1985 BTL 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ERSTATNING FOR SKADER VED LSD-BEHANDLING NR L 79 1985-86, 1. SAMLING

Bilag

Socialministerens udtalelse af 16. januar 1986 indhentet af

indenrigsministeren i anledning af nogle spørgsmål fra

kommunaludvalget vedrørende forslag til lov om erstatning for

skader ved LSD-behandling.

Lovforslaget forudsætter, at der har fundet LSD-behandling sted inden

for det offentlige sundhedsvæsen, at der er sket psykisk eller

fysisk skade, som er eller kan være forårsaget af behandlingen, og

at skaden er mere omfattende end de påregnelige følger af

personens oprindelige sygdom. Skaden anses for forårsaget af

LSD-behandlingen, medmindre det er overvejende sandsynligt, at

skaden har anden årsag.

Sikringsstyrelsen ville ved administrationen af disse regler i vidt

omfang kun kunne støtte sig på patientens eget udsagn om, at

LSD-behandlingen har fundet sted, idet journalmateriale efter det

oplyste ikke længere eksisterer.

Følgerne af LSD-behandlingen - og de påregnelige følger af den

oprindelige lidelse - måtte konstateres og vurderes ved

speciallægeundersøgelse, hvorved bemærkes, at der ikke i

sikringsstyrelsen er ansat konsulenter inden for det psykiatriske

speciale og altså ikke ekspertise til bedømmelse af resultaterne

af sådanne undersøgelser.

Fastsættelse af erstatning, begrænset til den forværring af den

oprindelige sygdom, som kan henføres til LSD-behandlingen, måtte

udelukkende baseres på de lægelige udtalelser.

En graduering af erstatningens størrelse inden for lovforslagets

(normale) maksimumbeløb på 500.000,- kr. vil ikke kunne foretages

med udgangspunkt i arbejdsskadeforsikringslovens regler om men- og

erhvervsevnetabserstatning, men må bero på et skøn over den

aktuelle tilstand og en ligeledes skønsmæssig nedsættelse af

erstatningen som følge af lidelser, der kan henføres til den

oprindelige sygdom, og i øvrigt skader, der har en anden årsag end

LSD-behandlingen.

En fastsat graduering af erstatningsbeløbene ville være en fordel,

men det er umiddelbart vanskeligt at pege på andre kriterier for

en graduering end den procentvise nedsættelse af erhvervsevnen

(f.eks. pensionslovgivningens 1/1, 2/3 og 1/2 bortfald af

erhvervsevne).

Der er i § 32 i lov om social pension regler om fradrag i pensionen,

hvis en pensionist på samme grundlag som tilkendelsen af højeste

eller mellemste førtidspension har fået tilkendt erstatning efter

arbejdsskadeforsikringsloven eller anden tilsvarende dansk eller

fremmed lovgivning for en nedsættelse af erhvervsevnen på 65 pct.

og derover.

Som ovenfor anført vil forslagets bevisregler - for så vidt angår den

foretagne behandling og specielt for så vidt angår

årsagsforbindelse, herunder »konkurrerende årsager« - være uhyre

vanskelige at administrere, og afgørelserne må formentlig

udelukkende baseres på et lægeligt skøn. Sikringsstyrelsen har

ingen særlige forudsætninger for at påtage sig den heromhandlede

opgave, og en parallelisering med arbejdsskadeforsikringslovens

regler og administrationen heraf må afvises i relation til disse

helt specielle tilfælde.

Spørgsmålet om at lade sikringsstyrelsen og den sociale ankestyrelse

påtage sig opgaverne kan ikke løses ved tilførsel af yderligere

ressourcer.

Såvel i sikringsstyrelsen som i den sociale ankestyrelse har

socialministeren iværksat forskellige foranstaltninger til

forbedring af sagsbehandlingen og organisationen. Såfremt der midt

i denne proces pålægges nye opgaver, vil dette arbejde blive

vanskeliggjort i foruroligende grad.

Tillægsbetænkning afgivet af kommunaludvalget den 8. april 1986

Blad nr 752

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i et møde.

Der er af indenrigsministeren stillet et ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal i udvalget (socialdemokratiets,

socialistisk folkepartis og det radikale venstres medlemmer af

udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren

stillede ændringsforslag.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres, kristeligt

folkepartis og de frie demokraters medlemmer af udvalget), der

også støtter indenrigsministerens ændringsforslag, vil ved 3.

behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til dette.

