1985 BTL 68 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN NR L 68 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 264

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål

Der udbedes typiske eksempler på åbenbart grundløse asylansøgninger?

Spørgsmål

Hvor mange og hvilke typer sager har været behandlet som åbenbart

grundløse efter de ændringer i udlændingeloven, der blev vedtaget

den 31. maj 1985?

Svar

Begrebet »åbenbart grundløse« sager omfatter for det første sager,

hvor de omstændigheder, ansøgeren påberåber sig, ikke i henhold

til udlændingelovens § 7 kan være asylbegrundende, og tilfælde,

hvor det kan fastslås, at ansøgerens påberåbelse af

asylbegrundende omstændigheder er klart urigtig.

I denne gruppe sager må ansøgningen nærmest betragtes som misbrug

eller som urimelig brug af asylinstituttet.

Dernæst omfatter begrebet sager, som i lyset af den danske

udlændingelovs bestemmelser og den af flygtningenævnet fastlagte

praksis klart vil føre til afslag. Det kan f.eks. dreje sig om

sager, hvor ansøgeren ikke personligt er forfulgt på nogen måde,

men alene er utilfreds med den almindelige økonomiske eller

sociale situation i hjemlandet eller er utryg ved de almindelige

forhold i hjemlandet.

I disse tilfælde kan man nærmest tale om, at ansøgningen er åbenbart

udsigtsløs.

Siden der ved lov nr. 232 af 6. juni 1985 blev indført en særlig

regel i § 56, stk. 4, i udlændingeloven om flygtningenævnets

behandling af åbenbart grundløse klager, har nævnet behandlet i

alt 114 sager efter denne regel. Der har været tale om sager af

den ovennævnte karakter, som direktoratet for udlændinge ved sin

afgørelse har anset for åbenbart grundløse.

Spørgsmål

Hvorved vil det påtænkte center til registrering og modtagelse af

asylansøgere adskille sig fra det center, der allerede findes i

Kongelunden?

Spørgsmål

Er det hensigten, at direktoratet for udlændinge skal overtage den

politiafhøring af asylansøgere, der finder sted i dag, straks ved

ankomsten?

Svar

Den nyordning, som er indeholdt i lovforslaget, forudsætter en række

ændringer i det eksisterende modtagelsessystem for asylansøgere.

Dette hænger sammen med, at der på et tidligt tidspunkt i

sagsforløbet skal foretages en fordeling af sager til

»åbenbart-grundløs-proceduren« og til »den sædvanlige procedure«.

Endvidere vil det være sådan, at sager, der skal behandles efter

»åbenbart-grundløs-proceduren« er undergivet en stærkt

koncentreret sagsbehandling med henblik på at muliggøre en

endelig afklaring i løbet af ganske kort tid. Dette forudsætter en

art integreret registreringscenter, som drives af Dansk Røde Kors,

men som også er fast arbejdsplads for direktoratet for udlændinge,

for Dansk Flygtningehjælp og for politiet.

Direktoratet for udlændinge har efter lovforslagets fremsættelse haft

forhåndsdrøftelser med såvel Dansk Røde Kors, Dansk

Flygtningehjælp som rigspolitichefen om en eventuel gennemførelse

af lovforslaget.

Den systemskitse, som tegner sig efter disse forhåndsdrøftelser, går

ud på, at alle asylansøgere uanset indrejsested straks føres til

et registreringscenter. Dette er en del af modtagelsessystemet.

Politiet drager her omsorg for den indledende registrering og

identitetsfastlæggelsen blandt andet gennem en kort afhøring på

samme måde, som det sker i dag. Alle asylansøgere skal herefter

udfylde et ansøgnings-/ spørgeskema. Efter generelle kriterier,

som direktoratet for udlændinge løbende ajourfører, skilles en

række sager ud til »sædvanlig procedure«, og de resterende sager

forbliver foreløbig i »åbenbart-grundløs-proceduren«.

