1985 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM SALTVANDSFISKERI NR L 59 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 938
Statutory Text (4 Articles)
§ 14, stk. 1, eller § 26, stk. 4.
3) undlader at efterkomme påbud eller forbud meddelt i henhold til
loven eller de i medfør heraf udfærdigede forskrifter.
4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for den i § 3, § 4 og § 38 omhandlede
dokumentation.
5) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger, der afkræves i henhold til § 38 og § 41.«
Til § 48
Af
fiskeriministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og KrF samt
Steenholdt (Grønl.))
13) Paragraffen affattes således
»§ 48. Loven træder i kraft den 1. juli 1986.
Stk. 2. Det i § 12, stk. 2-7, nævnte fiskelicenssystem for
fritidsfiskere træder i kraft den 1. januar 1987.
Stk. 3. Den i henhold til § 1, stk. 4 og 8, i lov nr. 195 af 26. maj
1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer udstedte
bekendtgørelse nr. 280 af 22. juni 1979 om det antal redskaber,
som må anvendes af ikke-erhvervsfiskere ved fiskeri på dansk
fiskeriterritorium, samt i henhold til §§ 2 a og 32 i samme lov
udstedte bekendtgørelse nr. 458 af 6. december 1979 om mærkning
af fiskeredskaber forbliver i kraft indtil den 31. december 1986.«
Af et flertal (S, SF og RV)
Underændringsforslag
til ændringsforslag nr. 13
14) I den under ændringsforslag nr. 13 foreslåede affattelse af § 48
udgår stk. 2.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Af
fiskeriministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 50
15) Stk. 1 affattes således
»Nærværende lovs § 18, stk. 1, § 26, § 27 og § 28 træder først i
kraft efter fiskeriministerens nærmere bestemmelse. Indtil dette
tidspunkt forbliver de i § 5, stk. 1-3 og 7, § 9, § 13, § 17, §
18, § 20 og § 21 fastsatte bestemmelser i lov nr. 195 af 26. maj
1965, jfr. lovbekendtgørelse nr. 452 af 16. oktober 1985, i
kraft.«
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1
Fiskerierhvervet har et generelt problem med for store investeringer
i forhold til erhvervsmulighederne i erhvervet. En stramning af
reglerne for at indskyde fremmed kapital i fiskerierhvervet fra
personer uden for kredsen af erhvervsfiskere forekommer på den
baggrund nødvendig.
Til nr. 2
Gennem den foreslåede tilføjelse ønskes det præciseret, at selskaber,
som efter den gamle lov kun havde en ringe eller måske slet ingen
fiskerimæssig aktivitet, ikke uden videre vil kunne bruges som
udgangspunkt for en omgåelse af de nye, strammere regler om
selskaber i fiskeriet.
Til nr. 3 og 6
Indførelsen af omsætningsforbud mod lyst- og fritidsfiskeres fangster
indgår som et led i den samlede regulering af det rekreative
fiskeri.
Omsætningsforbuddet sigter mod at fastholde den enkelte lyst- og
fritidsfiskers fiskeri på et relativt begrænset niveau, så
karakteren af en rekreativ aktivitet bibeholdes.
Til nr. 5, 7 og 11
Baggrunden for ændringsforslagene er i første række at skabe grundlag
for et acceptabelt alternativ til den gældende mærkeordning for
fritidsfiskere. Det er af stor væsentlighed for socialdemokratiet,
at mærkeordningen ophører.
Flertallet finder det i § 12 i lovforslaget omtalte licenssystem for
fritidsfiskere uacceptabelt, bl.a. fordi det indebærer, at kun en
kategori af fiskere - fritidsfiskerne - fremover skal finansiere
de udsætninger og den fiskepleje, som kan påregnes generelt at
forbedre fiskebestanden og de deraf følgende fiskerimuligheder.
I stedet for et licenssystem for fritidsfiskere foreslås, indtil en
eventuel anden og bredere licensordning kan etableres, at der
afsættes 10 millioner kroner på finansloven for 1987 til
fiskepleje.
Til nr. 9 og 10
Fastsættelsen af en 100 m garnfri zone langs alle kyststrækninger er
til dels en videreførelse af bestemmelsen i § 13, stk. 10, i SL
1965. I forhold til denne bestemmelse er der imidlertid i
forslagene tale om en udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde
i tidsmæssig henseende. Bestemmelsen i SL 1965 vedrører kun
perioden fra 1. april til 30. september. Forbuddet mod anvendelse
af garn inden for en 100 m grænse foreslås nu udvidet til at gælde
hele året.
