1985 BTL 64 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AFSKRIVNINGSLOVEN (SKIBE) NR L 64 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 223

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som denne

har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har modtaget mundtlige henvendelser fra

CO-Metal,

Fællestillidsmænd repræsenterende de 7 største skibsværfter,

Rederiforeningen og

Skibsværftsforeningen.

Der er af ministeren for skatter og afgifter samt af et mindretal

stillet nedenstående ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialistisk folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med

de af ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) udtaler følgende

Med vedtagelse af dette lovforslag set i sammenhæng med

skibsanparters behandling i skattereformen fra 1987 er der fundet

en afbalanceret løsning på den fremtidige skattemæssige behandling

af skibsanparter.

Udviklingen siden indgrebet fra december 1984 har betydet, at

fortjenesten ved køb af skibsanparter er skrumpet betydeligt ind.

Hovedårsagen hertil er det generelt lavere renteniveau og

kursgevinstordningen i skattereformen, som modvirker store

skattefrie fortjenester. Derfor er der ikke længere behov for

særlige begrænsninger i afskrivningsloven.

At skibsanparter som hovedregel får en skatteværdi på ca. 50 pct. i

skattereformen fra 1987 af underskudsmodregning i anden indkomst,

og at overskud beskattes med ca. 50 pct., betyder, at

erhvervsøkonomisk rentable skibsarrangementer fortsat vil være

attraktive. Derimod vil arrangementer, hvor skattefinansieringen er

et hovedelement, blive mindre givtige. Er der - som ofte fremført

af anpartssælgerne - kun tale om en udskydelse af skatten i de

første år med store afskrivninger, men hvor overskuddet indtræder

noget senere, sikrer den ens skattemæssige behandling af over- og

underskud, at investeringer i skibsanparter fortsat vil være

privatøkonomisk fornuftige investeringer.

Med vedtagelse af nærværende lovforslag opnår skibsanparter en

positiv særbehandling i forhold til afskrivningsreglerne for

anparter i maskiner, driftsmidler og bygninger m.v., der udlejes,

hvor der er særlige begrænsninger i afskrivningsmulighederne.

Socialdemokratiet anser det for skattemæssigt forsvarligt, når der

tages hensyn til skattereformens bestemmelser.

Det er socialdemokratiets håb, at de aftalte ændringer kan yde et

bidrag til danske værfters ordreindgang på et erhvervsøkonomisk

sundt grundlag.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren for

skatter og afgifter under nr. 7 stillede ændringsforslag og de af

mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet må med beklagelse konstatere, at med den udformning, som

ministeren og udvalgsflertallet har fundet frem til, vil loven

næppe blive nogen hjælp overhovedet til den betrængte

værftsindustri.

Baggrunden er ministerens oplysninger om, at i den permanente

lovgivning fra 1. januar 1987 vil der blive skelnet mellem anparter

i skibe og anparter i anden form for erhvervsvirksomhed, således at

anparter i skibe behandles som passive investeringer, mens andre

typer anparter behandles som aktive investeringer. CO-Metal,

Værftsforeningen og Rederiforeningen har udtrykt frygt for, at

denne forskelsbehandling vil medføre, at investorer for fremtiden

vil koncentrere sig om andre investeringsgoder, og mindretallet

finder denne frygt berettiget.

Mindretallet kan dog tilslutte sig betragtningerne om, at der også i

fremtiden er behov for at undgå egentlige leasingarrangementer i

skibe. Mindretallet foreslår derfor kun begrænsningen i antallet af

anpartshavere ophævet for arrangementer, hvori ikke indgår udleje

for en længere periode end 2 år. Til gengæld er der ikke behov for

i den fremtidige lovgivning at behandle skibsanparter anderledes

end andre typer anparter.

Ændringsforslag

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF)

Til titlen

1) Efter »afskrivningsloven« indsættes: »og ligningsloven«.

Til § 1

2) Paragraffen affattes således

Ȥ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr.

383 af 20. august 1985, ophæves § 17 A og § 32 B.«

Af et mindretal (SF)

3) Efter den foreslåede ændring af § 17A, stk. 3 og 4, der bliver nr.

1, indsættes som nr. 2

»2. I § 17A indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Ligningsrådet kan tillade, at ejere, der omfattes af stk.