En juridisk sagsbehandler fra direktoratet for udlændinge vil på

baggrund af en grundig gennemgang af de skriftligt oversatte

skemaer tage stilling til, om sagen kan fortsætte i denne

procedure. Hvis det skønnes at være tilfældet, skal

direktoratsmedarbejderen have en samtale gennem tolk med

asylansøgeren til erstatning for den politiafhøring, som finder

sted i dag. Skønner direktoratsmedarbejderen, at sagen efter

samtalen kan fortsætte i »åbenbart-grundløs-proceduren«, skal en

medarbejder fra Dansk Flygtningehjælp have en samtale gennem egen

tolk med asylansøgeren, inden direktoratet kan tage endelig

stilling til, om asylansøgningen fortsat kan betragtes som

åbenbart grundløs, og da, om afslaget skal meddeles med eller uden

klagemulighed.

For at alle de nævnte sagsbehandlingsskridt i

»åbenbart-grundløs-proceduren« sammen med sundhedsundersøgelsen

hos Dansk Røde Kors skal kunne afvikles i løbet af kort tid, gerne

ofte inden for en lille uges tid, skønnes det nødvendigt at

oprette det i lovforslagets bemærkninger nævnte særlige

registreringscenter med et passende stort antal sengepladser,

kombineret med betydelige kontorfaciliteter i forskellige

bygninger, der muliggør en uforstyrret sagsbehandling m.v. for

såvel direktoratet for udlændinge, Dansk Røde Kors og Dansk

Flygtningehjælp som for politiet med bevarelse af den enkelte

myndigheds eller organisations integritet i asylansøgerens øjne.

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, i hvor mange af de 114 sager, der er blevet

behandlet efter reglen i § 56, stk. 4, flygtningenævnet har

omgjort henholdsvis stadfæstet direktoratets afgørelse.

Svar

Flygtningenævnet har i 98 sager, der er behandlet efter reglen i

udlændingelovens § 56, stk. 4, stadfæstet direktoratet for

udlændinges afgørelse, mens nævnet i 16 sager har omgjort

direktoratets afgørelse.

De nævnte 16 sager er, som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 15, i det

væsentlige sager, hvori ansøgerne efter at have fået meddelt

direktoratets afslag er fremkommet med oplysninger, som ikke

forelå for direktoratet, og som nævnet ikke har fundet at kunne

tilsidesætte.

Tillægsbetænkning afgivet af retsudvalget den 8. december 1985

Blad nr 293

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i to møder og har

herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen

tillige med justitsministerens svar herpå.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, centrum-demokraternes og kristeligt

folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

bemærker, at de seneste besvarelser af udvalgets spørgsmål med al

ønskelig tydelighed understreger, at hensigten med lovforslaget

udelukkende har været at nedbringe antallet af personer, der får

flygtningestatus.

Denne hensigt har man søgt at sløre ved at formulere lovforslaget som

rene procedureændringer, der formelt tilsigter en hurtigere

sagsbehandling. Mindretallet kan ikke tiltræde dette og indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget)

beklager, at et flertal i folketinget ved separatforhandlinger har

sprængt den enighed om dansk flygtningepolitik, der hidtil,

bortset fra fremskridtspartiet, har hersket i folketinget.

Flertallet fastholder det aftalte indgreb og mener endog ifølge et

svar fra justitsministeren til retsudvalget: »Det kan ikke

udelukkes, at det vil vise sig nødvendigt senere at overveje nye

justeringer eller eventuelt mere omfattende omlægninger i

reglerne.«

Den nødtørftigste definition af den gruppe asylansøgere, der ikke for

fremtiden skal være omfattet af appelmuligheder, er beklageligvis

ikke fremsendt. Et forhold, der naturligvis er ødelæggende for

alle retsgarantier.

