1986 i

form af en bloktilskudsreduktion samt en bloktilskudsreduktion i

1987, som svarer til en eventuel realvækst i kommunernes

driftsudgifter fra 1984 til 1986.

Lovforslagets formål er at tilskynde til, at kommuner og amtskommuner

tilrettelægger deres udgiftspolitik for 1986 med henblik på at

holde uændret aktivitet i forhold til regnskabet 1984 og at

modvirke flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren.

Hvad angår driftsudgifterne, kan landsforeningen være enig i, at

væksten i budgetterne for 1986 for kommuner under et overskrider

regeringens henstilling om uændret aktivitet i forhold til

1984-regnskabet. Landsforeningen deltager gerne i en fornyet

henstilling til kommunerne om at holde uændret aktivitet.

Lovforslaget indeholder som nævnt en bestemmelse om, at kommunernes

bloktilskud nedsættes, hvis kommunerne ikke overholder

henstillingen om uændret aktivitet i forhold til 1984-regnskabet.

Landsforeningen finder, at kun de kommuner, der overskrider

henstillingen om 0-vækst i driftsudgifterne, bør omfattes af de

varslede sanktioner, idet det er urimeligt, at kommuner, der har

overholdt henstillingen, får nedsat deres bloktilskud.

Et problem ved individuelle bloktilskudsbeskæringer er, at

udgangspunktet for beregningen af realvæksten vil føles urimelig

over for nogle kommuner. F.eks. vil kommuner, der overholdt de

daværende henstillinger og gennemførte særlig store besparelser i

1984, have stor risiko for at blive ramt.

Dette kan modvirkes ved at indføre en deponeringsordning for beløbet

i stedet for en indbetaling til staten. Den nuværende

kommunalbestyrelse vil så mærke beskæringen i fuldt omfang, men på

længere sigt vil kommunen ikke få sine økonomiske vilkår

forringet.

En sådan ordning vil give et væsentligt incitament til at overholde

henstillingen, samtidig med at det er lettere at acceptere de

skævheder, som individuelle indgreb vil indebære.

Desuden bemærkes, at de kommunale forsyningsvirksomheder efter

landsforeningens opfattelse ikke bør medtages i beregningen af

realvæksten i driftsudgifterne, idet der uafhængigt af det

kommunale aktivitetsniveau kan være betydelige udsving i

nettoudgifterne, afhængigt af tidspunkt og niveau for

takstfastsættelsen.

Kommunernes Landsforening er endvidere enig med regeringen i, at der

er fare for en overophedning af bygge- og anlægssektoren, hvilket

bl.a. kan konstateres ud fra licitationsresultaterne i kommunerne.

Landsforeningen er derfor også indforstået med, at der må ske en

vis opbremsning i den offentlige anlægsaktivitet i forhold til de

anlægsbudgetter, der er lagt for 1986.

Landsforeningen er enig med indenrigsministeriet i, at byggemodning

bør undtages for afgiften, bl.a. af hensyn til

erhvervsudviklingen. Landsforeningen finder endvidere, at

miljøinvesteringer bør undtages, idet udgifterne til

spildevandsanlæg ikke kan styres af den enkelte kommune, men er

bundet af de miljøkrav, som er fastlagt i amtet og

hovedstadsrådet. Hertil kommer, at der efter ønske fra regeringen

er sket en opprioritering af miljøinvesteringerne, hvorfor det

forekommer urimeligt, at disse investeringer nu skal pålægges en

afgift.

Der er endvidere særlige problemer forbundet med at indføre en

anlægsafgift på kommunale forsyningsvirksomheder. En afgift, der

alene omfatter de kommunale forsyningsvirksomheder, vil indebære,

at brugere af kommunale forsyningsydelser skal betale højere

takster end brugere, der betjenes af ikke-kommunale

forsyningsvirksomheder. Det kan efter landsforeningens opfattelse

ikke være rimeligt med en sådan forskelsbehandling af borgerne,

hvorfor de kommunale forsyningsvirksomheder bør undtages fra

afgiften.

Regeringen lægger op til, at opbremsningen skal ske ved, at der

pålægges kommunerne en anlægsafgift. Landsforeningen finder, at en

eventuel anlægsafgift alene bør omfatte nye anlægsarbejder, idet

kommunerne ikke reelt har nogen mulighed for at stoppe

igangværende anlægsarbejder - i hvert fald ikke uden store

omkostninger. En afgift på igangværende anlægsarbejder må derfor

opfattes som en skat på kommunerne, hvilket landsforeningen finder

uacceptabelt.

Landsforeningen er opmærksom på, at sondringen mellem igangværende og

nye anlægsarbejder kan give anledning til fortolkningsproblemer.

Landsforeningen skal dog pege på, at sondringen kan tilrettelægges

således, at arbejder, hvor der ikke foreligger en bindende

kontrakt, omfattes af anlægsafgiften. Det vil påhvile den

kommunale revision at påse, at afgiften afregnes i

overensstemmelse med de fastsatte regler.

Det forudsættes, at anlægsafgiften kan indregnes i prisen ved

anlægsarbejder, der udføres for andre (f.eks. staten).

Med venlig hilsen

Evan Jensen

/ Peter Gorm Hansen

Spørgsmål 173

Hvor stor vil tilskudsnedsættelsen som følge af anlægsudgifterne

blive for hovedstadsrådets vedkommende, såfremt ændringsforslaget

gennemføres og der i øvrigt ikke sker ændringer i anlægsbudgettet?

Hvor stort er det samlede tilskud til hovedstadsrådet før denne

regulering?

Svar

Hovedstadsrådet har i skrivelse af 4. december 1985 til

kommunaludvalget oplyst, at de samlede anlægsudgifter i 1986 er

skønnet til 412 mill. kr., hvoraf der er indgået bindende

kontrakter for 309 mill. kr. Under forudsætning af

regnskabsmæssige udgifter svarende hertil vil a

conto-tilskudsnedsættelsen til hovedstadsrådet - hvis det ikke

vælger at udarbejde et revideret anlægsbudget - for 1986 udgøre

41,2 mill. kr., dog kun 38,1 mill. kr. beregnet på grundlag af det

til indenrigsministeriet indberettede anlægsbudget.

Ved den endelige afregning i 1987 vil nedsættelsen kunne opgøres til

20 pct. af 412 minus 309 mill. kr. eller 20,6 mill. kr.

Statens tilskud til hovedstadsområdets kollektive personbefordring

udgør i 1985 498,4 mill. kr. og i 1986 (FFL 86) 595,4 mill. kr.

før regulering for L 103.

Spørgsmål 179

Ad svar på spørgsmål 50

Skal svaret forstås således, at statsafgiften belaster taksterne i

kommunale el- og varmeforsyningsvirksomheder, men ikke i

privatejede forsyningsvirksomheder?

Svar

Som det fremgår af besvarelsen af det af udvalget stillede spørgsmål

50, vil der blive givet den enkelte (amts)kommune mulighed for at

indregne en tilskudsreduktion i forbindelse med anlægsudgifter i

forsyningsvirksomhedernes takstgrundlag.

I det omfang en sådan indregning finder sted, vil tilskudsreduktionen

således belaste taksterne i de kommunale virksomheder, hvis

budgetter er indarbejdede i de kommunale budgetter. Lovforslaget

indeholder ikke bestemmelser vedrørende andre

forsyningsvirksomheder.

Spørgsmål 185

Der ønskes en specificeret beregning af provenuet efter ministerens

stillede ændringsforslag.

Svar

Med de af regeringen stillede ændringsforslag er forudsætningerne for

besvarelsen af spørgsmål 86 bortfaldet.

Den samlede tilskudsnedsættelse i 1986 reduceres ved, at

miljøforanstaltninger og byfornyelse fritages, med ca. 200 mill.

kr., baseret på de vedtagne budgetter for 1986.

Følgende gives en oversigt

--------------------------------------------------------------------- Anlæg, budget Tilskudsreduktion 1986 (1) 10 pct. af (1) (2) --------------------------------------------------------------------- Samlede anlæg 10.415 - jordforsyning 845 Oprindelig lovforslag 9.570 ca. 1.000 - miljø m.v. 1.750 Revideret forslag 7.820 ca. 800 ---------------------------------------------------------------------

Regeringen har ikke ved beregningen af den samlede reduktion taget

stilling til størrelsen af den kommunale reaktion.

Man gør opmærksom på, at fristen for at fremsætte ændringsforslag til

finansloven er overskredet, hvorfor ændringer først vil fremkomme

på tillægsbevillingsloven.

Spørgsmål 186

Ad svar på spørgsmål 32

Indebærer ændringsforslaget, at Skanderborg kommune nu friholdes for

afgift?

Svar

Såfremt Skanderborg kommune har indgået bindende kontrakt om

udførelsen af en varmeledning, beregnes ikke tilskudsnedsættelse

af disse anlægsudgifter.

Spørgsmål 187

Skal Herning og Odder kommuner betale en afgift på 20 pct. af den

tilsvarende varmeledning, når der ikke er indgået bindende

kontrakt, selv om det i flere år har været planlagt, at arbejdet

skal påbegyndes i 1986? Gør det i givet fald en forskel, om

beløbet har været optaget på de to kommuners flerårsbudgettering?

Svar

Såfremt Herning og Odder kommuner ikke har indgået en bindende

kontrakt om udførelse af den omtalte varmeledning, beregnes også

tilskudsnedsættelse af de pågældende kommuners anlægsudgifter.

I denne forbindelse har det ikke betydning, at udgifterne har været

optaget på de to kommuners flerårsbudgetter.

Spørgsmål 194

Ad svar på spørgsmål 97

Finder ministeren, at en kommunes budgetter er direkte

sammenlignelige med HTs budgetter? Mener ministeren, at det vil

være muligt for HT at omprioritere med de opgaver, der påhviler

HT?

Svar

HTs (og hovedstadsrådets) opgaver er i sammenligning med kommuners og

amtskommuners få. Dette giver dog ingen større principielle

forskelle i budgetmæssig henseende. De opgaver, som påhviler HT,

fastlægges af HTs politiske myndighed, hovedstadsrådet.

Hovedstadsrådet har mulighed for at fastsætte såvel serviceniveauet

som finansieringen heraf, fordelt på takster og skatteudskrivning,

i det omfang udgifterne overstiger statstilskuddet.

Indenrigsministeriet finder på den baggrund, at der principielt er

omprioriteringsmuligheder inden for hovedstadsrådets/HTs budget.

Spørgsmål 205

Kan det bekræftes, at arbejdstilsynet har givet pålæg om forbedringer

af arbejdsmiljø på institutionen Brejninge under Vejle

amtskommune for ca. 90 mill. kr.? I givet fald ønskes oplyst, om

der er indgået bindende kontrakt om disse arbejder.

Svar

Det er fra den pågældende institution blevet oplyst, at der som led i

den flerårige anlægsplan i 1986 er afsat knap 4 mill. kr. på

anlægsbudgettet til forbedring af standarden på institutionen,

herunder knap 0,5 mill. kr. direkte som følge af påbud om

forbedringer af arbejdsmiljøet fra arbejdstilsynet.

Det er videre blevet oplyst, at der ikke er indgået bindende kontrakt

om disse arbejder.

Bilag 2

En række henvendelser til kommunaludvalget vedrørende lovforslaget og

indenrigsministerens kommentarer hertil

Notat vedrørende den indflydelse, statsafgiften (10 og 20 pct.) på

kommunale anlægsarbejder vil have på kraftvarmeprojektet i

VEKS-området

Formålet med dette notat er dels at redegøre for den tilfældighed med

hvilken de forskellige parter i kraftvarmeprojektet berøres af

anlægsudgiften, dels at pege på de konsekvenser, afgiften kan få

for projektet.

Projektets parter

Kraftvarmeprojektet har i princippet tre parter

1. Producenter af varme.

2. Transmissionsnettets ejer.

3. Distributionsnettets ejere.

De tre parter rammes forskelligt af statsafgiften.

1. Producenterne

Der er 3 slags producenter

A. Kraftværker, der ejes af Københavns belysningsvæsen og Elkraft. De

nye værker, AMV 3 og AVV 1, opføres af Elkraft, der er fritaget

for statsafgiften.

B. Affaldsforbrændingsanlæg, der enten ejes af kommunale

interessentskaber (KARA og Vestforbrænding) eller enkeltkommuner

(Albertslund, Brøndby og Høje-Tåstrup). De førstnævnte er

afgiftsfri, de sidstnævnte pålægges afgift for de arbejder, der er

nødvendige for den ombygning, der må gennemføres a.h.t. den

regionale forsyning.

C. Lokale fjernvarmeværker. Også her skal udføres væsentlige

ombygninger, for at anlæggene kan levere spidslast til det

regionale net. Værkerne ejes dels af kommuner, der rammes af

afgiften, dels af private interessentskaber eller boligselskaber,

der begge er uberørte af afgiften.

Producenterne berøres således forskelligt og helt tilfældigt af

afgiften.

2. Transmissionsnettet

Transmissionsnettet etableres og drives af det regionale selskab VEKS

I/S. Anlægget af transmissionsnettet berøres ikke af afgiften.

3. Distributionsnettet

Distributionsnettet ejes (som fjernvarmecentralerne) dels af private

interessentskaber og boligselskaber, dels af kommuner. Der skal

foretages væsentlige nyanlæg af ledningsnet for at sikre det

planlagte varmeaftag. Udvidelserne af de private (afgiftsfri)

ledningsnet er beskedne. Derimod forestår der meget betydelige

udvidelser af de kommunale net, især i

Hvidovre (150 mill. kr.),

Rødovre (110 mill. kr.),

Albertslund (30 mill kr.) og

Høje-Tåstrup (70 mill. kr.).

Disse anlæg er af vital betydning for VEKS, idet de nye net skal

sikre »opsamlingen« af en lang række mindre varmecentraler, hvoraf

de fleste både med hensyn til fyringsøkonomi og forureningsmæssigt

i dag er af ringe standard. Uden disse anlæg vil op mod 30 pct. af

VEKS' afsætning i de første forsyningsår (1987-1989) falde bort.

Kraftvarmeprojektet vil hermed lide et så betydeligt tab, at en

øjeblikkelig standsning af selskabets aktiviteter alvorligt bør

overvejes.