1, ikke skal anvende reglerne i stk. 2-6, hvis skibsprojektet ikke

omfatter udlejning af skibet for en periode af længere varighed end

2 år.«»

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF)

Ny paragraf

4) Efter § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 405 af 2. september

1985, ophæves § 18A, stk. 1, 2. pkt.«

Til § 2

5) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for skibe, hvor skriftlig aftale om erhvervelsen er

indgået den 7. december 1984 eller senere.«

Af et mindretal (SF)

6) Efter stk. 2 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for skibe, hvor skriftlig aftale

om erhvervelsen er indgået efter 6. november 1985.«

Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af udvalget

Til § 3

7) Paragraffen udgår.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1, 2, 4, 5 og 7

Ændringsforslagene går ud på at ophæve den begrænsning i

afskrivningsadgangen, der blev gennemført i december 1984 for skibe

med mere end 10 ejere. Begrænsningen gælder, når skriftlig aftale

om erhvervelse af skibet er indgået den 7. december 1984 eller

senere.

Ved lovforslaget blev der foreslået en permanent forhøjelse af

afskrivningsgrundlaget fra 55 pct. til 75 pct. og en midlertidig

ophævelse af afskrivningsbegrænsningen i 1985 og 1986 for skibe med

indtil 50 ejere.

Efter ændringsforslagene ophæves afskrivningsbegrænsningen i § 17A

helt. Det vil sige, at der bliver fuld afskrivning for skibe uanset

antallet af ejere.

Ophævelsen skal have virkning fra og med den 7. december 1984. Der

vil således også blive fuld afskrivning for de skibe, der har været

omfattet af reglerne om det begrænsede afskrivningsgrundlag i §

17A.

Ændringsforslagene skal ses i sammenhæng med, at der som et led i

skattereformen vil blive stillet forslag om, at indkomst ved

selvstændig skibsvirksomhed i visse tilfælde skal betragtes som

kapitalindkomst. Det drejer sig om de tilfælde, hvor virksomheden

er den skattepligtiges bierhverv. Er skibsvirksomheden bierhverv,

vil der ikke være mulighed for at anvende virksomhedsordningen.

Selv om indkomsten anses for kapitalindkomst, vil

afskrivningslovens regler dog finde anvendelse.

Indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed vil derimod være personlig

indkomst, hvis virksomheden er en del af den skattepligtiges

hovednæring. Der er i dette tilfælde mulighed for at anvende

virksomhedsordningen.

Der skal ikke for anden erhvervsvirksomhed end skibsvirksomhed

foretages en opdeling mellem hovednæring og bierhverv.

De nærmere regler for behandlingen af indkomster ved skibsvirksomhed

vil fremgå af skattereformforslagene.

Det må forventes, at de første års provenutab ved at ophæve

afskrivningslovens § 17A bliver meget beskedne.

Dette hænger sammen med, at gennemførelsen af den foreslåede

kursgevinstordning, jfr. forslag til lov om skattefri behandling af

gevinst og tab på fordringer og gæld (L 19), vil indskrænke

mulighederne for at opnå skattefrie kursgevinster som led i

leasingarrangementer m.v. Desuden vil forventningerne om, at

indkomst ved selvstændig skibsvirksomhed i visse tilfælde skal

betragtes som kapitalindkomst efter 1. januar 1987, være af

afgørende betydning for, om investorerne vil tegne skibsanparter.

Til nr. 3 og 6

Det bemærkes, at dispensationen skal gives, når der ikke i projektet

indgår udlejning af skibet for en periode af længere varighed end 2

år. Derved bevares muligheden for de typer udlejning, der

sædvanligvis indgår som et led i aktiv skibsfart, mens der fortsat

sker indskrænkninger i afskrivningsmulighederne for egentlige

leasingarrangementer. Når paragraffen er udformet som en

bemyndigelse til ligningsrådet, skyldes det, at det må anses for

vanskeligt for de enkelte ligningskontorer at overskue de ofte

komplicerede projekter. Derfor er det mest rationelt, at

ligningsrådet foretager en vurdering af de enkelte projekter.

Det bemærkes endvidere, at hvis projektet ændres, så der forekommer

udlejning for en længere periode end 2 år i et projekt, der har

fået dispensation, skal der ske en efterbeskatning for hele

perioden. Ligningsrådet kan dog efter omstændighederne bestemme, at

en sådan efterbeskatning kun skal ske, hvis projektet ændres inden

for en på forhånd fastsat frist.

Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen

(V) Gudrun Andreasen (V) Bente Juncker (CD) Blæsbjerg (FP)

Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Sonja Mikkelsen (S)

Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S) Rahbæk

Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)

Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 64

Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven (Skibe)

Nr L 64 1985-86, 1. samling Blad nr 223

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19851129