Ændringsforslag

Af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 2

I stk. 2 udgår 3. pkt.

Bemærkninger

Efter § 2, stk. 2, 3. pkt., i lovforslaget er erstatning til

personer, der er kommet til skade ved LSD-behandling, og afkast af

erstatningen ikke indkomst- og formueskattepligtig.

Erstatninger af lignende art er ofte undtaget fra indkomstbeskatning.

Dette gælder f.eks. erstatninger til neurosedynskadede børn, jfr.

ligningslovens § 7, litra t. Også ydelser til besættelsestidens

ofre er indkomstskattefri, jfr. ligningslovens § 7, litra h.

Disse erstatningsbeløb indgår derimod i den skattepligtige formue,

ligesom afkastet af erstatningerne er indkomst- og

formueskattepligtige.

Da bestemmelsen i sin nuværende formulering kun med meget store

vanskeligheder vil kunne administreres, og da bestemmelser om

skattemæssige forhold bør indplaceres i skattelovgivningen,

foreslås det at lade bestemmelsen udgå af lovforslaget.

Skatteministeren vil fremsætte lovforslag om ændring af ligningsloven

gående ud på, at erstatningen er indkomstskattefri.

Lovforslaget vil blive fremsat i indeværende folketingssamling og med

ikrafttræden samtidig med nærværende lovforslag, dvs. den 1. juni

1986.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Niels

Anker Kofoed (V) Maisted (FD) Steffensen (KrF) Hanne Andersen

(S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)

Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)

Tommy Dinesen (SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD, VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

§ 06. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«

Af udvalget, tiltrådt af indenrigsministeren

Til § 4

13) Paragraffen udgår.

Til § 5

14) Paragraffen affattes således

»§ 5. Loven træder i kraft den 1. juni 1986.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på skader, som er indtruffet ved en

behandling med LSD, der er foretaget efter 1. januar 1960.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ændringsforslaget er af teknisk karakter.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at erstatningen ydes som følge af varige

men, dvs. varige ulemper i den daglige livsførelse. Der er således

ikke tale om en erstatning for tab af erhvervsevne, idet der kan

gives kompensation herfor bl.a. gennem tildeling af

førtidspension.

Principperne for graduering af erstatningens størrelse følger

reglerne i lov om arbejdsskadeforsikring. Dog vil det formodentlig

være umuligt og uhensigtsmæssigt at foretage en meget detaljeret

graduering. Erstatningernes størrelse bør derfor kun opdeles i op

til 3 kategorier, men vurderingen heraf bør fastlægges af den

administrerende myndighed. Den mindre nuancerede graduering skal

også ses på baggrund af, at den maksimale erstatning for den

enkelte patient er nedsat til 50.000 kr. Nedsættelsen skyldes, at

erstatningen kun er tænkt som et supplement til de allerede

eksisterende sociale ydelser.

Ændringsforslaget medfører, at den samlede erstatningssum højst må

udgøre 2 mill. kr.

Ændringsforslaget understreger, at en tildelt erstatning ikke må

modregnes i sociale ydelser eller indgå i den skattepligtige

indkomst.

Til nr. 3

Ved ændringsforslaget tydeliggøres det, at erstatningen skal

betragtes som en godtgørelse (en slags kulanceerstatning), der

ydes uafhængigt af, om der kan konstateres et erhvervsevnetab, som

har givet anledning til førtidspension.

Ved udformningen af ændringsforslaget er det tilstræbt at lade

vurderingen af, hvorvidt der skal ydes erstatning samt størrelsen

heraf, være uafhængig af den vurdering, der finder sted ved

fastsættelse af arbejdsskadeerstatning. Baggrunden herfor er, at

man ved denne vurdering indgår i uhyre detaljerede overvejelser

over, hvor stor en procentdel erhvervsevnetabet udgør, graden af

varigt men m.v. Overvejelser, der ikke kan finde sted for

LSD-patienterne alene på grund af den lange periode, der er gået,

siden behandlingen fandt sted.

Ved udarbejdelsen af ændringsforslagets tekst har forslagsstillerne

valgt en formulering, som hjemler adgang til en relativt fri

skønsmæssig vurdering af, hvor stor erstatning den pågældende kan

tilkomme.

