Legislator Case Law & Legislation
198514K00100 DK

1985 BTL 100 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF STENKUL, BRUNKUL OG KOKS M.V. TILLÆGSBETÆNKNING AFGIVET AF SKATTE- OG AFGIFTSUDVALGET DEN 10. DECEMBER 1985 NR L 100 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 309

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1985 100 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som denne

har besvaret skriftligt og i samråd.

Udvalget har modtaget skriftlige og/ eller mundtlige henvendelser

fra

Danske Fjernvarmeværkers Forening og

Oliebranchens Fællesrepræsentation.

Herefter indstiller et mindretal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet er tilhænger af, at der i en situation med faldende

energipriser målt i danske kroner sker en forhøjelse af

energiafgifterne således, at tilskyndelsen til at foretage

energibesparende investeringer fastholdes, men de forslag,

regeringen har fremsat om forhøjelse af energiafgifterne, mere end

modsvarer det konstaterede fald i forbrugerpriserne, således at

nettoresultatet bliver en stigning i energipriserne selv i forhold

til marts/ april måned 1985, hvor dollarkursen var højest.

Faktisk er forbrugerprisen på fjernvarme og elektricitet steget siden

marts måned i år, mens gasprisen har været uændret. Det er således

kun benzinprisen og prisen på flydende brændsel, der er faldet med

henholdsvis 6 pct. og 10 pct.

Dette skal sammenholdes med de foreslåede afgiftsstigninger på 6,3

pct. af forbrugerprisen på fjernvarme baseret på kul, 8,3 pct. på

fjernvarme baseret på olie, 6,3 pct. på elektricitet, 3,4 pct. på

autogas, 15,1 pct. på benzin og 8,5 pct. på flydende brændsel

(fyringsgasolie).

Forslagene har således et andet formål, nemlig at begrænse forbruget

generelt.

Det understreges også af, at forslagene indgår som en del af et

samlet regeringsindgreb.

Mindretallet er enig i, at der er behov for en begrænsning af

forbruget, men finder, at regeringsindgrebet mangler en rimelig

social balance.

For så vidt angår forslagene om forhøjelse af energiafgifterne kommer

dette til udtryk i, at regeringen ikke har fremsat forslag om

sociale kompensationer, således som den socialdemokratiske regering

gjorde ved forhøjelsen af energiafgifterne i 1982.

Regeringen har ikke ønsket at give tilsagn om at henstille til

ligningsrådet, at fradragssatserne for kørsel i egen bil og

befordring mellem hjem og arbejdsplads for 1986 ændres under

hensyntagen til forhøjelsen af energiafgifterne, på trods af at

satserne er fastsat under forudsætning af et vist forventet fald i

energipriserne.

Endelig har regeringen gennem sin nedskæringspolitik begrænset

befolkningens muligheder for at spare på energiregningen.

Det gælder også mulighederne for at skifte fra privatbilkørsel til

kollektive transportmuligheder.

Nedskæringerne af bloktilskuddene har forringet mulighederne for at

udbygge den kollektive trafik, og det forslag om en yderligere

beskæring af tilskuddene til kommunerne i 1986 og 1987, der indgår

i regeringsindgrebet, vil kun gøre ondt værre.

De mennesker, der bor i private udlejningsejendomme, kommer også til

at bære den fulde afgiftsbyrde, fordi regeringen har fjernet

tilskuddet til isolering.

På samme måde har regeringen forringet mulighederne for, at

befolkningen i de områder, hvor der hverken kommer fjernvarme eller

naturgas, kan spare på energiregningen, ved gang på gang at stemme

imod socialdemokratiets forslag om at afsætte flere penge till

vedvarende energi.

Socialdemokratiet må derfor afvise regeringens forslag.

Et tredje mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

I en anden social sammenhæng kunne mindretallet støtte de foreslåede

afgiftsforhøjelser. Men på baggrund af regeringens brutale

nedskæringer over for modtagere af sociale ydelser og den hårde

indkomstpolitik over for flertallet af lønmodtagere samtidig med,

at selverhvervende, kuponklippere og højere funktionærer har fået

uset store indkomstforhøjelser, kan mindretallet ikke medvirke til

at lægge nye byrder på de grupper, der i forvejen har betalt så

rigeligt.

Et fjerde mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Birthe Rønn Hornbech (V) Bente Juncker (CD) Dohrmann (FP)

Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Sonja Mikkelsen (S)

Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S)

Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har modtaget mundtlig og skriftlig henvendelse fra

Postarbejdernes Fagforening.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, socialistisk

folkepartis og fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)

lovforslaget til forkastelse.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale

venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Dohrmann (FP) Arne

Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Henning Jensen (S) Lohmann

(S) Kaj Poulsen (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S) Rahbæk

Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1985 100 Valid

Nr BTL 100

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Tillægsbetænkning afgivet af skatte- og afgiftsudvalget den 10. december 1985

Nr L 100 1985-86, 1. samling Blad nr 309

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19851208

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →