1985 BTL 85 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGIPOLITISKE FORANSTALTNINGER M.V. (RISØS FORMÅL) NR L 85 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 962

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til energiministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har modtaget en skriftlig henvendelse fra OOA -

Organisationen til Oplysning om Atomkraft.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, det radikale venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag. Såfremt de af mindretallet stillede

ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, agter

mindretallet at stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Efter mindretallets opfattelse er det en svaghed, at beslutningen om

at tage atomkraften ud af energiplanlægningen ikke er blevet fulgt

op af konkrete langsigtede foranstaltninger til fremme af en

ressourcebesparende og miljøvenlig energipolitik. Efter

mindretallets opfattelse er lovforslaget om Risø udtryk for et

ønske om en uændret videreførelse af Risøs aktiviteter i en tid,

hvor der er behov for kraftige ændringer i energi- og

miljøpolitikken og i sektorforskningens struktur og opgaver.

Efter mindretallets opfattelse er der uanset de vanskeligheder, der

er knyttet til afgrænsning af atomrelateret forskning, ikke på

overbevisende måde blevet argumenteret for, at den

atomkraftrelaterede del af Risøs forskningsindsats er faldet

drastisk over de senere år. I den forbindelse skal henvises til de

meget relevante indvendinger, der er blevet fremført fra bl.a.

OOAs side over for de tal for den atomkraftrelaterede forskning,

der er blevet givet fra Risøs side.

Efter mindretallets opfattelse er der såvel forsknings- som

energipolitiske begrundelser for at afvise lovforslaget. Det er

ikke betryggende, at en så væsentlig del af grundforskningen

udføres ved en bestemt sektorforskningsinstitution. Den primære

grundforskning bør ske inden for universitetssektoren, der jo er

underlagt styrelseslovens bestemmelser, har klare

forskningsrelevante kriterier ved ansættelser og bedømmelser, og

som ikke at forglemme har tradition for en betydelig grad af

metodefrihed.

Der er efter mindretallets opfattelse behov for en frugtbar

vekselvirkning mellem grundforskningen og sektorforskningen. Der

kan henvises til Niels Bohr-instituttet, der som en

universitetstilknyttet institution benytter faciliteter på Risø.

Denne form for samspil mellem universitetsforskning og

sektorforskning bør fremmes.

Ikke mindre end 24 pct. af forskningen ved Risø er miljørelateret

forskning, men ikke desto mindre er den løsrevet fra

miljøministeriet. Den miljørelaterede forskning ved Risø bør

styrelsesmæsigt underlægges miljøministeriet, ligesom den

landbrugsrelaterede forskning bør knyttes til

landbrugsministeriet, den meteorologiske forskning til ministeriet

for offentlige arbejder osv. Af samordningshensyn kan det være

fordelagtigt, at forskning knyttet til forskellige ministerier

fysisk er placeret samme sted, dvs. ved Risø. Erfaringerne fra

luftforureningslaboratoriet, der er knyttet til miljøstyrelsen,

men arbejder på Risø, har understreget rigtigheden heraf.

Den atomkraftrelaterede forskning, der fortsat er nødvendig for at

sikre den nødvendige viden om atomkraften og højne beredskabet i

tilfælde af atomkraftulykker, bør helt underlægges

miljøministeriet nu, hvor atomkraft definitivt er ude af den

danske energiplanlægning. For at sikre et effektivt beredskab i

tilfælde af atomkraftkatastrofer i fremtiden er det nødvendigt, at

miljøministeriet entydigt har det samlede ansvar og styring.

Begivenhederne efter katastrofen ved Tjernobyl-kraftværket viser,

at der er alle gode argumenter for at sikre, at viden og

beredskabet i forbindelse med atomkraft er knyttet til det samme

ministerium.

I øvrigt viser den senere tids debat om sektorforskningen, at der er

behov for kraftige ændringer i det sektorforskningssystem, vi

kender i dag. På baggrund heraf er det ikke hensigtsmæssigt at

gennemføre en selvstændig lovgivning for så stor en institution

som Risø.

Et andet mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, idet

mindretallet dog kan stemme for de af ovenstående mindretal

stillede ændringsforslag.

Den 29. marts 1985 vedtog et flertal i folketinget, at den offentlige

energiplanlægning fremover skal foregå uden inddragelse af

atomkraft.

På den baggrund var det naturligt at ændre formålsparagraffen for

Risø, hvor der foregår en hel del atomkraftrelevant forskning.