Justitsministeren har afvist det af mindretallet til 2. behandling af

lovforslaget stillede ændringsforslag om advokatbeskikkelse før

samtalen med repræsentanten for Dansk Flygtningehjælp, skønt

justitsministeren oplyser, at de væsentlige oplysninger (der

medfører godkendelse) »i flere tilfælde er fremkommet i

forbindelse med samtale med den af flygtningenævnet beskikkede

advokat eller under mødet i forbindelse med selve

nævnsbehandlingen«.

Mindretallet henstiller, at man i det mindste lader udarbejde en

pjece, der klart oplyser om de snævre betingelser, der gælder for

godkendelse af flygtninge. Disse betingelser er ikke gengivet i de

pjecer, udvalget har fået.

På den baggrund indstilles lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Hagen Hagensen (KF) fmd. Barfoed (KF) Karen Thurøe Hansen (KF)

Agnete Laustsen (KF) Bjørn Elmquist (V) Birthe Rønn Hornbech

(V) Birgith Mogensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KrF) Ole

Espersen (S) Jytte Andersen (S) Torben Lund (S) Lissa

Mathiasen (S) Erik B. Smith (S) Jimmy Stahr (S) Leif Hermann

(SF) Ebba Strange (SF) nfmd. Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Udvalgets spørgsmål til justitsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål 34

Ministerens kommentarer udbedes til det af Lise Østergaard i en

kronik i Berlingske Tidende den 5. december 1985 i sp. 5 f anførte

om administrationen af den gældende lov sammenholdt med det af

Gammeltoft-Hansen i sin artikel side 17-18 anførte, om nye

oplysninger, der først fremføres under flygtningenævnets

behandling af sagen.

Spørgsmål 35

Ministerens kommentarer udbedes til det store antal af direktoratets

afgørelser, der omgøres af flygtningenævnet.

Svar

Som følge af det stigende antal flygtninge har det været nødvendigt

at forøge bevillingerne til udlændingeadministrationen. Der er

således sket væsentlige udvidelser af personalet, og

sagsbehandlingskapaciteten i direktoratet for udlændinge er

væsentlig forøget. Der er endvidere sket en betydelig udvidelse af

antallet af medlemmer i flygtningenævnet. Justitsministeriet må

således afvise, at administrationen af den gældende lov ikke har

været helhjertet.

I de af direktoratet for udlændinge trufne afgørelser, der ændres af

flygtningenævnet, er der ofte tale om, at asylansøgeren afgiver en

ny forklaring i forbindelse med sagens behandling i

flygtningenævnet. Nævnets ændrede vurdering har således ofte

sammenhæng med denne nye forklaring og ikke med en ændret

vurdering af det grundlag, som direktoratet for udlændinge traf

afgørelse på. Nævnets afgørelser træffes i øvrigt ikke sjældent

med betydelig dissens.

Når der ofte afgives nye forklaringer i nævnet, skyldes dette ikke,

at asylansøgeren har manglet muligheder for at fremkomme med

forklaringen på et tidligere tidspunkt. Efter registrering og

identifikation skal alle asylansøgere udfylde et spørgeskema, og

det fremgår af spørgeskemaet, at alle relevante oplysninger skal

opgives, og dette indskærpes også ved bl.a. lysbilledforedrag. I

forbindelse med afhøringen af asylansøgeren indskærpes det

ligeledes, at alle oplysninger skal gives, og efter afhøringen

bliver forklaringen almindeligvis oplæst af tolken, og

asylansøgeren vedstår ved sin underskrift forklaringen.

Der er således gjort, hvad der med rimelighed kan forlanges, for at

få alle relevante oplysninger frem i 1. instans, og det kan i

øvrigt fremhæves, at flygtningenævnet i det overvejende antal

tilfælde, hvor ansøgeren afgiver en ny forklaring, afviser denne

som utroværdig og stadfæster direktoratets afgørelse.

