1985 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BISTANDSLOVEN OG BØRNETILSKUDSLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF ÆNDRINGER I MYNDIGHEDSLOVEN) NR L 60 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 326

Bilag

Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 15

»Ministeren bedes oplyse, om det kan pålægges den ene eller begge

forældre at betale børnebidrag i følgende situationer

a) forældrene er gift og har fælles forældremyndighed over et barn,

men lever faktisk adskilt,

b) forældrene har fælles forældremyndighed, men lever ikke sammen, og

barnet bor lige meget hos begge forældre,

c) forældrene har fælles forældremyndighed, men lever ikke sammen, og

barnet bor ikke lige meget hos begge forældre.«

Svar

Ifølge § 13 i lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling er

begge forældre forpligtet til at forsørge et barn. Hvis en af

forældrene ikke opfylder forsørgelsespligten, kan statsamtet

pålægge den pågældende at betale bidrag til barnets underhold.

Efter samme lovs § 18 er det den af forældrene, der afholder

udgifterne ved barnets forsørgelse, der har ret til at kræve

børnebidrag fastsat, såfremt den pågældende har forældremyndigheden

over barnet eller i øvrigt lovligt har barnet i pleje.

Det følger således heraf, at man vil kunne pålægges børnebidrag, selv

om man er indehaver eller medindehaver af forældremyndigheden.

Efter børneloven er det afgørende kriterium, om den ene af

forældrene afholder udgifter til barnets forsørgelse, og om den

anden forsømmer sin underholdspligt.

I almindelighed må den, der har barnet boende hos sig, i mangel af

modstående oplysninger anses for at opfylde sin forsørgelsespligt,

også selv om barnet tilbringer en del af tiden hos den anden af

forældrene, hvorfor denne vil blive pålagt at betale børnebidrag.

Dette vil således kunne ske i de situationer, der er nævnt under a)

og c).

For så vidt angår den situation, der er nævnt under b), vil der som

udgangspunkt ikke kunne udfærdiges en bidragsresolution, idet

forældrene må anses for begge at bidrage til barnets forsørgelse og

således ikke forsømmer deres forsørgelsespligt.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at forældrene også i denne

situation har indrettet sig således, at det er den ene af

forældrene, der betaler de normale faste udgifter vedrørende barnet

som f.eks. daginstitution, tøj m.v. I et sådant tilfælde vil det

være muligt at få sat den anden af forældrene i bidrag.

Det kan i øvrigt i den forbindelse bemærkes, at der ikke er hjemmel

til i de situationer, der er nævnt i spørgsmålet, at pålægge begge

forældre at betale bidrag til det samme barn.

Som det vil fremgå af ovenstående besvarelse, har aftaler om fælles

forældremyndighed ikke i sig selv betydning for spørgsmålet om

børnebidrag.

Spørgsmål 16

»Vil man kunne afvise en aftale om børnebidrag, og dermed afvise

skattefradragsretten, i nogen af de i spørgsmål 15 nævnte

tilfælde?»

Svar

Efter børneloven har statsamtet ingen kompetence til at godkende en

børnebidragsaftale og derfor heller ikke til at nægte en sådan

godkendelse ved at afvise den.

I praksis består der imidlertid en adgang til at få en

børnebidragsaftale nedfældet i en resolution, hvoraf det klart

fremgår, at der er tale om en aftale. Under hensyn hertil må det

antages, at statsamtet ikke vil medvirke til en aftale, der ikke er

i overensstemmelse med de grundlæggende betingelser i børnelovens

§§ 13 og 18, jfr. besvarelsen af spørgsmål 15.

Justitsministeriet finder ikke at kunne udtale sig om den

skattemæssige behandling af aftalte bidrag i øvrigt.

Spørgsmål 17

»Vil man nogen sinde godkende krydsende bidrag til samme barn og

dermed skattefradragsret for begge forældre?»