De særlige vanskeligheder for de kommunale distributionsnet

De distributionsnet, der skal etableres i de forannævnte 4 kommuner

med henblik på sammenkobling af eksisterende mindre

varmecentraler, skal finansieres ved hjælp af prisforskellen

mellem den nuværende produktionspris og VEKS' lavere leveringspris

(puljeprisen). Denne prisforskel var ved planlægningen af

kraftvarmeprojektet så stor, at der ingen vanskelighed var ved at

finansiere de nye ledninger.

De faldende oliepriser har medført, at denne prisforskel er

indsnævret væsentligt.

Hvis statsafgiften på de kommunale ledningsanlæg gennemføres, vil det

økonomiske grundlag for disse være faldet bort. Vælger kommunerne

i denne situation ikke at udføre ledningerne, falder VEKS'

kundeunderlag så drastisk, at kraftvarmeprojektet ikke længere vil

kunne levere til konkurrencedygtige priser. I denne situation vil

det være umuligt at gennemføre projektet.

Konsekvenser af opgivelse af kraftvarmeprojektet

De involverede kommuner må konstatere væsentlige økonomiske tab. Der

er til projektets hidtidige forløb medgået ca. 60 mill. kr. Der er

indgået bindende kontrakter for et beløb på ca. 75 mill. kr.

Herudover er der ført forhandlinger om leverancer og ydelser med

så forpligtende virkning, at et yderligere tab af et tocifret

millionbeløb må anses for givet.

En forventet valutabesparelse på ca. 450 mill. kr./år udebliver.

Besparelsen stammer dels fra en brændselsbesparelse svarende til

125.000 tons olie pr. år og dels fra omlægning af olie til de

billigere kul.

De miljøforbedringer, som nedsættelsen af produktionen på en lang

række mindre velfungerende varmecentraler ville medføre,

udebliver. Det drejer sig bl.a. om en mindskelse af

svovldioxidudslippet på 300 t/år.

Konklusion

Anlægsafgiften bør ikke belaste anlæg, der udføres som et led i

godkendte kraftvarmeprojekter, uanset hvem bygherren

(tilfældigvis) er.

VEKS, den 6. december 1985.

E. Nørgård Petersen

INDENRIGSMINISTERIET

Den 10. december 1985

Kommentar til Notat vedrørende den indflydelse, statsafgiften (10 og

20 pct.) på kommunale anlægsarbejder vil have på

kraftvarmeprojektet i VEKS-området (kommunaludvalget, L 103 -

bilag 19)

I notatet vurderes mulige virkninger for kraftvarmeprojektet af, at

de kommunale parter i VEKS-samarbejdet får en tilskudsnedsættelse

beregnet af de anlægsudgifter, der er iværksat som følge af

samarbejdet.

Der peges på, at samarbejdets forskellige dele påvirkes forskelligt,

fordi samarbejdet finder sted mellem kommunale og private.

Hertil vil jeg gerne indledningsvis bemærke, at det er op til de

kommunale parter at afgøre, om tilskudsnedsættelsen vil få de

konsekvenser, der er beskrevet. Betydningen af samarbejdet må af

de kommunale parter prioriteres i sammenhæng med de aktiviteter,

som kommunerne i øvrigt ønsker at fremme.

Jeg vil også gerne henvise til, at jeg som en konsekvens af de

politiske forhandlinger har fremsat ændringsforslag om, at

budgetterede anlægsudgifter omfattet af bindende kontrakter ikke

indgår i beregningsgrundlaget for tilskudsnedsættelsen. Det ændrer

efter min mening forudsætningerne for de vurderinger, der gives i

notatet, jfr. at det er forudsat, at anlægsarbejder med bindende

kontrakter på i alt ca. 74 mill. kr. er omfattet af beregningen af

tilskudsnedsættelsen.

NØRRE-RANGSTRUP KOMMUNE

Borgmesteren

7. december 1985

Vedrørende afgift på kommunale anlægsarbejder

Nørre-Rangstrup kommune skal herved tillade sig at rejse spørgsmålet,

hvorvidt et industrihus, der opføres af kommunen i henhold til

egnsudviklingsloven, skal være omfattet af nævnte afgift.

Som begrundelse for en fritagelse skal nævnes, at der er tale om et

byggeri, som der i forvejen er truffet lejeaftale med en

industrivirksomhed om. Nørre-Rangstrup kommune ligger i et

egnsudviklingsområde hvor der er al mulig grund til at fremme en

erhvervsudvikling.

Den pågældende virksomhed producerer hhv. en i de seneste år udviklet

slamsluger, der foretager slamafvanding, og en slamsuger med

højtryksspuler. Udviklingsarbejdet og salgsindsatsen har indtil nu

resulteret i, at der er etableret forhandleraftaler og solgt

maskiner i Finland, Sverige, Norge, Vesttyskland, Holland, Belgien

og Østrig. Der er endvidere foretaget salg til Grønland. I januar

eller februar er der demonstration af materiellet i England, hvor

man herefter forventer oprettet et forhandlernet.

Kommunens overslag og budget for industrihuset er forhandlet til

rette med virksomheden, men denne har tilkendegivet, at denne leje

var et maksimum. En afgift på 20 pct. vil således betyde, at man

mister muligheden for at få en industri med op til 25 ansatte.

Med venlig hilsen

C. Jacobsen

borgmester

Til folketingets kommunaludvalg.

INDENRIGSMINISTERIET

Den 9. december 1985

Kommentar til skrivelse af 7. december 1985 fra borgmesteren

i Nørre-Rangstrup kommune

I skrivelse af 7. december 1985 til kommunaludvalget rejser

borgmesteren i Nørre-Rangstrup kommune spørgsmålet om, hvorvidt et

industrihus, der opføres af kommunen og herefter udlejes til

industrivirksomhed, er omfattet af lovforslagets bestemmelser om

en tilskudsreduktion vedrørende komunale anlægsudgifter i 1986.

Borgmesteren anfører, at Nørre-Rangstrup kommune i bekræftende

fald vil miste muligheden for at få en industri med op til 25

ansatte.

Jeg skal i den forbindelse henvise til det til kommunaludvalget

fremsendte ændringsforslag, hvorefter en anlægsudgift vil være

undtaget ved den endelige beregning af tilskudsreduktionen,

såfremt der inden den 4. december 1985 var indgået bindende

kontrakt om anlægsarbejdets udførelse. Jeg skal endvidere henvise

til, at bestemmelsen alene har virkning for anlægsudgifter i 1986,

og at kommunerne derfor vil have mulighed for at undgå eller

reducere tilskudsreduktionen ved at udskyde eller »strække«

anlægsarbejder.

DANSKE ELVÆRKERS FORENING

Den 9. december 1985

Danske Elværkers Forening skal henlede udvalgets opmærksomhed på de

uhensigtsmæssige virkninger, som indenrigsministerens forslag til

lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om tilskud til

kommuner og amtskommuner, L 103, § 10 a, kan få for dele af de

danske elforbrugere.

Forslaget indebærer en »investeringsafgift« for de nødvendige

investeringer, der skal foretages af de kommunale

forsyningsvirksomheder i 1986. »Investeringsafgiften« modregnes i

den enkelte kommunes bloktilskud med 10-20 pct. Konsekvensen er,

at de elforbrugere, der tilfældigvis er bosiddende i kommunale

forsyningsområder, rammes urimeligt hårdt. Det gælder også de

erhvervsmæssige forbrugere.

Der er således tale om en yderligere omkostning, der ensidigt rammer

forbrugere og virksomheder i kommunale forsyningsområder.

Elværkerne, herunder de kommunale elforsyningsvirksomheder, bidrog

den 15. november 1985 efter anmodning fra finans- og

energiministeren med en udskydelse af planlagte bygge- og

anlægsaktiviteter på 378 mill. kr. for at afdæmpe

anlægsaktiviteterne inden for elområdet. De udskydelser, der

således på forsvarlig måde kunne finde sted inden for den

kommunale elforsyning, er foretaget. Dette betyder samtidig, at

øvrige anlægsaktiviteter nødvendigvis må gennemføres i 1986 af

hensyn til det elforsyningsmæssige behov.

Elforsyningens omkostninger, herunder nedsættelsen af den enkelte

kommunes bloktilskud som følge af investeringer i

elforsyningsanlæg, vil efter lov om elforsyning give sig udslag i

højere priser for elforsyningens forbrugere.

De kommunale elforsyninger dækker over 20 pct. af det samlede

elforbrug i Danmark. En lang række forbrugere, som tilfældigvis er

bosat i kommunale forsyningsområder, vil således kunne blive

økonomisk ramt efter lovforslaget. Men lige så væsentligt er, at

forskellige kommunale initiativer på energiområdet vil blive

bremset.

Hensigten med det nuværende lovforslag har efter regeringens

tilkendegivelser været at tilskynde kommunerne til at revurdere og

nedsætte de udgiftspolitiske planer, hvorved tilskudsnedsættelsen

begrænses. Da lovforslaget som ovenfor nævnt har uhensigtsmæssige

virkninger, skal foreningen derfor i lighed med Kommunernes

Landsforening foreslå udvalget, at der indføres en

dispensationsbestemmelse i loven gældende for kommunale

elforsyningsvirksomheder.

Med venlig hilsen

Danske Elværkers Forening

Kresten Leth Jørnø

/ Petter Møller

Til folketingets kommunaludvalg

INDENRIGSMINISTERIET

Den 10. december 1985

Kommentar til skrivelse af 9. december 1985 fra

Danske Elværkers Forening

Som anført i besvarelsen af flere spørgsmål fra kommunaludvalget har

regeringen fundet det ønskeligt at begrænse omfanget af

undtagelsesbestemmelser, dels af administrative grunde, dels af

hensyn til den ønskede generelle opbremsning af offentlige

anlægsudgifter i en situation med »flaskehalsproblemer« og stærkt

stigende licitationspriser.

Indenrigsministeret erkender, at der kan opstå en vis ulighed mellem

forbrugerne i områder med kommunal elforsyning og forbrugere i

områder, hvor elforsyningen varetages af private virksomheder. Man

finder det dog ikke sandsynliggjort, at denne forskel vil være af

nogen stor betydning, idet priseffekten modificeres, hvis

- investeringen helt eller delvis kan forskydes til et senere

regnskabsår,

- der er indgået bindende kontrakter før den 4. december 1985,

- tilskudsreduktionen, som eventuelt udgør 20 pct., kan

lånefinansieres, så priseffekten kun udgør få procent af de anlæg,

der omfattes, og hermed set under et en ubetydelig del af

elprisen.

TVIS

Trekantområdets

Varmetransmissionsselskab I/S

Den 9. december 1985

Med henvisning til den almindelige medieomtale af det forestående

økonomiske indgreb over for kommunale investeringer ønsker

selskabet herved at fremføre nedenstående betragtninger og

indsigelser

Som det er udvalget bekendt, er selskabet i samarbejde med Børkop,

Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner i gang med at

realisere det fælles overskuds-/kraftvarmeprojekt, der er pålagt i

henhold til lov om varmeforsyning og de dertil hørende delplaner.

Projektets gennemførelse - der bl.a. indebærer store

samfundsøkonomiske besparelser, valutabesparelser,

oliefortrængning og ikke mindst væsentlig miljøforbedring ved

reduktion af luftformig svovlforurening - er baseret på en række

anlægsinvesteringer såvel hos selskabet som hos kommunale og

private varmedistributionsselskaber i kommunerne.

Det er imidlertid af stor betydning for projektets positive

gennemførelse, at de planlagte tilslutninger af varmeforbrug

opnås, hvilket er tvivlsomt, såfremt dele af ovenstående

investeringer pålægges nogen form for afgifter.

Såfremt afgiften pålægges de kommunale investeringer, vil dette

endvidere medføre en uacceptabel forskelsbehandling af forbrugere

og have en uheldig virkning i de enkelte kommuner. Som det således

fremgår af foranstående, vil enhver form for investeringsafgift

eller anden omkostningsforøgelse være særdeles uheldig og

uacceptabel for projektets enkeltdele og medføre en for samfundet

uacceptabel forringelse af økonomien i det samlede projekt.

Med venlig hilsen

P. s. v.

S. E. Hansen

/ B. Johannesen

Til folketingets kommunaludvalg

INDENRIGSMINISTERIET

Den 10. december 1985

Kommentar til brev fra TVIS, Trekantområdets

Varmetransmissionsselskab I/S,

af 9. december (L 103 - bilag 78)

TVIS oplyser, at man sammen med Børkop, Fredericia, Kolding,

Middelfart og Vejle kommuner er i gang med at realisere et

overskuds-/kraftvarmeprojekt.

Projektet er tilrettelagt således, at det er tanken, at en del af

investeringerne skal ske hos kommunerne. Det anføres, at det efter

TVIS' opfattelse vil gøre det tvivlsomt, om de kommunale dele af

projektet gennemføres, hvis investeringen pålægges nogen form for

afgift.

Det foreligger ikke oplyst

- hvor store investeringer der er nødvendige i 1986,

- hvor stor en del heraf der er dækket med bindende kontrakter,

- om TVIS eventuelt selv kan udføre arbejdet, eller

- hvilken prisforhøjelse L 103 - med de ovenfor nævnte forudsætninger

- vil medføre for forbrugerne.

Det er således ikke muligt at vurdere, om der er belæg for de

fremførte vurderinger.

DANSK VANDTEKNISK FORENING

Århus, den 9. december 1985

Vedrørende afgiften på kommunale anlægsarbejder

I henhold til samtale og aftale med Kommunernes Landsforening ønsker

Dansk Vandteknisk Forening at fremføre følgende til afgiften

I henhold til lov om vandforsyning (nr. 337 af 4. juli 1985) er

kommunerne i henhold til § 47, stk. 2, forpligtede til at overtage

vandforsyningen i et område, hvis et privat vandværk ikke ønsker

at fortsætte. Ca. 30 vandforsyninger har alene i Århus kommune

benyttet sig af den ret. Derudover findes der i hele landet ca.

150.000 private enkeltanlæg, som er mere eller mindre stærkt

forurenede.

Disse anlæg har kommunerne også pligt til at skaffe rent drikkevand.