Spørgsmål 36

Ministerens kommentarer udbedes til direktør for

udlændingedirektoratet Claus Tornøes udtalelser til Berlingske

Tidende den 5. december 1985 om, at 1/3 af de fremtidige

asylansøgninger vil skulle behandles efter de foreslåede regler om

åbenbart grundløse sager, jfr. vedlagte artikel.

Svar

Det er ikke muligt at danne sig et nærmere skøn over, hvor mange

asylsager der vil kunne afgøres hurtigt efter lovforslagets § 53

a, stk. 3.

Dette skyldes blandt andet, at der er tale om en helt ny

behandlingsmåde, som tillige formentlig først efter en vis

overgangsperiode vil kunne tilrettelægges i alle detaljer.

Endvidere er det ikke muligt at forudse, hvilke hovedkategorier af

asylansøgere der vil komme her til landet, og dette må antages at

ville være af stor betydning for, hvor stor en andel der må anses

for åbenbart grundløse.

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget andrager andelen af

»åbenbart grundløse« sager i Sverige et sted mellem 10 og 20 pct.

af asylansøgningerne. Umiddelbart er det nærliggende at antage, at

der vil være en tilsvarende andel af asylsager i Danmark, der vil

kunne afgøres hurtigt. Det må antages, at spørgsmålet om, hvorvidt

en ansøgning er åbenbart grundløs, vil opstå i et noget større

antal sager.

Det er derfor efter justitsministeriets opfattelse ikke muligt at

angive, hvor mange procent af sagerne der vil kunne afgøres efter

proceduren for åbenbart grundløse ansøgninger.

Berlingske Tidende den 5. december 1985

Direktoratet for Udlændinge

Hver 3. asylansøgning grundløs

Ændringen af udlændingeloven til 2. behandling i folketinget i dag

Af Henrik Grunnet

Når Sandholmlejren i begyndelsen af det ny år bliver taget i brug som

registreringscenter for alle udlændinge, der ønsker

flygtningestatus, vil cirka en tredjedel af ansøgerne med det

samme få prædikatet »åbenbare grundløse« hæftet på sig.

Det er direktoratet for udlændinge, der anslår dette tal.

»Tallet bygger på, hvor mange procent af dem vi modtager i

øjeblikket, som vi vil give betegnelsen åbenbare grundløse«, siger

direktør i direktoratet, Claus Tornøe.

Han oplyser, at de asylsøgere, der i første omgang bliver betegnet

som åbenbare grundløse, får mulighed for at tale med

Flygtningenævnet.

»Og så regner vi med, at Flygtningehjælpen omstøder mellem 10 og 20

pct. af asylansøgningerne, så de kommer tilbage i systemet«,

siger Claus Tornøe.

De resterende cirka 15 pct. af ansøgningerne, hvor direktorat og

flygtningehjælp er enige, vil alle blive sendt ud af landet igen.

Sådan bliver reglerne efter den ændring af udlændingeloven, der er

til 2. behandling i folketinget i dag.

Men selv når flygtningehjælpen i modsætning til direktoratet mener,

at en sag ikke er åbenbar grundløs, står disse asylsøgere stadig

anderledes end resten, når de kommer tilbage i ansøgningsmøllen.

Deres sag vil ifølge Claus Tornøe blive behandlet af

flygtningenævnets mininævn, fordi de stadig har betegnelsen

»åbenbare grundløse« hæftet på sig fra direktoratet. Mininævnet,

der kun består af tre nævnsmedlemmer, vil ifølge lovændringen få

lov at afgøre en sag på ren skriftlig basis, hvilket ellers har

været et princip, som folketingsflertallet hidtil har modsat sig.

Advokat Niels Forsby betegner den nye lovændring som håbløs.

»Jeg har flere gange været advokat for asylsøgere, der fik asyl af

flygtningenævnet, selv om de på forhånd var blevet betegnet som

åbenbare grundløse. To iranere havde fået den betegnelse, men da

vi fik dokumenteret, at de havde siddet i fængsel i Iran, kunne de

få asyl. De to ville ikke have fået asyl efter den ny ordning,

siger Niels Forsby.