Svar

Spørgsmålet kan besvares benægtende.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, indenrigsministeren,

undervisningsministeren og justitsministeren, som disse har

besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og

dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har desuden haft samråd med socialministeren.

Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra

civilingeniør Jørgen Lauterbach, Lejre.

Udvalget har ved behandlingen af lovforslaget samt ved udarbejdelsen

af ændringsforslagene lagt vægt på, at der ved forældres beslutning

om at have fælles forældremyndighed over et barn ikke sker

»børnetilskudstænkning« forstået således, at de sociale regler

påvirker afgørelsen af forældremyndighedsspørgsmålet. Udvalget har

derfor taget udgangspunkt i de nugældende regler, hvorefter de

forskellige offentlige ydelser gives efter indtægtsforholdene hos

den af forældrene, hvor barnet i henhold til erklæring fra

forældrene bor.

Dette udgangspunkt må efter udvalgets opfattelse også gælde efter 1.

januar 1986, selv om forældrene efter separation og skilsmisse

eller i tilfælde, hvor de ikke har været gift forinden, lever

adskilt, men vælger at have fælles forældremyndighed.

Udvalget er opmærksom på, at også samgifte forældre kan leve faktisk

adskilt på grund af uoverensstemmelser m.v., og understreger

derfor, at lovforslaget med udvalgets ændringsforslag også omfatter

denne gruppe.

Udvalget har således ikke ønsket at ændre på princippet om, at

indtægten hos den af forældrene, som barnet bor hos, skal lægges

til grund uanset valget af fælles forældremyndighed. Udvalgets

begrundelse herfor er, at det var en forudsætning for det

folketingsflertal, der gennemførte ændringerne af myndighedslovens

bestemmelser om forældremyndighed, at man ikke forringede reelt

enlige forsørgeres situation, selv om de havde fælles

forældremyndighed.

Udvalget er imidlertid opmærksom på, at der vil være forældre, som

ønsker, at barnet skal bo lige meget hos hver af forældrene.

I denne situation finder udvalget, at barnets folkeregisteradresse

vil være et klart og let administrerbart kriterium, når det skal

udmåles, hvilke ydelser der kan blive tale om at give på baggrund

af indtægtsforholdene hos den af forældrene, på hvis adresse barnet

er registreret. Det vil endvidere af folkeregisteradressen fremgå,

hvilken kommunes socialudvalg der er forpligtet til at yde bistand.

Denne gruppe af forældre skal herefter blot anmelde barnet til

folkeregistret på en af deres adresser, og forskellige

forvaltninger vil på grund af den stadigt stigende anvendelse af

EDB nemt kunne fremdrage denne for sagsbehandlingen relevante

oplysning.

Udvalget har dernæst overvejet, hvilke områder inden for den sociale

lovgivning der bør være omfattet af reglen om, at det er barnets

folkeregisteradresse, der er afgørende, når barnet bor lige meget

hos begge forældre.

Det centrale for udvalget har her været børnetilskudslovens kontante

offentlige ydelser, der er af stor økonomisk betydning for

forældrene.

Er der tale om fælles forældremyndighed, hvor barnet mest bor hos den

ene, er forholdet det samme, som hvis der ikke var fælles

forældremyndighed - den reelt enlige forsørger får børnetilskuddet/

ungdomsydelsen, hvis barnet bor hos vedkommende.

Er der tale om, at barnet bor lige meget hos begge forældre, er det

den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt

folkeregistret, der er berettiget til at modtage tilskuddet, og

hvis indtægt lægges til grund.

Udvalget har dernæst overvejet, i hvilket omfang det var nødvendigt

at ændre bistandslovens regel om, at pligten til at yde bistand

påhviler det sociale udvalg i opholdskommunen.

Det drejer sig her om børn, der bor lige meget hos begge forældre, og

hvor disse bor i hver sin kommune.

