1985 BTL 33 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION NR L 33 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 281

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra

Arbejdsgivernes Elevrefusions bestyrelse,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Det Uddannelsespolitiske Udvalg,

Grosserer-Societetet og

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Henvendelsen til udvalget fra Arbejdsgivernes Elevrefusions

bestyrelse samt et af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til

betænkningen.

Der er af undervisningsministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved

3. behandling, men har dog stillet ændringsforslag.

Mindretallet advarede ved 1. behandling af lovforslaget mod

lovforslagets konsekvenser.

For det første finder mindretallet det meget kritisabelt, at

undervisningsministeren uden videre lægger op til en udhuling af

tilskudsordningen til oprettelse af praktikpladser. Mindretallet

finder det godtgjort, at det eksisterende tilskudssystem har været

en stærkt medvirkende årsag til, at der er oprettet flere

uddannelsesaftaler. Derfor virker det besynderligt, at dette system

nu amputeres.

For det andet må mindretallet vende sig stærkt mod

undervisningsministerens forsøg på at gennemføre en lovgivning, som

grundlæggende strider mod intentionerne i loven om Arbejdsgivernes

Elevrefusion. Undervisningsministeren lægger nu op til, at AER skal

finansiere andre uddannelsespolitiske initiativer i stedet for at

holde fast ved intentionen: at sikre en ligelig fordeling af

arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med oprettelse af lære- og

praktikpladser og derved være til gavn for lærlinge og EFG-elever.

Hensigten er åbenbart den, at provenuet, som fremkommer ved at

nedsætte tilskudssatserne, skal stoppes i de besparelseshuller, som

undervisningsministeren har fået etableret på andre områder inden

for ministeriets budget. Mindretallet finder dette absolut

forkasteligt, idet forslaget må opfattes som en særskat på midler,

der ellers skulle være til gavn for de unge i en

erhvervsuddannelse.

For det tredje må det fastslås, at undervisningsministeren åbenbart

ikke har gjort sig den ulejlighed at rådføre sig med parterne på

arbejdsmarkedet, under hvis område AER-ordningen hører. Der har

ikke været nogen positive henvendelser, hverken fra Dansk

Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen eller Arbejdsgivernes

Elevrefusions bestyrelse. Tværtimod forekommer det besynderligt, at

undervisningsministeren i den grad sidder organisationer overhørig,

der direkte er af afgørende betydning for den fremtidige

administration af hele AER-ordningen. På den måde har forfatteren

til »Institutionernes tyranni« igen optrådt som »institutionernes

tyran«.

Mindretallet vil for det fjerde pege på, at undervisningsministeren

sagtens kunne have fundet andre anvendelsesmuligheder for

eventuelle overskydende midler i AER, ligesom der er et behov for

at styrke anvendelsen af AER. Mindretallet vil således henlede

opmærksomheden på det af socialdemokratiet fremsatte lovforslag om

ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion m.fl. love

(Arbejdsgiverfinansieret befordringsgodtgørelse for EFG-elever og

lærlinge) (L 63).

I svaret på udvalgets spørgsmål 17 oplyser ministeren videre, at

fjernelsen af den kollektive ulykkesforsikring for EFG-basiselever

giver en besparelse på 1,2 mill. kr.

Mindretallet kan derfor ikke medvirke til lovforslagets

gennemførelse, men foreslår i stedet folketingets partier at

indlede forhandlinger om en styrkelse af AER ved at lade AER

finansiere to opgaver

- indførelse af befordringsgodtgørelse for alle EFG-elever og

lærlinge samt

- tegning af en kollektiv ulykkesforsikring for basisårselever.

ÆNDRINGSFORSLAG

il § 1

Af et mindretal (S og SF)

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1 affattes nr. 2

således

»2) at medvirke til finansiering af udgifter til uddannelses-,

forsøgs- og støtteinitiativer af betydning for

erhvervsuddannelserne på de tekniske skoler og handelsskolerne,».

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og

KrF)

2) Nr. 1 udgår.

3) Nr. 4 udgår.

4) Nr. 5 affattes således

»5. I § 7, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»For 1986 opkræves hos arbejdsgiverne et beløb på 630 kr. pr.

heltidsansat til dækning af tilskudsordningen og af det beløb, der

er nævnt i § 11f.«»

5) Nr. 6 udgår.

Af et mindretal (S og SF)

6) I den under nr. 9 foreslåede nye § 11f affattes stk. 1 således

»Til dækning af udgifter til forsøgs- og støtteinitiativer, jfr. § 1,

nr. 2, indbetaler Arbejdsgivernes Elevrefusion et bidrag en gang

årligt til undervisningsministeriet.«

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og

KrF)

7) Nr. 9 affattes således

»9. I kapitel 4 indsættes før § 12 som ny paragraf

»§ 11f. Til dækning af udgifter til uddannelses- og

forskningsinitiativer i 1986 indbetaler Arbejdsgivernes

Elevrefusion til undervisningsministeriet et bidrag. Bidraget udgør

beløb, der for perioden 1. juli 1984-31. december 1986 er indbetalt

til dækning af udgifter til tilskud til lære- og praktikpladser og

renter heraf med fradrag af udgifter, der er afholdt til tilskud

til lære- og praktikpladser i 1986, herunder

administrationsudgifter. Undervisningsministeren fastsætter regler

om bidragets beregning og dets betaling.«»

Til § 2

8) Stk. 5 udgår.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1 og 6

Det eksisterende paradoksproblem inden for EFG-praktikpladsområdet

kræver en særlig koordineret indsats fra de tekniske skoler og

handelsskolerne (under et i det følgende kaldet

»erhvervsskolerne«).

