Legislator Case Law & Legislation
198514K00078 DK

1985 BTL 78 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE UDDANNELSES-, TILSKUDS- OG STYRELSESLOVE M.M. (DELEGATIONS- OG KLAGEBESTEMMELSER) NR L 78 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 760

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1985 78 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Kommunernes

Landsforening.

Udvalget har behandlet lovforslaget sammen med forslag til lov om

ændring af lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af

virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. (Bortfald af

undervisningsministeriets og amtsrådenes godkendelsesbeføjelser,

forenkling af klageregler, styrkelse af skolenævn m.v.) (L 47).

Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren, der vedrører

såvel lovforslag nr. L 47 som nærværende lovforslag, er optrykt

som bilag til betænkningen.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved

3. behandling, da lovforslaget i for høj grad og på for ubestemt

måde afskærer mulighederne for at få afgørelser prøvet gennem

henvendelser til den politisk ansvarlige minister.

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 40

I paragraffen ændres »1. april« til: »1. juli«.

Bemærkninger

Lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes til den 1. juli 1986.

Eva Møller (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Kirkegaard (KF)

Per Stig Møller (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V)

Bente Juncker (CD) nfmd. Steffensen (KrF) Jytte Andersen (S)

J. K. Hansen (S) Lykketoft (S) Nørgaard-Sørensen (S) Erling

Olsen (S) Søgaard (S) Stillinger (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, om den i § 1, nr. 35, foreslåede affattelse

af § 81 indebærer, at ministeren i en bekendtgørelse kan afskære

sig selv fra muligheden for at kunne omstøde en afgørelse, der

efter § 81 er delegeret til et af ministeriets direktorater.

Svar

Den i § 81, stk. 2, foreslåede bemyndigelse til ministeren vil kunne

anvendes til i en bekendtgørelse at afskære klageadgang fra et af

ministeriets direktorater til ministeren (departementet) inden for

nærmere angivne sagsområder. Ministeren vil til enhver tid kunne

ophæve en sådan bekendtgørelse med den virkning, at fremtidige

afgørelser, som af vedkommende direktorat træffes inden for det

angivne sagsområde, vil kunne indbringes for ministeren

(departementet) til fornyet prøvelse.

En bekendtgørelse, der afskærer klageadgang, vil eventuelt kunne

bestemme, at visse afgørelser skal kunne indbringes for ministeren

(departementet).

Det forhold, at ministeren i en bekendtgørelse har delegeret sin

kompetence til et direktorat og har fastsat, at direktoratets

afgørelser ikke kan påklages til ministeren, indskrænker ikke

ministerens adgang til at give tjenestebefalinger. Om ministeren

også kan give en tjenestebefaling om, at en af direktoratet

allerede truffet afgørelse skal ændres, afhænger herefter alene

af, om direktoratet efter almindelige forvaltningsretlige regler

selv kan omgøre afgørelsen.

Betænkning over lovforslag 1985 78 Valid

Nr BTL 78

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m. (Delegations- og klagebestemmelser)

Nr L 78 1985-86, 1. samling Blad nr 760

Afgivet af uddannelsesudvalget

Afgivet: 19860410

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →