1985 BTL 71 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL MILJØFORBEDRENDE INVESTERINGER I LANDBRUG M.V. NR L 71 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 798

Kapitel 4 bliver herefter kapitel 5, og § 22 og § 23 bliver

henholdsvis § 23 og § 24.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Under hensyn til de energi- og miljømæssige fordele, der kan opnås

ved etablering af kommunale fælles biogasanlæg, foreslås det, at

disse undtages fra bestemmelsen om, at støtte ikke kan ydes til

virksomheder, der ejes af det offentlige. I medfør af § 3, stk. 2,

kan miljøministeren fastsætte nærmere retningslinjer for støtte

til sådanne anlæg, således at støtten kommer de tilsluttede

landbrugsejendomme til gode.

Det foreslås endvidere, at præstegårde ligeledes undtages fra

bestemmelsen under hensyn til de særlige forhold, som gør sig

gældende for disse.

Til nr. 2

I medfør af stk. 2 foretages der et fradrag på 15.000 kr., hvis der

til ejendommens hidtidige anlæg af kommunalbestyrelsen er stillet

krav om ændring af indretning eller placering efter

miljøbeskyttelseslovgivningen.

Ved krav om ændring forstås indretningskrav i medfør af

miljøreglementets kap. 5.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der ikke bør udbetales støtte til

lovliggørelse af ulovlige anlæg, der er omfattet af

miljøbeskyttelseslovgivningen og ikke er i overensstemmelse

hermed.

Hvis ansøgere godtgør, at det pågældende gødningsopbevaringsanlæg

efter et påbud er blevet lovliggjort, inden der foretages

investeringer for at opfylde de regler, der er udstedt til

opfyldelse af handlingsplanen, vil der kunne opnås støtte til

denne yderligere investering, uden at der foretages fradrag.

Det bemærkes, at der ved investering forstås foretagelse af fysiske

foranstaltninger.

Til nr. 3

Lovforslagets hidtidige formulering af § 10, stk. 2, indebærer, at

garantien ikke kan udstrækkes til mere end 10 år.

Denne periode for statens garantistillelse er fastsat således, at den

svarer til perioden for udbetaling af ydelsestilskud i medfør af

lovforslagets § 8.

Der vil ikke blive fastsat andre bestemmelser om pengeinstitutlånenes

varighed, end at disse skal have en løbetid på mindst 10 år.

Pengeinstitutterne vil således godt kunne yde lån på mere end 10

år under hensyn til ansøgernes finansieringsbehov og økonomiske

situation i øvrigt.

Det må imidlertid forventes, at mange pengeinstitutter formentlig vil

afpasse lånenes løbetid med garantiperiodens løbetid, da der jo

her er tale om lån til de økonomisk mest trængte landmænd.

Med henblik på at skabe bedre muligheder for, at disse landmænd kan

optage længerevarende lån fra pengeinstitutterne og dermed

udstrække tilbagebetalingstiden og den økonomiske belastning for

ejendommen som følge af miljøinvesteringerne, indebærer

ændringsforslaget, at garantiperioden udstrækkes til 15 år.

Til nr. 4

Med den hidtidige formulering af lovforslagets § 12 har det været

formålet at fastsætte bestemmelser om støtte til

gødningsopbevaringsanlæg, jfr. lovforslagets § 1, stk. 1, og at

fastsætte en maksimumgrænse for støtte til sådanne anlæg.

Miljøministeriet er imidlertid blevet opmærksom på, at udformningen

af § 12 også vil gælde for støtte, som udbetales efter

bestemmelsen i § 1, stk. 2, hvilket ikke har været hensigten, idet

der kan være behov for større fleksibilitet ved fastsættelse af

nærmere regler om det maksimale støttebeløb til sådanne

investeringer i andre anlæg med tilknytning til landbruget. Den

foreslåede ændring åbner også mulighed for, at ejendomme kan få

støtte til investeringer i sådanne andre anlæg, selv om de en gang

har fået støtte til gødningsopbevaringsanlæg.

Til nr. 5

Lovforslagets hidtidige formulering af § 18 stemmer overens med den

kreds af klageberettigede, som findes i love på

miljøbeskyttelsesområdet, hvor afgørelser træffes af

kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen blev derfor indsat for at skabe

overensstemmelse med tilsvarende love, hvor kompetencen er

overladt kommunalbestyrelsen.

De berørte organisationer har imidlertid henledt opmærksomheden på,

at en nærmere vurdering af klagebestemmelsens karakter ikke

tilsiger en så omfattende kreds af klageberettigede som ved

egentlige miljøafgørelser.

Endvidere er det miljømæssige grundlag for afgørelse om støtte

genstand for påklage for den samme kreds, der er nævnt i

lovforslagets hidtidige formulering, i medfør af § 34 i

miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om

husdyrgødning og ensilage.

Det findes derfor overflødigt at skabe adgang til klage over selve

støtteafgørelsen for andre end ansøgeren selv.

Dette stemmer også overens med bestemmelsen i den hidtidige

miljøstøttelov.

Ændringsforslaget indebærer, at ansøgeren kan påklage

kommunalbestyrelsens afgørelse inden for klagefristen på 4 uger.

Der findes ikke behov for, at kommunalbestyrelsens afgørelse om

støtte har opsættende virkning indtil udløbet af klagefristen.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor ansøgeren påklager

afgørelsen. Baggrunden herfor er, at de typer af afgørelser, som

vil blive påklaget, vil være fuldstændige eller begrænsede afslag

på støtte.

Det bør dog bemærkes, at påklage af en afgørelse om støtte kan føre

til, at klagemyndigheden finder, at der helt eller delvis savnes

grundlag for den af kommunalbestyrelsen trufne afgørelse om

støtte. I sådanne tilfælde kan der derfor blive tale om, at

klagemyndigheden fastsætter et mindre støttebeløb end det, hvorom

kommunalbestyrelsen har givet tilsagn. I de tilfælde, hvor støtten

allerede er udbetalt, inden klagefristen er udløbet, kan der

rejses krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte.

Endelig indebærer ændringsforslaget en administrativ og økonomisk

lettelse for kommunerne.

Til nr. 6

Kommuner og amter har som led i den generelle varmeplanlægning lavet

opgørelser over lokale ressourcer, herunder biogas, og er på

nuværende tidspunkt i færd med at undersøge, hvor ressourcerne

bedst kan anvendes under hensyntagen til at opnå den samlet set

bedste samfundsøkonomi i varmeforsyningen.

Igennem kommunernes og amternes varmeplanlægning er der konstateret

et ressourcemæssigt grundlag for, at en betydelig del af

varmeforsyningen kan baseres på indenlandske ressourcer i form af

naturgas, overskudsvarme, halm, træflis, biogas m.v.

Forudsætningen for at etablere kommunale fælles biogasanlæg er

således, at etableringen af sådanne anlæg er den samfundsøkonomisk

bedste løsning, og at der eksisterer et varmebehov for det område,

som skal forsynes.

Forudsætningen for at kunne planlægge og etablere fælles biogasanlæg

er endvidere, at der er overskydende husdyrgødning på

landbrugsejendommene.

I medfør af § 22 kan kommunalbestyrelsen indhente de nødvendige

oplysninger om overskudsproduktion af gødning, f.eks. i form af en

spørgeskemaundersøgelse.

Dette kan ses i sammenhæng med tilsynet med landbrugsejendomme efter

bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v. nr. 15 af 24.

januar 1986.

Med udgangspunkt i en sådan kortlægning kan kommunen skønne over den

gødningsmængde, der ikke kan bruges på de enkelte ejendomme, og

vurdere, om denne mængde vil kunne være basis for etablering af

fælles biogasanlæg. Kommunerne kan herefter under hensyntagen til

varmeforsyningslovens bestemmelse om bedst mulig samfundsøkonomi

planlægge kommunale fælles biogasanlæg og tilbyde de implicerede

landmænd at aflevere deres overskydende gødning i det fælles

biogasanlæg.

Landmændene vil hermed undgå at skulle investere i individuelle

gødningsopbevaringsanlæg ud over i de anlæg, der giver mulighed

for løbende at opbevare husdyrgødning, inden den transporteres til

fælles biogasanlæg. Dette tidsrum vil i praksis nok ligge på

omkring en måned.

I § 22, stk. 3 og 4, er anført almindelige straffebestemmelser for

undladelse af at give de fornødne oplysninger.

Ahlmann-Ohlsen (KF) Fischer (KF) Ole Bernt Henriksen (KF) Svend

Åge Petersen (KF) Bente Nielsen (V) Sønderby (V) Maisted (FD) Steffensen (KrF) fmd. Ritt Bjerregaard (S) Camre (S) Erik

Holst (S) Tove Lindbo Larsen (S) Henning Nielsen (S) Løvig

Simonsen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Leif Hermann (SF) Lone

Dybkjær (RV)

Partierne CD, VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til miljøministeren til skriftlig

besvarelse.