Det vil være helt urimeligt, at de nuværende forbrugere skal

betale en ekstra afgift for at skaffe fjerntliggende gårde og

landhuse rent drikkevand.

Hvis et andet privat vandværk kunne overtage forsyningen, ville

arbejdet ikke blive pålagt nogen afgift.

DVF skal sluttelig bemærke, at rent drikkevand må komme i første

række, når der er tale om miljø.

Med venlig hilsen

e. b.

E. Kirkegaard

Til folketingets kommunaludvalg

INDENRIGSMINISTERIET

Den 10. december 1985

Kommentar til skrivelse af 9. december 1985 fra

Dansk Vandteknisk Forening

I skrivelse af 9. december 1985 til kommunaludvalget (L 103 - bilag

79) redegør Dansk Vandteknisk Forening for, hvordan

tilskudsnedsættelsen vil belaste nuværende forbrugere, som skal

betale en ekstra afgift for at skaffe fjerntliggende gårde og

landhuse rent drikkevand. Endvidere henvises til, at private

vandværker ikke pålægges nogen afgift.

For det første skal det påpeges, at vandværkerne ofte har mulighed

for at strække anlægsudgifterne, således at de ikke belastes af

tilskudsnedsættelsen, som kun har virkning for 1986.

For det andet skal det fremhæves, at kommunerne kan vælge at

skattefinansiere tilskudsnedsættelsen.

GRAM KOMMUNE

Kommunalbestyrelsen

Den 9. december 1985

Lovforslag om indgreb i kommunernes økonomi

Gram kommunalbestyrelse gør herved opmærksom på, at der i

indenrigsministeriets cirkulæreskrivelse af 15. marts 1985 og 10.

september 1985 henstilles, at den kommunale budgetlægning for 1986

tilrettelægges efter, at kommunerne holder uændret

aktivitetsniveau i 1986 - forstået derhen, at nettoudgifterne

(summen af nettodriftsudgifter og anlægsudgifter) i 1986 ikke

overstiger nettoudgifterne i 1984-regnskabet med tillæg af de

forventede pris- og lønstigninger fra 1984 til 1985 og fra 1985

til 1986 o.s.v.

I lovforslaget og i de skrivelser, kommunalbestyrelsen til d.d. har

modtaget om beskæringen af kommunens bloktilskud i 1987, er

anført, at det »kun« er stigningen i driftsudgifterne fra 1984 til

1986, der sammenlignes - og beskæres efter.

At man nu kun arbejder med stigningen i driftsudgifterne, er ikke i

overensstemmelse med ministeriets cirkulæreskrivelser - og hermed

henstillingerne.

Ved budgetvedtagelsen - og det store arbejde, der går forud for

budgetvedtagelsen - har kommunalbestyrelsen set nøje på

ministeriets henstilling om stigning i nettoudgifterne fra 1984

til 1986, d.v.s. drifts- og anlægsudgifter under et.

Kommunalbestyrelsen har overholdt henstillingen.

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende, at der nu alene sammenlignes -

og beskæres i bloktilskud efter driftsudgifterne. Det må være

således, at der følges samme grundlag for beskæring af

bloktilskuddene som henstillingerne er givet efter, hvilket er

drifts- og anlægsudgifter under et for såvel 1984-regnskabets

vedkommende som 1986-budgettets.

Kopi af nærværende skrivelse tilstilles Kommunernes Landsforening og

folketingets kommunaludvalg.

P. k. v.

A. Paulsen,

borgmester

/ K. Brøchner Nielsen

kommunaldirektør

Til indenrigsministeriet

INDENRIGSMINISTERIET

Den 10. december 1985

Kommentar til skrivelse af 9. december 1985 fra

Gram kommunalbestyrelse

I skrivelse til indenrigsministeriet af 9. december 1985, hvoraf kopi

er tilsendt kommunaludvalget, anfører Gram kommunalbestyrelse, at

man ikke kan godkende, at den i lovforslaget indeholdte

tilskudsreduktion i 1987 i tilfælde af en realvækst i de kommunale

udgifter fra 1984 til 1986 beregnes på grundlag af

nettodriftsudgifterne alene. Kommunalbestyrelsen henviser herunder

til, at regeringens henstilling vedrørende de kommunale udgifter i

1986 omfatter nettodrifts- og anlægsudgifterne set under et. Man

finder derfor også, at en eventuel tilskudsreduktion i 1987 bør

hvile på en opgørelse af realvæksten i nettodrifts- og

anlægsudgifterne under et.

Jeg skal i den anledning henvise til min kommentar til

Amtsrådsforeningens skrivelse af 5. december 1985, som vedlægges.

Det fremgår heraf, at når realvæksten er foreslået opgjort alene

på grundlag af driftsudgifterne, skal dette ses i sammenhæng med,

at anlægsudgifterne er omfattet af en særlig bestemmelse, fordi en

inddragelse af anlægsudgifterne i realvækstberegningen - på grund

af de svingninger, der nødvendigvis må forekomme i disse udgifter

fra år til år - ville kunne medføre tilfældigheder i

realvækstberegningen og en deraf afledt forskelsbehandling af

(amts)kommunerne.

Lovforslaget vil således kunne føre til et lidt andet resultat, end

henstillingerne for 1986 - der ikke blev efterlevet - ville have

gjort. Budgetåret 1986 er dog ikke begyndt, så de kommunale råd

har tid til at disponere efter lovforslagets indhold.

INDENRIGSMINISTERIET

Den 7. december 1985

Kommentar til skrivelse af 5. december 1985 fra

Amtsrådsforeningen i Danmark

I skrivelse til kommunaludvalget af 5. december 1985 har

Amtsrådsforeningen fremsat en række bemærkninger til det

fremsendte lovforslag (L 103 - bilag 5).

Amtsrådsforeningen anfører i skrivelsen, at man har taget regeringens

ønske om en afdæmpning af anlægsaktiviteten til efterretning.

Amtsrådsforeningen finder imidlertid, at en mere hensigtsmæssig

metode til at afdæmpe anlægsaktiviteten f.eks. ville være at

begrænse anlægsudgifterne til 80 pct. af de budgetterede

nettoanlægsudgifter. Man anfører, at et sådant forslag ville

indebære en garanti for et lavere niveau for bygge- og

anlægsaktiviteten, samtidig med at den lokale prioritering

bevaredes.

Jeg kan ikke tilslutte mig dette forslag. Jeg finder, at forslaget

ville indeholde en væsentlig forskelsbehandling af amtskommuner,

som har lagt forskellig budgetteringspraksis til grund ved

budgetlægningen for 1986. Forslaget ville således være til fordel

for amtskommuner, der har budgetteret anlægsudgifterne højt, mens

amtskommuner, som har lagt en mere forsigtig budgettering til

grund, ville blive ramt. Hertil kommer, at jeg finder det meget

væsentligt, at de samme vilkår er gældende for kommuner og

amtskommuner. Amtsrådsforeningens forslag ville imidlertid ramme

mange især mindre - kommuner med få anlægsarbejder hårdt. Det er

derfor min opfattelse, at den i lovforslaget indeholdte

bestemmelse i større udstrækning tilgodeser den lokale

prioritering.

Endelig skal jeg bemærke, at Amtsrådsforeningens forslag forudsætter

en nedsættelse af nettoanlægsudgifterne.

I det omfang en sådan nedsættelse fandt sted ved forøgelse af

anlægsindtægterne, ville der ikke blive tale om en afdæmpning af

den amtskommunale bygge- og anlægsaktivitet, og dette formål med

lovforslaget ville derfor ikke blive opfyldt.

Amtsrådsforeningen henviser i skrivelsen til, at regeringens

henstilling vedrørende de kommunale udgifter i 1986 omfatter

netto- drifts- og anlægsudgifterne set under et. Man finder derfor

også, at opgørelsen af en eventuel overskridelse bør omfatte

nettodrifts- og anlægsudgifterne under et. Man er endvidere af den

opfattelse, at eventuelle sanktioner ved en overskridelse af

henstillingen i dens helhed bør henføres til de enkelte

amtskommuner, der har overskredet henstillingen.

Når den i lovforslaget indeholdte tilskudsreduktion i 1987 ved en

realvækst fra 1984 til 1986 alene vedrører nettodriftsudgifterne,

skyldes det 2 forhold. For det første, at de (amts)kommunale

anlægsudgifter i 1986 af hensyn til at opnå en lettelse af presset

på bygge- og anlægssektoren er omfattet af en særlig bestemmelse.

For det andet, at en eventuel tilskudsreduktion i 1987 ifølge

lovforslaget delvis vil blive fordelt efter den for den enkelte

(amts)kommune opgjorte realvækst i udgifterne. Mens den enkelte

(amts)kommunes nettodriftsudgifter er stabile over de enkelte år,

gælder dette ikke nettoanlægsudgifterne, som kan være store det

ene år og små det næste år. En inddragelse af

nettoanlægsudgifterne i realvækstberegningen ville derfor kunne

medføre tilfældigheder og en deraf afledt forskelsbehandling af

(amts)kommunerne ved opgørelsen af den stedfundne realvækst.

For så vidt angår Amtsrådsforeningens bemærkninger om, at kun de

amtskommuner, som har realvækst i udgifterne fra 1984 til 1986,

bør være omfattet af en tilskudsreduktion, skal jeg henvise til

lovforslagets bemærkninger. Jeg har imidlertid taget til

efterretning, at der her er tale om et udtrykkeligt og

samstemmende ønske fra de kommunale parter, og har derfor fremsat

et ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter en eventuel

tilskudsreduktion i 1987 for kommunerne henholdsvis amtskommunerne

under et fordeles fuldt ud efter de enkelte (amts)kommuners

realvækst i nettodriftsudgifterne fra 1984 til 1986.

Ved opgørelsen af den enkelte amtskommunes realvækst vil der - som

omtalt i Amtsrådsforeningens skrivelse - i henhold til

ændringsforslaget blive foretaget korrektion for den enkelte

amtskommunes besparelse i 1984 ved lægekonflikten. Derimod vil det

ikke være muligt at opgøre virkningerne for de enkelte

amtskommuner af nye opgaver m.v. Disse virkninger vil derimod

indgå i den samlede opgørelse af amtskommunernes realvækst og

dermed i beregningen af en eventuel afledt tilskudsreduktion.

Amtsrådsforeningen anfører videre, at der i realvækstberegningen bør

tages hensyn til det merudgiftsbehov, der opstår i den enkelte

amtskommune som følge af befolkningsudviklingen. Jeg skal i denne

forbindelse tillade mig at henvise til min besvarelse af det af

udvalget stillede spørgsmål 117.

I tilknytning til lovforslagets bestemmelse om inddragelse af

amtskommunernes besparelser på sygesikringsudgifterne i

forbindelse med lægekonflikten i 1984 anfører Amtsrådsforeningen,

at såfremt beløbet skal inddrages - hvilket man ikke er enig i -

må dette ske på grundlag af besparelsen i den enkelte amtskommune

og ikke - som i lovforslaget - efter beskatningsgrundlag.

Jeg har på baggrund af dette ønske fra Amtsrådsforeningen fremsat

ændringsforslag til lovforslaget, hvorefter inddragelsen sker på

grundlag af den opgjorte besparelse i den enkelte amtskommune.

SØNDERJYLLANDS AMTSKOMMUNE

December 1985

Regeringen har den 4. december 1985 fremsat lovforslag vedrørende den

kommunale økonomi i 1986 (lovforslag nr. L 103).

Lovforslaget har angiveligt til formål dels at dæmpe bygge- og

anlægsaktiviteten, dels at tilskynde kommuner/amtskommuner til at

overholde regeringens henstilling om uændret aktivitetsniveau i

1986 i forhold til regnskabet for 1984.

Sønderjyllands amtsråd skal - for så vidt angår de generelle

kommentarer til lovforslaget - henholde sig til det af

Amtsrådsforeningen i skrivelse af 5. december 1985 til

folketingets kommunaludvalg fremførte.

Amtsrådet ønsker herudover at gøre opmærksom på, at en række særlige

forhold i Sønderjyllands amtskommune har været medvirkende til

stigende driftsudgifter siden 1984.

Der kan f.eks. peges på sygehusområdet, hvor der i de senere år har

været et betydeligt (og stigende) pres, dels p.g.a. en generelt

øget anvendelse af sygehuskapaciteten, dels p.g.a. en ændring i

befolkningssammensætningen, jfr. også Amtsrådsforeningens

skrivelse af 5. december 1985.

Et andet forhold er de merudgifter, der følger af overtagelsen af 37

km hovedlandevej pr. 1. januar 1985 i forbindelse med

færdiggørelsen af den sønderjyske motorvej samt merudgifter som

følge af statsgymnasiernes overførelse til amtskommunerne pr. 1.

januar 1986. Bygningerne kræver væsentlige investeringer p.g.a.

dårlig vedligeholdelsesstand.

Amtsrådet skal endelig gøre opmærksom på, at der efter lovforslagets

tekst samt bemærkningerne hertil pålægges amtsrådet en afgift af

de anlægsarbejder, amtskommunen udfører for staten på de statslige

veje. Dette forekommer helt grotesk og må medføre, at amtsrådet

tager denne aktivitet op til nærmere overvejelse.

Det skal tilføjes, at regeringen åbenbart forudsætter, at udgifterne

til forebyggelse og behandling af AIDS skal afholdes inden for

henstillingens rammer og dermed vil påvirke størrelsen af det

beløb, der i 1987 skal indbetales til staten, hvilket forekommer

ganske urimeligt, ikke mindst på grund af den betydelige

usikkerhed omkring udgifternes omfang.

Med venlig hilsen

Kresten Philipsen,

amtsborgmester

/ Finn Hansen

amtskommunaldirektør

Til folketingets kommunaludvalg

INDENRIGSMINISTERIET

Den 10. december 1985

Kommentar til Sønderjyllands amtskommunes skrivelse af december 1985

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 201

Spørgsmål 201

Er det korrekt som oplyst af Sønderjyllands amtskommune, at

realvæksten bl.a. skyldes overtagelsen af 37 km hovedlandevej, og

hvad er i givet fald lovforslagets økonomiske virkning heraf?