Ifølge justitsministeriet vil de åbenbare grundløse asylansøgninger

gælde for ansøgere fra lande, hvor der ikke er krig, samt en række

ansøgere fra Libanon.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

I et bilag til betænkningen er optrykt nogle af udvalgets spørgsmål

og justitsministerens besvarelse heraf.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, det konservative

folkepartis, venstres, centrum-demokraternes og kristeligt

folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Flertallet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget (punkt 7), at direktoratet for udlændinges afgørelse

om, at afslag på en åbenbart grundløs asylansøgning ikke skal

kunne indbringes for flygtningenævnet, forudsættes truffet meget

hurtigt efter indrejsen. Justitsministeren har imidlertid i den

forbindelse over for udvalget oplyst, at ordningen vil blive

tilrettelagt således, at direktoratets og Dansk Flygtningehjælps

samtaler med asylansøgeren tidsmæssigt er helt adskilte. Det vil

således blive tilstræbt, at der normalt går mindst en dag mellem

samtalerne. Også herved vil det blive markeret over for

asylansøgeren, at der er tale om to uafhængige instanser.

Justitsministeren har endvidere oplyst, at lovforslagets

ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at direktoratet alene for

asylansøgere, der indrejser efter ikrafttrædelsestidspunktet, kan

træffe bestemmelse om at afskære klage til flygtningenævnet i

medfør af § 53 a, stk. 3. Derimod vil sager, der på

ikrafttrædelsestidspunktet er indbragt for flygtningenævnet, men

endnu ikke er afgjort, kunne behandles i nævnet i overensstemmelse

med lovforslagets regler om nævnets sammensætning og

sagsbehandlingsform. Sagerne vil således i givet fald kunne

behandles efter reglerne i lovforslaget om det lille nævn og om

skriftlig sagsbehandling.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) anser

lovforslaget for at være en klar forringelse af asylansøgeres

retsstilling.

På et tidspunkt, hvor asylansøgeren er i en meget vanskelig

følelsesmæssig og fysisk situation lige efter ankomsten til

Danmark, kan han meget vel være bange for at komme med de

oplysninger, der er nødvendige for at sikre ham asyl, hvorfor man

med lovforslaget risikerer at få flere forkerte afslag på

asylansøgninger, end man får i dag.

Det fremgår af ministerens besvarelser af udvalgets spørgsmål, at

hidtil er kun 114 sager blevet afgjort efter bestemmelsen om

åbenbart grundløse ansøgninger. På denne baggrund synes en

lovændring helt urimelig.

Mindretallet frygter, at der med opbygning af et nyt center ud over

modtagelsescenteret i Kongelunden vil blive skabt en speciallejr,

hvori tvivlsomme ansøgere anbringes, med de spændinger, det

uvægerlig vil medføre.

Efter mindretallets opfattelse vil nyordningen skabe en meget usikker

situation for asylansøgere. Enten vil kun få blive behandlet efter

den nye regel, og så vil den nye konstruktion være urimelig

ressourceforbrugende og usikkerhedsskabende, eller også vil mange

blive overført til det nye center, og sagsbehandlingstiden vil da

medføre, at asylansøgerne skal opholde sig længere i det nye

center, end det åbenbart er planen, og risikoen for fejlafgørelser

vil blive større.

På denne baggrund indstiller mindretallet lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling, men har dog stillet

ændringsforslag.

Et andet mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) ønsker

at udtale følgende

Behandlingen af asylansøgeres ansøgning om at blive godkendt som

flygtning i Danmark er nu i en menneskealder sket efter de

retningslinjer, der omtales i FNs flygtningekonvention af 1951.

Den nye udlændingelov, der blev vedtaget i 1983, ændrede intet i

dette forhold. Den nye lovs væsentligste ændring af proceduren var

sikringen af asylansøgernes retsstilling. Det blev fastslået, at

det var en ret for disse mennesker at få behandlet deres anmodning

om asyl, og det blev fastslået, at de havde ret til at appellere

en afgørelse til flygtningenævnet, således at en afgørelse ikke

alene kunne træffes administrativt.

Det, som regeringspartierne og socialdemokratiet nu ønsker, er at

fratage visse asylansøgere deres appelret. Den gruppe, der ikke

mere skal bevare appelretten, er en gruppe, hvis ansøgninger

betegnes som »åbenbart grundløse« eller »åbenbart udsigtsløse«.

Det er korrekt, at der i denne gruppe findes en række mennesker,

der ikke er flygtet af de grunde, der er opregnet i

FN-konventionen: forfølgelse på grund af race, religion, tro,

social stilling eller politisk holdning, og som derfor ikke kan

godkendes som flygtninge efter dansk lovgivning. Forligspartierne

overser imidlertid, at gruppen også omfatter netop folk, der har

været forfulgte som beskrevet i FN-konventionen, og som netop på

grund af forfølgelsen fra deres egne myndigheders side har

vanskeligt ved at åbne sig for et fremmed lands myndigheder, jfr.

blandt andet Inge Kemp-Genefkes udtalelser om torturofre.

Forligspartierne letter således situationen for de mennesker, der er

flygtet fra krigen eller borgerkrigen, mens det går ud over

flygtninge, som vi har lovet at hjælpe ved vor tiltrædelse af FNs

flygtningekonvention.

De mennesker, der ikke er flygtninge efter FN-konventionen, bør

hjælpes ved bedre rådgivning og oplysning, både før de rejser

hertil og ved indrejsen til Danmark.

Ved en sådan fremgangsmåde ville man undgå at ofre de ansøgere, der

mest har hjælp behov.

Mindretallet kan ikke medvirke til forringelsen af den gældende lov

og beklager stærkt, at regeringspartierne og socialdemokratiet

sprænger den enighed, der hidtil - bortset fra fremskridtspartiet

- har rådet, ved at føre separate forhandlinger om ændringer af

loven. Mindretallet henstiller så indtrængende som muligt, at man

beskikker en advokat for disse forfulgte mennesker, før man

endeligt udviser dem.

Professor Gammeltoft-Hansen har i sin afhandling Ȯndringer i

asylproceduren« kraftigt understreget værdien af

advokatbeskikkelse.

På den baggrund indstiller mindretallet lovforslaget til forkastelse

ved 3. behandling, men har dog stillet ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF og RV)

Til § 1

I den under nr. 2 foreslåede nye § 53 a indsættes i stk. 3 efter 1.

punktum som nye punktummer

»Forinden sagen forelægges for Dansk Flygtningehjælp, skal der

beskikkes en advokat for udlændingen. Udlændingen skal have

lejlighed til at drøfte sin sag med advokaten, inden samtalen med

en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp finder sted.«

Bemærkninger

I sin afhandling »Ændringer i asylproceduren« påpeger professor

Gammeltoft-Hansen flere steder, bl.a. i den maskinskrevne udgave

side 17-18, at netop advokaten i hovedparten af sagerne fremkalder

de nye væsentlige oplysninger.

Hagen Hagensen (KF) fmd. Barfoed (KF) Karen Thurøe Hansen (KF)

Agnete Laustsen (KF) Bjørn Elmquist (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Birgith Mogensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KrF) Ole

Espersen (S) Jytte Andersen (S) Torben Lund (S) Lissa

Mathiasen (S) Erik B. Smith (S) Jimmy Stahr (S) Leif Hermann

(SF) Ebba Strange (SF) nfmd. Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 68

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Nr L 68 1985-86, 1. samling Blad nr 264

Afgivet af retsudvalget

Afgivet: 19851203