Hvis man i denne situation fastholder opholdskommunen som kriterium,

vil det kunne have den konsekvens, at barnet f.eks. kunne miste sin

daginstitutionsplads i moderens kommune i den periode, det bor i

faderens kommune, og omvendt. Udvalget har naturligvis en

formodning om, at de to kommuner ville kunne træffe en aftale om,

at barnet beholder sin institutionsplads, og at udgifterne deles

mellem kommunerne. Men udvalget har dog fundet, at det ville være

den enkleste løsning rent administrativt, at barnets

folkeregisteradresse blev lagt til grund. Dette ville medføre, at

forældrene fik en ret til f.eks. at få barnet skrevet på venteliste

til en daginstitutionsplads i barnets folkeregisterkommune.

Den her skitserede problemstilling er efter udvalgets opfattelse også

til stede for så vidt angår revalideringsinstitutioner og særlige

daginstitutioner for børn og unge med vidtgående fysiske eller

psykiske handicap. For disse institutioners vedkommende skal der

blot foreligge den situation, at forældrene bor i hver sin

amtskommune. Udvalget har derfor valgt også at lade

folkeregisteradressen være afgørende her.

Udvalget har dernæst overvejet, i hvilket omfang de øvrige ydelser,

som bistandsloven hjemler, skulle ydes af den kommune, hvori barnet

opholder sig på et givet tidspunkt (opholdskommunen), eller af den

kommune, hvori barnet har folkeregisteradresse.

Ved afgørelsen heraf har udvalget lagt vægt på, om den ønskede ydelse

var konkret begrundet i barnets eget behov og i princippet

uafhængig af forældrenes forhold. Hvis det er tilfældet, finder

udvalget det væsentligt, at kun et socialt udvalg skal være

pligtigt at yde bistand. Ydelser, der gives efter § 48 og § 58,

dvs. begrundet i merudgifter som følge af forsørgelsen af et

hjemmeboende fysisk eller psykisk handicappet barn samt

hjælpemidler hertil, er efter udvalgets opfattelse ydelser, der

skal følge barnet, hvorfor det vil give en del administrativt

besvær og usikkerhed for barnet, såfremt to forskellige sociale

udvalg skulle træffe beslutning om i princippet samme ydelse.

Omvendt har udvalget fundet, at hvis det drejer sig om ydelser, der

gives til familien og herunder til barnet, må det være

opholdskommunen, der er forpligtet.

Ydelser af denne karakter er rådgivning og tilsyn, døgnpleje og

anbringelse uden for hjemmet med og uden samtykke. Ved disse

ydelser vil det som oftest dreje sig om en samlet vurdering af

familiens situation, hvor det stedlige sociale udvalg må være den

rette myndighed.

Endelig har udvalget fundet, at f.eks. hjemmehjælp er en ydelse, der

er konkret begrundet ved selve opholdet hos en af forældrene,

hvorfor man må vælge at lade det sociale udvalg i opholdskommunen

være forpligtet.

Udvalget har dernæst overvejet, hvilken anden lovgivning der vil

kunne berøres af forældrenes valg af fælles forældremyndighed, og

har herunder bemærket, at indenrigsministeren for så vidt angår

sygehusloven og sygesikringsloven agter at underrette amtskommuner

og kommuner om, at et barn, der er underlagt fælles

forældremyndighed, og som opholder sig lige meget hos hver af

forældrene, skal betragtes som havende bopæl hos den af forældrene,

på hvis folkeregisteradresse barnet er tilmeldt.

Udvalget vil samtidig henstille til de ministre, på hvis

ressortområde der kan opstå tilsvarende problemer, at tage

initiativ til lovændring eller eventuel ændring af bekendtgørelser

m.v., således at folkeregisteradressen bliver det kriterium, der

skal lægges til grund ved afgørelsen af, hvorledes ydelser m.v.

skal stilles til rådighed for disse børn.