Udvalget forstår formuleringen »mindst 30 pct.« i § 9 sådan, at

procentsatsen kan forøges, således at man er sikker på, at der vil

blive oprettet fælles biogasanlæg.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af de frie

demokraters medlem) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse,

hvori det foreligger efter afstemningen ved 2. behandling.

Et mindretal (de frie demokraters medlem af udvalget) vil redegøre

for sin stilling ved 3. behandling.

Ahlmann-Ohlsen (KF) Fischer (KF) Ole Bernt Henriksen (KF) Svend

Åge Petersen (KF) Bente Nielsen (V) Sønderby (V) Maisted (FD) Steffensen (KrF) fmd. Ritt Bjerregaard (S) Camre (S) Erik

Holst (S) Tove Lindbo Larsen (S) Henning Nielsen (S) Løvig

Simonsen (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Leif Hermann (SF) Lone

Dybkjær (RV)

Partierne CD, VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

§ 22. Kommunalbestyrelsen kan foranledige en kortlægning af den

eksisterende og den forventede husdyrgødningsmængde fra

landbrugsejendomme m.v. i kommunen, som vil kunne anvendes i

kommunale fælles biogasanlæg og dermed i varmeforsyningen i

kommunen.

Stk. 2. Producenter af husdyrgødning skal efter anmodning fra

kommunalbestyrelsen meddele denne de oplysninger, der findes

nødvendige for kortlægning, planlægning og etablering af kommunale

fælles biogasanlæg.

Stk. 3. Undladelse af at give oplysninger som nævnt i stk. 2

straffes med bøde.

Stk. 4. Såfremt aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende

undlader at give oplysninger som nævnt i stk. 2, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.«.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder. I forbindelse

hermed har miljøministeren og landbrugsministeren skriftligt

besvaret en række spørgsmål. Nogle af disse besvarelser vil blive

optrykt i et bilagshæfte til denne betænkning.

Der er af miljøministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget har desuden modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Danmarks Kommunistiske Parti, landbrugsudvalget,

Danmarks Sparekasseforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Dambrugerforening,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Danske Husmandsforeninger,

De danske Landboforeninger,

Den danske Bankforening og

Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Med hensyn til finansieringen af støtteordningen har miljøministeren

over for udvalget gjort opmærksom på, at der for 1986 er afsat

midler til finansiering af lovforslaget på finansloven for 1986.

Ministeren fremhæver, at der ikke herved er taget stilling til,

hvordan finansieringen skal ske i de efterfølgende år, idet dette

på sædvanlig vis bestemmes ved vedtagelsen af finanslovene for de

pågældende år.

Miljøministeren har over for udvalget oplyst, at miljøministeriet er

enig med fiskeriministeriet i, at det vil have miljømæssig værdi

at indføre en zone mod vandløb, søer og kystvande, hvor der ikke

må spredes husdyrgødning og ensilagesaft. I miljøministerens

redegørelse til folketinget om marginaljordsproblematikken er

dette da også nævnt som et forslag. Det er derfor

miljøministeriets opfattelse, at eventuelle bestemmelser herom bør

afvente udfaldet af de drøftelser, der for tiden finder sted om

marginaljordsproblematikken.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af de frie

demokraters medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (socialdemokratiets, socialistisk

folkepartis og det radikale venstres medlemmer af udvalget)

pålægger regeringen snarest muligt - og således, at en vedtagelse

kan ske inden folketingets hjemsendelse - at fremsætte et forslag

til finansiering af udgifterne for 1987, 1988 og 1989 ved hjælp af

en afgift på handelsgødning. Flertallet er indstillet på en hurtig

udvalgsbehandling.

Et mindretal inden for flertallet (det konservative folkepartis,

venstres og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget)

konstaterer, at det løfte, der lå i vedtagelsen af

handlingsplanen, at det offentlige vil yde tilskud til

miljøinvesteringer i 1987, 1988 og 1989, ikke opfyldes, når

flertallet vil finansiere disse år ved en afgift på handelsgødning

og derved lade erhvervet selv betale tilskuddet. Mindretallet vil

redegøre for sin stilling ved 2. behandling.

Et andet mindretal inden for flertallet (socialdemokratiets medlemmer

af udvalget) finder, at kunstgødningsafgiften burde have været på

1 kr. pr. kg kvælstof, så der også havde været midler til

forskning og forsøgsvirksomhed vedrørende landbrugets

miljøproblemer samt til transportanlæg og transportsystemer til

naturgødning og halm, til biogasanlæg, andre

gødningsbehandlingsanlæg og anlæg til udnyttelse af halm, som ikke

er støttet gennem energistøttelovgivningen, til forebyggelse og

genopretning af nitratskader på drikkevandsforsyning m.v.