Ved vurderingen af, om der skal ydes erstatning, er udgangspunktet,

at personer, der har modtaget behandling med LSD, skal ydes en

erstatning. Når det i øvrigt må lægges til grund, at der er

indtruffet skade som følge af LSD-behandling, bør

minimumserstatningen være 50.000 kr.

I øvrigt kan der ved fastsættelse af erstatningens størrelse blandt

andet lægges vægt på, i hvilket omfang den pågældende har været

indlagt på hospital, samt haft behov for bistand fra det øvrige

sundhedssystem, dvs. praktiserende læge, psykolog, psykiater,

eller eventuelt har benyttet alternative helbredelsesmetoder.

Endvidere kan det indgå som element, om den pågældende har haft en

stabil erhvervsevne eller eventuelt modtager eller har modtaget

førtidspension/ bistandshjælp. Desuden bør en forringelse af den

pågældendes almindelige livskvalitet indgå i vurderingen.

Forslagsstillerne skal dernæst fremhæve, at det er af afgørende

betydning, at de, der modtager erstatning, ikke som følge heraf

skal udsættes for reduktion af sociale ydelser, de i øvrigt måtte

være berettiget til. Det afkast, erstatningen giver i form af

rente m.v., skal ligeledes fratrækkes den pågældendes indtægt før

beregning af sociale ydelser. Ydelser efter den sociale lovgivning

omfatter også f.eks. social pension. Erstatningen og afkast heraf

skal heller ikke kunne gøres til genstand for indkomst- eller

formuebeskatning.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er fortrinsvis af teknisk karakter.

Forslagsstillerne skal samtidig fremhæve, at denne adgang til

behandling på sygehuse i andre amtskommuner skal ses som et

supplement til de gældende regler om udenamtsbehandling,

henholdsvis behandling i udlandet.

Til nr. 5

Ved ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at sikringsstyrelsen

skal administrere loven, og i stedet indsættes en bestemmelse om,

at et af socialministeren nedsat nævn skal varetage

administrationen af loven. Samtidig udgår bestemmelsen om, at

ankestyrelsen skal være klageinstans.

Nævnet skal således tage endelig stilling til spørgsmålet om,

hvorvidt der skal udbetales erstatning, samt hvor stor denne i

givet fald skal være.

Socialministeren får endvidere bemyndigelse til at fastsætte

forretningsordenen for nævnet, og i den forbindelse forudsættes

det, at socialministeren stiller sekretariatsmæssig bistand til

rådighed for nævnet.

Det skal i forbindelse med ændringsforslaget bemærkes, at det i

socialministerens kommentar til det oprindelige lovforslag

anføres, at sikringsstyrelsen ikke er i stand til at påtage sig

arbejdsopgaven at afgøre, om erstatning skal ydes, samt i givet

fald, hvor stor denne skal være. Der er flere begrundelser herfor,

men bl.a. angives det, at der i sikringsstyrelsen ikke er ansat

konsulenter inden for det psykiatriske speciale.

Forslagsstillerne er imidlertid af den opfattelse, at et sådant

problem må kunne løses ved, at der rekvireres de fornødne

udtalelser fra specialister, der fungerer som overlæger på

eksisterende hospitaler.

Til nr. 6

Ved ændringsforslaget gives der nævnet hjemmel til at indhente de

oplysninger, det skønner af betydning for sagens oplysning.

Til nr. 7

Med henblik på en hurtig administration, der tillige belaster

skadelidte mindst muligt, foreslås det, at sikringsstyrelsens

afgørelse ikke kan ankes.

Til nr. 8 og 10

Ændringsforslagene er af teknisk karakter.

Til nr. 9

På baggrund af de særlige bevisbyrderegler i lovens § 1, gives der

sikringsstyrelsen mulighed for at kræve dokumentation eller

foranstalte yderligere lægelige undersøgelser af skadelidte. Det

forudsættes, at yderligere lægeundersøgelser sker under behørig

hensyntagen til skadelidtes tilstand og uden udgift for denne.

Til nr. 11 og 12

Ændringsforslagene er af teknisk karakter.

Til nr. 13

Flertallet stiller dette ændringsforslag af tekniske grunde. Der

henvises således til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4.