Paradoksproblemet giver sig særlig udslag i, at der er for mange

ansøgere til traditionelle kontorfag, medens der særlig inden for

bygge og anlæg samt en række fag i jernet er mangel på

praktikanter, især piger. I mange situationer er der tale om et

vist ukendskab til fagets indhold og daglige virke, der forhindrer

en del EFG-praktikanter i at skifte til et andet fagområde.

Herudover er der også for EFG-eleverne store vanskeligheder med at

finde praktikpladser, idet de oftest helt er overladt til selv at

»støve« praktikpladser op.

Erhvervsskolerne skal have til opgave at støtte eleverne i at få

praktikplads, på samme måde som det sker inden for en række andre

uddannelser, hvor praktik er en del af uddannelsen.

Erhvervsskolerne skal i samarbejde med arbejdsformidlingen finde

frem til arbejdspladser, der er godkendt til at tage praktikanter,

og i en opsøgende virksomhed motivere dem for at tage enten flere

eller til igen at tage praktikanter. Erhvervsskolernes udgifter til

det opsøgende arbejde dækkes af AER.

EFG-elever, der forsøger sig inden for nye beskæftigelsesområder

eller på et område, der for den enkelte er et usædvanligt valg

f.eks. på grund af køn, handicap eller forudgående basisuddannelse,

skal have tilbud om rådgivning i hele praktikperioden, hvis der

opstår situationer i praktikforholdet, som truer dets

gennemførelse. En sådan rådgivning skal ske fra den erhvervsskole,

der har bistået praktikanten med at få det pågældende praktikjob.

Erhvervsskolernes ekstraudgifter hertil dækkes af AER.

I samarbejde med arbejdsformidlingen skal erhvervsskolerne kunne

etablere prøvepraktikperioder på op til 3 måneders varighed for

EFG-elever, der har vanskeligt ved at finde praktikpladser inden

for det oprindeligt valgte fagområde, men som vil prøve at skifte

til et ledigt fagområde. Det er ikke meningen, at prøvepraktik skal

erstatte prøvetid i et fast ansættelsesforhold.

Prøvepraktikperioden kan aflønnes og udgifterne hertil dækkes på

samme måde som under EFG-praktikantens skoleophold.

Til elever, som ønsker at skifte fagområde, skal erhvervsskolerne

tilbyde suppleringskurser eller tilbyde den enkelte at tage det

sidste modul om for derved at forbedre EFG-elevens muligheder for

at få praktikplads inden for et nyt sagområde. Udgifterne til

sådanne kurser afholdes af AER.

Til nr. 2, 3, 4, 5, 7 og 8

Ændringsforslagene indebærer, at Arbejdsgivernes Elevrefusion kun for

1986 bidrager til finansiering af visse udgifter i

undervisningsministeriet. Fra 1. januar 1987 vil loven vende

tilbage til sin nuværende skikkelse og kun vedrøre refusioner og

tilskud vedrørende lære- og praktikpladser.

Fra 1. januar 1987 vil arbejdsgiverbidraget til tilskudsordningen for

lære- og praktikpladser blive nedsat som følge af halveringen af

tilskuddenes størrelse. Den herved fremkomne lettelse for

arbejdsgiverne vil til den tid blive vurderet i en bredere

sammenhæng.

Om opgørelsen m.v. af bidraget for 1986 til undervisningsministeriet

henvises til bemærkningerne til nr. 9 i det fremsatte lovforslag.

Eva Møller (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Kirkegaard (KF)

Per Stig Møller (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V) Bente

Juncker (CD) nfmd. Steffensen (KrF) Jytte Andersen (S) J. K.

Hansen (S) Lykketoft (S) Nørgaard-Sørensen (S) Erling Olsen

(S) Søgaard (S) Carsten Andersen (SF) Hanne Thanning Jacobsen

(SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag I

Henvendelse til udvalget fra Arbejdsgivernes Elevrefusions bestyrelse

Formanden

Folketingets uddannelsesudvalg

Den 5. december 1985

Arbejdsgivernes Elevrefusions bestyrelse har på sit bestyrelsesmøde

den 5. december 1985 drøftet forslag til lov om ændring af lov om

Arbejdsgivernes Elevrefusion, som undervisningsministeren har

fremsat i folketinget den 16. oktober 1985, og ønsker hermed at

fremsætte følgende kommentarer til lovforslaget

Arbejdsgivernes Elevrefusion blev i 1977 etableret med henblik på at

stimulere tilgangen af lære- og praktikpladser ved en udligning af

arbejdsgivernes lønudgifter i forbindelse med skoleophold.