Ledelsen af Risø påstår, at den atomkraftrelaterede forskning er

reduceret til et minimum, og at den allerede var reduceret inden

folketingets vedtagelse af 29. marts 1985.

Det er også på den baggrund, at ministeren har foreslået Risøs

formålsparagraf ændret, samtidig med at det i bemærkningerne til

lovforslaget kan læses, at

». . . denne ændring i det væsentlige ikke i sig selv (vil)

nødvendiggøre ændringer i prioriteringen af de forskellige

forsknings- og udviklingsområder på Risø.«

På den baggrund har det meste af udvalgsarbejdet koncentreret sig om

at finde ud af, hvad der overhovedet foregår af forskning på Risø,

og hvad der har foregået.

Dette har vist sig at være komplet umuligt.

Hver gang udvalget har stillet ministeren et spørgsmål om omfanget af

Risøs atomkraftrelaterede forskning, er spørgsmålet gået videre

til Risø, og svaret har efterladt spørgeren som et endnu større

spørgsmålstegn.

Det er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at det i dag kun

er minimalt, hvad der udføres af atomkraftrelateret forskning på

Risø.

Der burde derfor gennemføres en grundig undersøgelse af omfanget af

Risøs atomkraftrelaterede forskning gennem årene. Undersøgelsen

burde forestås af en instans uden for Risø, der skulle sikres

adgang til de oplysninger, Risøs ledelse ikke har villet frigive

til folketingets energipolitiske udvalg.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af

et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (VS)

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. § 2 udgår.«

2) Nr. 1 affattes således

»1. § 4 affattes således

»§ 4. Risøs opgave er at udføre sektorforskning inden for

energiområdet med henblik på fremme af elbesparende teknologi,

fremme af vedvarende energi, udvikling af energiøkonomiske

systemer samt fremme af energibesparende foranstaltninger i

øvrigt.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Mindretallet ønsker med ændringsforslaget at nedlægge energirådet.

Energirådet havde en funktion i midten af 1970erne, dvs. under

højdepunktet for oliekrisen og på et tidspunkt, hvor

energiministeriet, herunder energistyrelsen, ikke var opbygget.

Dette sammenholdt med de ret magre konkrete resultater af

energirådets arbejde taler for, at energirådet erstattes af

organer med konkret operationelle opgaver.

Til nr. 2

Efter mindretallets opfattelse skal Risøs aktiviteter kun knyttes til

energiministeriet for så vidt som forskningen vedrører energi og

forskningen udtrykkeligt understøtter en ressourcebesparende og

miljøvenlig energipolitik. Derfor har mindretallet stillet et

ændringsforslag vedrørende Risøs formål på

energiforskningsområdet. De områder, der vedrører andre

ministerier, indgår i lovgivning, der knytter sig til de andre

relevante ressortministerier.

Der er i ændringsforslaget lagt vægt på, at energiforskningen skal

koncentrerers om nedbringelse af det samlede energiforbrug og i

særdeleshed elforbruget. Risøs forskningsindsats skal ses i

sammenhæng med universitetsforskningen samt energiministeriets

energiforskningsprogrammer. Energiforskningsprogrammerne bør

entydigt fremme de samme overordnede mål bestemt af beslutningen

om at tage atomkraft ud af energiplanlægningen.

Mindretallet lægger stor vægt på samspillet mellem den statslige

forskning og erhvervslivet, herunder sikring af hurtigere

overledning af forskningsfremskridt til konkret produktion.

Rekvireret forskning er i den sammenhæng vigtig, ligesom de

energipolitiske instrumenter, herunder afgiftspolitikken, bør

fremme hurtigere overledning af forskningsresultater i såvel

erhvervslivet som i husholdningerne.

Annelise Gotfredsen (KF) Ahlmann-Ohlsen (KF) Kent Kirk (KF)

Helge Adam Møller (KF) Niels Anker Kofoed (V) Tørnæs (V)

Birgith Mogensen (CD) Steffensen (KrF) Søren Hansen (S) Mette

Groes (S) Hans Hækkerup (S) Poul Nielson (S) Helge Mortensen

(S) Løvig Simonsen (S) Riishøj (SF) nfmd. Tinning (VS) Lone

Dybkjær (RV) fmd.

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 85

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om energipolitiske foranstaltninger m.v. (Risøs formål)

Nr L 85 1985-86, 1. samling Blad nr 962

Afgivet af det energipolitiske udvalg

Afgivet: 19860516