Ændringsforslaget tiltrædes af indenrigsministeren og mindretallet

med den begrundelse, at paragraffen bør udgå, idet genbehandling

m.v. af eventuelle skader ved en tidligere behandling altid vil

kunne finde sted efter reglerne i sygehusloven.

Til nr. 14

Lovforslagets ikrafttrædelse udskydes til 1. juni 1986.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Niels

Anker Kofoed (V) Maisted (FD) Steffensen (KrF) Hanne Andersen

(S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)

Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)

Tommy Dinesen (SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD, VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Indenrigsministeren har i denne forbindelse indhentet en udtalelse

fra justitsministeren og en udtalelse fra socialministeren, der er

optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget stillet et spørgsmål til socialministeren, som

denne har besvaret i samråd.

Der er af udvalget, af et flertal og af indenrigsministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, socialistisk

folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de af flertallet og af udvalget

stillede ændringsforslag.

Ændringsforslagene medfører bl.a., at der til personer, som har lidt

psykisk og fysisk skade som følge af behandling med LSD inden for

det offentlige sundhedsvæsen, skal ydes en erstatning, der normalt

ikke kan overstige 255.000 kr. Af bemærkningerne fremgår det, at

når det i øvrigt må lægges til grund, at der er indtruffet en

skade som følge af behandlingen, bør minimumserstatningen være

50.000 kr. Det bemærkes i øvrigt, at erstatningen skal betragtes

som en slags godtgørelse (en kulanceerstatning), der ydes

uafhængigt af, om der kan konstateres et erhvervsevnetab, som har

givet anledning til førtidspension. Det følger af

ændringsforslagene, at der skal ske en skønsmæssig vurdering af,

hvor stor en erstatning der kan tilkendes en person. Ved denne

vurdering kan en række faktorer inddrages, men der skal specielt

tages hensyn til de ulemper i den skadelidtes personlige

livsførelse, som LSD-behandlingen har medført. Der skal altså

lægges vægt på den pågældendes eventuelt forringede livskvalitet

ved vurderingen.

Oprindelig var det foreslået, at sikringsstyrelsen skulle

administrere loven om erstatning for skader ved LSD-behandling.

Imidlertid har en række kommentarer i en udtalelse fra

socialministeriet, indhentet af indenrigsministeren i anledning af

nogle af kommunaludvalget stillede spørgsmål (optrykt som bilag

til betænkningen), vist, at sikringsstyrelsen tilsyneladende ikke

magter opgaven. Det undrer selvsagt en del, da netop

sikringsstyrelsen har erfaring med erstatningssager af tilsvarende

eller næsten tilsvarende karakter. Imidlertid er det klart for

alle, at sikringsstyrelsen gennem længere tid har haft

vanskeligheder med fuldt ud tilfredsstillende at klare de

skadeserstatningsområder, styrelsen allerede administrerer. Da

socialministeren tilkendegiver, at arbejdet med at få

sikringsstyrelsen til på god vis at klare de opgaver, den allerede

har, vil blive vanskeliggjort »i foruroligende grad«, hvis

styrelsen også skulle administrere LSD-erstatningsloven, har

flertallet nødtvungent stillet ændringsforslag om oprettelse af et

særligt nævn. Flertallet har nemlig ingen interesse i at lægge

sikringsstyrelsen hindringer, hvor små de end måtte være, i vejen

for bestræbelserne på at få nævnte styrelse til at fungere efter

hensigten.

Det skal nævnes, at socialministeren efterfølgende har fremsendt nok

en beskrivelse af mulighederne for sikringsstyrelsens

administration af nærværende lov, en beskrivelse, der imidlertid

ikke skaber sikkerhed for en tilfredsstillende behandling af de

pågældende erstatningssager. Følgelig foreslås derfor nedsat et

nævn til i lovens virkeperiode at træffe afgørelser om

erstatninger. Nævnet skal bestå af en formand, der skal opfylde

betingelserne for at kunne beskikkes som dommer og i sit hidtidige

virke have vist interesse for sociale problemer, samt 2 andre

medlemmer, hvoraf det ene skal være den ledende neurologiske

lægekonsulent i sikringsstyrelsen, og det andet udpeges efter

indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Flertallet er af den opfattelse, at problemerne omkring

LSD-behandlingen var af så speciel karakter, at der med

vedtagelsen af dette lovforslag ikke er dannet præcedens eller på

nogen måde er taget stilling til andre erstatningssager på

sundhedsområdet.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres, kristeligt

folkepartis og de frie demokraters medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udvalget samt de

af indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af udvalget, tiltrådt af indenrigsministeren

1) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

Ny paragraf

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, KrF og FD)

2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Erstatning efter § 1 udmåles efter de varige ulemper i

skadelidtes personlige livsførelse, som behandlinger med LSD har

medført. Størrelsen af erstatningen fastsættes efter skadens

omfang og efter de principper, der gælder for menerstatning efter

lov om arbejdsskadeforsikring. Dog kan erstatningsstørrelsen ikke

overstige 50.000 kr.

