Legislator Case Law & Legislation
198514K00063 DK

1985 BTL 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION M.FL. LOVE (ARBEJDSGIVERFINANSIERET BEFORDRINGSGODTGØTRELSE FOR EFG-ELEVER OG LÆRLINGE) NR L 63 1985-86, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1985 63 Valid

§ 8 a. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion træffer

beslutning om, hvorvidt og med hvilke beløb der inden for den i §

1, stk. 2, nævnte udgiftsramme skal ydes tilskud som nævnt i § 1,

stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler om udbetaling af

tilskuddene.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke bidrag der skal

opkræves hos arbejdsgiverne til dækning af de i stk. 1 nævnte

udgifter.«»

6) Nr. 5 udgår.

7) Nr. 6 udgår.

8) Nr. 7 affattes således

»7. I § 12 indsættes i 1. pkt. efter »refusion«: »og af tilskud

efter § 1, stk. 2, ».«

Til § 2

9) Paragraffen affattes således

»§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.«

Til § 3

10) Paragraffen udgår.

Til § 4

11) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Ændringsforslagene indebærer, at Arbejdsgivernes Elevrefusion selv

kan beslutte, om der skal ydes tilskud til de af loven omfattede

arbejdsgivere for afholdte udgifter i forbindelse med lærlinges og

elevers uddannelse. Der tænkes først og fremmest på udgifter i

forbindelse med lærlinges og elevers befordring.

Ændringsforslagene vedrører kun private arbejdsgivere, nemlig de

private arbejdsgivere, der er nævnt i lovens § 2.

I 1985 budgetterede Arbejdsgivernes Elevrefusion med

refusionsindbetalinger på 450 mill. kr.

For de elever og lærlinge på det private og offentlige arbejdsmarked,

der ikke vil blive omfattet af en arbejdsgiverbetalt

befordringsordning, vil der fortsat være mulighed for at udnytte

den pulje på 5 mill. kr., der ved ændring af EFG-loven og

lærlingeloven (lov nr. 265 og nr. 266 af 6. juni 1985) blev afsat

til elever/ lærlinge med særlig store befordringsudgifter.

Arbejdsgivere, der ikke er medlemmer af den aftaleberettigede

organisation, vil også være omfattet af en aftale inden for

området, hvis en sådan er indgået.

Dansk Arbejdsgiverforening har tilsluttet sig ændringsforslagene.

Eva Møller (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Kirkegaard (KF)

Per Stig Møller (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V)

Bente Juncker (CD) nfmd. Steffensen (KrF) Jytte Andersen (S)

J. K. Hansen (S) Lykketoft (S) Nørgaard-Sørensen (S) Erling

Olsen (S) Søgaard (S) Stillinger (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1985 63 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Der er af undervisningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

VEDTAGELSE med de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag.

Et MINDRETAL (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE

UÆNDRET.

Mindretallet udtaler tilfredshed med, at der nu via Arbejdsgivernes

Elevrefusion åbnes mulighed for at indføre befordringsgodtgørelse

for EFG-elever og lærlinge. Siden den statsfinansierede

befordringsgodtgørelse blev afskaffet i sommeren 1985, har der

været talrige eksempler på den ulighed, geografisk såvel som

økonomisk, der derved blev skabt.

Det har været hensigten gennem det fremsatte lovforslag at genindføre

befordringsgodtgørelsen i fuldt omfang og lade arbejdsgiverne

finansiere den solidarisk gennem en forhøjelse af bidragene til

Arbejdsgivernes Elevrefusion.

En gennemførelse af lovforslaget uændret ville således stille elever

og lærlinge ens, uanset hvilket overenskomstområde de måtte være

tilknyttet. Noget anderledes stiller det sig med

undervisningsministerens ændringsforslag til lovforslaget. En

gennemførelse af disse vil på den ene side give mulighed for

arbejdsgiverfinansieret befordringsgodtgørelse via AER, men

samtidig vil udnyttelsen af denne mulighed være afhængig af, i

hvor høj grad der indgås aftaler herom på arbejdsmarkedet.

