1985 BTL 72 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TOLDLOVEN (SIKKERHEDSSTILLELSE) NR L 72 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 424

artikel 2, stk. 1, 1. pkt., ved at give mulighed for fritagelse

for sikkerhedsstillelse, da sikkerhedsstillelse efter

Kommissionens opfattelse er obligatorisk, når der indrømmes

henstand med betaling af import- og eksportafgifter.

Artikel 2, stk. 1, første punktum, lyder: »På betingelse af, at

ansøgeren stiller en passende sikkerhed, hvis form fastsættes af

medlemsstaternes kompetente myndigheder, indrømmer disse ham på de

i dette direktiv fastsatte betingelser en frist for betaling af de

import- eller eksportafgifter, som påhviler ham.«

I et svar af 3. oktober 1983 på denne henvendelse blev det fra dansk

side påpeget, at virksomheder, der har henstand med betalingen af

importafgifter, hæfter over for toldvæsenet med alle deres

aktiver. Det bemærkes endvidere, at der kun i sjældne tilfælde er

behov for en yderligere sikkerhedsstillelse.

3. EF-Kommissionen indledte ved åbningsskrivelse af 24. april 1984

traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark for ukorrekt gennemførelse

af Rådets direktiv 78/ 453/ EØF, da Kommissionen ikke fandt, at de

danske argumenter kunne fritage Danmark for at overholde

direktivet.

Ved skrivelse af 2. juli 1984 meddelte den danske regering, at man

ville foreslå en ændring af den danske lovgivning. Ændringen ville

blive gennemført samtidig med etableringen af et generelt

sikkerhedsstillelsessystem, som dengang forventedes at kunne være

etableret pr. 1. januar 1986.

4. Det fremgår imidlertid af Kommissionens begrundede udtalelse af

26. februar 1985, at Kommissionen ikke fandt det acceptabelt, at

ændringen først blev gennemført pr. 1. januar 1986. Kommissionen

begrundede dette med, at en fritagelse for sikkerhedsstillelse for

virksomheder i en enkelt medlemsstat kan bevirke, at disse får en

konkurrencefordel i forhold til virksomheder i de øvrige

medlemsstater.

Ved skrivelse af 3. april 1985 henviste regeringen til sit svar på

åbningsskrivelsen og oplyste herudover, at udarbejdelsen af et

dansk sikkerhedsstillelsessystem i den mellemliggende periode både

havde været drøftet med de danske hovederhvervsorganisationer og

med Kommissionen.

5. EF-Domstolen meddelte den 25. juni 1985, at Kommissionen samme

dag havde indgivet stævning ved EF-Domstolen med henblik på at få

statueret, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser ifølge

fællesskabsretten ved ufuldstændig gennemførelse af Rådets

direktiv 78/ 453/ EØF.

Den danske regering afleverede sit svarskrift den 4. oktober 1985.

Det nævnes heri, at regeringen fandt det uforståeligt, at

Kommissionen havde fundet det nødvendigt at forcere proceduren og

ikke havde fundet anledning til at tage rimeligt hensyn til de

praktiske omstændigheder, som er forbundet med at etablere en

sikkerhedsstillelsesordning. Regeringen oplyste ligeledes, at det

var dens hensigt at fremsætte forslag til lov om ændring af

toldloven i den folketingssamling, der indledtes pr. oktober 1985.

6. Domstolen har ved skrivelse af 5. november 1985 meddelt, at

Kommissionen dels afstår fra skriftlig replik, dels har anmodet om

en udsættelse af sagen til udgangen af april 1986 for at give de

danske myndigheder mulighed for at foretage de nødvendige

ændringer i lovgivningen. Dette indebærer, at der kan forventes

mundtlig domsforhandling en gang i maj 1986.

Spørgsmål 3

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes

sikkerhedsstillelsesordningen tænkes udformet i praksis, og hvad

ordningen forventes at indebære af administrative meromkostninger.

Svar

Administrationen af sikkerhedsstillelsesordningen vil kunne ske ved

hjælp af EDB, når toldvæsenets nye debitor-/ restancesystem er

etableret. Administrationen vil i overensstemmelse med

lovforslagets § 1, punkt 2, kunne opdeles i

1. Toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning og

2. Anden sikkerhedsstillelse.

Ad 1: Det er hensigten, at de virksomheder, der allerede er

importørregistreret ved ordningens ikrafttræden, over for

toldvæsenet skal tilkendegive, hvorvidt de ved fremtidige

vareindførsler, for hvilke der skal betales told og/ eller

landbrugsimportafgifter, ønsker at deltage i toldvæsenets

sikkerhedsstillelsesordning, eller om de ønsker at stille

individuel sikkerhed.