Det har med andre ord været lovens formål at øge antallet af lære- og

praktikpladser. Loven har naturligvis ikke haft til hensigt at

bruge arbejdsgivernes bidrag til en reduktion af statens

budgetunderskud.

I 1984 blev AER-ordningen på undervisningsministerens foranledning

udvidet til også at omfatte finansiering og udbetaling af de

tilskud, som tidligere blev betalt af staten via amterne. Konkret

foreslår regeringen, at der over en årrække årligt inddrages indtil

ca. 800 mill. kr., der i øvrigt er tænkt anvendt til formål uden

for AERs område.

Det nu foreliggende lovforslag bryder på afgørende måde med de

principper, som har ligget til grund for den oprindelige

lovgivning, idet forslaget i realiteten er en afgift på

produktionen til formål, som ikke vedrører AER-ordningen.

AERs bestyrelse må derfor tage afstand fra denne ændring i

AER-lovgivningen, idet bestyrelsen finder det ganske

utilfredsstillende at skulle medvirke til opkrævning af så

betydelige beløb hos arbejdsgiverne og til formål, som ikke har

været tilsigtet ved gennemførelsen af AER-lovgivningen - beløb,

hvis størrelse og formål bestyrelsen i øvrigt er uden indflydelse

på.

Når det i bemærkningerne til lovforslaget anføres, at denne ordning

ikke betyder nogen merudgift for arbejdsgiverne, kan bestyrelsen på

ingen måde være enig heri. Det har været hensigten med

AER-ordningen, at den skulle hvile i sig selv og ikke give

overskud. Arbejdsmarkedet har derfor haft en rimelig forventning

om, at den likvide opsamling, der er sket i den forløbne tid, og

som skyldes vanskeligheder i forbindelse med en nøjagtig

budgetlægning, vil komme arbejdsgiverne til gode gennem nedsættelse

af bidragene.

Dette er baggrunden for, at bestyrelsen så sent som i 1985 har

indstillet, at bidraget skulle nedsættes fra 24 øre til 18 øre.

Regeringens forslag vil betyde, at den af bestyrelsen indstillede

og af ministeren godkendte nedsættelse af bidragene ikke vil komme

arbejdsmarkedet til gode, men vil blive overført til staten.

Bestyrelsen finder det uheldigt, at forslaget til ændring af

AER-ordningen alene er fremsendt til bestyrelsens orientering.

Dette ikke mindst i betragtning af, at der i forslaget er tale om

radikale ændringer i forhold til den oprindelige intention med

loven.

Hermed tager bestyrelsen klart afstand dels fra forslagets udvidelse

af AER-loven om »at medvirke til finansiering af udgifter til

uddannelses- og forskningsinitiativer af betydning for

erhvervslivet«, og dels til begrænsningen af AER-bestyrelsens

kompetence.

Med venlig hilsen

Viggo Nørby

Bilag II

Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar

herpå

Spørgsmål 18

Ministeren bedes oplyse de økonomiske konsekvenser af lovforslaget,

såfremt de af ministeren fremsendte ændringsforslag vedtages. Der

ønskes en opstilling, der kan sammenholdes med svaret på spørgsmål

9.

Svar

En vedtagelse af ændringsforslaget vil indebære, at lovforslaget

alene har økonomiske konsekvenser i 1986. Provenuet til

undervisningsministeriet kan beregnes således

1986 Arbejdsgiverbidrag 700,8 mill. kr. Tilskudsudbetalinger inkl. afløb fra 1984 og 1985 559,5 mill. kr. Overskud vedrørende tilskudsudbetalinger 330,0 mill. kr. Provenu 471,3 mill. kr. Heraf besparelser som følge af bortfald af tilskud til dobbeltuddannelse 18,0 mill. kr.

Det i lovforslaget nævnte overskud vedrørende tilskudsudbetalinger på

77 mill. kr. var baseret på oplysninger pr. 31. december 1984. Som

det fremgår er de seneste skøn over overskuddet større end først

antaget, bl.a. som følge af et tilskud fra EFs socialfond på 100

mill. kr. Det må imidlertid understreges, at der er tale om et skøn

pr. 31. december 1985, og at resultatet ved udgangen af 1986 vil

være anderledes i så vel opadgående som nedadgående retning.

Provenuet til undervisningsministeriet vil således i 1986 formentlig

være større end først antaget. Uforbrugte midler ud over de i

lovforslaget beregnede 218,3 mill. kr. vil blive søgt overført til

1987 og anvendt til de i lovforslaget anførte formål, dvs.

uddannelses- og forskningsinitiativer til gavn for erhvervslivet.

Såfremt ændringsforslaget vedtages, har lovforslaget som nævnt ingen

økonomiske konsekvenser for staten i 1987 og følgende år.

Arbejdsgiverbidragene vil fra og med 1987 blive fastsat i

overensstemmelse med behovet for tilskudsudbetalinger.

Ingen

Nr BTL 33

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

Nr L 33 1985-86, 1. samling Blad nr 281

Afgivet af uddannelsesudvalget

Afgivet: 19851206