Udvalget indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse med de af

udvalget stillede ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af udvalget, tiltrådt af socialministeren

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 10, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, og

opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, har barnet dog

med hensyn til foranstaltninger efter §§ 48, stk. 1 og stk. 2, nr.

1 og 2, 58, 64, 69, 91 og 95 a opholdskommune, hvor det er tilmeldt

folkeregistret.«

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.'

Til § 2

2) Den foreslåede ændring affattes således

»I § 3a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, tages

kun hensyn til indtægten hos den af forældrene, der har barnet hos

sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge

forældrene, tages hensyn til indtægten hos den af forældrene, på

hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.«

3. pkt. bliver herefter 5. pkt.'

3) Efter den foreslåede ændring, der bliver nr. 1, indsættes som nye

numre

»01. I § 7, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, tages

kun hensyn til husstandsindtægten hos den af forældrene, der har

barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos

begge forældrene, tages hensyn til husstandsindtægten hos den af

forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.«

02. I § 7, stk. 1, 2. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1. pkt.«

til: »1.-3. pkt.«

03. I § 8, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen,

udbetales ungdomsydelsen til den af forældrene, der har barnet hos

sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge

forældrene, udbetales ungdomsydelsen til den af forældrene, på hvis

adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.«

2. og 3. pkt. bliver herefter 4. og 5. pkt.

04. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke

sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der har

barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos

begge forældrene, udbetales børnetilskud til den af forældrene, på

hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.«

05. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk.

1 og 2.«

06. I § 16 ændres »i henhold til § 14, stk. 1, eller de efter § 14,

stk. 2, fastsatte regler til: »i henhold til § 14, stk. 1 og 2,

eller de efter § 14, stk. 3, fastsatte regler«.'

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ændringsforslaget tilsigter at skabe hjemmel for, at et barn i de

tilfælde, hvor det opholder sig lige meget hos begge forældre, der

ikke lever sammen, men har fælles forældremyndighed, har

opholdskommune i den kommune, hvor det er tilmeldt folkeregistret,

for så vidt angår følgende ydelser i bistandsloven

- § 48, hvorefter personer, der i hjemmet forsørger et fysisk eller

psykisk handicappet barn, har ret til at få dækket visse

merudgifter ved forsørgelsen,

- § 58, hvorefter der kan ydes støtte til hjælpemidler,

- §§ 64 og 69 for så vidt angår adgang til dagpleje og

daginstitutionsophold,

- § 91 for så vidt angår visitation til revalideringsinstitutioner

samt ophold på disse,

- § 95 a, der vedrører særlige daginstitutioner for børn og unge med

vidtgående fysisk eller psykisk handicap.

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene har til formål at skabe klare og ensartede regler

for de sociale myndigheders forvaltning af børnetilskudslovens

ydelser (børnetilskud og ungdomsydelse) i de tilfælde, hvor ikke

samlevende forældre har valgt at have fælles forældremyndighed, og

hvor børnene opholder sig lige meget hos begge forældrene.

En regel om, at barnets folkeregisteradresse er afgørende, vil være

en hensigtsmæssig og administrerbar ordning.

Det understreges, at folkeregistertilmeldingen alene er afgørende for

børn, hvis ikke-samlevende forældre har valgt at have fælles

forældremyndighed, når børnene opholder sig lige meget hos begge

forældrene.

Agnete Laustsen (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Thor Pedersen (V) Hanne

Severinsen (V) Birgith Mogensen (CD) Arne Bjerregaard (KrF)

Hanne Andersen (S) Mette Groes (S) Henning Rasmussen (S)

Joanna Rønn (S) Erik B. Smith (S) nfmd. Taanquist (S)

Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF) Aase Olesen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 60

Betænkning over Forslag til lov om ændring af bistandsloven og børnetilskudsloven (Ændringer som følge af ændringer i myndighedsloven)

Nr L 60 1985-86, 1. samling Blad nr 326

Afgivet af socialudvalget

Afgivet: 19851210