Svar

Sønderjyllands amtskommune har i skrivelse af december 1985 til

folketingets kommunaludvalg bl.a. anført, at overtagelsen af 37 km

hovedlandevej pr. 1. januar 1985 i forbindelse med færdiggørelsen

af den sønderjyske motorvej betyder merudgifter for amtskommunen.

Indenrigsministeriet har ikke nærmere konkrete oplysninger herom,

men skal ikke betvivle amtskommunens oplysning. Lovforslagets

økonomiske virkninger beregnet ud fra dette specielle tilfælde kan

ikke oplyses, da det afhænger såvel af regnskabsresultatet for

1986 for amtskommunerne som helhed som af Sønderjyllands

amtskommunes regnskabsresultat.

Til de øvrige af amtskommunen anførte oplysninger vedrørende vækst i

sygehusudgifter m.v. skal indenrigsministeriet bemærke, at

betydningen af demografiske forskydninger set over så kort tid (2

år) ikke kan antages at have nogen stor betydning. Skulle

beregningerne over realvækst korrigeres herfor, skulle ikke blot

merudgifter i sygehusvæsenet, men også mindreudgifter i andre

sektorer medregnes. Dette er ikke fundet hensigtsmæssigt.

Med hensyn til amtskommunens bemærkninger om afgift på

anlægsarbejder, som amtskommunen udfører for staten, skal henvises

til besvarelsen af bl.a. spørgsmål 8. Det fremgår heraf, at i

tilfælde, hvor en (amts)kommune fungerer som entreprenør for

staten, vil amtskommunens tilskudsnedsættelse kunne påføres

regningen til staten. Amtskommunen holdes altså skadesløs.

DANSK CYKLIST FORBUND

Den 9. december 1985

»Ingen skat på trafikmiljø og ulykkesbekæmpelse«, siger Dansk Cyklist

Forbund.

Dansk Cyklist Forbund foreslår, at også cykelstier og trafiksanering

friholdes for den nye afgift på kommunale anlægsarbejder.

Kommunalvalget var et tydeligt signal til politikerne om at

prioritere miljøet højt. På denne baggrund har regeringen

efterkommet et ønske om at holde miljøinvesteringer uden for

afgiften.

Dette udmærkede princip bør også gælde trafikmiljøet. Her vil en

fritagelse gavne både trafiksikkerheden og folkesundheden.

En foreløbig beregning udført af Dansk Cyklist Forbund tyder på, at

en fritagelse af anlægsarbejder omfattende cykelstier, stilleveje,

omlægning af vejkryds og trafikfælder vil koste staten omkring 50

mill. kr. i 1986.

Hensynet til økonomien kan betales for dyrt i menneskeliv, og med

stigningen til ca. 750 trafikdræbte i 1985 kan der ikke gøres nok

for at forbedre trafikmiljøet i den kommende tid.

Dette er en udtalelse vedtaget på cyklistforbundets

hovedbestyrelsesmøde i Odense søndag den 8. december 1985.

Med venlig hilsen

Gretter Aggernæs,

sekretær i Dansk Cyklist Forbund

Til folketingets kommunaludvalg

INDENRIGSMINISTERIET

Den 10. december 1985

Kommentar til skrivelse af 9. december 1985 fra Dansk Cyklist Forbund

Indenrigsministeriet finder, at det vil være administrativt meget

vanskeligt at undtage udgifter til »trafikmiljø« og

»ulykkesbekæmpelse«, da sådanne udgifter ikke er veldefinerede

eller velafgrænsede. Det er samtidig indenrigsministeriets

opfattelse, at projekter, som af færdselssikkerhedsmæssige årsager

må prioriteres højt, også vil blive prioriteret højt af

kommunerne.

ÅRHUS KOMMUNE

ODENSE KOMMUNE

ÅLBORG KOMMUNE

RANDERS KOMMUNE

ESBJERG KOMMUNE

Den 10. december 1985

Gennem de af regeringen fremsatte lovforslag vedrørende afgift på

anlægsarbejder er der skabt forudsætning for en uacceptabel

forskelsbehandling af de nødvendige investeringer på

energiområdet.

I byer er det almindeligt, at forsyningen sker dels fra selvstændige,

private selskaber og dels fra kommunale virksomheder.

Der er intet logisk grundlag for, at de kommunale

forsyningsvirksomheder, hvis aktiviteter indgår i de kommunale

budgetter, skal pålægges bidrag, medens de selvejende selskaber

ikke skal.

Den forvridning, der herved skabes på salgspriserne for el, varme og

vand, vil få afgørende betydning for såvel industrielle

virksomheder som private brugere, afhængigt af en tilfældig

geografisk beliggenhed.

På et møde afholdt mellem de 5 byer Århus, Odense, Ålborg, Randers og

Esbjerg tirsdag den 10. december d.å. er der enighed om på disse

byers vegne at protestere mod den urimelige forskel, der med

afgiften på 20 pct. skabes for ellers ligeværdige

forsyningsvirksomheder.

Med venlig hilsen

Axel Handevitt-Haar

Lennart Larson

Henning Larsen

Knud Precht

Holger Schrøder

Til folketingets kommunaludvalg

INDENRIGSMINISTERIET

Den 10. december 1985

Kommentar til skrivelse af 10. december 1985 fra Århus, Odense,

Ålborg, Randers og Esbjerg kommuner

I skrivelse af 10. december 1985 (L 103 - bilag 87) anfører de 5

storbykommuner, at regeringens lovforslag vedrørende afgift på

anlægsarbejder skaber forudsætninger for en uacceptabel

forskelsbehandling på energiområdet mellem private selskaber, som

ikke er omfattet af afgiften, og kommunale virksomheder, som er

omfattet. Det anføres, at den prisforvridning, der herved skabes,

vil få afgørende betydning for såvel industrielle virksomheder som

private brugere, afhængigt af en tilfældig geografisk beliggenhed.

Til skrivelsen fra de fem kommuner vil jeg for det første bemærke, at

regeringen med ændringsforslaget til lovforslaget har undtaget de

anlægsprojekter, for hvilke der inden 4. december 1985 forelå en

bindende kontrakt. Igangværende projekter, som fortsætter ind i

1986, samt projekter, der påbegyndes i 1986, og hvor bindende

kontrakt forelå inden 4. december, er således undtaget fra

beregningsgrundlaget.

For det andet vil jeg bemærke, at der for anlægsudgifter af denne art

ofte er mulighed for at strække eller udskyde udgifterne, således

at de ikke belastes af tilskudsnedsættelsen, som kun har virkning

i 1986.

For det tredje må det fremhæves, at tilskudsnedsættelsen vedrørende

energianlæg vil kunne lånefinansieres, således at prisvirkningen

fordeles over en årrække.

Endelig for det fjerde vil jeg mere generelt bemærke, at en statslig

regulering af kommunernes økonomi nødvendigvis - hvis den skal

kunne administreres og ikke skal binde kommunerne i alle detaljer

må have en vis generel karakter. Alene af den grund bør der ikke

være for mange undtagelsesbestemmelser. Det vil generelt være en

fordel for kommunerne, at det område, der reguleres, er så bredt

defineret, at der gives gode muligheder for omprioriteringer inden

for området.

FORENING AF DANSKE PRODUCENTER AF FJERNVARMERØR

UNDER PLAST-SAMMENSLUTNINGEN

Den 10. december 1985

Den danske produktion af præisolerede rør

År Til hjemmemarkedet Til eksport

1984 395 mill. DKK 335 mill. DKK

1985* 550 mill. DKK 385 mill. DKK

1986* 585 mill. DKK 580 mill. DKK

* forventet.

I 1986 forventes omsætningen til danske kommuner at blive på 360

mill. DKK.

Der må forventes en reduktion af investeringerne på min. 20

pct./maks. 100 pct.

Det svarer til en omsætningsnedgang mellem 72 og 360 mill. DKK og en

mindrebeskæftigelse hos rørfabrikanter og underleverandører på

144-720 personer.

Med planerne for den danske fjernvarmeudbygning har producenterne

udbygget deres kapacitet for at kunne klare efterspørgslen. (Her

henvises til bilag 1). Reduktion af deres omsætning og dermed

indtjening vil forringe deres position.

Virkning på eksportsalget

Eksportsalg af fjernvarmeteknologi er meget langsigtet og økonomisk

krævende. En mindreomsætning på hjemmemarkedet kan derfor ikke

umiddelbart erstattes af et større eksportsalg.

Tværtimod vil en forringet indtjening fra det danske marked betyde,

at det økonomiske grundlag for en effektiv indsats på

eksportmarkederne ikke er til stede. Netop nu er de danske

producenter i færd med at skabe kontakter til nye eksportmarkeder

uden for Vesteuropa.

Disse markeder skal på lang sigt tjene som erstatning for det danske

marked, som vil stagnere/falde i og med, at fjernvarmeudbygningen

tilendebringes. Mister producenterne mulighederne for at dyrke

disse markeder, taber de et vigtigt skridt i forhold til specielt

svenske og finske konkurrenter.

Forringede afsætningsmuligheder i Danmark vil derfor i flere år frem

i tiden have en negativ effekt på eksportomsætningen.

Med venlig hilsen

Forening af danske producenter af fjernvarmerør

P. Duerr,

formand

/ O. Thastrup,

næstformand

Til folketingets kommunaludvalg

INDENRIGSMINISTERIET

Den 10. december 1985

Kommentar til skrivelse af 10. december 1985 fra Foreningen af danske

producenter af fjernvarmerør under Plast-Sammenslutningen,

brancheforening for plastindustrien i Danmark siden 1947

I skrivelse til kommunaludvalget af 10. december 1985 har Foreningen

af danske producenter af fjernvarmerør fremsat bemærkninger til

det fremsendte lovforslag (L 103 - bilag 88). Foreningen

forventer, at omsætningen til danske kommuner på 360 mill. kr. vil

reduceres med mellem 20 og 100 pct. som følge af

tilskudsnedsættelsen, beregnet på grundlag af anlægsudgifterne.

Det svarer til en omsætningstilbagegang på mellem 72 og 360 mill.

kr. eller en beskæftigelsesnedgang på mellem 144 og 720 personer.

Foreningen fremhæver, at stabil afsætning på hjemmemarkedet er en

forudsætning for eksportfremgang.

Hertil vil jeg fremføre, at formålet med tilskudsnedsættelsen

beregnet på anlægsudgifter er at mindske flaskehalse i bygge- og

anlægssektoren. Jeg forventer, at en mindskelse af

flaskehalsproblemerne vil komme producenterne af fjernvarmerør til

gode, idet det vil kunne skabe bedre muligheder for at videreføre

den meget betydelige eksportfremgang fra 1985 i de følgende år. En

begrænset reduktion af hjemmemarkedet vil derfor ikke nødvendigvis

bremse en yderligere eksportfremgang.

Bilag

Kommunernes Landsforening

Den 10. december 1985

Til folketingets kommunaludvalg

Folketingets kommunaludvalg har den 8. december 1985 afgivet

betænkning over forslag til lov om ændring af forskellige

bestemmelser om tilskud til kommuner og amtskommuner.

Af betænkningen fremgår, at tilskudsnedsættelsen vedrørende

anlægsarbejder afregnes foreløbig i 1986 og efterreguleres i 1987.

Ved den foreløbige afregning skal den enkelte kommune indbetale 10

pct. af de budgetterede anlægsudgifter eventuelt på grundlag af et

revideret anlægsbudget.

Landsforeningen finder, at også en eventuel anlægsafgift, som man

tager afstand fra, da det er en skat på kommunerne, bør afregnes

efterfølgende i forhold til de faktisk afholdte anlægsudgifter.

Såfremt der indføres en foreløbig afregning, bør det imidlertid

sikres, at den foreløbige betaling kommer så tæt som muligt på den

endelige afregning. Dette opnås ikke ved det foreliggende forslag,

idet såvel igangsatte som ikke-igangsatte anlægsudgifter i 1986

pålægges en a conto-betaling på 10 pct.

Herved bliver kommuner, der alene påregner at færdiggøre igangværende

anlægsarbejder, pålagt en betydelig a conto-betaling, som først

vil blive tilbagebetalt 1 1/2 år senere. Landsforeningen finder

derfor, at en eventuel foreløbig afregning bør ske på grundlag af

en indberetning fra samtlige kommuner vedrørende det reviderede

anlægsbudget for 1986 opdelt på kontraktsbundne og

ikke-kontraktsbundne arbejder. En sådan indberetning vil kunne

gennemføres uden væsentlige administrative ulemper for kommunerne

og vil sikre en langt bedre overensstemmelse med den endelige

afregning.

Landsforeningen finder endvidere fortsat, at en anlægsafgift på

kommunale forsyningsvirksomheder indebærer en væsentlig skævhed

til ugunst for brugere af kommunale forsyningsydelser.

Landsforeningen skal derfor pege på muligheden for, at der på

dette område tages kontakt med de kommuner, der har planlagt

investeringer i de kommunale forsyningsvirksomheder, med henblik

på at opnå en tilkendegivelse om en nedsættelse af

investeringsomfanget. Herved vil de kommunale

forsyningsvirksomheder blive behandlet på samme måde som de øvrige

energileverandører, således at der ikke sker en forvridning i

forhold til brugerne. Landsforeningen er overbevist om, at der ved

en sådan konkret revurdering af investeringsprojekterne vil kunne

opnås en tilfredsstillende opbremsning i forsyningsvirksomhedernes

anlægsudgifter, ligesom tilfældet har været for de private

energileverandører.

Endvidere bemærkes, at der med indførelse af anlægsafgift på

industrihuse, der modtager tilskud i medfør af

egnsudviklingsloven, vil ske en svækkelse af erhvervsudviklingen i

en række svagt udviklede områder.

Landsforeningen må fortsat tage afstand også fra den del af

indgrebet, der vedrører kommunernes driftsbudgettter. Blandt andet

på grund af meget forskellige udviklingstendenser vil loven ramme

kommunerne meget forskelligt.

Endelig skal nævnes, at regeringens meget hyppige indgreb i

kommunernes økonomi med a conto-ordninger, der strækker sig flere

år frem i tiden, er særdeles ødelæggende for kommunernes

muligheder for en blot kortsigtet økonomisk planlægning for slet

ikke at tale om den langsigtede økonomiske planlægning. For den

samlede økonomiske udvikling i såvel kommunerne som landet som

helhed finder man denne mangel på planlægningsmuligheder meget

uheldig.