De nævnte tilkendegivelser vil blive registreret i toldvæsenets

VIRK-register.

Ved fortoldningen skal importøren i fortoldningsbegæringen angive,

hvilken sikkerhedsstillelsesform der er valgt.

Har virksomheden valgt at stille sikkerhed ved deltagelse i

toldvæsenets sikkerhedsstillelsesordning, vil virksomheden i

forbindelse med fortoldningen i debitor-/ restancesystemet blive

debiteret det gebyrbeløb, der skal betales for deltagelse i

ordningen. Opkrævningen af gebyret vil herefter finde sted på

tilsvarende måde som for beregnede toldbeløb.

Ad 2: Varemodtagere, der ikke ønsker at deltage i toldvæsenets

sikkerhedsstillelsesordning, kan i stedet vælge at stille

individuel sikkerhed i form af bankgaranti, deponering af

værdipapirer, kaution eller lignende.

Når den pågældende varemodtagers hjemtoldkammer har modtaget en

sikkerhedsstillelse for toldskyld, vil denne efter fornøden

godkendelse blive EDB-registreret med oplysning om art, lovområde

og beløbsstørrelse.

Ved modtagelse af fortoldningsbegæringer vil det på grundlag af de

registrerede oplysninger i EDB-systemet blive kontrolleret, om der

er stillet sikkerhed. Kontrollen med, om den stillede sikkerhed er

tilstrækkelig stor, vil herefter finde sted via oplysningerne i

debitor-/ restancesystemet, som i tilfælde af overskridelse af

sikkerheden vil udskrive en advisering til det pågældende

toldkammer.

Det er hensigten, at toldkamrene periodevis skal gennemgå

sikkerhedsstillelserne med henblik på ændring i de tilfælde, hvor

der har været væsentlige overskridelser af sikkerhedsstillelsens

maksimum.

Toldvæsenets administrative meromkostninger anslås som nævnt i

lovforslaget til årligt 600.000 -700.000 kr. Engangsudgifterne ved

gennemførelsen af lovforslaget (tryksager, annoncering,

EDB-omkostninger m.v.) skønnes til 1.000.000 kr.

§ 82, er måneden. Tolden af varer, der er fortoldet i

afregningsperioden, skal indbetales til toldvæsenet senest den 15.

i måneden efter afregningsperioden.

Stk. 2. Kredit efter stk. 1 er betinget af, at varemodtageren

stiller sikkerhed. Når omstændighederne taler derfor, kan

toldvæsenet fritage for sikkerhedsstillelse.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere

regler om sikkerhedsstillelsens art og omfang.«

Efter Rådets direktiv 78/ 453/ EØF af 22. maj 1978 om harmonisering

af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om henstand

med betaling af import- og eksportafgifter kan henstand med

betaling af import- og eksportafgifter alene indrømmes, hvis

ansøgeren stiller passende sikkerhed.

Det skal bemærkes, at en lignende bestemmelse fandtes i Rådets

direktiv 69/ 76/ EØF af 4. marts 1969, som blev afløst af direktiv

78/ 453/ EØF.

2. I en henvendelse fra EF-Kommissionen den 26. juli 1983 vedrørende

Danmarks gennemførelse af Rådets direktiv 78/ 453/ EØF gjorde

Kommissionen gældende, at Danmark handlede i strid med direktivets

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af disse svar er optrykt i et

bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, centrum-demokraternes, kristeligt

folkepartis og fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialistisk folkepartis og det radikale venstres

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved

3. behandling.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Poul Nielson (S)

Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S)

Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Aase Olesen (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Ministeren bedes orientere om de verserende sager, som har

foranlediget forslaget.

Svar

1. Toldloven har siden 1. januar 1975 indeholdt følgende bestemmelse

i § 83

»§ 83. Afregningsperioden for told af varer, der indføres i

erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er registreret efter

Ingen

Nr BTL 72

Betænkning over Forslag til lov om ændring af toldloven (Sikkerhedsstillelse)

Nr L 72 1985-86, 1. samling Blad nr 424

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19860122