Mindretallet frygter for, at arbejdsgiverne i nogle situationer vil

forholde sig kritisk til denne mulighed, hvilket kan besværliggøre

opfyldelsen af fagbevægelsens ønske om at indføre

befordringsgodtgørelse for alle lærlinge og EFG-elever på 2. del.

Mindretallet finder det derfor ønskeligt, om lovforslaget kunne

gennemføres uændret, hvilket ville give de unge fuld sikkerhed for

dækning af transportomkostningerne i forbindelse med deres

uddannelse.

Hvis ministerens ændringsforslag skulle blive vedtaget, vil

mindretallet naturligvis stemme for loven ved 3. behandling. Loven

er under alle omstændigheder et fremskridt. Men samtidig må

mindretallet opfordre arbejdsmarkedets parter til gennem aftaler

at lade AER finansiere transportomkostningerne både i forbindelse

med rejsen mellem hjem og skole og også mellem hjem og

arbejdsplads.

Mindretallet vil nøje følge udviklingen på arbejdsmarkedet med

henblik på en eventuel ændring af loven, hvis det ikke lykkes at

opnå tilfredsstillende aftaler angående befordringsgodtgørelsen.

Ændringsforslag

Af UNDERVISNINGSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og

KrF)

Til § 1

1) I indledningen indsættes efter »23. maj 1984«: »og lov nr. 586 af

19. december 1985«.

2) Nr. 1 affattes således

»1. § 1 affattes således

»§ 1. Arbejdsgivernes Elevrefusion er en selvejende institution med

det formål gennem bidrag fra arbejdsgivere helt eller delvis at

refundere arbejdsgivere den løn, som de udbetaler til elever under

2. del af erhvervsfaglig grunduddannelse og til lærlinge under

elevernes og lærlingenes skoleophold, og at yde tilskud til

oprettelse af lære- og praktikpladser.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Elevrefusion kan endvidere beslutte at yde

tilskud til arbejdsgivere til hel eller delvis dækning af udgifter

i forbindelse med lærlinges og 2. dels EFG-elevers befordring samt

andre udgifter, som arbejdsgivere har afholdt i forbindelse med

uddannelse af disse, jfr. stk. 3 og jfr. § 8 a. Den samlede udgift

til sådanne tilskud må ikke overstige 10 pct. af

refusionsudbetalingerne i et forudgående år.

Stk. 3. I fag eller dele af et fag vil der kunne indgås kollektive

overenskomster mellem fagets arbejdsgiver- og

arbejdstagerorganisationer vedrørende lærlinges og EFG-elevers

befordringsgodtgørelse samt andre udgifter, som arbejdsgiveren har

afholdt i forbindelse med uddannelse af disse lærlinge og

EFG-elever. Hvis sådanne overenskomster findes inden for faget

eller dele af faget, skal de heri fastsatte ydelser udredes af

samtlige arbejdsgivere inden for området, såfremt de er omfattet

af § 2.«»

3) Nr. 2 affattes således

»2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »tilskud«: »efter § 1,

stk. 1 og stk. 2,».«

4) Nr. 3 affattes således

»3. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Beløb opkrævet til udbetaling af refusion, af tilskud efter § 1,

stk. 1, og af tilskud efter § 1, stk. 2, holdes adskilt.«»

5) Nr. 4 affattes således

»4. Efter kapitel 2 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 2 a

TILSKUD TIL BEFORDRINGSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER I FORBINDELSE MED

UDDANNELSE AF ELEVER OG LÆRLINGE.

Betænkning over lovforslag 1985 63 Valid

Nr BTL 63

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion m.fl. love (Arbejdsgiverfinansieret befordringsgodtgøtrelse for EFG-elever og lærlinge)

Nr L 63 1985-86, 1. samling

Afgivet af uddannelsesudvalget

Afgivet: 19860515

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →