1985 BTL 45 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V., KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN NR L 45 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 218
Statutory Text (4 Articles)
§ 1,».
2) I det under nr. 4 foreslåede nye stk. 3 i § 50 udgår 4. pkt., og i
stedet indsættes
»Præmier eller bidrag til livsforsikringer, der alene kommer til
udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet
inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, medregnes ikke
ved opgørelsen af det nævnte beløb. Dette gælder dog kun, hvis
forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end
første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.«
3) I det under nr. 4 foreslåede nye stk. 3 i § 50 indsættes efter 5.
pkt., der bliver 6. pkt.
»Afgiften forfalder for personer til betaling på samme tidspunkt og
med samme betalingsfrist som 1. rate vedrørende restskatter, jfr.
kildeskattelovens § 61, og for selskaber og foreninger m.v. på
samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som indkomstskatten,
jfr. selskabsskattelovens § 30. Betales afgiften ikke rettidigt,
betales en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen
at regne. Renten tilfalder statskassen og kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften og den nævnte
rente kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter, jfr. kildeskattelovens afsnit VII, og af selskabsskatter,
jfr. selskabsskattelovens § 30. I øvrigt finder
skattelovgivningens regler om pligt til at selvangive, straf for
urigtig selvangivelse og klageadgang tilsvarende anvendelse på
afgiftspligtige præmier m.v. efter dette stykke.«
Til § 4
4) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum
»For selskaber og foreninger m.v. har § 1, nr. 4, dog virkning for
livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelsen ikke er
fremsat før den 22. november 1985.«
5) I stk. 3 indsættes i 2. pkt., der bliver 3. pkt., efter »den 22.
oktober 1985«: », for selskaber og foreninger m.v. dog fra den 22.
november 1985,».
Ny paragraf
6) Efter § 4 indsættes som ny paragraf
»§ 01
Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at
ændringer af en livsforsikring, der omfattes af
pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 1, nr. 1, og er oprettet i
henhold til en skriftlig begæring, der er fremsat før den 22.
oktober 1985, ikke i forhold til nævnte lovs § 50, stk. 3, som
affattet i § 1, nr. 4, anses som oprettelse af en ny forsikring,
såfremt ændringerne skyldes separation eller skilsmisse. Det er
dog en betingelse, at ændringerne ikke medfører en forøgelse af
den årlige præmiebetaling.«
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1, 4 og 5
Lovforslaget omfatter kun personers indbetalinger til
livsforsikringer.
Et selskab kan tegne en livsforsikring på en bestemt persons liv,
f.eks. hovedaktionærens liv. Dette kræver dog den pågældendes
samtykke. Ved at indskyde midler i en sådan forsikring i stedet
for at foretage indskud f.eks. på en konto i et pengeinstitut
opnås bl.a., at afkastet af midlerne undergives realrenteafgift i
stedet for indkomstbeskatning. Udbetalingen af forsikringssummen
til selskabet vil efter statsskattelovens § 5 være skattefri.
Som anført i lovforslagets bemærkninger skal det særlige regelsæt,
der gælder på dette forsikrings- og opsparingsområde, for
fremtiden i det væsentlige forbeholdes livsforsikringer, hvor
forsikringsdækningen er det afgørende, samt langsigtet
pensionsopsparing. Det foreslås derfor, at 40 pct.-afgiftsreglen
også kommer til at omfatte selskaber og foreninger m.v.
Under hensyn til, at selskaber m.v. ikke er omfattet af lovforslaget,
foreslås ændringen sat i kraft fra fremsættelsen af disse
ændringsforslag.
Til nr. 2
Ændringsforslaget går ud på at præcisere, at det - som fremhævet i
lovforslagets bemærkninger - alene er de rene risikoforsikringer,
som fritages for afgiften. Fritaget for afgiften er således alene
de såkaldte ophørende livsforsikringer, dvs. livsforsikringer,
hvor forsikringssummen kun kommer til udbetaling i tilfælde af, at
den forsikrede dør eller bliver invalid inden forsikringens
aftalte udløbstidspunkt.
