1985 BTL 73 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE NR L 73 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 279
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herefter
stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som denne
har besvaret skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (socialistisk folkepartis medlemmer
af udvalget) udtaler, at socialistisk folkeparti kan støtte
lovforslaget, men fremhæver samtidig, at da SF sidste år fremsatte
et ganske tilsvarende lovforslag om at stoppe et af hullerne i
denne lovgivning, ville et flertal ikke støtte med den begrundelse,
at der kun var tale om et teoretisk hul. Man havde endnu kun få
beviser for, at hullet faktisk blev udnyttet.
Men ved denne lov er det netop ministerens argument, at der her er et
teoretisk hul, og at det bør stoppes. Såfremt denne argumentation
fastholdes, agter SF at genfremsætte sit forslag i håb om, at der i
folketinget er opstået en ny saglighed.
Et mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen
(V) Gudrun Andreasen (V) Bente Juncker (CD) Blæsbjerg (FP)
Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Sonja Mikkelsen (S)
Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S) Rahbæk
Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)
Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 73
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om skattefri virksomhedsomdannelse
Nr L 73 1985-86, 1. samling Blad nr 279
Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget
Afgivet: 19851206