Til nr. 12
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 13
Det ændrede ikrafttrædelsestidspunkt - fra 1. april 1986 til 1.
januar 1987 - for licenssystemet for fritidsfiskere medfører visse
ændringer i de i lovforslaget anførte bemærkninger og økonomiske
og administrative konsekvenser.
I 1986 vil der således kun blive afholdt egentlige
etableringsudgifter, som udgør ca. 1.200.000 kr. Heraf vil ca.
100.000 kr. medgå til aflønning af en nødvendig udvidelse af
departementets personale i 1986 med 0,5 årsværk i forbindelse med
etablering af licenssystemet.
Hertil kommer 125.000 kr. til information og oplysning om
licensordningen. Beløbet vil blive anvendt til annoncer, brochure
og eventuelt OBS-indslag i TV. De samlede udgifter i 1986 vil
således blive ca. 1.325.000 kr.
De samlede udgifter i 1986 (1.325.000 kr.) søges afholdt ved
modregning i de i 1987 indkomne licensafgifter.
Der vil ikke i 1986 - som anført i lovforslaget - blive udgifter til
drift og kontrolopgaver, ligesom der heller ikke i 1986 vil
indkomme afgiftsbeløb.
Drift og administration af licenssystemet nødvendiggør en udvidelse
af departementets personale med i alt 3,5 årsværk årligt.
I 1987 vil driftsudgifterne andrage ca. 1.500.000 kr. og udgifterne
til kontrolopgaver i forbindelse med fritidsfiskeri ca. 700.000
kr.
Licensafgiften forventes foreløbig fastsat til 200 kr. årligt. Det
forventes, at ca. 50.000 personer vil løse licens for 1987,
hvorved der vil indkomme ca. 10 mill. kr. Heraf vil ca. 6,5 mill.
kr. være til rådighed for det i bemærkningerne til lovforslaget
beskrevne projekt vedrørende bl.a. udsætning af fisk.
I et bilag til denne betænkning er foretaget en opstilling over de
økonomiske konsekvenser i 1986 og 1987.
Til nr. 15
Ændringen er redaktionel.
Grove (KF) fmd. Carl Martin Christensen (KF) Collet (KF) Rønholt
(KF) Sønderby (V) Povl Brøndsted (V) Arne Bjerregaard (KrF)
Steenholdt (Grønl.) Svend Andersen (S) Arne Jensen (S)
Lohmann (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) Bjørn Westh (S)
nfmd. Gade (SF) Inger Harms (SF) Larsen-Ledet (RV)
Partierne CD, VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder. I forbindelse
hermed har fiskeriministeren dels skriftligt, dels i samråd
besvaret en række spørgsmål.
Udvalget har desuden modtaget mundtlige og/ eller skriftlige
henvendelser fra
Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund,
Dansk Amatørfiskerforening,
Dansk Amatørfiskerforening, kreds 7,
Espersen, Niels Erik, Holstebro,
Holstebro og Omegns Fiskeriforening,
Jydsk Fritidsfisker Forbund,
Nissum Fjords fritids amatørfiskerforening,
Sdr. Nissum Fjords Fiskeriforening og
Ålborg Ny Fiskeriforening m.fl.
Der er af fiskeriministeren og af et flertal og et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Et flertal (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og det
radikale venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de af flertallet stillede og tiltrådte
ændringsforslag.
Flertallet ønsker med de skærpede bestemmelser for selskabers
deltagelse i fiskeriet at præcisere, at de knapt afmålte danske
fiskekvoter, på langt sigt skal forbeholdes den aktive
erhvervsfisker og hindre fremmede kapitalinteresser i at udnytte
dansk fiskeri på den almindelige fiskers bekostning. De nuværende
selskaber skal ved eventuelle udvidelser af den samlede kapacitet
være underlagt disse nye skærpede bestemmelser. Der bør desuden
overvejes en begrænsning af registrerede erhvervsfiskeres adgang
til erhvervelse af flere både.
Flertallet finder den af ministeren foreslåede licensordning for
fritidsfiskeri for uhensigtsmæssig.