Med venlig hilsen

Evan Jensen

/ Erling Krarup

Indenrigsministeriet

Kommentar til Kommunernes Landsforenings henvendelse af 10. december

1985

Det skal indledningsvis bemærkes, at Kommunernes Landsforening i

skrivelse af 4. december 1985 til indenrigsministeriet har

erklæret sig »enig med regeringen i, at der er fare for en

overophedning af bygge- og anlægssektoren, hvilket bl.a. kan

konstateres ud fra licitationsresultaterne i kommunerne.

Landsforeningen er derfor også indforstået med, at der må ske en

vis opbremsning i den offentlige anlægsaktivitet i forhold til de

anlægsbudgetter, der er lagt for 1986.

Landsforeningen er enig med indenrigsministeriet i, at byggemodning

bør undtages for afgiften, bl.a. af hensyn til

erhvervsudviklingen. Landsforeningen finder endvidere, at

miljøinvesteringer bør undtages, idet udgifterne til

spildevandsanlæg ikke kan styres af den enkelte kommune, men er

bundet af de miljøkrav, som er fastlagt i amtet og

hovedstadsrådet. Hertil kommer, at der efter ønske fra regeringen

er sket en opprioritering af miljøinvesteringerne, hvorfor det

forekommer urimeligt, at disse investeringer nu skal pålægges en

afgift.«

Landsforeningen udtaler endvidere i den nævnte skrivelse

»Regeringen lægger op til, at opbremsningen skal ske ved, at der

pålægges kommunerne en anlægsafgift. Landsforeningen finder, at en

eventuel anlægsafgift alene bør omfatte nye anlægsarbejder, idet

kommunerne ikke reelt har nogen mulighed for at stoppe

igangværende anlægsarbejder - i hvert fald ikke uden store

omkostninger. En afgift på igangværende anlægsarbejder må derfor

opfattes som en skat på kommunerne, hvilket landsforeningen finder

uacceptabelt.

Landsforeningen er opmærksom på, at sondringen mellem igangværende og

nye anlægsarbejder kan give anledning til fortolkningsproblemer.

Landsforeningen skal dog pege på, at sondringen kan tilrettelægges

således, at arbejder, hvor der ikke foreligger en bindende

kontrakt, omfattes af anlægsafgiften. Det vil påhvile den

kommunale revision at påse, at afgiften afregnes i

overensstemmelse med de fastsatte regler.

Det forudsættes, at anlægsafgiften kan indregnes i prisen ved

anlægsarbejder, der udføres af andre (f.eks. staten).«

Disse synspunkter er i alt væsentligt imødekommet ved regeringens

ændringsforslag.

Landsforeningen har yderligere i skrivelse af 6. december til

kommunaludvalget anført

»1) Det bør sikres, at der ikke betales dobbelt anlægsafgift i de

tilfælde, hvor en kommune gennemfører et anlægsarbejde med

anlægstilskud fra andre kommuner.

2) En række kommuner har fået tilsagn om EF-tilskud til gennemførelse

af anlægsarbejder i 1986. Ifølge udsagn fra en række kommuner må

det formodes, at de fleste af disse projekter vil bortfalde, hvis

de pålægges en anlægsafgift. Landsforeningen skal derfor anbefale,

at disse projekter undtages, således at EF-tilskuddet bevares.

3) Der ønskes en bekræftelse på, at anlægsafgiften kan indregnes i

prisen på de aktivitetsområder, hvor der opkræves takster. Dette

fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger.«

Disse synspunkter har ministeriet kommenteret den 7. december.

Synspunkterne i Kommunernes Landsforenings skrivelse af 10. december

1985 er nye for indenrigsministeriet.

Landsforeningen hæfter sig især ved a conto-ordningen for indbetaling

i 1986.

Det hedder herom i skrivelsen

»Landsforeningen finder derfor, at en eventuel foreløbig afregning

bør ske på grundlag af en indberetning fra samtlige kommuner

vedrørende det reviderede anlægsbudget for 1986 opdelt på

kontraktsbundne og ikke-kontraktsbundne arbejder. En sådan

indberetning vil kunne gennemføres uden væsentlige administrative

ulemper for kommunerne og vil sikre en langt bedre

overensstemmelse med den endelige afregning.«

Indenrigsministeriet skal heroverfor pege på, at indførelsen af et

nyt indberetningssystem vil give administrative problemer, hvilket

foreningen da heller ikke bestrider, idet det i skrivelsen blot

hedder, at disse problemer ikke er »væsentlige«.

Indberetningssystemet vil således forudsætte, at den kommunale

revision har godkendt, at de enkelte projekter, der ønskes

undtaget fra afgiften, er omfattet af bindende kontrakter.

Efter det af regeringen foreslåede system vil denne godkendelse kunne

ske i forbindelse med gennemgangen af regnskabet.

Endvidere bemærkes, at a conto-afregningen tilskynder kommunerne til

at søge at opnå aftaler med kontrahenterne om at »strække« også

arbejder, der er omfattet af en bindende kontrakt.

Landsforeningen tager endelig afstand fra den del af indgrebet, der

vedrører kommunernes driftsbudgetter, blandt andet med henvisning

til, at loven på grund af forskellige udviklingstendenser vil

ramme kommunerne forskelligt.

Indenrigsministeriet skal her henvise til landsforeningens brev af 4.

december, hvori det hedder

»Lovforslaget indeholder som nævnt en bestemmelse om, at kommunernes

bloktilskud nedsættes, hvis kommunerne ikke overholder

henstillingen om uændret aktivitet i forhold til 1984-regnskabet.

Landsforeningen finder, at kun de kommuner, der overskrider

henstillingen om nulvækst i driftsudgifterne, bør omfattes af de

varslede sanktioner, idet det er urimeligt, at kommuner, der har

overholdt henstillingen, får nedsat deres bloktilskud.«

Denne udtalelse har været af afgørende betydning for regeringens

ændringsforslag.

I bilagshæftet er optrykt nogle af kommunaludvalgets spørgsmål

vedrørende lovforslaget til indenrigsministeren, energiministeren

og ministeren for offentlige arbejder samt ministrenes besvarelser

heraf (bilag 1).

Endvidere er optrykt henvendelser til udvalget og

indenrigsministerens kommentarer hertil (bilag 2) samt et notat,

indenrigsministeren anvendte under et samråd vedrørende

lovforslaget (bilag 3).

Bilag 3

Notat til brug ved indenrigsministerens samråd med kommunaludvalget

den 10. december 1985 om AIDS-bekæmpelsen i relation til L 103

Ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 92 og 154, som

vedrører dette forhold, er vedlagt.

1. Ifølge L 103 med ændringsforslag skal der kun ske en

tilskudsnedsættelse for amtskommunerne, såfremt det i 1987 viser

sig, at nettodriftsudgifterne i 1986 overstiger udgifterne i 1984

opregnet til 1986-pris- og lønniveau og korrigeret for

opgaveomlægninger m.m. for amtskommunerne under et.

Det kan altså for det første konstateres, at hvis der i

overensstemmelse med regeringens forventninger ikke bliver tale om

en sådan driftsmæssig overskridelse for amtskommunerne under et,

vil udgifterne i forbindelse med de særlige AIDS-foranstaltninger

ikke spille nogen rolle for tilskuddenes størrelse.

2. Hvis der mod forventning alligevel skulle vise sig at være en

vækst i driftsudgifterne, skal tilskuddene ifølge L 103 med

ændringsforslag nedsættes med et beløb, der svarer til den samlede

overskridelse for amtskommunerne under et. Nedsættelsen skal i

givet fald fordeles mellem de amtskommuner, som har en positiv

realvækst, og proportionalt med disse amtskommuners realvækst

(ekskl. forsyningsvirksomhed).

For det andet fremgår det heraf, at det afgørende ved en eventuel

tilskudsnedsættelse er væksten i den enkelte amtskommunes samlede

nettodriftsudgifter. En sådan vækst kan i praksis vanskeligt

tilskrives særlige forhold vedrørende en enkelt budgetpost.

Herudover kan de konkrete forhold vedrørende AIDS-foranstaltningerne

opdeles i selve udgifterne vedrørende AIDS-bekæmpelsen og i

udligningsordningen.

3. For så vidt angår selve udgifterne må det konstateres, at langt

hovedparten af disse må forventes afholdt i Københavns kommune.

Da Københavns kommune i forvejen har en beløbsmæssigt betydelig

negativ realvækst (fra regnskab 1984 til budgettet for 1986 kan

det reale fald i nettodriftsudgifterne skønnes til 674 mill. kr.

svarende til et fald på 5,6 pct.), vil de særlige AIDS-udgifter i

København ikke realistisk set influere på kommunens tilskud.

For de øvrige amtskommuner må de særlige AIDS-udgifter forventes at

blive af en så beskeden størrelsesorden, at regeringen ikke har

fundet det hensigtsmæssigt at unddrage disse udgifter fra

amtskommunernes almindelige udgiftspolitiske prioritering.

4. Vedrørende selve udligningsordningen: Da det er tanken at kontere

denne udligningsordning på linje med de generelle kommunale

udligningsordninger (dvs. på hovedkonto 8 under finansiering og

dermed ikke som en driftsudgift/-indtægt), vil ordningen ikke øve

indflydelse på størrelsen af en eventuel tilskudsnedsættelse for

den enkelte amtskommune.

Spørgsmål 92

Indebærer lovforslaget, at den amtskommune, som afsætter penge til at

hjælpe især Københavns kommune med bekæmpelse af AIDS, tillige

skal betale 50 pct. af beløbet til staten, hvis den herved får en

realvækst i forhold til 1984?

Svar

Ifølge bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 4, skal der kun ske en

tilskudsreduktion, såfremt nettodriftsudgifterne ifølge

1986-regnskabet realt set overstiger udgifterne i 1984 for

amtskommunerne under et. Den enkelte amtskommunes dispositioner

alene er således ikke bestemmende for en eventuel

tilskudsnedsættelses omfang.

Herudover skal det bemærkes, at der endnu ikke er truffet afgørelse

om udformningen af en eventuel udligningsordning for

AIDS-bekæmpelsen, herunder, om eventuelle tilskud fra andre

amtskommuner til København skal konteres som en driftsudgift (og

hermed indgå i realvækstberegningen) eller udligningsordningen -

som de øvrige kommunale udligningsordninger - skal konteres på

hovedkonto 8, hvorved såvel tilskud som tilsvar udgår af

realvækstberegningen.

Spørgsmål 154

Ad svar på spørgsmål 92.

Er den i spørgsmålet beskrevne automatik korrekt?

Svar

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 92, er den i spørgsmålet

beskrevne automatik ikke korrekt.

Hvis den eventuelle udligningsordning for AIDS-bekæmpelsen - på linje

med de øvrige kommunale udligningsordninger - konteres på

hovedkonto 8, vil ordningen slet ikke påvirke realvækstberegningen

for amtskommunerne.

Skulle udligningsordningen alligevel blive konteret som driftspost,

vil ordningen kun få betydning, i det omfang der i 1987 kan

konstateres en realvækst i nettodriftsudgifterne fra 1984 til 1986

for amtskommunerne under et. Bliver der i overensstemmelse med

regeringens forventninger ikke tale om en sådan samlet vækst, vil

ordningen heller ikke i dette tilfælde påvirke den enkelte

amtskommunes tilskud.

Ordningen vil derfor kun have betydning for en amtskommunes tilskud i

1987, hvis ordningen konteres som driftspost, hvis amtskommunerne

under et har en realvækst i nettodriftsudgifterne, og hvis den

pågældende amtskommune selv har en realvækst i

nettodriftsudgifterne, idet en eventuel tilskudsnedsættelse ifølge

ændringsforslaget fuldt ud skal fordeles efter amtskommunernes

faktiske realvækst.

I dette tilfælde er det dog amtskommunens samlede driftsudgifter, der

er afgørende, og ikke en enkelt driftspost som f.eks. udgifterne

til AIDS-bekæmpelse.

Udvalget har behandlet lovforslaget i flere møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, socialministeren,

boligministeren, energiministeren, finansministeren og ministeren

for offentlige arbejder, i alt 195 spørgsmål, hvoraf der ved

betænkningsafgivelsen var besvaret 133. Udvalget har endvidere

haft samråd med indenrigsministeren.

En del af disse svar vil blive optrykt i et bilagshæfte til

betænkningen.

Udvalget har modtaget mundtlig og/ eller skriftlig henvendelse fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Borgmesteren i Hasle,

Borgmesteren i Odense,

Borgmesteren i Århus,

Dansk Socialrådgiverforening, Københavns amt, Københavns og

Frederiksberg kommune,

Frederiksborg amtsråd,

Fyns amtsråd,

Hovedstadsrådet,

KOMGAS I/ S,

Kommunernes Landsforening,

Københavns kommune,

Nørre-Rangstrup kommune,

Socialpædagogernes Landsforbund, Københavns amt, Københavns og

Frederiksberg kommune,

Storstrøms amtskommune,

Teknisk Landsforbund,

Vestegnens Kraft-varmeselskab og

Århus amtskommune.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres og de frie demokraters medlemmer

af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) siger fortsat

klart nej til lovforslaget.

Mindretallet mener, at regeringen kan opnå sin hensigt, uændret

aktivitet i 1986, ved forhandling og henstillinger uden denne

lovgivning, der indeholder hidtil usete straffeforanstaltninger

over for så at sige alle kommuner og amtskommuner.

Mindretallet vender sig specielt imod, at landets kommuner og

amtskommuner pr. 1. april 1986 skal indbetale et beløb på mellem

800 og 1000 mill. kr. til staten, i form af en a conto-afgift på

10 pct. af budgetsummen både for igangværende og nye bygge- og

anlægsarbejder.

Mindretallet har konstateret under udvalgsarbejdet, at de

ændringsforslag, ministeren på dette område har stillet efter

aftale med det radikale venstre, betyder en økonomisk stramning i

1986 af samme størrelsesorden som ministerens oprindelige forslag.

Det forklarer, hvorfor statsministeren kunne oplyse, at den

økonomiske stramning var af samme størrelse efter aftalen med det

radikale venstre som før denne.