For at undgå, at udløbstidspunktet aftales fastsat således, at
forsikringssummen med sikkerhed kommer til udbetaling og der
derfor reelt bliver tale om en livsvarig livsforsikring,
indeholder ændringsforslaget en bestemmelse om, at
afgiftsfritagelsen kun gælder, hvis forsikringen ifølge aftalen
udløber senest den første policedag (årsdag for policens
oprettelse) efter den forsikredes fyldte 80. år.
Til nr. 3
Efter ændringsforslaget fastsættes et forfaldstidspunkt og en
betalingsfrist for afgiften vedrørende livsforsikringer svarende
til forfaldstidspunkt m.v. for 1. rate for restskatter for
personer og svarende til forfaldstidspunkt m.v. for
indkomstskatten for selskaber og foreninger m.v.
Endvidere foreslås en morarente i tilfælde af for sen indbetaling af
afgiften svarende til morarenten ved for sen indbetaling af
indkomstskat, jfr. kildeskattelovens § 63, stk. 1.
Endelig foreslås det, at de regler om pligt til at selvangive, straf
for urigtig selvangivelse, klageadgang og inddrivelse, som gælder
for den skattepligtige indkomst og skatterne heraf, også skal
gælde for de indbetalinger og den afgift, som lovforslaget
omhandler.
Til nr. 6
Ændringer i en livsforsikring, der er tegnet før den 22. oktober
1985, vil - afhængigt af de konkrete forhold - medføre, at
forsikringen i forhold til afgiftsbestemmelsen må betragtes som en
ny forsikring, således at forsikringen ved ændringen bliver
omfattet af afgiftsreglen.
I forbindelse med forsikringstagerens eventuelle separation eller
skilsmisse kan der opstå behov for at foretage ændringer i en
livsforsikring, navnlig af dækningen. Det er derfor rimeligt at
åbne mulighed for, at der i sådanne særlige situationer inden for
visse grænser kan foretages ændringer. Det er dog en forudsætning,
at ændringerne ikke medfører en forøgelse af den årlige
præmiebetaling.
Ændringsforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse til dette
formål.
Hagen Hagensen (KF) nfmd. Collet (KF) Houe (KF) Fogh Rasmussen
(V) Gudrun Andreasen (V) Bente Juncker (CD) Blæsbjerg (FP)
Arne Bjerregaard (KrF) Jytte Hilden (S) Sonja Mikkelsen (S)
Lohmann (S) Lykketoft (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S)
Rahbæk Møller (SF) Thoft (SF) Bernhard Baunsgaard (RV)
Partierne VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Skatteog afgiftsudvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og
har herunder stillet spørgsmål til ministeren for skatter og
afgifter, som denne har besvaret skriftligt.
Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet nedenstående
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af
ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (socialdemokratiets og socialistisk
folkepartis medlemmer af udvalget) beklager lovforslagets sene
fremkomst, der som dokumenteret under udvalgsarbejdet bidrog til
en omfattende hamstring af ophørende livsforsikringer med det
formål at undvige formueskat m.v., især i den sidste uge forud for
den 22. oktober.
Det har desværre ikke under udvalgsarbejdet været muligt at samle
flertal for et indgreb, der kan inddrage gevinsten ved denne form
for skattetænkning.
Mindretallet vil udnytte alle politiske muligheder, der måtte opstå,
for at begrænse gevinsten på ophørende livsforsikringer på
ekstraordinært store beløb.
Et mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
ÆNDRINGSFORSLAG
Af ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af FP)
Til § 1
1) I det under nr. 4 foreslåede nye stk. 3 i § 50 ændres i 1. pkt.
»for en fuldt skattepligtig person« til: »for en person, der er
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller et selskab eller
en forening m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens
Ingen
Nr BTL 45
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., kildeskatteloven og skattekontrolloven
Nr L 45 1985-86, 1. samling Blad nr 218
Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget
Afgivet: 19851129