Mindretallet vil derfor arbejde for også at finde midler til disse

opgaver.

Et tredje mindretal inden for flertallet (socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) finder, at lovforslaget udgør en rimelig og

nødvendig bestanddel af finansieringsstøtten til landbruget i

forbindelse med gennemførelsen af det regelsæt, der er udarbejdet

efter folketingets vedtagelse af NPO-handlingsplanen den 31. maj

1985.

Særligt fremhæves, at den påpegede finansiering fra 1. januar 1987 i

form af en afgift på handelsgødning åbner for perspektivrige

styringsmuligheder på de områder i miljøpolitikken, hvor

almindelig regel- og planstyring ikke er effektiv. Selv om

afgiftens størrelse og udformning i første omgang ikke opfylder et

styringsformål, tilkendegiver et flertal i folketinget med

indførelsen af afgiften, at afgiftsstyring som princip er

anvendelig i behandlingen og løsningen af jordbrugserhvervets

miljøforhold.

I denne sammenhæng bør det understreges, at der findes en nær

sammenhæng mellem forbruget af handelsgødning og forbruget af

bekæmpelsesmidler m.v., ligesom afgiftens styringsmæssige aspekter

giver muligheder for at sikre en optimal nyttiggørelse af

husdyrgødningen gennem udviklingen af fordelingssystemer for

husdyrgødning.

Et fjerde mindretal inden for flertallet (det radikale venstres

medlem af udvalget) udtaler, at det under behandlingen af

NPO-handlingsplanen den 31. maj 1985 fremførte (jfr.

Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne spalte 11310), at

spørgsmålet om finansieringen ikke var blevet løst, og at

regeringen måtte angive, hvorledes handlingsplanen skulle

finansieres.

Mindretallet kunne ikke acceptere en erklæring om, at pengene skulle

tages et eller andet sted inden for budgettet.

Nu næsten et år efter er situationen stadig den samme. Regeringen har

fortsat ikke meddelt, hvorledes miljøstøtteloven skal finansieres.

Finansieringen for 1986 er på plads, men for de efterfølgende år

er der ikke taget stilling til, hvordan finansieringen skal ske.

Dette er ikke acceptabelt, og mindretallet finder det nødvendigt, at

man på nuværende tidspunkt bliver klar over, hvorledes

miljøstøtteloven skal finansieres.

Det er på denne baggrund, at mindretallet går ind for en finansiering

ved hjælp af en afgift på handelsgødning for 1987, 1988 og 1989.

Det radikale venstre er opmærksom på, at en afgift i denne

størrelsesorden næppe vil påvirke forbruget, men med dette forslag

fastholdes princippet om, at forureneren betaler. Det tilskynder

ydermere til, at der kommer et mere fornuftigt samspil mellem

brugere af handelsgødning og producenter af husdyrgødning, og at

der gives et miljøpolitisk signal om, at handelsgødningen er

medansvarlig for nitratforureningen.

Et mindretal (de frie demokraters medlem af udvalget) vil redegøre

for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.

Ændringsforslag

Af

miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af

FD)

Til § 1

1) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Der kan ikke ydes støtte til virksomheder, der ejes af det

offentlige. Dette gælder dog ikke for kommunale fælles biogasanlæg

og præstegårde.«.

Til § 4

2) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Der fradrages 15.000 kr. i udgifterne efter stk. 1, hvis

kommunalbestyrelsen efter miljøbeskyttelseslovgivningen har

stillet krav om lovliggørelse af det hidtidige anlægs indretning.

Dette gælder dog ikke, såfremt ansøgeren godtgør, at kravet er

efterkommet inden påbegyndelsen af den investering, hvortil der

søges om støtte efter denne lov.«.

Til § 10

3) I stk. 2, 2. pkt., ændres »10 år« til: »15 år«.

Til § 12

4) I paragraffen ændres »efter denne lov« til: »til investeringer

omfattet af lovens § 1, stk. 1,».

Til § 18

5) Paragraffen affattes således

»§ 18. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan af ansøgeren

påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt ansøgeren.«

Nyt kapitel

6) Efter § 21 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 4

Kortlægning m.v.

Ingen

Nr BTL 71

Betænkning over Forslag til lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.

Nr L 71 1985-86, 1. samling Blad nr 798

Afgivet af miljø- og planlægningsudvalget

Afgivet: 19860423