Flertallet er enig i sigtet med fremskaffelse af midler til
udsætninger og ophjælpning af fiskebestande. Til nu har denne
indsats alene været forestået af Dansk Sportsfiskerforbund, og det
vil ikke i fremtiden alene kunne magte opgaven. Den foreslåede
licensordning vil, som den er udformet, lægge den samlede udgift
over på fritidsfiskerne. Det forekommer ikke rimeligt, og
flertallet pålægger derfor i stedet regeringen for finansåret 1987
at afsætte 10 millioner kroner over finansloven og desuden i
folketingsåret 1986-87 at gennemføre en licens-/ fisketegnsordning
for salte og ferske vande, som i overensstemmelse med det radikale
venstres beslutningsforslag B 25 om fisketegn på længere sigt
fremskaffer 25 millioner kroner årligt til ophjælpning,
vedligeholdelse og forøgelse af fiskebestandene samt til
forbedring af fiskenes levesteder.
Et mindretal inden for flertallet (socialistisk folkepartis medlemmer
af udvalget) har herudover stillet ændringsforslag nr. 4.
Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres og kristeligt
folkepartis medlemmer af udvalget samt Steenholdt (Grønl.))
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af fiskeriministeren
stillede ændringsforslag og udtaler i øvrigt en skarp afstandtagen
til forslaget om, at 80 pct. af deltagerne i selskaber o.lign.,
der driver fiskeri, skal være erhvervsfiskere. Bestemmelsen vil
kunne hæmme udviklingen i erhvervet og bremse fornyelsen af
fiskerflåden.
Ved den foreslåede § 3 i lovforslaget sikrer fiskeriministeren et
rimeligt og hensigtsmæssigt ønske fra fiskeriets
hovedorganisationer om, at hovedindflydelsen på erhvervet og dets
udøvere skal ligge i erhvervsfiskerkredsen. Den foreslåede
ændringsbestemmelse vil derimod låse erhvervet fast og kan derved
hindre den fleksibilitet og tilpasningsevne, der er kendetegnende
for dansk fiskeri, og som ofte er nødvendig på grund af ændringer
af bestandssammensætningerne. Dette gælder både for fremtidige
etableringer og i forbindelse med omdannelse af allerede bestående
fiskeribedrifter.
For så vidt angår hensynet til fiskeplejen er dette tilgodeset gennem
forslaget om en fiskerilicens. De herved indkomne indtægter vil
sikre, at der skaffes betydelige midler til ophjælpning af
fiskebestandene. Samtidig er det af stor værdi, at midlerne
administreres i samarbejde med de organisationer, der har direkte
tilknytning til og interesse i voksende fiskebestande. Forslaget
om tilvejebringelse af 10 mill. kr. via finansloven implicerer
ikke på samme måde de direkte interesserede. Hertil kommer, at
det er urimeligt, at alle skatteydere skal bære den fulde byrde
ved løsningen af de opgaver, som den direkte interesserede kreds
af fritidsfiskere har erklæret sig indforstået med at bidrage til.
Indførelsen af fiskerilicensen skal desuden markere en betydningsfuld
ændring for fritidsfiskeriet med faststående redskaber, idet der
herved er fundet en ny regulering til afløsning af den
mærkeordning, som har været stærkt kritiseret. Hvis ikke
licensordningen gennemføres, må man se frem til en lang periode,
før der kan findes og skabes forståelse blandt de interesserede
parter for et andet reguleringssystem. Det bemærkes, at den store
del af befolkningen, der driver fritidsfiskeri, har krav på den
respekt omkring deres fritidsudøvelse, som en rimelig regulering
giver.
Kravet om, at fritidsfiskeri med faststående redskaber ikke må udøves
af personer under 16 år, strider imod traditionerne i
fiskersamfundene, hvor unge typisk ned til de 12 år, der er
foreslået i lovforslaget, på helt forsvarlig vis har drevet
fiskeri.
Ændringsforslag
Af et flertal (S, SF og RV)
Til § 3
1) I stk. 5 (3 steder) og i stk. 6 ændres »55 pct.« til: »80 pct.«
2) I stk. 7 indsættes som nyt 3. pkt.
»Såfremt selskabet ønsker at udvide fiskeriaktiviteterne ud over,
hvad der var gældende for det pågældende selskab før lovens
ikrafttræden, skal selskabet opfylde betingelserne for nye
selskaber som omtalt i stk. 5 og 6.«
Af
fiskeriministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og KrF samt
Steenholdt (Grønl.))