Stk. 2. De enkelte erstatningssummer fastsættes under hensyntagen

til, at den samlede erstatning ikke overstiger 2 mill. kr.

Stk. 3. Erstatninger ydes som et kapitalbeløb. Erstatningen kan ikke

medføre nedsættelse af ydelser efter den sociale lovgivning.

Erstatningen kan ikke gøres til genstand for indkomstbeskatning.«

Af et flertal (S, SF og RV)

Ny paragraf

3) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 02. Størrelsen af erstatningen efter § 1 fastsættes afhængigt af

skadens omfang, og der tages ved udmålingen hensyn til de ulemper

i skadelidtes personlige livsførelse, som LSD-behandlingen har

medført. Erstatningen kan normalt ikke overstige 255.000 kr.

Stk.2. Erstatningen udbetales som et kapitalbeløb. Erstatningen og

afkast heraf kan ikke medføre nedsættelse af ydelser, der i øvrigt

måtte tilkomme den pågældende efter den sociale lovgivning.

Erstatningen og afkast heraf kan ikke gøres til genstand for

indkomst- eller formuebeskatning.«

Ny paragraf

4) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 03. I forbindelse med afgørelse om erstatning kan det bestemmes,

at skadelidte har ret til at modtage behandling eller optræning på

offentlige sygehuse og institutioner.

Stk. 2. Der kan ud over erstatningen efter § 02 ydes erstatning for

udgifter til behandling hos privat praktiserende læge, behandler

og psykolog i Danmark eller udlandet samt til nødvendige

hjælpemidler.«

Ny paragraf

5) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

»§ 04. Afgørelse om ydelser efter §§ 1 og 03 træffes af et nævn, der

nedsættes af socialministeren.

Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal opfylde betingelserne

for at kunne beskikkes som dommer, og af 2 andre medlemmer, hvoraf

det ene medlem er den ledende neurologiske lægekonsulent i

sikringsstyrelsen og det andet medlem udnævnes efter indstilling

fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nævnets forretningsorden og

regler om indgivelse af ansøgning.«

Til § 2

6) Paragraffen affattes således

»§ 2. Ansøgning om ydelser efter denne lov skal være modtaget af

nævnet senest den 1. juni 1988.

Stk. 2. Nævnet kan afkræve andre, der har kendskab til forholdene,

oplysninger, som må anses for nødvendige for sagen, herunder

indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Endvidere kan

nævnet forlange optaget retsligt forhør.

Stk. 3. Forinden nævnet træffer afgørelse af spørgsmål vedrørende

tilkendelse af ydelser efter §§ 1 og 03, skal nævnet give

skadelidte samt andre vedkommende lejlighed til at gøre sig

bekendt med de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om

sagen.«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, KrF og FD)

7) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.

»Sikringsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.«

8) I stk. 2 ændres »ydelse efter § 4« til: »ydelse efter § 01«.

9) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.

»Sikringsstyrelsen kan pålægge ansøgere at lade sig underkaste

lægeundersøgelse samt fremskaffe oplysninger til brug for sagens

behandling. Udgifter herved betales af det offentlige.«

10) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Ansøgning om erstatning efter denne lov skal være modtaget

af sikringsstyrelsen senest 1. januar 1988.«

Af et flertal (S, SF og RV)

Til § 3

11) I stk. 2 ændres »sikringsstyrelsen« til: »nævnet«.

Nye paragraffer

12) Efter § 3 indsættes som nye paragraffer

»§ 05. Udgifterne ved sagens behandling i nævnet afholdes af staten.

Ingen

Nr BTL 79

Betænkning over Forslag til lov om erstatning for skader ved LSD-behandling

Nr L 79 1985-86, 1. samling

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19860401