1985 BTL 96 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF BENZIN NR L 96 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 306

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 27

Hvor stort et fald i forbrugerpriserne skønnes det allerede skete -

men endnu ikke for forbrugerne konstaterede - fald i importpriserne

at medføre for de enkelte energiprodukter, jfr. svaret på spm. 11?

Spørgsmål 28

Under forudsætning af, at de faktiske fald i importpriserne slår

fuldt ud igennem, hvor meget vil forbrugerpriserne for

energiprodukter da stige/ falde efter indførelse af afgifter?

Svar på spm. 27 og 28

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 29, er dollarkursen fra

december 1984 til 6. december 1985 faldet med knap 18 pct. Heraf

udgør faldet for perioden september til december 1985 alene 11 pct.

Med et fald i dollarkursen på knap 18 pct. kan man, jfr. tabel 3,

beregne, at benzin vil falde 49,5 øre/ l, gas- og dieselolie 443

kr./ 1000 l og elektricitet 4,5 øre pr. kWh ved det nuværende

afgiftsniveau. En del af dette prisfald er allerede slået igennem

på forbrugerpriserne. Det er usikkert, hvor stort fald i

forbrugerpriserne der endnu vil komme på baggrund af det allerede

konstaterede kursfald på dollar i den senere tid.

Såfremt kursfaldet i dollaren på 18 pct. i perioden december 1984 til

6. december 1985 slår fuldt ud igennem på forbrugerpriserne, vil

disse ændres således efter afgiftsjusteringen

Benzin blyholdig +42 øre/ l Benzin blyfri (uden afgiftsstigning) ¬49,5 øre/ l Gas- og dieselolie ¬138 kr./ 1000 l El ¬0,23 øre/ kWh

Dollarkursen og råolieprisen kan meget vel falde yderligere ud over

det allerede konstaterede.

Spørgsmål 29

Der ønskes en oversigt over dollarkursen måned for måned i 1984 og

1985.

Svar

I nedenstående oversigt er anført kroner pr. 100 enheder for

US-dollars.

1984 Januar 1016,44 Februar 986,73 Marts 951,13 April 970,41 Maj 1006,43 Juni 1006,36 Juli 1040,93 August 1052,76 September 1095,70 Oktober 1109,48 November 1080,10 December 1111,88 1985 Januar 1132,08 Februar 1178,05 Marts 1182,91 April 1105,96 Maj 1118,43 Juni 1099,56 Juli 1048,29 August 1009,90 September 1030,20 Pr. 15. oktober 964,30 Pr. 15. november 945,50 Pr. 6. december 915,50

Spørgsmål 32

I forbindelse med forslagene om energiafgiftsforhøjelser henvises til

faldet i energipriser, men hvor solidt er dette fald?

Spørgsmål 33

Hvilke skridt vil regeringen tage, hvis den kommende tid viser

stigninger i dollarkurs og/ eller i energipriser?

Svar

Som led i den langsigtede energipolitik og for at begrænse

energiimporten har regeringen foreslået, at energiafgifterne

forhøjes gradvis i løbet af det kommende halve år. I 1986 vil

merprovenuet, inkl. moms, udgøre ca. 2,9 mia kr.

Afgiftsforhøjelserne modsvarer stort set kun det fald i

energipriserne, som allerede er konstateret siden marts. Dette fald

udgør knap 5 pct. I løbet af samme periode har der været en

almindelig prisstigning (klart lavere end i de foregående år og i

et faldende tempo). Selv om afgiftsforhøjelserne alle gennemførtes

nu, ville energipriserne således siden marts være steget mindre end

de øvrige forbrugerpriser.

Dertil kommer, at de seneste måneders fald i olieprisen målt i dollar

og i dollarkursen ikke er slået fuldt igennem på de danske priser.

Midt i september var dollarkursen 10,56, og i dag er den ca. 9,15.

Der er således tale om, at en dollar nu koster næsten halvanden

krone mindre end for godt to måneder siden. Et dollarfald på 1 kr.

antages at medføre et fald i energipriserne på ca. 4 pct. Det må

således forventes, at energipriserne fortsat vil falde i de

kommende måneder.

Så langt så godt, kan man sige. Men er der ikke en risiko for, at

dollarkursen og energipriserne på et senere tidspunkt bevæger sig

den modsatte vej?

Hertil må svares, at selvfølgelig er der en risiko for, at disse og

andre uheldige bevægelser i den internationale økonomi på et eller

andet senere tidspunkt vil belaste den danske økonomi, hvorved

dansk økonomi vil være i en ny situation, som må kræve nye

overvejelser. Det forekommer imidlertid ikke særlig sandsynligt.