Til § 11
3) Som nyt stk. 2 indsættes
»Stk. 2. Personer, som driver lystfiskeri, må ikke mod vederlag
overdrage fangster hidrørende fra dette fiskeri.«
Til § 12
Af et mindretal (SF)
4) Stk. 2, nr. 1, affattes således
»1) er fyldt 16 år,».
Af et flertal (S, SF og RV)
5) Stk. 2, nr. 4, udgår.
Af
fiskeriministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V og KrF samt
Steenholdt (Grønl.))
6) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke
»Stk. 3. Personer, som driver fritidsfiskeri, må ikke mod vederlag
overdrage fangster hidrørende fra dette fiskeri.«
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 4-11.
Af et flertal (S, SF og RV)
7) Stk. 3-10 udgår, og i stedet indsættes
»Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter efter forhandling med det i
henhold til stk. 4 nedsatte udvalg nærmere regler for arten og
antallet af fiskeredskaber, som fritidsfiskere må anvende.
Stk. 4. Fiskeriministeren nedsætter et udvalg til rådgivning i
forbindelse med fastsættelse af regler vedrørende udøvelse af
fritids- og lystfiskeri. Udvalget består af 1 repræsentant for
Danmarks Havfiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk
Fiskeriforening, 1 repræsentant for Dansk Kystfiskerforening, 1
repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, 1 repræsentant for
Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, 1 repræsentant for Dansk
Amatørfiskerforening, 1 repræsentant for Jydsk
Fritidsfiskerforbund, 1 repræsentant for Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser og 1 repræsentant for fiskeriministeriet.
Formanden beskikkes af fiskeriministeren blandt nævnets medlemmer.
Stk. 5. Fiskeriministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets
forretningsgang.«
Til § 14
8) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker
»Stk. 2. Der kan ikke meddeles tilladelse til etablering af nye
havbrug i fjordområder.
Stk. 3. Fiskeriministeren fastsætter regler for afgrænsningen af
fjordområder.
Stk. 4. Fiskeriministeren kan, når særlige grunde taler derfor og de
berørte myndigheder og organisationer, jfr. stk. 1, intet har at
indvende derimod, meddele undtagelse fra stk. 2, for så vidt
angår større og åbne fjordområder.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
Af
fiskeriministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 26
9) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke
»Stk. 3. Langs alle kyststrækninger er det hele året forbudt i en
afstand af 100 m fra lavvandslinien at anvende nedgarn.«
10) Stk. 3, der herefter bliver stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Fiskeriministeren kan efter indstilling fra fiskeriets
hovedorganisationer og efter udtalelse fra Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser på nærmere fastsatte vilkår dispensere fra stk. 2
samt foretage ændringer såvel af den i stk. 3 fastsatte zones
afstand fra kysten som forbudsperiode.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Af et flertal (S, SF og RV)
Til § 31
11) Paragraffen affattes således
»§ 31. Til fiskepleje, herunder udsætninger, afsætter
fiskeriministeren i finansåret 1987 10 mill. kr.
Stk. 2. Det afsatte beløb vil kunne anvendes til fiskepleje i
farvande omfattet af denne lov og søer, vandløb m.v. omfattet af
lov om ferskvandsfiskeri.
Stk. 3. Udarbejdelse af udsætningsplaner, disses iværksættelse og
ophjælpning af fiskebestanden i øvrigt varetages af Danmarks
Fiskeri- og Havundersøgelser.
Stk. 4. I spørgsmål vedrørende fiskepleje og ophjælpning af
fiskebestanden i øvrigt rådgives Danmarks Fiskeri- og
Havundersøgelser af det i henhold til § 12, stk. 4, nedsatte
udvalg.«
Af
fiskeriministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 42
12) Stk. 1 affattes således
»Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning
straffes med bøde den, der
1) overtræder § 2, § 4, stk. 2, § 8, § 9, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2
og 3, § 14, stk. 1 og 2, § 15, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk.
2-4, § 19, § 22, stk. 1-4, § 23, stk. 2-6 og 8, § 24, stk. 7, §
25, § 26, stk. 2 og 3, § 29, § 32 og § 40.
2) tilsidesætter vilkår, knyttet til en tilladelse efter § 4, stk. 4,
Ingen
Nr BTL 59
Betænkning over Forslag til lov om saltvandsfiskeri
Nr L 59 1985-86, 1. samling Blad nr 938
Afgivet af landbrugs- og fiskeriudvalget
Afgivet: 19860516