Ganske vist er miljøinvesteringer og udgifter til byfornyelse efter

aftalen undtaget fra afgift, men til gengæld er kommunernes

anlægsarbejder, der udføres af eget mandskab, nu med under

afgiften på 20 pct., uanset om de er påbegyndt, før lovforslagets

fremsættelse. På tilsvarende måde er anlægsarbejder, der udføres

af entreprenører o.lign., men uden en kontrakt med juridisk

bindende sanktionsmuligheder også afgiftspligtige med 20 pct.,

uanset om arbejdet er sat i gang, før lovforslaget blev fremsat.

Lempelsen ved at holde miljø- og byfornyelsesopgaver uden for

afgiften på 10 eller 20 pct. bliver derfor altovervejende betalt

af kommunerne på anden måde.

Socialdemokratiet har hermed fået dokumentation for sin påstand ved

lovforslagets 1. behandling om, at det for regeringen ikke var

hovedformålet at bremse den kommunale bygge- og anlægsaktivitet,

men at hente yderligere op imod 1 mia kr. i komunernes kasser.

Den opbremsning i byggeriet, der påstås at være regeringens

hovedformål med dette betydelige indgreb, kunne være nået på anden

måde uden at kræve kommunale penge indbetalt, f.eks. ved

hensigtsmæssige kvoter for hele eller dele af det kommunale

byggeri. Det ville endda have medført, at man kunne variere

indgrebet, således at der blev lempet i de meget store dele af

landet, hvor der stadig er arbejdsløshed i bygge- og anlægsfagene.

Mindretallet har stillet ændringsforslag om, at en række

investeringer holdes uden for afgift. Det sker i et forsøg på at

overbevise et flertal om, at der er en række særlig uheldige

virkninger på en række områder.

Det er yderst uheldigt at ramme en lang række

varmeforsyningsprojekter både af traditionel og utraditionel art.

Det vil betyde nedskæringer i opførelsen af anlæg til opvarmning

med halm, træflis, biogas, overskudsvarme og andre energikilder,

som vi selv råder over her i landet. Det er særlig uheldigt, fordi

disse anlæg især opbygges i de dele af landet, hvor der ikke er

muligheder for at udnytte kraftvarme, eller hvor

naturgasinvesteringerne er dyre i forhold til afsætningen af

naturgas.

Det er direkte meningsløst at lægge en afgift på 10 eller 20 pct. på

en række kommunale indkøb af driftsmateriel. Det gælder

eksempelvis busser, andre driftskøretøjer, større anskaffelser af

hospitalsudstyr, EDB-materiel, inventar til skoler o.lign. Disse

køb er ikke byggeri eller anlæg i almindelig forstand, men

belægges med afgift, fordi de i mange tilfælde opføres på

kommunens konti for byggeri og anlæg.

Der er andre eksempler af lignende art, hvorom der henvises til

ændringsforslagene og bemærkningerne dertil.

Det beløb på 800-1000 mill. kr., der skal indbetales til staten den

1. april 1986, tilbagebetales ikke for det store beløbs

vedkommende, der tilbageholdes i form af en endelig 20 pct.

afgift, af opgaver, der sættes i gang efter 4. december 1985 eller

udføres af kommuner eller entreprenører uden bindende kontrakt.

Den resterende del af beløbet tilbagebetales i sidste kvartal af 1987

uden renter og er derfor i realiteten en rentefri tvangsopsparing

på nogle hundrede millioner kroner over mere end 11/2 år.

Der er for socialdemokratiet ingen tvivl om, at denne del af

indgrebet vil betyde en nedskæring af de kommunale investeringer i

1986, og at det vil betyde en større arbejdsløshed i form af færre

ansatte både håndværkere og entreprenører samt i kommunerne.

Dertil kommer, at afgiften i en lang række tilfælde vil betyde

stigende afgifter og priser i dele af den kollektive trafik, i

offentlige forsyninger, i nye daginstitutioner og andre steder.

Afgiften skal i disse tilfælde helt eller delvis betales af

forbrugerne.

En lang række uheldige virkninger af lovforslaget er beskrevet i det

store antal henvendelser, der til trods for den helt urimeligt

korte behandlingstid er kommet. En anden række af skævheder og

urimeligheder fremgår af de svar på udvalgets spørgsmål, der

fremkom inden betænkningsafgivelsen.

Til slut skal det anføres, at ændringsforslaget fra

indenrigsministeren om at lade hele straffebetalingen for en

eventuel overskridelse af ministerens meget stramme ramme for

driftsudgifterne i 1986 betale af de kommuner, der efter

indenrigsministerens beregninger overskrider rammen, ikke på nogen

måde kan administreres retfærdigt. Det er ikke muligt at lave en

objektiv beskæring, der tager rimeligt hensyn til vækst eller

tilbagegang, til ændringer i befolkningssammensætningen, til de

meget store forskelle i likviditet eller til andre forhold, der

giver store forskelle i de enkelte kommuners vilkår.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis og venstresocialisternes

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved

3. behandling, idet følgende bemærkes

Mindretallet finder det uacceptabelt, at udvalgsarbejdet har måttet

foregå i en weekend med den konsekvens, at en række spørgsmål ikke

har kunnet besvares eller i det mindste ikke har kunnet besvares

fyldestgørende, idet de enkelte kommuner har holdt lukket i

weekenden.

Disse arbejdsbetingelser er så meget desto mere kritisable, fordi

lovforslaget ikke nødvendigvis behøver at være færdigbehandlet

inden en bestemt tidsfrist, og fordi regeringen gennem længere tid

har kunnet forudse, at lovforslaget ville blive fremsat.

Det er således ukorrekt, at regeringen har måttet afvente kommunernes

budgetlægning samt en bearbejdning heraf, idet lovforslaget

tværtimod er opbygget på den måde, at det opsuger købekraft fra

den kommunale sektor, helt uanset om kommunerne overholder

regeringens henstilling eller ej.

Havde regeringen ikke valgt at lade det økonomiske indgreb afvente

kommunalvalgene den 19. november 1985, kunne lovforslaget, hvis

væsentligste indhold er at opsuge midler fra kommunerne uanset

deres budgetlægning, have været fremsat for længst.

Generelt skal det især påpeges, at indgrebet over for kommunerne er

rettet mod anlægsudgifterne i deres helhed, selv om regeringen

primært har peget på den »overophedede« byggesektor som mål for

indgrebet. Dette var tydeligt allerede med lovforslagets

oprindelige udformning, men det er blevet så meget desto klarere,

efter at ministeren har fremsat ændringsforslag, som fritager

byfornyelse og sanering, men fastholder andre investeringer som

f.eks. ejendomskøb og køb af busser, S-tog m.v. under

afgiftspligten. Det vil sige, at der skal betales afgift af

investeringer, som på ingen måde kan siges at belaste bygge- og

anlægssektoren.

Det samme gør sig gældende med inddragelsen af kommunernes egne

anlægsprojekter under afgiftspligten på 20 pct., idet disse

udføres af - indtil videre - fast ansat personale og således

heller aldrig har været underlagt den fleksibilitet, som gør

bygge- og anlægssektoren »overophedet«.

Tværtimod risikerer et stort antal offentligt ansatte bygge- og

anlægsarbejdere deres afsked, idet de i en række tilfælde vil

blive beskattet med en afgift på 20 pct., som kommunerne skal

betale til statskassen. Når dertil kommer, at materialer, som de

skal arbejde med, vil blive påført en tilsvarende afgift, vil de

kun kunne udføre deres arbejde under store ekstraudgifter for

kommunerne, også i de tilfælde, hvor lønudgiften opføres som

driftsudgift. Der ligger derfor en væsentlig økonomisk motivation

for kommunerne til at afskedige dem.

Entreprenørforeningens mindre pessimistiske skøn over

beskæftigelsesudviklingen efter de af ministeren stillede

ændringsforslag skal derfor sammenholdes med, at der til gengæld

vil blive øget arbejdsløshed inden for den offentlige del af

bygge- og anlægssektoren.

Det radikale venstres figenblad, som bl.a. omfattede friholdelsen af

anlægsudgifter, hvorom der var indgået bindende kontrakt, har

derfor kun som konsekvens, at kommunernes bidrag til det

økonomiske indgreb opkræves på en anden måde, og ikke at

kommunerne tilsammen skal bidrage med et mindre beløb til

statskassen. Til gengæld for friholdelse af udgifterne, hvorom der

er indgået bindende kontrakt, inddrages nemlig alle igangværende

aktiviteter, uanset om der forelå anlægsbevilling pr. 4 december

1985 eller ej, under 20 pct.-afgiften. Virkningen af dette

figenblad er derfor begrænset, idet det må formodes, at kommunerne

i forvejen ville være tilbøjelige til at gennemføre arbejder med

bindende kontrakt for at undgå eventuelle sanktioner, bøder eller

erstatninger.

I særlig grad skal det fremhæves, at den foreslåede opkrævningsform

for afgiften af anlægsudgifter stiller kommunerne i en urimeligt

vanskelig situation, idet de allerede umiddelbart efter den 1.

april 1986 skal indbetale et beløb til indenrigsministeriet alene

på baggrund af det nuværende eller et revideret budget og helt

uanset, om de i praksis afholder budgetterede udgifter eller ej.

Der er således tale om en i forhold til afholdelsen af de

afgiftspligtige udgifter fremrykket indbetaling med alvorlige

likviditetsproblemer til følge.

Værre bliver det, når der anvendes et udvidet a

conto-beregningsgrundlag i forhold til det endelige

beregningsgrundlag, som vil ligge til grund for den endelige

opgørelse i sensommeren 1987, idet der også skal betales a

conto-afgift med baggrund i anlægsudgifterne på bindende kontrakt,

uanset at disse efter ændringsforslagene helt fritages fra afgift

i den sidste ende. Eksempelvis vil en kommune, som udelukkende har

anlægsudgifter på bindende kontrakt, og som enhver derfor kan se

ikke skal betale en øre i afgift, alligevel indbetale et a

conto-beløb svarende til 10 pct. af den samlede anlægsudgift, og

dette beløb får kommunen først retur i tre rater i månederne

oktober, november og december 1987 - uforrentet.

Hvad angår forsyningsvirkningerne, især anlægsudgifter til

realiseringen af varmeplaner, vil den påførte afgift kunne

indregnes i varmepriserne, hvorved konkurrencedygtigheden over for

tilsvarende private forsyningsselskaber forringes, idet private

selskaber ikke pålægges en tilsvarende afgift. Dette kan indebære,

at planlagte varmeplaner ikke mere vil være rentable, selv om de

ud fra såvel energipolitiske som betalingsbalancemæssige

synspunkter måtte være en fordel. Denne del af afgiften virker

derfor stik modsat regeringens erklærede hensigt om at bedre

betalingsbalancen og opfylder udelukkende et ikke erklæret formål

om at begrænse kommunernes råderum.

Konsekvensen af lovforslagets gennemførelse vil være en lang række

absurditeter for mange kommuner. Som eksempler kan nævnes, at

flere kommuner kan påregnes at skulle af med mere i bloktilskud i

1987, end de overhovedet modtager, at indenrigsministeren

decideret kommer til at tjene penge på, at amtskommunerne via en

udligningsordning har lovet at være med til at dække de særlige

økonomiske problemer, Københavns kommune har i forbindelse med

forebyggelse og behandling af sygdommen AIDS, at i hvert tilfælde

en enkelt amtskommune og en enkelt kommune samt rimeligvis mange

flere kommer til at betale statsafgift for anlægsaktiviteter, som

er direkte aftvunget af dispositioner, som staten har foretaget,

at HT kommer til at betale afgift til staten for penge, der er

betalt til statsvirksomheden DSB, at lovforslaget ikke omfatter

anlægsudgifter afholdt af Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen, selv om det er (amts)kommunerne, der direkte

via kotingenter betaler disse anlægsudgifter, at der skal betales

statsafgift af anlægsudgifter, der er EF-støttede, selv om

EF-støtten allerede en gang er modregnet i (amts)kommunernes

bloktilskud, at der skal betales statsafgift af anlægget af et

rensningsanlæg, som forbrugerne via vandledningsafgift selv har

sparet op til, at Horsens kommune, der »låner« penge til et privat

selskab mod til gengæld at få lov til at have et hovedbibliotek i

selskabets ejendomskompleks, slipper for anlægsstatsafgift, at

kommunerne skal betale afgift af de anlægsinvesteringer, der er en

diekte følge af folketingets ændring af færdselsloven, at

kommuner, der mere eller mindre tilfældigt har sparet i løbet af

1984, vil blive ekstra hårdt ramt i 1986, at amtskommunerne skal

betale statsafgift af udgifter til opfyldelse af krav fra

arbejstilsynet på institutioner, som staten ikke opfyldte, da den

havde de pågældende institutioner, og meget andet, hvoraf en del

først vil afsløre sig, når kommunaludvalget får svar på den lange

række spørgsmål, der ikke er blevet besvaret inden

betænkningsafgivelsen, hvilket i sig selv er uacceptabelt.

Det kan altså konstateres, at lovforslaget er jasket igennem

folketingets kommunaludvalg uden rimelig grund, men at det måske

på grund af den metode er lykkedes at narre de radikale med et par

tilsyneladende indrømmelser, som i virkeligheden ikke rigtig er

noget som helst.

Med lovforslagets eventuelle gennemførelse er indenrigsministerens

offensiv mod den kommunale selvforvaltning ved at være

tilendebragt. For fremtiden må enhver kommunalbestyrelse tage

økonomiske beslutninger under hensyntagen til, hvad

indenrigsministeren har sagt kommunalbestyrelsen skal gøre. Ellers

bliver kommunen straffet. Mindretallet vil opfordre enhver kommune

til aktivt at modvirke dels indgrebene, dels de beslutninger af

anden karakter, som indenrigsministeren måtte finde på at

foretage. Det har mindretallet i sinde at bidrage til.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV og FD)

1) Det under nr. 1 foreslåede § 10, stk. 15, affattes således

»Stk. 15. Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til

stigningen i den enkelte kommunes nettodriftsudgifter, ekskl.

forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til

1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986.«

2) Den under nr. 2 foreslåede § 10a affattes således

»§ 10a. Det efter reglerne i § 10 beregnede tilskud for den enkelte

kommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb

svarende til 20 pct. af den del af den enkelte kommunes

anlægsudgifter, bortset fra anlægsudgifterne vedrørende

miljøforanstaltninger, sanering og byfornyelse, i 1986, for hvilke

der ikke inden 4. december 1985 er indgået bindende kontrakt.

Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 1 afregnes foreløbigt i 1986

og efterreguleres i 1987. Ved den foreløbige afregning indbetaler

den enkelte kommune senest 1. april 1986 10 pct. af den enkelte

kommunes budgetterede anlægsudgift. Kommunen kan dog inden 1.

april 1986 indberette et revideret anlægsbudget. Hvis en kommune

har afgivet en sådan indberetning, beregnes den foreløbige

nedsættelse med 10 pct. alene på grundlag heraf.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 1 og stk. 2.«

Af et mindretal (S, SF og VS)

Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 2

3) I den ved ændringsforslag nr. 2 foreslåede affattelse af § 10a,

stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Endvidere undtages udgifter til driftsmateriel, bevillinger til

varmeforsyning, bevillinger til projektering og andre lignende

udgifter til forberedelse af bygge- og anlægsvirksomhed i 1987 og

senere år, bevillinger til anlægsarbejder, hvortil staten eller EF

yder særligt tilskud, samt bevillinger til byggeri og anlæg, som

DSB og andre statslige myndigheder udfører for kommunerne.«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV og FD)

4) Det under nr. 4 foreslåede § 17, stk. 15, affattes således

»Stk. 15, Nedsættelsen efter stk. 13 fordeles i forhold til

stigningen i den enkelte amtskommunes nettodriftsudgifter, ekskl.

forsyningsvirksomheder, fra regnskabet for 1984, opregnet til

1986-pris- og lønniveau, til regnskabet for 1986.«

5) Den under nr. 5 foreslåede § 17a affattes således

»§ 17a. Det efter reglerne i § 17 beregnede tilskud for den enkelte

amtskommune nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb

svarende til 20 pct. af den del af den enkelte amtskommunes

anlægsudgifter, bortset fra anlægsudgifter vedrørende

miljøforanstaltninger, sanering og byfornyelse, i 1986, for hvilke

der ikke inden 4. december 1985 er indgået bindende kontrakt.

Stk. 2. Tilskudsnedsættelsen efter stk. 1 afregnes foreløbigt i 1986

og efterreguleres i 1987. Ved den foreløbige afregning indbetaler

den enkelte amtskommune senest 1. april 1986 10 pct. af den

enkelte amtskommunes budgetterede anlægsudgift. Amtskommunen kan

dog inden 1. april 1986 indberette et revideret anlægsbudget. Hvis

en amtskommune har afgivet en sådan indberetning, beregnes den

foreløbige nedsættelse med 10 pct. alene på grundlag heraf.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 1 og stk. 2.«

Af et mindretal (S, SF og VS)

Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 5

6) I den ved ændringsforslag nr. 5 foreslåede affattelse af § 17a,

stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Endvidere undtages udgifter til driftsmateriel, bevillinger til

varmeforsyning, bevillinger til projektering og andre lignende

udgifter til forberedelse af bygge- og anlægsvirksomhed i 1987 og

senere år, bevillinger til anlægsarbejder, hvortil staten eller EF

yder særligt tilskud, samt bevillinger til byggeri og anlæg, som

DSB og andre statslige myndigheder udfører for amtskommunerne.«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV og FD)

7) I den under nr. 6 foreslåede § 17b affattes stk. 1 således

»Tilskud til amtskommunerne efter § 17, nedsættes for 1986 med 142

mill. kr. Nedsættelsen, som kun har virkning for 1986, fordeles

efter den enkelte amtskommunes andel af det samlede antal

patienter omfattet af lægekonflikten i 1984-85.«

Til § 2

8) De foreslåede § 10, stk. 6-8, affattes således

»Stk. 6. Det efter reglerne i stk. 3 opgjorte tilskud for 1986

nedsættes alene med virkning for 1986 med et beløb svarende til 20

pct. af den del af hovedstadsrådets anlægsudgifter, bortset fra

anlægsudgifter vedrørende miljøforanstaltninger, sanering og

byfornyelse, i 1986, for hvilke der ikke inden 4. december 1985 er

indgået bindende kontrakt.

Stk. 7. Den efter reglerne i stk. 6 opgjorte tilskudsnedsættelse

afregnes foreløbigt i 1986 og efterreguleres i 1987. Ved den

foreløbige afregning indbetaler hovedstadsrådet senest 1. april

1986 10 pct. af hovedstadsrådets budgetterede anlægsudgift.

Hovedstadsrådet kan dog inden 1. april 1986 indberette et

revideret anlægsbudget. Hvis hovedstadsrådet har afgivet en sådan

indberetning, beregnes den foreløbige nedsættelse med 10 pct.

alene på grundlag heraf.

Stk. 8. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningsgrundlaget for nedsættelsen efter stk. 6 og 7.«

Af et mindretal (S, SF og VS)

Underændringsforslag til ændringsforslag nr. 8

9) I den ved ændringsforslag nr. 8 foreslåede affattelse af § 10a,

stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Endvidere undtages udgifter til driftsmateriel, bevillinger til

varmeforsyning, bevillinger til projektering og andre lignende

udgifter til forberedelse af bygge- og anlægsvirksomhed i 1987 og

senere år, bevillinger til anlægsarbejder, hvortil staten eller EF

yder særligt tilskud, samt bevillinger til byggeri og anlæg, som

DSB og andre statslige myndigheder udfører for hovedstadsrådet.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1, 4 og 7

Regeringen har umiddelbart inden lovforslagets fremsættelse

forhandlet med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Københavns og Frederiksberg kommuner samt hovedstadsrådet

om udformningen af indgrebet over for udgiftspolitikken i

kommunerne. Under disse forhandlinger har de kommunale parter

fremsat en række ønsker, som regeringen ved fremsættelsen af dette

ændringsforslag har taget hensyn til. Samtidig er det aftalt, at

der arbejdes frem mod en forstærket henstilling til kommunerne og

amtskommunerne med henblik på overholdelse af regeringens

udgiftspolitiske mål.

Ændringsforslagene indeholder en ændring af fordelingsnøglen for den

tilskudsnedsættelse, som foreslås gennemført, hvis de kommunale

nettodriftsudgifter i 1986 overstiger regnskabet for 1984. I

ændringsforslagene fordeles hele nedsættelsen efter realvæksten i

den enkelte (amts)kommunes nettodriftsudgift. Ifølge lovforslaget

er det kun halvdelen af nedsættelsen, der fordeles efter

realvækst, mens den anden halvdel fordeles efter de gældende

regler, dvs. efter beskatningsgrundlag. Ændringsforslagene

indebærer, at det kun vil være kommuner, som har haft real vækst i

driftsudgifterne, som bliver berørrt af tilskudsnedsættelsen.

Dernæst foreslås det, at kommunale forsyningsvirksomheder ikke

medtages ved opgørelsen af den enkelte (amts)kommunes realvækst,

idet forsyningsvirksomhedernes driftsoverskud kan indvirke på

nettodriftsudgifterne for enkeltkommuner på en tilfældig måde.

Endelig foreslås tilskudsnedsættelsen som følge af amtskommunernes

besparelse ved lægekonflikten fordelt mellem amtskommunerne efter

den enkelte amtskommunes faktiske besparelse i stedet for efter

beskatningsgrundlag.

Til nr. 1 og 4

På kommunekontaktudvalgsmødet den 4. december 1985 fremførtes fra

kommunal side ønske om ændring af den foreslåede fordelingsnøgle

for den tilskudsnedsættelse, som gennemføres, hvis

(amts)kommunernes nettodriftsudgifter i 1986 udviser en real

stigning i forhold til regnskab 1984. Ifølge lovforslaget fordeles

halvdelen af en eventuel nedsættelse efter de enkelte

(amts)kommuners realvækst, mens den anden halvdel fordeles efter

gældende regler, dvs. beskatningsgrundlag. De kommunale

organisationer lagde således stor vægt på, at kun de

(amts)kommuner, der viser sig at have en realvækst i

nettodriftsudgifterne fra 1984 til 1986, blev pålagt en

tilskudsnedsættelse.

Regeringen er indstillet på at tage hensyn til de kommunale

synspunkter, således at en eventuel tilskudsnedsættelse kun

fordeles efter realvækst i den enkelte (amts)kommune.

Endvidere er der fra kommunal side rejst ønske om ikke at medtage

kommunale forsyningsvirksomheder ved beregning af den enkelte

(amts)kommunes realvækst.

Baggrunden for forslaget om at udskille kommunale

forsyningsvirksomheder fra realvækstberegningerne er, at disse

virksomheder ifølge hvile-i-sig-selv-princippet skal fastsætte

taksterne over for borgerne med henblik på dækning af de

budgetterede udgifter. Der er altså for forsyningsvirksomhederne

tale om budgetmæssig balance mellem udgifter og indtægter. Sker

der imidlertid ændringer i forhold til budgettet mindre afsætning

end forventet, større prisstigninger end forventet osv. - vil der

kunne blive tale om et regnskabsmæssigt overskud eller underskud.

En sådan afvigelse mellem udgifter og indtægter vil i givet fald

skulle indgå ved takstfastsættelsen for de følgende år.

Et eventuelt overskud/ underskud i forsyningsvirksomhederne vil indgå

i kommunens driftsregnskab og altså registreres i opgørelsen af de

samlede nettodriftsudgifter.

En kommune, der i 1984-regnskabet har haft overskud på

forsyningsvirksomhederne, vil i 1986 og de efterfølgende år - hvor

1984-regnskabet er kendt - skulle gennemføre en relativ sænkning

af taksterne og dermed driftsindtægterne for at tilbageføre

overskuddet til forbrugerne.

Forsyningsvirksomhedernes drift vil altså for denne kommune betyde en

slags kunstig nedsættelse af nettodriftsudgifterne i 1984 og en

tilsvarende forhøjelse i 1986 (og senere). Kommunen vil på denne

måde få beregnet en »for høj« realvækst i nettodriftsudgifterne

1984-86. Omvendt for en kommune, der har haft underskud på

forsyningsvirksomhederne i 1984.

Det foreslås derfor, at forsyningsvirksomhederne (konto 1.01-1.06)

udskilles fra opgørelsesgrundlaget for realvækstberegningen for

den enkelte (amts)kommunes nettodriftsudgifter.

Derimod indgår forsyningsvirksomhederne fortsat i den samlede

opgørelse af realvæksten i nettodriftsudgifterne for kommunerne

under et og dermed det samlede beløb, som skal fordeles. Dette

skyldes, at realvæksthenstillingen er bygget på denne definition,

og at udsving i de kommunale forsyningsvirksomheders overskud

næppe har nogen betydning for den samlede kommunale sektor.

Til nr. 2, 5 og 8

Efter ændringsforslagene fastlægges tilskudsnedsættelsen på grundlag

af de anlægsudgifter, for hvilke der ikke inden den 4. december

1985 er indgået en bindende kontrakt. Tilskudsnedsættelsen for

disse anlæg fastsættes til 20 pct. Tilskudsnedsættelsen afregnes

foreløbigt i 1986 og efterreguleres i 1987. Ved den foreløbige

afregning indbetaler den enkelte (amts)kommune 10 pct. af den

enkelte (amts)kommunes budgetterede anlægsudgift.

Endvidere foreslås anlægsudgifter på miljøområdet samt sanering,

byfornyelse og boligforbedring undtaget ved beregning af

tilskudsnedsættelsen.

Endelig er der med § 10a, stk. 2, og § 17a, stk. 2, åbnet mulighed

for at indsende revideret anlægsbudget senest 1. april 1986, idet

der i dette tilfælde betales 10 pct. af de budgetterede

anlægsudgifter opført på det reviderede anlægsbudget.

Tilskudsnedsættelsen beregnes med et beløb svarende til 20 pct. af

den del af en (amts)kommunes anlægsudgifter, for hvilke der ikke

inden den 4. december 1985 er indgået bindende kotrakt. Hvis

(amts)kommunerne kan dokumentere, at der er indgået en bindende

kontrakt, beregnes herefter ikke tilskudsnedsættelse. Ved den

foreløbige afregning pr. 1. april 1986 foreslås, at

(amts)kommunerne indbetaler 10 pct. af den enkelte (amts)kommunes

budgetterede anlægsudgift, dog ekskl. anlægsudgifter vedrørende

miljøforanstaltninger m.v.

I § 10a, stk. 2, og § 17a, stk. 2, foreslås indføjet bestemmelser,

der åbner mulighed for, at (amts)kommuner kan indsende revideret

budget senest 1. april 1986, som danner grundlag for beregningen

af den foreløbige tilskudsreduktion.

Endelig stilles der forslag om, at tilskudsnedsættelsen ikke omfatter

miljøinvesteringer samt sanering, byfornyelse og

boligforbedringer. Anlægsudgifter på konto 050-0.56

Spildevandsanlæg, 0.60-0.64 Renovation, 0.70-0.74 Vandløbsvæsen

samt 0.80-0.89 Øvrige miljøforanstaltninger samt 0.14 Sanering og

0.15 Byfornyelse og boligforbedring er undtaget fra

tilskudsnedsættelsen.

Til nr. 3, 6 og 9

Ved underændringsforslagene undtages en række bestemte investeringer.

Det gælder driftsmateriel i form af busser og andet rullende

materiel, EDB-udstyr, hospitalsudstyr, inventar o.lign. Sådanne

anskaffelser kan ikke siges at være bygge- og anlægsvirksomhed i

almindelig forstand, og specielt medfører de ikke overophedning af

byggesektoren i Danmark.

Mindretallet ønsker endvidere bevillinger til projektering og andre

lignende udgifter til forberedelse af bygge- og anlægsvirksomhed i

1987 og følgende år undtaget fra afgiften.

Den del af underændringsforslagene, der vedrører undtagelse af

bevillinger til byggeri og anlæg, hvortil der er ydet tilskud fra

staten eller EF, skal ses i lyset af, at disse tilskud ofte ydes

til havne og anden infrastruktur eller andre former for regional

udvikling.

En afgift på 20 pct. på sådanne anlæg vil dels indebære en alvorlig

økonomisk byrde på disse investeringer, der normalt foretages i

økonomisk svage områder, dels kunne give problemer med hensyn til

ydelsen af tilskuddene, såfremt kommuner beslutter at udskyde dem.

Endelig vil det være i modstrid med tilskudsgivernes hensigt med

tilskuddene, hvis sådanne investeringer belægges med en afgift på

20 pct.

Endvidere bør undtages investeringer i varmeforsyningsanlæg, hvor der

af miljømæssige grunde og ud fra ønsket om øget udnyttelse af

halm, træflis, biogas, vind og overskudsvarme må foretages

fortsatte investeringer. Det samme bør gælde for nødvendige

kommunale investeringer i forbindelse med udbygningen af

naturgasnettet.

Til nr. 7

På kommunekontaktudvalgsmødet den 4. december 1985 fremsatte

Amtsrådsforeningen i Danmark ønske om, at inddragelsen af

besparelsen vedrørende lægekonflikten i 1984 sker med en fordeling

svarende til fordelingen af de beregnede faktiske besparelser i

amtskommunerne og ikke som foreslået efter beskatningsgrundlag.

På den baggrund foreslås den samlede tilskudsnedsættelse på 142

mill. kr. fordelt i forhold til det antal patienter, som var

omfattet af konflikten i de enkelte amtskommuner, dvs. tilmeldt

som gruppe 1-patienter hos læger, der deltog i konflikten. Den

foreslåede fordeling er vist i nedenstående tabel.

Tabel 1. Fordeling af nedsættelse af tilskud til amtskommunerne med

142 mill. kr. (besparelse ved lægekonflikt).

A) Antal gruppe 1-patienter omfattet af konflikten

B) Tilskudsnedsættelse1) 1) (1.000 kr)

--------------------------------------------------------------------- Atmskommune A. B. København 361.092 17.544 Frederiksborg 51.151 2.484 Roskilde 140.959 6.852 Vestsjælland 162.549 7.896 Storstrøm 196.262 9.528 Bornholm 37.034 1.800 Fyn 330.828 16.068 Sønderjylland 172.053 8.352 Ribe 165.225 8.028 Vejle 231.829 11.256 Ringkøbing 181.622 8.820 Århus 392.608 19.068 Viborg 145.822 7.080 Nordjylland 354.526 17.220 --------------------------------------------------------------------- I alt 2.923.560 141.996

1) Fordelt efter antal patienter omfattet af konflikten, afrundet til

beløb deleligt med 12.000

tcm ¬/ip=tekst/

En væsentlig del af den samlede besparelse stammer fra sparede

basishonorarer til læger omfattet af konflikten. Disse besparelser

fordeler sig proportionalt med antal omfattede patienter. Det

forudsættes, at de øvrige besparelser fordeler sig på tilsvarende

måde.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Thor

Pedersen (V) Maisted (FD) Gammelgaard (KF) Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)

Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)

Lenger (VS) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD, KrF og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og

har herunder stillet spørgsmål til energiministeren og

indenrigsministeren, som disse har besvaret skriftligt og i

samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Dansk Cyklist Forbund,

Dansk Vandteknisk Forening,

Danske Elværkers Forening,

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Esbjerg kommune,

Foreningen af danske Producenter af Fjernvarmerør,

Frederiksværk kommune,

Gram kommune,

Jord- og Betonarbejdernes Fagforening,

Kommunernes Landsforening,

Nordjyllands amtskommune,

Nordjysk Tillidsmandskollegium,

Odense kommune,

Randers kommune,

Rødovre kommune,

Socialarbejdernes Fællesudvalg,

Sønderjyllands amtskommune,

Trafikfunktionærernes Fagforening,

Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S,

Tølløse kommune,

Ålborg kommune og

Århus kommune.

I et bilag til betænkningen er optrykt henvendelsen af 10. december

1985 fra Kommunernes Landsforening samt indenrigsministerens

kommentarer hertil.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, kristeligt folkepartis og de frie

demokraters medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i

den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men har dog

stillet ændringsforslag.

Mindretallet udtaler

Til trods for protester fra alle områder inden for el- og

varmeforsyningsvirksomheden fastholder regeringen og det radikale

venstre den ødelæggende 20 pct.s afgift på anlægsudgifter, der

omfatter kommunal el- og varmeforsyning, samtidig med at

ikke-kommunal el- og varmeforsyning er undtaget.

Regeringsindgrebet bliver hermed også klart et led i

regeringspartiernes og det radikale venstres kamp for at

privatisere de kommunale arbejdsopgaver.

Men værst er, at det stiller forbrugerne meget forskelligt, og at det

vil slå udbygningen af især varmeforsyningen i stykker i mange af

landets kommuner.

Indenrigsministeren har dernæst afvist at tage imod Kommunernes

Landsforenings tilbud om inden 1. april 1986 at udskille de

kommunale anlægsopgaver, der var skrevet bindende kontrakt om

inden den 4. december 1985, og som derfor ikke skal belastes med

afgift. Derved kunne kommunerne undgå indbetaling af flere

hundrede millioner kroner den 1. april 1986. Indenrigsministeren

hævder, at det ikke kan lade sig gøre, uden dog at kunne forklare,

hvorfor man alligevel kan sondre på et senere tidspunkt.

Det er dermed endnu en gang blevet dokumenteret, at regeringens

hovedformål med lovforslaget er at hente 800 mill. kr. yderligere

i de kommunale kasser i 1986, så statens budget endnu en gang kan

blive pyntet op ved at hente penge hos kommunerne.

Det samlede lovforslag er derudover udtryk for en dyb mistillid til

de folkevalgte i kommunerne.

Regeringen mistror de folkevalgte og anvender i realiteten tvang over

for det kommunale selvstyre.

Regeringen har ødelagt samarbejdet med den centrale del af vort

demokrati, som kommunerne udgør, og gennemfører nu hidtil usete og

drastiske indgreb i de kommunale budgetter for 1986.

Det står i skærende modsætning til de gyldne løfter før

kommunevalget.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis og venstresocialisternes

medlemmer af udvalget) indstiller fortsat lovforslaget til

forkastelse, men har dog stillet ændringsforslag.

Mindretallet ønsker især at fremhæve, at lovforslaget end ikke på

regeringens egne præmisser kan forsvares. Det fører næppe til

nogen afkøling af den »overophedede byggesektor«, fordi ethvert

anlægsarbejde, hvorom der ikke var indgået bindende kontrakt inden

den 4. december 1985, beskattes, hvis det drejer sig om andet end

miljø eller byfornyelse m.v.

Sondringen mellem, hvad der afgiftsbelægges, og hvad der ikke

afgiftsbelægges, er derfor ikke identisk med sondringen mellem,

hvad der belaster byggesektoren, og hvad der ikke belaster

byggesektoren. En sandsynlig konsekvens er, at beskæftigelsen i

stedet falder inden for helt andre sektorer. F.eks. vil Scandia i

Randers næppe kunne opretholde den nuværende beskæftigelse, selv

om virksomheden ikke udfører byggearbejde, fordi Scandia står som

leverandør af en væsentlig del af HTs og andre trafikselskabers

rullende materiel.

Sondringen er heller ikke identisk med, hvad der belaster

betalingsbalancen, og hvad der ikke gør. Lovforslaget virker

derfor modsat regeringens erklærede hensigt, især på grund af

afgiftsbelægningen af energiinvesteringer. Disse investeringer vil

for en rækkes vedkommende blive helt opgivet, mens andre »kun« vil

blive udskudt. Men i begge tilfælde vil der som følge af

lovforslaget ske en forværring af betalingsbalancen.

Lovforslaget kan derfor end ikke forsvares ud fra regeringens egne

præmisser. Der er således ikke bare tale om, at mindretallet er

uenig med regeringen. Lovforslaget er oven i købet udtryk for

dårligt håndværk!

Det skal særligt bemærkes, at mindretallet i øvrigt finder påstanden

om den overophedede bygge- og anlægssektor yderst tvivlsom, fordi

sektoren har været i en ganske særlig situation i 2. halvår af

1985, og fordi arbejdskraftmangelen på helt specielle områder har

være lokaliseret i ganske få egne af landet. I de fleste egne af

landet er der tværtimod fortsat arbejdsløshed inden for bygge- og

anlægssektoren.

Det er snarere regeringens hensigt med lovforslaget at sikre en

fortsat arbejdsløshed af så tilpas størrelse, at lønningerne kan

holdes nede.

Mindretallet henviser endvidere til henvendelsen fra Kommunernes

Landsforening af 10. december 1985, der er optrykt i et bilag til

tillægsbetænkningen. Henvendelsen afkræfter indenrigsministerens

oplysninger under 2. behandling af lovforslaget om, at Kommunernes

Landsforening skulle være indforstået med den foreslåede

fremgangsmåde.

Tværtimod kritiserer landsforeningen, at kommunerne pr. 1. april 1986

skal indbetale en 10 pct.-afgift af alle på det tidspunkt

budgetterede anlægsudgifter helt uden hensyn til, om de faktisk

realiseres eller ej, og deponeringen af dette beløb skal vare i

mindst 11/2 år uforrentet!

Landsforeningen dementerer også de besværligheder ved at fratrække

udgifter efter bindende kontrakt allerede ved a conto-beregningen,

som indenrigsministeren tidligere har givet udtryk for over for

kommunaludvalget. Landsforeningen skriver bl.a.: »En sådan

indberetning vil kunne gennemføres uden væsentlige administrative

ulemper for kommunerne og vil sikre en langt bedre

overensstemmelse med den endelige afregning.«

Mindretallet må derfor konstatere, at indenrigsministeren ikke blot

har taget Kommunernes Landsforening til indtægt for synspunkter,

som foreningen ikke har, men også har givet folketingets

kommunaludvalg oplysninger om besværligheder, som ikke eksisterer,

selv om der blev anvendt en anden indbetalingsform. Dette

bekræfter, at det afgørende for regeringen er at hente ca. 1 mia

kr. i kommunekasserne, og at det overhovedet ikke bekymrer

regeringen, om det sker på den ene eller den anden måde, eller om

kommunerne har overholdt regeringens henstillinger eller ej.

Anlægsafgiften skal jo også opkræves, uanset om kommunerne inden

1. april 1986 bringer budgetterne i overensstemmelse med

henstillingerne, eller de ikke gør. Derfor er der heller ikke tale

om, som udtrykt af det radikale venstres ordfører under 2.

behandling af lovforslaget, at indgrebet kun rammer de kommuner,

som har overskredet henstillingen om nulvækst.

Det har især gjort indtryk på mindretallet, at en lang række

deputationer under udvalgsarbejdet mellem 2. og 3. behandling af

lovforslaget utvetydigt har peget på de negative

beskæftigelseskonsekvenser af lovforslaget. Dette gælder f.eks.

Nordjysk Tillidsmandskollegium, som har vurderet det samlede tab

af arbejdspladser til ca. 10.000, men også Jord- og

Betonarbejdernes Fagforening, som er stærkt afhængig af

kraftvarmeprojektet i Københavns og Frederiksberg kommuner. Takket

være dette projekt er arbejdsløsheden faldet til 900 ud af 4.100

medlemmer, men indgrebet betyder, at arbejdsløsheden stiger til

1.500, hvorimod den forventes at kunne falde til 600, hvis det

ikke realiseres. Det skal tilføjes, at netop Jord- og

Betonarbejdernes Fagforening gennem mange år har været hårdt ramt

af arbejdsløsheden, og det har kostet en stor indsats med kurser

på specialarbejderskolen og fagforeningsarrangerede kurser at

kvalificere medlemmerne til arbejdet med kraftvarmeprojektet.

Denne indsats risikerer at være spildt, hvis lovforslaget vedtages

uændret.

Også fra andre sider er især indgrebets virkninger på

varmeforsyningen blevet påpeget, bl.a. af Foreningen af danske

Producenter af Fjernvarmerør, der ikke blot frygter for

hjemmemarkedet, men også for eksporten, fordi den er afhængig af

forholdene på hjemmemarkedet. Det samme gælder Danske

Fjernvarmeværkers Forening, der ikke blot har peget på

forskelsbehandlingen mellem kommunale og private fjernvarmeværker,

men også har gjort opmærksom på, at skadevirkningen kan vare meget

længere end det ene år, hvor lovforslaget virker.

I denne forbindelse skal det også nævnes, at fjernvarmeværkerne i

forvejen frivilligt har accepteret at begrænse anlægsaktiviteten

med ca. 570 mill. kr. ud af en samlet planlagt investering på 3-4

mia kr., altså temmelig nøjagtigt de 20 pct., som lovforslaget

yderligere skal inddrage af kommunernes investeringsmuligheder.

Man kan derfor sige, at kraftvarmeværkerne allerede i forvejen

frivilligt har taget højde for lovforslaget.

Endelig betyder øgede anlægsudgifter på dette område en forringelse

af virksomhedernes konkurrenceevne, idet afgifterne naturligvis

vil ende som en øget omkostning på produktionen.

Mindretallet må derfor kraftigt advare mod en vedtagelse af

lovforslaget, som vil føre til øget arbejdsløshed og forværring af

betalingsbalancen på såvel kort som længere sigt.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af et mindretal (S, SF og VS)

Til § 1

1) I den under nr. 2 foreslåede § 10a indsættes i stk. 1 efter

»sanering og byfornyelse« ordene: »samt udgifter til varme- og

elforsyning«.

2) I den under nr. 5 foreslåede § 17 a indsættes i stk. 1 efter

»sanering og byfornyelse« ordene: »samt udgifter til varme- og

elforsyning«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1 og 2

Da det klart er fremgået af såvel skriftlige som mundtlige

henvendelser, at regeringens indgreb bevirker en urimelig

forskelsbehandling mellem privatejede og kommunale

forsyningsselskaber, samt at indgrebet vil få uoverskuelige

konsekvenser for udbygning af den kommunale kollektive varme- og

elforsyning, foreslås det, at tilskudsnedsættelsen ikke skal

omfatte udgifter til varme- og elforsyning.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Thor

Pedersen (V) Maisted (FD) Steffensen (KrF) Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)

Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)

Lenger (VS) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 103

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om tilskud til kommuner og amtskommuner (Ændring af tilskud for 1986 og 1987)

Nr L 103 1985-86, 1. samling Blad nr 310

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19851208