Der kan i den forbindelse henvises til, at internationale

iagttagere, f.eks. i OECD og Det internationale Energiagentur, ikke

har forventninger om et opsving i energiprisudviklingen i stigende

retning, men faktisk anses en svagt vigende tendens for det mest

sandsynlige for resten af indeværende årti. Hvad angår

dollarkursen, vil det også være meget svært at finde iagttagere,

som anser en stigning i dollarkursen for mere sandsynlig end et

fald. Også her skønnes det at være den fremherskende opfattelse, at

der fremover vil blive tale om et vist fald i dollarkursen, bl.a.

fordi der endnu har været for kort tid til, at den enighed, der

blev opnået mellem de fem store industrilande i slutningen af

september om en større hensyntagen og samstemmighed i den

økonomiske politik, har kunnet føre til en mere balanceret

udvikling i verdensøkonomien, herunder en lavere dollarkurs.

Men, som det blev nævnt ovenfor, skulle - mod forventningerne -

dollarkursen og/ eller energipriserne vise stigninger igen eller

andre uheldige tendenser vise sig i den internationale økonomi, da

må regeringen - som led i den almindelige overvågning af den

økonomiske udvikling overveje situationen og udviklingstendenserne,

herunder vurdere, hvilke tilpasninger af den løbende økonomiske

politik der kan komme på tale, herunder selvsagt, om der er basis

for at nedsætte energiafgifterne.

Tabel 1-4

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser fra

Centralforeningen af Benzinforhandlere i Danmark og

Postarbejdernes Fagforening.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, socialistisk

folkepartis og fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)

lovforslaget til forkastelse.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale

venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Hagen Hagensen (KF) nfmd Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Dohrmann (FP) Arne

Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Henning Jensen (S) Lohmann

(S) Kaj Poulsen (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S) Rahbæk

Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som denne

har besvaret skriftligt og i samråd. Nogle af disse besvarelser er

optrykt i et bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra

Automobil-Importørernes Sammenslutning og

Oliebranchens Fællesrepræsentation.

Ministeren for skatter og afgifter har stillet nedenstående

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med det af ministeren for skatter og afgifter stillede

ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (det konservative folkepartis,

venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer

af udvalget) har særligt bemærket ministerens svar på udvalgets

spørgsmål 32 og 33, der optrykkes som bilag til betænkningen.

Et mindretal inden for flertallet (det radikale venstres medlem af

udvalget) bemærker i tilslutning hertil, at der ikke må være tale

om tilfældige udsving.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog stemme

for de stillede ændringsforslag.

Mindretallet er tilhænger af, at der i en situation med faldende

energipriser målt i danske kroner sker en forhøjelse af

energiafgifterne således, at tilskyndelsen til at foretage

energibesparende investeringer fastholdes, men de forslag,

regeringen har fremsat om forhøjelse af energiafgifterne, mere end

modsvarer det konstaterede fald i forbrugerpriserne, således at

nettoresultatet bliver en stigning i energipriserne, selv i forhold

til marts/ april måned 1985, hvor dollarkursen var højest.

Faktisk er forbrugerprisen på fjernvarme og elektricitet steget siden

marts måned i år, mens gasprisen har været uændret. Det er således

kun benzinprisen og prisen på flydende brændsel, der er faldet med

henholdsvis 6 pct. og 10 pct.

Dette skal sammenholdes med de foreslåede afgiftsstigninger på 6,3

pct. af forbrugerprisen på fjernvarme baseret på kul, 8,3 pct. på

fjernvarme baseret på olie, 6,3 pct. på elektricitet, 3,4 pct. på

autogas, 15,1 pct. på benzin og 8,5 pct. på flydende brændsel

(fyringsgasolie).

Forslagene har således et andet formål, nemlig at begrænse forbruget

generelt.

Det understreges også af, at forslagene indgår som en del af et

samlet regeringsindgreb.

Mindretallet er enig i, at der er behov for en begrænsning af

forbruget, men finder, at regeringsindgrebet mangler en rimelig

social balance.

For så vidt angår forslagene om forhøjelse af energiafgifterne kommer

dette til udtryk i, at regeringen ikke har fremsat forslag om

sociale kompensationer, således som den socialdemokratiske regering

gjorde ved forhøjelsen af energiafgifterne i 1982.

Regeringen har ikke ønsket at give tilsagn om at henstille til

ligningsrådet, at fradragssatserne for kørsel i egen bil og

befordring mellem hjem og arbejdsplads for 1986 ændres under

hensyntagen til forhøjelsen af energiafgifterne, på trods af at

satserne er fastsat under forudsætning af et vist forventet fald i

energipriserne.

Endelig har regeringen gennem sin nedskæringspolitik begrænset

befolkningens muligheder for at spare på energiregningen.

Det gælder også mulighederne for at skifte fra privatbilkørsel til

kollektive transportmuligheder.

Nedskæringerne af bloktilskuddene har forringet mulighederne for at

udbygge den kollektive trafik, og det forslag om en yderligere

beskæring af tilskuddene til kommunerne i 1986 og 1987, der indgår

i regeringsindgrebet, vil kun gøre ondt værre.

De mennesker, der bor i private udlejningsejendomme, kommer også til

at bære den fulde afgiftsbyrde, fordi regeringen har fjernet

tilskuddet til isolering.

På samme måde har regeringen forringet mulighederne for, at

befolkningen i de områder, hvor der hverken kommer fjernvarme eller

naturgas, kan spare på energiregningen, ved gang på gang at stemme

imod socialdemokratiets forslag om at afsætte flere penge til

vedvarende energi.

Socialdemokratiet må derfor afvise regeringens forslag.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan

stemme for de stillede ændringsforslag.

I en anden social sammenhæng kunne mindretallet støtte de foreslåede

afgiftsforhøjelser. Men på baggrund af regeringens brutale

nedskæringer over for modtagere af sociale ydelser og den hårde

indkomstpolitik over for flertallet af lønmodtagere samtidig med,

at selverhvervende, kuponklippere og højere funktionærer har fået

uset store indkomstforhøjelser, kan mindretallet ikke medvirke til

at lægge nye byrder på de grupper, der i forvejen har betalt så

rigeligt.

Mindretallet har noteret sig, at regeringen hævder, at hensigten med

afgiftsforhøjelser kun er at sikre, at fald i importpriserne ikke

slår igennem i forbrugerpriserne, men har samtidig hæftet sig ved,

at regeringen ikke har kunnet dokumentere, at afgiftsforhøjelserne

kun får den virkning. Mindretallet har derfor stillet

ændringsforslag om, at afgiftslovene tages op til revision, hvis

priserne viser sig at stige.

Et tredje mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Den foreslåede ændring af § 1 affattes således

»§ 1. Der svares en afgift til statskassen af benzin efter følgende

satser, jfr. dog stk. 2

a. af blyholdig benzin 301,5 øre pr. liter. b. af blyfri benzin

226,5 øre pr. liter.

Stk. 2. Af blyholdig benzin udgør afgiften i perioden fra den 1.

januar 1986 til og med den 28. februar 1986 251,5 øre pr. liter. I

perioden fra den 1. marts 1986 til og med den 30. juni 1986 udgør

afgiften 276,5 øre pr. liter.

Stk. 3. En blanding af benzin og andre varer er afgiftspligtig som

benzin, hvis blandingen er anvendelig til drift af motorkøretøjer.«

Af et mindretal (SF)

Til § 2

2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Såfremt forbrugerprisen på benzin den 1. marts 1986, den 1.

juni 1986, den 1. september 1986 eller den 1. december 1986

overstiger forbrugerprisen pr. 1. oktober 1985 med mere end 5 pct.,

fremsætter ministeren for skatter og afgifter forslag til revision

af loven.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ved en større afgiftsdifferentiering øges incitamentet til anvendelse

af blyfri benzin. Under forudsætning af, at salget af blyfri benzin

udgør 20 pct. af det samlede benzinsalg, vil forslaget indebære en

mindreindtægt på ca. 200 mill. kr. i forhold til lovforslaget.

Til nr. 2

Ifølge regeringens oplysninger er hensigten med afgiftsforhøjelsen

ikke at forhøje forbrugerpriserne, men alene at undgå, at fald i

importpriserne slår igennem i forbrugerpriserne. Derfor foreslås

indsat en revisionsbestemmelse i loven, så ministeren forpligtes

til at fremsætte forslag om en justering af afgiftssatserne i

overensstemmelse med regeringens erklærede hensigt, hvis

udviklingen i forbrugerpriserne forløber anderledes end forventet

af regeringen.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Birthe Rønn Hornbech (V) Bente Juncker (CD) Dohrmann (FP) Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Sonja Mikkelsen (S)

Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S)

Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 96

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af benzin

Nr L 96 1985-86, 1. samling Blad nr 306

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19851208